Hele listen
Alle 1.493 ord
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- AB 18● Standardvilkårene for entrepriseaftaler mellem professionelle parter i byggeriet, ikke mellem håndværker og privat boligejer.
- AB 92● Standardvilkårene for entrepriseaftaler mellem professionelle parter fra 1992, afløst af AB 18 i 2019, men stadig gældende i ældre aftaler.
- AB Forbruger● Standardaftalen for byggearbejde mellem en privat bygherre og en erhvervsdrivende håndværker, den forenklede pendant til AB 18.
- ABR 18● Standardvilkår for aftaler med arkitekt eller ingeniør. Gælder kun når parterne vedtager dem, og forudsætter at bygherren ikke er forbruger.
- absorber● Absorberen er den mørke metalplade i en solfanger, der optager sollyset og omsætter det til varme, som en frostsikret væske fører ned i huset.
- ABT 18● Standardvilkårene for totalentreprise, hvor samme entreprenør både projekterer og udfører. Gælder kun, når bygherren ikke er forbruger.
- affaldscontainer● Affaldscontaineren er den container, det gamle tag fyldes i. Den prissættes normalt i to poster, og skal den stå på vejen, kræver det tilladelse.
- afhjælpning● Entreprenørens udbedring af en mangel ved arbejdet. Efter både AB 18 og AB Forbruger har entreprenøren pligt og ret til at afhjælpe.
- aflevering● Tidspunktet hvor tagarbejdet anses for udført og overgår til bygherren, og hvor betaling, risiko og reklamationsfrister begynder at løbe.
- afleveringsprotokol● Det skrevne referat af afleveringsforretningen, hvor mangler, parternes bemærkninger og aftaler om afhjælpning noteres og underskrives af begge.
- afløbskoefficient● Den andel af regnvandet på en flade, der løber videre til afløbet. Tagflader regnes normalt med 1,0, og for grønne tage er kilderne uenige.
- afmosning● Afmosning er fjernelse af mos fra tagfladen, oftest på stråtag. Kilderne er uenige om, hvornår og om mosset overhovedet bør fjernes.
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afskrivning● Nedsættelse af forsikringserstatningen efter bygningsdelens alder. På tage rammer den typisk pap, plast og strå, sjældnere tegl og beton.
- afstand til brændbart materiale● Den mindsteafstand, der skal holdes mellem skorsten, røgrør eller ildsted og brændbare bygningsdele som spær, lægter, undertag og isolering.
- afstandskrav til skel● Den mindsteafstand en bygning skal holde til naboskel, vej- og stimidte af brandhensyn. Afstanden afhænger af tagdækningens brandklasse.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afstrøningsmateriale● Det finkornede lag på en tagpapbane, der hindrer at banen klæber sammen i rullen. På nyere baner er det afløst af en tynd folie på undersiden.
- afsyring● Afsyring er rengøring af tegl med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. På tage bruges det mod mørtelrester, og det må kun udføres én gang.
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal● En aftrækskanal fører brugt luft fra bad, wc eller køkken lodret op og ud gennem taget. Ved naturlig ventilation skal den føres over tag.
- aftrækssystem● Bygningsreglementets ord for hele vejen fra ildsted til udmunding, altså skorsten, røgrør og samlinger. Ventilationens kanaler hører ikke med.
- afvalmet tag● Et tag, hvor gavltrekanten helt eller delvist er erstattet af en skrå tagflade. Ordet er arkitekternes og fredningsbeskrivelsernes ord for et valmtag.
- afvandingsareal● Afvandingsarealet er det tagareal, som én rende, ét nedløb eller ét tagafløb skal aflede vandet fra. Det er grundlaget for dimensioneringen.
- afvandingsforhold på flade tage● Samlet betegnelse for fald, afløb og lunker på et fladt tag, altså hele den vej vandet skal tage fra tagfladen og ned i nedløbet.
- afvandingsliste● Afvandingslisten er en liste lagt oven på undertaget over en stor gennemføring, så vandet ledes uden om. Den inddækkes ved strimling med tagpap.
- afvandingsrende● Rende foran en dør på tagterrasse eller ved niveaufri adgang, som samler vandet op og leder det til afløb, så dørtrinnet holdes tørt.
- algebehandling● Kemisk bekæmpelse af alger, mos og lav på tagfladen med et middel, Miljøstyrelsen har godkendt. Virkningen er æstetisk, ikke teknisk.
- algevækst● Grønt eller sort belæg af alger på tagfladen. Myndigheder og forskning kalder det kosmetisk, mens tagrensefirmaer sælger det som en begyndende skade.
- almindelig tagsten● Anvisningernes ord for tegltagsten uden overfladebehandling. Farven kommer fra leret og brændingen, og overfladen er mat og diffusionsåben.
- almindelig vedligeholdelse● Det arbejde en ejer af en fredet bygning må udføre uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. På taget rækker begrebet kun kort.
- altankvist● En altankvist er en kvist uden brystning, hvor døren går helt til gulv og fører ud på en altan eller terrasse inde i den gennembrudte tagflade.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- alulægte● En alulægte er et vandret aluminiumsprofil på afstandslisterne, som skiferkroge eller clips hægtes på i stedet for søm i en trælægte.
- aluminium● Aluminium er det letteste af tagmetallerne. Det bruges til falsede baner, profilplader og beslag, og det tåler ikke vand fra kobber.
- aluzink● Aluzink er en belægning af aluminium, zink og kisel på stål. AZ efter EN 10346 bruges til tagplader, tagrender og profiler som alternativ til ren zink.
- aluzinktagrende● Tagrende af stålplade belagt med aluminium og zink. Klikkes i rendejernene og limes, og har hos Plastmo kortere garanti end de øvrige metalrender.
- alvorlig byggeskade● En skade på en ny bolig, der er væsentlig nok til, at byggeskadeforsikringen dækker den. Ordet «alvorlig» står i vejledningen, ikke i bekendtgørelsen.
- amerikansk spån● Importeret tagspån af western red cedar, som i handelen hedder cedar shingles. Træet er ikke ceder, men en tujaart, og spånen er bred og tynd.
- anfaldsspær● Det første hele spær ved en valm, som graterne falder an mod. Nogle spærfabrikker kalder det i stedet hovedspær eller normalspær.
- ankerbeslag● Ankerbeslag er kataloggruppen for beslag, der forankrer spær og bjælker, hvor der ikke er plads til vinkelbeslag eller bjælkesko.
- ankerpunkt● Ankerpunktet er det sted, faldsikringsudstyret hægtes fast. Arbejdstilsynet kræver 6 kN ved faldhindrende og 12 kN ved falddæmpende udstyr.
- anmeldelse af byggeaffald● Anmeldelsen er den digitale besked, bygherren skal sende til kommunen, før en tagudskiftning på over 1 ton affald må gå i gang.
- anmeldelse af byggeplads● Bygherrens anmeldelse af en byggeplads til Arbejdstilsynet. Kravet gælder først ved større byggerier, og en almindelig tagsag når sjældent grænsen.
- anmeldelse af skade● Meddelelse til forsikringsselskabet om en skade. Loven kræver anmeldelse uden ophold, men selskabet kan kun afvise, hvis forsinkelsen har skadet det.
- anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald● Pligten til at melde byggeaffald til kommunen, før arbejdet går i gang. Den rammer bygherren, og en tagudskiftning er stort set altid omfattet.
- ansatsskrue● Lang gevindstang med trægevind i den ene ende og maskingevind i den anden. Skrues gennem tagbelægningen og bærer skinnen under solcellerne.
- ansøgning om byggetilladelse● En ansøgning om byggetilladelse skal efter BR18 § 10 identificere ejendommen og arbejdet og erklære, hvilke tekniske krav byggeriet er omfattet af.
- ansvarsforsikring● Entreprenørens forsikring mod skader på andres ting og personer. Krævet i AB Forbruger og AB 18, men den dækker ikke fejl i tagarbejdet selv.
- antennegennemføring● Stedet hvor en antennemast eller et antennekabel bryder tagfladen, og tætningen om det. Vandet skal ledes uden om, og hullet lukkes i flere lag.
- antikondensfilt● Filt klæbet på undersiden af en ståltagplade. Den suger kondensvandet, så det ikke drypper ned, og bruges kun i uisolerede, ventilerede bygninger.
- anvendelsesklasse● Anvendelsesklasse betyder to ting om et tag. DUKO-klassen H, MH, ML eller L for undertaget, og Eurocode 5's klasse 1, 2 eller 3 for træet.
- APP-bitumen● Bitumen tilsat plasten APP, ataktisk polypropylen. Termoplastisk og uden elasticitet, stærk over for varme, og sjælden på danske tage.
- arbejdsbeskrivelse● Fagets egen beskrivelse i et udbudsmateriale, for eksempel tagdækning. Den fastlægger omfang, materialer, udførelse og kontrol for det ene arbejde.
- arbejdsløn● Den del af regningen, der betaler håndværkerens tid. Kun arbejdslønnen kan give fradrag, og derfor skal fakturaen kunne skille løn fra materialer.
- arbejdsmiljøfaglig uddannelse i asbest● Lovpligtigt AT-kursus for alle, der udfører asbestarbejde. Findes i et 2-dages og et 4-dages niveau, alt efter om arbejdet er autorisationskrævende nedrivning.
- arbejdsmiljøkoordinator● Den person, bygherren udpeger til at koordinere sikkerhed og sundhed, når to eller flere arbejdsgivere er på byggepladsen samtidig.
- arbejdsmiljøorganisation på byggepladser● På en byggeplads skal der oprettes arbejdsmiljøorganisation, når samme arbejdsgiver har 5 eller flere ansatte på pladsen i mindst 14 dage.
- arbejdsmiljøvejviser for opførelse og nedrivning● Arbejdstilsynets branchevejviser om typiske arbejdsmiljøproblemer ved opførelse og nedrivning af byggeri. Vejviseren findes ikke længere på at.dk.
- arbejdspladsvurdering● Lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren afdækker og risikovurderer arbejdsmiljøet og skriver en handlingsplan for de problemer, der ikke løses straks.
- arkitekt● Rådgiver der tegner og beskriver bygningsarbejde, også tagsager. Titlen arkitekt er ikke beskyttet i Danmark, kun betegnelsen arkitekt MAA.
- armering● Armering er det baneformede materiale, der danner kerne i tagpap, membraner og bitumenbaserede undertage. Kaldes også stammen.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement● Asbestcement er cement armeret med asbestfibre. Det er myndighedernes ord for materialet i gamle eternittage, både skifer og bølgeplader.
- asbestfibre● De mikroskopiske, nåleformede fibre, asbestmineraler spalter til. Farlige først, når de frigøres fra cementen og indåndes.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- asfalt● I tagpapsproget bitumen tilsat mineralske stoffer som filler. Ordet bruges også om vejbelægning, og de to betydninger forveksles ofte.
- ateliervindue● Stort glasparti i tagfladen, enten ét vindue eller flere ovenlys bygget sammen. Ordet dækker også de gamle nordvendte vinduer i kunstneratelierer.
- autorisation til asbestarbejde● Bolius' betegnelse for kravet om at nedrive asbestholdige tagplader med autoriseret virksomhed. Registeret kalder kravet nedrivning, ikke asbestarbejde.
- autorisation til nedrivning af asbest● Virksomhedsgodkendelse, der siden 1. januar 2025 er påkrævet for at nedrive asbestholdigt materiale, herunder gamle eternittage.
- autoriseret asbestvirksomhed● Virksomhed med offentlig autorisation til at nedrive asbestholdigt materiale. Siden 1. januar 2025 må et helt asbesttag kun tages ned af sådan en.
- autoriseret elinstallatør● Virksomhed med autorisation efter autorisationsloven. Den skal koble solceller og andet fast eludstyr på tagets bygning til den faste installation.
- autoriseret kloakmester● Den virksomhed, der lovligt må udføre og reparere afløb i jord. Autorisationen følger virksomheden, ikke manden med kloakmesterprøven.
- azimut● Den retning en tagflade eller et solcellepanel vender, målt i grader. Nulpunktet er nord i nogle programmer og syd i andre, og det forveksles let.
B
- b5● B5 er den laveste og smalleste bølgepladeprofil i fibercement, med syv bølger og kun mørkegrå ubehandlet overflade.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- badeværelseskvist● Kvist bygget over et badeværelse på tagetagen. Ordet er et brugsnavn fra kvistproducenterne, ikke en egen konstruktionstype i reglerne.
- bæreknast● Knasten på tagstenens bagside, som stenen hviler af på lægten med. Højden indgår i tolerancerne, og på taget kaldes den som regel nakken.
- bærelægte● Bærelægten er den vandrette lægte, tagstenene hviler på. Ordet bruges, når lægten skal skelnes fra afstandslisten under den og fra tagfodslægten.
- bærende konstruktion● De dele af huset, der fører tagets vægt, sne og vindsug videre til vægge og fundament. I taget er det især spær, remme og afstivning.
- bæverhale● Flad, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste kant, lagt i to lag som dobbeltdækning eller kronedækning. Sjælden i Danmark i dag.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bagventilation● Luftspalten bag solcellemoduler, der køler dem. Køling giver mere strøm, men den samme spalte er også den vej, en brand breder sig.
- bagvulst● Bagvulsten er den ombukkede kant på tagrendens inderside mod huset. Den ligger højere end forvulsten, og tilbehøret hægtes fast i den.
- ballast● Ballast er et lag sten eller betonfliser oven på en løst udlagt tagpapmembran, der holder dækningen nede mod vindsug med sin egen vægt.
- ballasteret montage● Montage af solceller på fladt tag, hvor stativet holdes på plads af vægt fra fliser eller sten i stedet for skruer gennem tagdækningen.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banebredde● Banebredden er afstanden fra falsmidte til falsmidte på et falset metaltag, altså den bredde man kan se. Den er mindre end båndbredden.
- banelængde● Længden af den enkelte metalbane fra tagfod til rygning. Grænsen sættes af, hvor meget metallet bevæger sig ved temperaturskift.
- banevare på fast underlag● Banevare på fast underlag er en undertagsdug udlagt på brædder eller plader. Kombinationen kan bruges i DUKO's klasse H, selv om dugen alene er klasse MH.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- banket● En banket er en forhøjning på et fladt tag, der løfter en tagdetalje som et ovenlys eller en gennemføring op over tagfladens niveau.
- BAPV● BAPV er solceller monteret uden på klimaskærmen, typisk oven på et færdigt tag. Modsætningen er BIPV, hvor cellerne selv er tagdækning.
- basisbeskrivelse● Standarddelen af en fagbeskrivelse. Den gælder generelt for faget og udgør sammen med den projektspecifikke beskrivelse arbejdsbeskrivelsen.
- bebyggelsesprocent● Bebyggelsesprocenten er etagearealets procentvise andel af grundens areal. En udnyttelig tagetage tæller med, også når den står tom.
- befæstelsesgrad● Befæstelsesgrad er den andel af en grund, der er dækket af tag og tæt belægning og derfor sender regnvandet videre i stedet for at lade det sive ned.
- befugtning● Befugtning er at gøre asbestholdigt materiale og støv vådt, så fibrene ikke hvirvler op. Vanding er ikke det samme som spuling.
- begitning● Opslæmning af fint ler og vand tilsat farvestoffer og oxider, som tagsten farves med. Et andet ord for engobe.
- begroninger● Fællesord for alger, mos og lav på tagfladen. BYG-ERFA og Miljøstyrelsen kalder det æstetik, tagrensebranchen sælger det som en skade.
- bekendtgørelse om håndtering af affald fra bygge- og nedrivningsarbejde● BEK nr. 496 af 21. maj 2024. Reglerne om screening, kortlægning, anmeldelse af byggeaffald og selektiv nedrivning, også ved tagudskiftning.
- belgisk dækning● Belgisk dækning er en listedækning i zink, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, i stedet for at skyderen blot lægges over listen.
- beskyttelseslag● Beskyttelseslaget ligger over tagets membran og beskytter den mod slid og rødder, når der anlægges grønt tag. Ordet dækker flere forskellige lag.
- bestrøningsmateriale● Det kornede materiale, oftest knust skifer, der lægges ned i tagpappens varme dæklag som værn mod solens uv-stråler og som bestemmer tagets farve.
- betalingsplan● Aftale om at betale entreprisesummen i rater i takt med arbejdet. For forbrugere gælder løbende betaling kun, hvis den er aftalt.
- betontagsten● Tagsten støbt af cement, tilslag og vand, gennemfarvet og oftest overfladebehandlet. CE-mærkes efter DS/EN 490 og lægges på lægter som tegltagsten.
- bevaringsværdig bygning● Bygning udpeget som bevaringsværdig i kommuneplan eller omfattet af nedrivningsforbud i lokalplan. Kommunen er myndighed, ikke Slots- og Kulturstyrelsen.
- bindeknop● Knop på bagsiden af en tegltagsten, som tagstensbinderen griber fat i, så stenen er fastgjort til lægten og ikke kan løftes af vinden.
- bindermønster● Planen for hvilke tagsten der bindes fast til lægten. En diagonal på den frie tagflade og alle sten bundet ved tagfod, gavle, skotrender og gennembrydninger.
- bindetråd● Bindetråd er tråden, der holder tækkematerialet fast til lægten på et stråtag. Standarden i dag er rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm.
- binding af tagsten● Fastgørelse af tagsten med bindere i et diagonalt mønster, så de ubundne sten holdes fast af de bundne. Kilderne er uenige om, hvor tæt mønstret skal være.
- BIPV● BIPV er solceller, der indgår i klimaskærmen og erstatter et byggemateriale. Modulet er både elproducerende anlæg og tagdækning på én gang.
- birkebark● Birkebark, i nordisk fagsprog kaldt næver, er det vandtætte lag under græstørvene på et traditionelt tørvetag. Tørven holder barken på plads.
- bitstang● Lang bit til skruemaskinen, som tækkemanden sætter tækkeskruer med gennem rørlaget og ned i lægten ved skruetækning.
- bitumen● Bitumen er det sortbrune bindemiddel i tagpap. Det kommer fra raffinering af råolie og findes destilleret, oxideret og polymermodificeret.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- bjælkelag● Bjælkelaget er de bærende bjælker i en etageadskillelse eller et loft. Øverst i huset bærer det loftet, isoleringen og ofte spærene.
- bjælkesko● Stålbeslag med bund, som en bjælke eller et spær hviler i. Bærer mere end vinkelbeslag og samler to træstykker i samme plan.
- bjælkespær● Spær af massive bjælker eller limtræ uden hanebånd og gitter. Giver loft til kip, men kræver som regel understøtning oppe i kippen.
- blådæmpning● Blådæmpning er en ekstra brænding uden ilt, der gør røde tegltagsten blåsorte med en mat, diffusionsåben overflade.
- bladfang● Bladfang er den rist eller indsats i tagbrøndens afløb, der holder blade og grus tilbage, så afløbet ikke stopper til.
- bladstop● Bladstop er en handelsbetegnelse for løvbeskyttelse i tagrenden, oftest et opskåret gitterrør i plast, der lader vandet passere og holder blade oppe.
- blæselampe● Blæselampen er en håndholdt brænder med åben flamme. På taget bruges den til detaljer og reparationer, og arbejdet regnes som varmt arbejde.
- blafring af undertag● Blafring er, når et frithængende banevareundertag slår op og ned i blæst. Det støjer, og det slider huller i dugen, hvor den rammer lægter og bindere.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- blikkenslagerkvist● Kvist med sadeltag og zinkinddækkede flunker. Ordet bruges især i bygningsbevaring, mens håndværkeren typisk siger zinkkvist.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- blindmodul● Et blindmodul er et modul uden solceller, der udfylder tagfladen i et tagintegreret solcelleanlæg, hvor der ikke kan sidde et aktivt modul.
- blinker● Restaureringsfagets ord for det lille metalstykke, der holder en enkelt ny skifersten fast, når den skiftes midt i en færdig tagflade.
- blister● Blister er tagpapbranchens ord for en blære i tagdækningen. Kilderne bruger ordet forskelligt, og nabobegrebet hedder dampbule.
- blødgøringspunkt● Den temperatur, hvor bitumen bliver så blødt, at en stålkugle synker igennem i kugle- og ringprøvningen efter DS/EN 1427.
- blødlodning● Blødlodning er sammenføjning af zink eller kobber med smeltet loddetin under 450 grader. Den klassiske måde at gøre tagrender og skotrender vandtætte på.
- blower door● Blower door er ventilatoren, der sætter huset under 50 Pa over- og undertryk, så utætheder i klimaskærmen kan måles og lokaliseres.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning● En blyinddækning er en inddækning af blyplade, der bankes i form efter tagstenene. Import og salg af bly til inddækning har været forbudt siden 2002.
- blytækker● Blytækkeren støber, tildanner og lægger blyplader, næsten kun på kirker og fredede bygninger. Faget har ingen registreret uddannelse.
- blytækning● Blytækning er håndværket, hvor blyplader lægges som selve tagfladen på kirker, til forskel fra blyinddækning ved skorsten og kvist.
- blyvinge● En blyvinge er den strimmel blyplade, der bankes ned over tagstenene og holdes op mod muren af en zinkløskant.
- bøjning● Bøjningen er vinkelstykket, der leder nedløbsrøret fra tudstykket og ind mod facaden. Den fås i faste gradtal, som ikke justeres på stedet.
- bøjningsstyrke● Målet for, hvor stor en last en tagsten kan tage på tværs, før den knækker. Prøves for tegltagsten efter EN 538 og indgår i CE-mærkningen efter DS/EN 1304.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- boltsaks● Håndværktøj med hærdede skær, der klipper metal koldt over. På taget bruges den mest til bindetråd, kæppe og trådvæv på stråtage.
- bomholder● Beslaget der bærer tækkebommen, den vandrette stang tækkemanden står på, mens stråtaget lægges op. Hægtes i lægten eller i tækketråden.
- borebiller● Biller hvis larver gnaver gange i træets splintved. De trives i uopvarmede tagrum, og angrebet ses som små runde flyvehuller og boremel.
- bortskaffelse● I tilbuddet er bortskaffelse posten, hvor det gamle tagmateriale køres væk. I affaldsbekendtgørelsen er ordet snævrere og betyder det nederste trin i affaldshierarkiet.
- bortskaffelse af tagpap● Om gammelt tagpap ender som ny asfalt, bliver brændt eller deponeres, afgøres af om det indeholder asbest eller kultjære, og om det er sorteret rent.
- BR18 kapitel 14● BR18 kapitel 14 hedder Fugt og vådrum og rummer § 334 til § 339. For taget er § 338 om klimaskærmens tæthed den centrale bestemmelse.
- brædder på klink● Brædder lagt med overlæg som på et træskib. Bygningsbevaringen bruger ordet om tage, byggemarkedet næsten kun om facader.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- brækage● Brækage er de tagsten og skifre, der knækker under transport, ophejs og oplægning. Leverandørerne beder køberen regne med en andel og selv bære den.
- brænderhåndtag● Brænderhåndtaget er det greb med gasventil, som tagdækkeren styrer tagbrænderen med. Halsrør og brænderhoved skrues eller klikkes på foran.
- brænderhoved● Brænderhovedet er den forreste, udskiftelige del af tagbrænderen, hvor flammen dannes. Diameteren afgør, om det er til store flader eller detaljer.
- brandbælte● Et brandbælte er en stribe uden brændbart materiale, der deler tagfladen op, så en brand ikke kan løbe videre hen over taget.
- brandgodkendelse af grønt tag● Dokumentation for, at et grønt tag ikke bidrager væsentligt til brandspredning. I praksis en BROOF(t2)-klassifikation af hele tagsystemet.
- brandhæmmende plade● Plade under stråtaget, der lukker for luften til stråenes underside og bærer mineralulden. Ordet er branchesprog, ikke en klasse i BR18.
- brandhæmmende plantevalg● Valg af lave, vandholdige planter som sedum, så vegetationen på et grønt tag bidrager mindst muligt til brandspredning.
- brandhage● Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt til at rive brændende strå ned fra et stråtag, så ilden ikke når tagtømmer og nabohuse.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- brandklasse● Brandklasse er den kasse, en byggesag placeres i efter BR18, og den afgør, hvordan brandforholdene skal dokumenteres og kontrolleres.
- brandklasse 1● Brandklasse 1 er den letteste indplacering i BR18. Den forudsætter risikoklasse 1 og præ-accepterede løsninger og kræver ingen certificeret brandrådgiver.
- brandklassificeret undertag● Undertag der er dokumenteret som brandbeskyttende beklædning. Bygningsreglementet stiller ikke krav til undertaget selv, men til overfladen i tagrummet.
- brandkrav til tagdækning● BR18 stiller funktionskrav, ikke materialekrav, til tagdækning. Kravene slår igennem som brandklasse, krav til isoleringen og afstand til skel.
- brandsektion● En brandsektion er en bygning eller et afgrænset område, der er skilt fra resten med brandsektionsadskillelser. Solceller bør ikke lægges hen over grænsen.
- brandsikkert stråtag● Stråtag tækket direkte på en bygningsdel mindst klasse EI 30 uden hulrum bagved. Det er den præaccepterede løsning, der giver 5 meter til skel.
- brandsikring af stråtag● Brandsikring af stråtag er en lukket underside, der forsinker brandforløbet. Frivillig på eksisterende huse, men afgørende for afstanden til skel ved nybyggeri.
- brandsikring ved tagfod● Brandsikring ved tagfod er udformningen af ventilationsåbningen ved tagets nederste kant, så ilden ikke kan trækkes op i tagkonstruktionen.
- brandvagt● Brandvagten overvåger arbejdsstedet under og efter varmt arbejde som tagsvejsning og lodning, så en ulmebrand opdages, før den bliver en tagbrand.
- brøndkrave● Kraven, der sidder over kloakrøret i terræn og slutter tæt om nedførslen, så tagvandet kommer ned i røret og ikke ud i jorden omkring det.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- brudpunkt efter Fraass● Den temperatur hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad revner, når det bøjes. Et laboratorietal for bitumens sprødhed i kulde, prøvet efter EN 12593.
- brunmuld● Nedbrudt træ efter svampe, der spiser cellulosen og lader ligninen blive tilbage. Træet bliver brunt og sprødt og revner i terninger.
- brystning● Brystningen er den lave væg indvendigt under kvistvinduet, hvor isoleringen kan lægges, så kvisten holdes spinkel.
- buet kvist● Kvist hvor taget er buet i stedet for at have lige flader. Buen kan ikke tækkes med tagsten, så taget beklædes med zink, kobber eller tagpap.
- buet rygning● Buet rygning er et rygningsprofil med rundt tværsnit til ståltage. Det bruges både på kip og grat, og andre leverandører kalder det rund rygning.
- buet tag● Buet tag er en tagform med krum tagflade. Ordet dækker både halvtøndeformen og alle andre tage, hvor fladen buer i stedet for at ligge plant.
- built-up-tag● Fladt tag fra 1950'erne og 1960'erne med tagdækning af flere tynde lag tagpap lagt i varm bitumen og afsluttet med et lag sten.
- built-up tagdækning● Tagdækning på fladt tag af flere tynde lag tagpap lagt i varm bitumen og afsluttet med et lag sten trykket ned i dækbitumen.
- bukkestillads● Fritstående stillads af bukke, forlængersektioner og dæk til arbejde i lav højde. Skal det sikre ved tagfoden, gælder krav om dækbredde og skærm.
- bundet tag● Stråtag hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe, der ligger parallelt med lægterne. Den østdanske tækkemetode, modsat det syede tag.
- butylbånd● Dobbeltklæbende bånd af blød butylmasse, der tætner mellem undertag og afstandsliste og klæber undertaget til fodblikket.
- Byg Garanti● Garantiordning under DI Byggeri, der dækker forbrugerens dokumenterede tab ved fejl og mangler hos et tilmeldt medlem, i dag op til 150.000 kr.
- Byg og Miljø● Kommunernes fælles digitale selvbetjening, hvor ansøgning om byggetilladelse og en række miljøsager sendes til kommunen.
- byggeaffald● Byggeaffald er det, der bliver til overs ved en tagudskiftning. Det skal sorteres i bestemte fraktioner, og over en vis mængde skal det anmeldes til kommunen.
- byggearbejde uden byggetilladelse● BR18 § 5 lister de byggearbejder, der må sættes i gang uden at søge kommunen. Bygningsreglementets krav gælder alligevel.
- byggefugt● Byggefugt er det vand, der kommer ind i konstruktionen under opførelsen, enten som regn og sne eller med materialer, der ikke er tørret nok.
- byggeleder● Byggelederen styrer tid og økonomi på pladsen og koordinerer fagtilsynet. Rollen aftales, den er ikke lovpligtig, og den er ikke arbejdsmiljøkoordinator.
- byggeplads● Byggepladsen er det område ved huset, hvor tagarbejdet foregår. Reglerne fordeler pligter mellem husejer og håndværker, men ikke udgiften.
- byggepladselevator● Midlertidig elevator på byggepladsen til personer og materialer. Kræver opstillingskontrol og journal, og den må ikke bruges som flugtvej.
- byggepladsmembran● Tagpapdampspærre der i byggeperioden også holder taget vandtæt, indtil isolering og færdig tagdækning er lagt på.
- byggepladstilsyn● Arbejdstilsynets uanmeldte kontrol af arbejdsmiljøet på en byggeplads. Kan ende med strakspåbud, bøde eller påbud om at standse arbejdet.
- Byggeriets Ankenævn● Privat, godkendt ankenævn der afgør forbrugerklager over håndværksarbejde på skriftligt grundlag. Tømrersager fylder mest, og mange klager afvises.
- byggesagkyndig● Dagligsprogets ord for den beskikkede bygningssagkyndige, der gennemgår huset og skriver tilstandsrapporten inden en bolighandel.
- byggesagsbeskrivelse● Det dokument i udbudsmaterialet, der fastlægger de fælles vilkår for alle entrepriser i en byggesag, også tagentreprisen.
- byggesagsgebyr● Kommunens betaling for at behandle en byggesag. Kommunen vælger selv, om der skal opkræves gebyr, og om det opgøres efter tid eller fast beløb.
- byggeskadeforsikring● Lovpligtig forsikring mod alvorlige byggeskader på nye helårsboliger. Løber i 10 år og dækker blandt andet utætte undertage og skotrender.
- byggestrøm● Byggestrøm er den midlertidige strømforsyning til byggepladsen. Den regnes altid som en ny installation, og reglerne gælder også ved en tagsag.
- byggetilladelse● Kommunens tilladelse til at sætte et byggearbejde i gang. Udskiftning af tag på et enfamiliehus kræver den sjældent, en ny kvist gør.
- bygherre● Den, der bestiller og betaler et byggearbejde og har det overordnede ansvar for det, uanset om det er et firma eller en privat husejer.
- bygherrens pligter● Bygherrens arbejdsmiljøpligter. De udløses, når to eller flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig, og på en tagsag er bygherren tit husejeren.
- bygherrerådgiver● Rådgiver, der arbejder for bygherren og ikke for entreprenøren. Titlen er ikke beskyttet, og hvad rollen dækker, afgøres alene af aftalen.
- bygningsdelsbeskrivelse● Det afsnit i en arbejdsbeskrivelse, der beskriver én bygningsdel, for eksempel tagbelægningen, med fast punktrække fra omfang til kontrol.
- bygningsfredningsloven● Loven om fredede bygninger. Tagomlægning på et fredet hus kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, før arbejdet må gå i gang.
- bygningskonstruktør● Byggeteknisk rådgiver med en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Projekterer, beskriver og styrer byggeri, herunder tagudskiftninger.
- Bygningsreglementet BR18● Bekendtgørelsen med kravene til byggeri i Danmark. På taget rammer den energi, brand, fugt, bærende konstruktioner og byggetilladelsen.
C
- CE-mærkning● CE-mærket viser, at en byggevares ydeevne er målt efter en fælles europæisk standard. Det er et adgangsbevis til markedet, ikke et kvalitetsstempel.
- CE-mærkning af konstruktionstræ● Styrkesorteret træ til bærende brug skal CE-mærkes efter EN 14081-1. Stemplet viser styrkeklassen, og en ydeevnedeklaration skal følge med varen.
- celleglas● Ubrændbar isolering af skummet glas, der klæbes i varm asfalt og selv er damptæt. Bruges i varme tage, på tagterrasser og på parkeringsdæk.
- centerhængt vindue● Ovenlysvindue hængslet midt på karmsiderne, så rammen vipper om en vandret akse og kan drejes 180 grader til pudsning indefra.
- certificeret brandrådgiver● Certificeret brandrådgiver er den person, der efter BR18 skal dokumentere og kontrollere brandforholdene i byggeri fra brandklasse 2 og opefter.
- certificeret statiker● Statiker med certifikat, der skal tilknyttes byggesager i konstruktionsklasse 2 til 4 og underskrive start- og sluterklæring. Parcelhustage er undtaget.
D
- dækbitumen● Dækbitumen er det øverste, varmt udlagte bitumenlag i en built-up tagdækning, som stenlaget lægges ned i. Ældre kilder kalder laget dækasfalt.
- dækbræt● Bræt der dækker en udsat kant på taget. Ordet bruges både om brættet oven på vindskeden og om brædderne under skorsten og kvist på et stråtag.
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- dæktang● Dæktangen er blikkenslagerens brede falstang med kæber fra 100 til 200 mm, som bukker og lukker false i plade i hånden.
- dagbod● Et aftalt beløb pr. dag, entreprenøren betaler ved forsinkelse. Dagbod skal aftales særskilt, ellers findes den ikke.
- dampbremse● En dampbremse er en lufttæt membran med lavere dampmodstand end en dampspærre, så konstruktionen kan tørre ud indad.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærre i varmt tag● Lufttæt bitumenbane under isoleringen i et varmt tag. Udføres af tagpap med svejste samlinger, fordi folie ikke kan holdes tæt om skruer og tilslutninger.
- dampspærrekrave● Præfabrikeret foliekrave, der slutter lufttæt om et ovenlysvindues karm og forbinder vinduet med loftets dampspærre.
- dampspærretape● Tape der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt. Den skal passe til folien, ligge på fast underlag og holde i hele husets levetid.
- dansk snefang● Snefangstype med konsoller, vandret skinne og tappe. Findes i konsoludgaver til skifer, tegl, bølgeplader, stålplade og tagpap.
- Dansk Solcelleforening● Brancheforening for virksomheder inden for solceller og batterier. Medlemskab købes efter omsætning og er ikke en godkendelse af arbejdet.
- DB-nummer● DB-nummeret er byggevarehandlens fælles varenummer fra databasen ByggeBasen. Det står på tilbud og fakturaer og hed tidligere TUN-nummer.
- DC-afbryder● Afbryder på jævnstrømssiden mellem solcellemodulerne og vekselretteren. Sidder oftest indbygget i vekselretteren og bruges ved service.
- DC-installation● DC-installationen er solcelleanlæggets jævnstrømsside fra panelerne frem til vekselretteren. Den er spændingsførende, så længe der er lys.
- delvis varmt tag● Fladt tag, hvor det bærende pladeunderlag ligger mellem to lag isolering. Kilderne er uenige om, hvornår taget er delvis varmt, og hvornår det er varmt.
- deponering● Deponering er sidste udvej for byggeaffald. Affaldet lægges på et deponeringsanlæg, fordi det hverken kan genanvendes eller brændes.
- destilleret bitumen● Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation. Råvaren til både tagpap og vejasfalt.
- diagonaldækning● Diagonaldækning er skiferdækning med kvadratiske plader lagt på spidsen, så tagfladen får et rudemønster. Formatet afgør både lægteafstand og pris.
- diffusion● Diffusion er vanddampens vandring gennem materialer og luft, drevet af forskel i damptryk. Den flytter langt mindre fugt end konvektion.
- diffusionsåben● Diffusionsåben betyder, at et materiale lader vanddamp passere, så fugt kan tørre ud i stedet for at blive lukket inde i konstruktionen.
- diffusionsåben overflade● En tagstensoverflade uden tæt belægning, som lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tegltagsten.
- diffusionsåbent undertag● Undertag der lukker vanddamp ud, men holder vand ude. Det gør tagkonstruktionen uventileret og flytter kravet om tæthed ind på dampspærren.
- diffusionstæt undertag● Undertag som vanddamp ikke kan passere. Konstruktionen skal derfor altid ventileres på undersiden, og kilderne er uenige om spaltens højde.
- digital betaling som betingelse● Kravet om at regningen skal betales elektronisk, hvis udgiften skal give håndværkerfradrag eller servicefradrag. Kontanter giver ikke fradrag.
- dilatationsfuge● En dilatationsfuge optager bevægelser i selve dækket, og på flade tage skal bitumenmembranen føres frilagt hen over fugen, så den ikke revner.
- direkte aftalepart● Reglen om at en forbrugerklage kun kan rettes mod den virksomhed, du selv har aftale med, ikke mod underentreprenør, grossist eller producent.
- dispensation● Myndighedens skriftlige tilladelse til at fravige en regel. Ved tagarbejde oftest lokalplanens krav til tagform, materiale eller farve.
- dobbeltdækning● Dobbeltdækning er den skiftegang, hvor stenene i samme vandrette række ligger side om side, standardmetoden på danske skifertage ved normal hældning.
- dobbeltsyning● Kraftigere syning af stråtaget med dobbelt trådføring om lægten. Blev brugt på særligt udsatte steder som tagskægget.
- dobbeltvinget tagsten● Tagsten med vinge i begge sider. Den afslutter tagfladen mod venstre gavl, hvor der ingen nabosten er til at dække kanten.
- dokumentation ved færdigmelding● Det materiale, der skal sendes til kommunen, når et byggearbejde med byggetilladelse er færdigt, og som viser at bygningsreglementet er overholdt.
- DoP● Ydeevnedeklarationen, DoP, er fabrikantens erklæring om en byggevares målte egenskaber. Den følger CE-mærket og er ikke et kvalitetsbevis.
- drænlag● Laget mellem vækstlag og membran på et grønt tag, som leder overskudsvand væk og gemmer vand til tørre perioder.
- drifts- og vedligeholdelsesmanual● Manual over bygningens installationer, som efter BR18 skal foreligge ved ibrugtagning og sendes til kommunen sammen med færdigmeldingen.
- driftsjournal● Loggen, hvor eftersyn, egenkontrol og reparationer på et solcelleanlæg på taget noteres med dato og navn. Ordet bruges også om en brandkontrol i BR18.
- driftstemperatur● Den temperatur et solcellemodul har, mens det arbejder. Ligger over luftens, og jo varmere modulet bliver, jo mindre strøm giver det.
- drueknæ● Drueknæ er en dekorativ udsmykning af nedløbsrøret i zink eller kobber, formet som en drueklase og lavet af blikkenslageren.
- drypkant● Drypkant er tagfladens yderste nedbukkede kant, der får vandet til at slippe underlaget og dryppe frit ned i renden i stedet for ind under taget.
- DS/EN 1304● Produktstandarden for tegltagsten og formsten. Den er grundlaget for CE-mærkning og bestemmer, hvilke egenskaber producenten skal deklarere.
- DS/EN 14250● Europæisk produktstandard for præfabrikerede trækonstruktionsdele samlet med tandplader. Den er grundlaget for CE-mærket på gitterspær.
- dueværn● Dueværn er pigge, wirer eller net, der forhindrer duer i at sidde og bygge rede på tag, gesims, tagrende og under solceller.
- dugpunkt● Dugpunktet er den temperatur, luft skal køles ned til, før dens vanddamp kondenserer. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
- DUKO● DUKO er en frivillig, leverandørbetalt klassifikationsordning, der placerer undertagsprodukter i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L.
- duktilitet● Duktilitet, eller strækkelighed, er den længde et prøvelegeme af bitumen kan trækkes uden at briste. Ordet bruges også om metallers sejhed.
- duo-tag● Flad tagopbygning hvor den vandtætte membran ligger beskyttet mellem to lag isolering, ét under og ét over. Beslægtet med omvendt tag.
- dyb falstagsten● Falstagsten med dybt, svunget tværsnit. Ordet er producenternes salgsbetegnelse og findes hverken i TEGL 36 eller hos Slots- og Kulturstyrelsen.
- dykkerpistol● Pistol drevet af trykluft, gas eller batteri, der skyder tynde dykkersøm med næsten intet hoved, så fastgørelsen kan spartles og males væk.
E
- EAK-kode● EAK-koden er den sekscifrede affaldskode fra Det Europæiske Affaldskatalog, som byggeaffaldet fra taget skal opdeles i, når det anmeldes og afleveres.
- EDL● EDL er VELUX' typebetegnelse for inddækningen til ét ovenlysvindue i fladt tagmateriale som tagpap eller skifer.
- EDW● EDW er VELUX' typebetegnelse for inddækningen til ét ovenlysvindue i profileret tagmateriale, altså tagsten og bølgeplader.
- efterisolering● Efterisolering er at lægge mere isolering i en konstruktion, der allerede står. På tage udløses kravet af ombygningen, og det afgøres af rentabilitet.
- efterisolering ved tagudskiftning● Når tagbelægningen skiftes, skal loft og tag efterisoleres, hvis det er rentabelt. Kravet i BR18 er en U-værdi på højst 0,12 W/m²K.
- egenlast● Egenlast er den permanente vægt af tagkonstruktionen selv, altså spær, lægter, undertag, tagbelægning og isolering. Regnes efter Eurocode 1.
- egespån● Tagspån af eg. Det almindeligste spånmateriale i Danmark indtil midten af 1800-tallet, og egens garvesyre bestemmer, hvilket metal taget tåler.
- egetforbrug● Den del af solcellestrømmen, husstanden selv bruger. Ordet dækker to forskellige brøker, og det ændrer hele regnestykket.
- egnstradition● Lokale forskelle i tækkemateriale, tækkemetode, mønning, tagskæg og gavl på stråtag. Sjældent et krav, men ofte en bevaringsværdi.
- ejerskifteforsikring● Forsikring køberen kan tegne ved boligkøb. Den dækker skader, der ikke står i tilstandsrapporten, men ikke slid, ælde og udløbet levetid.
- ekspansionsstykke● Ekspansionsstykket er den samling i en lang tagrende, der lader renden blive længere og kortere med temperaturen uden at sprænge geringer og samlinger.
- ekspansionstudstykke● Ekspansionstudstykket er tudstykkets bevægelige udgave. Det afleverer vand til nedløbet og optager samtidig rendens temperaturbevægelse, med mål der afhænger af dagens temperatur.
- ekstensivt grønt tag● Grønt tag med tyndt vækstmedie og hårdføre planter som sedum og mos. Egner sig ikke til ophold og kræver tilsyn, men kun begrænset pleje.
- ekstraregning● Regning for arbejde ud over det aftalte. Reglerne om, hvornår den må komme, afhænger af om der er givet fast pris, overslag eller regning.
- EKW● EKW er VELUX' typebetegnelse for kombiinddækningen, der binder flere ovenlysvinduer sammen i et profileret tagmateriale som tegl og bølgeplader.
- elefantgræs● Elefantgræs, i tækkefaget kaldt tækkemiscanthus, er et dansk dyrket tækkemateriale, der bruges på tag på samme måde som tagrør.
- elementskorsten● Skorsten bygget af præfabrikerede elementer af pimpsten eller letbeton, samlet med lim og som regel pudset eller skalmuret på den del, der står over taget.
- EN 12326● EN 12326 er den europæiske standard for naturskifer og karbonatskifer til tag, med klasser for tykkelse og vandabsorption. Fibercementskifer er undtaget.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- energikrav ved renovering● BR18 kræver energibesparelser ved ombygning, når de er rentable og kan udføres uden fugtrisiko. Ved fuld udskiftning gælder kravet uanset rentabilitet.
- energikrav ved renovering af tag● BR18 kræver, at taget efterisoleres til U-værdi 0,12 W/m²K, når tagbelægningen fornyes, men kun hvis det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt.
- energimærkning● Lovpligtig mærkning af en bygnings beregnede energiforbrug. Kræves ved salg, udleje og nybyggeri, gælder i 10 år og rummer forslag til forbedringer.
- energiramme● Bygningsreglementets samlede grænse for en ny bygnings behov for tilført energi pr. m² opvarmet etageareal. Et krav til hele bygningen, ikke til taget.
- engobering● Farvet lerslemme brændt sammen med tagstenen, så overfladen bliver mat og diffusionsåben. I daglig tale kaldes naturengobering bare engobering.
- engtørv● Tørv skåret på eng og brugt som mønning på stråtag. Lægges i overlappende stykker hen over tagryggen, oftest med græssiden nedad.
- enkeltdækning● Skiferdækning i ét lag, hvor stenene i samme skifte overlapper hinanden. Bruges på spir, tårne og krumme flader, hvor formen skal følges.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- enkeltmonteret ovenlysvindue● Ét ovenlysvindue indbygget for sig med sin egen inddækning hele vejen rundt, til forskel fra en kombination, hvor flere vinduer deler en mellemrende.
- enkeltsyning● Den almindelige syning på et stråtag, hvor tråden føres i ét greb om lægten pr. sting. Historisk fagord, som nutidens vejledninger ikke bruger.
- ensidig taghældning● Tag med fald til kun én side, så den ene facade bliver højere end den anden. Kaldes også pulttag eller tag med ensidigt fald.
- entreprenør● Den virksomhed der har påtaget sig at udføre hele eller en del af byggeopgaven. Rollen er en aftalerolle, ikke et fag eller en beskyttet titel.
- entrepriseforsikring● Forsikring tegnet til ét bestemt byggeprojekt, som dækker uforudset skade på arbejdet i byggeperioden. Den dækker hverken brand, storm eller mangler.
- entreprisekontrakt● Den skriftlige aftale mellem bygherre og entreprenør om arbejdets omfang, pris og tid. Underskriften er ikke et gyldighedskrav, men et bevis.
- entreprisesum● Den samlede aftalte pris for et byggearbejde. Beløbet udløser rettigheder i AB Forbruger og AB 18, og det opgøres med moms ét sted og uden moms et andet.
- EPDM-membran● EPDM-membran er en tagdug af vulkaniseret syntetisk gummi til flade tage. Banerne klæbes eller tapes sammen i overlæggene, ikke svejses.
- et-lags løsning● Tagpapdækning med kun ét lag, hvor overpappen fastgøres direkte til underlaget. Modstykket til to-lags løsning, forbeholdt tage med tilstrækkeligt fald.
- eternit● Eternit er et handelsnavn for fibercement, ikke et materiale. Ordet bruges i daglig tale om både gamle asbestplader og nye asbestfrie plader.
- eurocode 5● Den europæiske norm for beregning af bærende trækonstruktioner. Gælder i Danmark som DS/EN 1995 med dansk nationalt anneks og afløste DS 413.
F
- fæhår● Fæhår er renset dyrehår, der blandes i kalkmørtel for at gøre den sejere. Bruges ved understrygning, forskelling og rygning af tegltage.
- fælleskloakeret område● Kloakopland hvor spildevand og tagvand løber i samme ledning. Tagvandet må ledes til kloakken, men det må ikke kobles fra uden tilladelse.
- færdigkvist● Kvist bygget færdig på fabrik og hejst på plads i tagfladen. Ordet dækker både et helt element og et samlesæt, og efterarbejdet følger ikke med.
- færdigmelding● Færdigmelding er beskeden til kommunen om, at et byggearbejde med byggetilladelse er udført. Den er første skridt mod ibrugtagningstilladelsen.
- fagentreprise● Entrepriseform hvor bygherren har en aftale med hvert fag for sig og selv skal koordinere dem. Grænsefladerne mellem fagene er bygherrens ansvar.
- faktura● Håndværkerens skriftlige opgørelse over arbejde og beløb. Momsreglerne stiller ni krav til indholdet, og tagarbejde kræver næsten altid en fuld faktura.
- fald fra højden på byggepladser● Reglerne om sikring mod nedstyrtning alle andre steder på byggepladsen end på selve tagfladen. Titlen var AT-vejledning 2.4.1, som bortfaldt i 2025.
- fald fra højden ved arbejde på tage● Arbejdstilsynets regler om sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved tagarbejde. Kravene afhænger af taghældningen og af højden til underlaget.
- fald på afløbsledning● Afløbsledningens hældning målt i promille. Faldet skal være stort nok til, at vandet river sand og blade med sig, så ledningen renser sig selv.
- fald på tagrende● Tagrendens hældning mod nedløbet. Producenterne anbefaler et lille fald, men tillader også vandret montering. Bagfald er derimod en fejl.
- faldblok● En faldblok er en selvoprullende blok, der låser og standser et fald. På tag må den kun bruges, når rækværk eller stillads ikke kan lade sig gøre.
- faldopbygning● Faldopbygning er den måde et fladt tag får hældning nok til at lede vandet til afløb, enten i konstruktionen eller med kileskåret isolering.
- faldsele● Faldselen er den del af faldsikringsudstyret, der sidder på kroppen og fordeler kraften ved et fald. Uden line og forankring sikrer den ingenting.
- faldsikring● Faldsikring er sele, line og forankring, der skal fange en person, som falder ned fra et tag. Udstyret må først bruges, når rækværk og stillads er udelukket.
- faldsikringssele● Faldsikringssele er handelsordet for helkropsselen i et personligt faldsikringssystem. Selen alene fanger ingen, det gør linen og forankringen.
- faldsikringsudstyr● Faldsikringsudstyr er sele, line, falddæmper, koblingsled og forankring, der hindrer eller standser et fald. Det er et personligt værnemiddel i kategori III.
- faldstamme● Faldstammen er det lodrette afløbsrør inde i bygningen. På flade tage er det røret under tagbrønden, i VVS-faget er det spildevandsrøret.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsåbnertang● Tang, der åbner en lukket stående fals eller dobbeltfals igen, så en metaltagbane kan tages op uden at skære falsen af.
- falsejern● Falsejern er blikkenslagerens smedede håndjern med prismer på 25 og 35 mm, som bukker og lukker stående og liggende false i zink og kobber.
- falsemaskine● Falsemaskine er den motordrevne maskine, der kører langs et metaltags opkantede baner og lukker den stående fals. Erstatter falsetang og falsejern.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- falstagsten● Formpresset tagsten med false i kanterne, der griber ind i nabostenen. Falsen låser stenene fast i et mønster og gør tagfladen til en lukket tagdækning.
- falstang● Falstangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der kanter pladen op og lukker eller åbner en fals i hånden.
- farligt affald● Farligt affald er en juridisk affaldskategori for materialer med bestemte farlige egenskaber. Fra et tag er det typisk asbest, der havner her.
- faskine● Hulrum i jorden af singels, letklinker eller plastkassetter, der opmagasinerer tagvandet og lader det sive ud i jorden i stedet for i kloakken.
- fast pris● En pris der ligger fast, uanset hvor lang tid arbejdet tager. Den binder kun for det arbejde, tilbuddet faktisk beskriver.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- fastgørelsesplan● Tegningen over hvor tæt tagdækningen skal fastgøres i midterzone, randzone og hjørnezone, beregnet ud fra vindsuget på den enkelte bygning.
- fasthafte● En fasthafte låser metalbanen fast til underlaget, så varmeudvidelsen går den vej, den skal. Alle øvrige hafter på en lang bane er glidehafter.
- FBB● FBB er Slots- og Kulturstyrelsens offentlige register, hvor du slår op, om en bygning er fredet eller har fået tildelt en bevaringsværdi.
- fejeadgang● Den vej skorstensfejeren bruger til skorstenen, fra renselem på loftet eller over taget. Bygningsreglementet kræver forsvarlig adgang.
- fejlstrømsafbryder● Afbryder, der slår strømmen fra ved fejlstrøm til jord. Ved solceller på taget afhænger typen af vekselretteren, og udgangspunktet er type B.
- femte facade● Fagjargon for taget som bygningens femte side. Udtrykket står ikke i Bygningsreglementet, og branchen bruger det i to modsatte betydninger.
- fibercement● Fibercement er cement armeret med fibre og presset til plader. På tage bruges det til bølgeplader og til skiferformede plader, i daglig tale eternit.
- fibercementskifer● Fibercementskifer er en fabriksfremstillet plade af cement og fibre, der lægges som skifer med søm og stormklamme. Kaldes også kunstskifer.
- fikspunkt● Det sted, hvor en metalbane eller en tagrende er låst fast, og som varmeudvidelsen regnes ud fra til hver side.
- filler● Filler er finkornet mineralsk fyldstof, oftest stenmel eller kalk, der blandes i bitumen for at ændre massens egenskaber i tagpap og asfalt.
- filterlag● Dugen mellem vækstlag og drænlag på et grønt tag. Den lader vandet passere, men holder jordens fine partikler ude af drænlagets hulrum.
- finsk lægte● Lægte med afrundede kanter til stråtag, så bindetråden ikke bukkes skarpt. Ordet dækker både halvskårne granrafter og savede lægter af gran.
- fisk● Lille ventilationshætte i tagpap tæt ved kip, som lufter hulrummet under undertaget ud. Kaldes også klipfisk og kræver hældning over 10 grader.
- fjorgamle rør● Fjorgamle rør er korte stumper af sidste års tagrør i tækkebundterne. De skal renses fra, før rørene lægges på taget.
- fladt tag● Fladt tag er dagligsprog for et tag med så lille hældning, at det ser vandret ud. Det udføres ikke uden fald, og ingen kilde sætter en fast talgrænse.
- fladtagskvist● Kvist med fladt tag i stedet for sadeltag eller bue. Taget er aldrig helt fladt, men skal have fald, og formen kommer fra kvistfabrikkernes kataloger.
- fladtagsvindue● Fladtagsvindue er producenternes ord for ovenlys til tage med hældning fra 0 til 15 grader. Bygningsreglementet kender kun ovenlysvindue og ovenlyskuppel.
- flammespærre● Lag, der lægges løst over brændbar isolering, så gasbrænderens flamme ikke rammer isoleringen, når tagpappen svejses fast.
- flangeinddækning● En flangeinddækning tætner en gennemføring i et tagpaptag med en metalflange, der bygges ind mellem tagpaplagene. Flangen skal være mindst 100 mm bred.
- flerdobbelt dækning● Skiferdækning med mere end to lag. Nævnt af Slots- og Kulturstyrelsen som tredje mulighed ved siden af enkelt- og dobbeltdækning, men aldrig forklaret.
- flexafregning● Afregning af strøm time for time efter den fjernaflæste elmåler. Afløste årsopgørelsen for solcelleejere på årsbaseret nettoafregning.
- flexhætte● Isoleret aftrækshætte til tagpaptage, hvis fodstykke kan indstilles efter taghældningen, så selve hætten står lodret.
- fliser på fødder● Terrassebelægning af fliser båret på justerbare fødder over tagets membran, så vandet løber frit under fliserne, og belægningen kan tages op igen.
- FLL-test● Tysk prøvning af, om rødder og rodskud kan vokse gennem en tagmembran. Ligger til grund for DS/EN 13948, men går videre end den.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- flyvehuller● Flyvehuller er de huller, træborende biller efterlader, når de forlader tømmeret. Hullets form og størrelse afslører arten.
- flyvestød● Endesamling mellem to brædder, der ikke ligger over et spær. Tilladt i hvert tredje bræt, og koster spændvidde hvis enderne mangler fer og not.
- fodbane● Fodbane er den tagpapbane, der afslutter tagfladen ved tagfoden, enten som synlig bane i en listedækning eller som underlag for fodblikket.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodliste● Fodlisten er det nederste bræt i et rækværk på stillads eller tagkant. Den skal hindre nedfald af værktøj og slutte tæt til dækket.
- fodplade● Fodpladen er den skråstillede plade yderst ved tagfoden, som fodblikket monteres på, og som får undertaget til at aflevere vandet i tagrenden.
- fodrem● Fodremmen er det nederste vandrette tømmer i en trævæg. Den bærer stolperne og fører tagets last ned i sokkel eller syldsten.
- følgeskade● Skade der opstår som følge af en anden skade, for eksempel vand på loftet efter en stormskade. Dækningen afhænger helt af den første skade.
- folieflange● Plade eller todelt krave, der gør undertaget tæt, hvor et rør føres gennem tagfladen. Bruges til små gennemføringer, store kræver fast underlag.
- foring● En foring er et nyt, tæt røgrør sat ned i en eksisterende skorsten, så kanalen passer til det ildsted, der er tilsluttet.
- formpresning● Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme i en tagstenspresser. Metoden gør false og skarpe profiler mulige på en tagsten.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forsænket montering● Forsænket montering betyder, at ovenlysvinduet bygges dybere ned i tagfladen end normalt. Det kræver en fladere inddækning og en vis taghældning.
- forsænket sømhoved● Sømhovedet ligger i den tragt, hullet efterlader på skiferens overside, så stenen ovenover kan ligge plant og ikke knækker.
- forsatsrude● En ekstra rude monteret indvendigt bag et ældre vindue eller tagvindue, så der opstår et isolerende luftlag foran den oprindelige rude.
- forsegling● Tætning af fuger, overlæg og sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele. Ordet betyder noget andet i asbestreglerne.
- forsinkelse● Arbejdet er ikke færdigt til aftalt tid. Uden ret til tidsfristforlængelse er forsinkelsen ansvarspådragende og kan udløse dagbod eller erstatning.
- forskalling● Lag af brædder sømmet på tværs af spær eller bjælker som underlag for loft. Ordet bruges også om den form, beton støbes i.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- forskudte samlinger● Isolering lagt i to eller flere lag, hvor samlingerne i lagene ikke ligger oven i hinanden, så der ikke opstår gennemgående spalter og kuldebroer.
- forvitring● Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under vejrets påvirkning. På skifer viser den sig som en melet eller støvet overflade.
- forvulst● Forvulsten er den fortykkede, ombukkede kant på tagrendens yderside, som rendejernets fjeder griber om, og som vandet løber over ved skybrud.
- fotovoltaik● Fotovoltaik er omdannelse af lys til elektrisk energi. Det er princippet bag solceller, og på dansk møder man det oftest som forkortelsen PV.
- fransk altan● En dør i fuld højde med et værn foran og uden gulvareal udenfor. I tagfladen udføres den som en altankvist uden altan.
- fredet bygning● En fredet bygning er beskyttet efter bygningsfredningsloven. Arbejde ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- fritstående skorsten● Skorsten ført op uden for ydervæggen, enten på eget fundament eller på vægbeslag. Den bryder ikke tagfladen, men skal stadig føres op over taget.
- frontinddækning● Frontinddækning er metalpladen foran på en kvist, som tætner overgangen fra kvistens underkarm ud på tagfladen nedenfor.
- frontispice● Trekantet eller buet prydgavl af antik oprindelse, enten over bygningens midterparti eller som lille felt over et vindue eller en kvist.
- frontkvist● Større kvist, hvis front står i facadens plan og fortsætter murværket op over gesimsen. Kilderne er uenige om, hvorvidt den også skal sidde midt på huset.
- fronton● Fronton er det trekantede eller buede prydfelt over et kvistvindue eller over en dør. Slots- og Kulturstyrelsen bruger fronton og frontispice om det samme.
- frostfasthed● Tagstenens evne til at tåle gentagne fryse- og tøcyklusser uden at revne eller skalle. Dokumenteres ved laboratorieprøvning og deklareres af fabrikanten.
- frostsprængning● Skade hvor vand i materialets porer fryser og sprænger overfladen af. Ses på tagsten, mørtel og skorsten, og opstår kun når materialet er meget vådt.
- frugtlegeme● Svampens sporedannende del, altså det man i daglig tale kalder svampen. I tagrum er den ofte det første, nogen får øje på ved et angreb.
- fugeasfalt● Asfaltmasse beregnet til at udfylde og tætne fuger. Ordet står i tagpapbranchens nomenklatur, mens hylden i dag hedder tagfuge.
- fugebånd● Fugebånd dækker to modsatte ting. I tegltagets rygning skal båndet være ikke-ekspanderende, mens fugebånd i en facadefuge netop skal ekspandere.
- fugebredde● Afstanden mellem brædder eller plader i et fast undertag. Bredden følger træets fugtindhold ved oplægningen, så underlaget ikke kvælder og buler.
- fugeskinne● Fugeskinnen er metalprofilet, der klemmer tagpapinddækningens overkant fast mod en væg og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle● Fuglegitterbøjlen holder det ventilerede fuglegitter fast på den nederste taglægte, så undertag og fodblik ikke skal skrues igennem.
- fugleklods● Formtilpasset klods, der lukker hulrummet under nederste række tagsten eller under en profileret tagplade, så fugle, insekter og fygesne holdes ude.
- fugleliste● Fugleliste er et andet navn for spærringen ved tagfoden, der holder fugle ude. Ordet er norsk, og danske vejledninger skriver fuglegitter.
- fugtadaptiv dampspærre● Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, mere åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre indad.
- fugtbelastningsklasse● Inddeling af rumluften under taget i fem klasser efter fugtproduktion. Klassen afgør, hvilke tagkonstruktioner der må bruges.
- fugtbufferende materiale● Materiale som træ, der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingningerne i tagrummets fugtforhold. Bufferen fjerner ikke fugt, den forsinker den.
- fugtindhold i tømmer● Fugtindhold i tømmer er vandmængden i træet målt i procent af træets tørvægt. Den styrer svind, styrke og risikoen for skimmel og råd.
- fugtophobning● Fugtophobning er fugt, der samler sig i tagkonstruktionen, fordi der over tid kommer mere fugt ind, end der tørrer ud igen.
- fugtrisikoklasse● Vejledende inddeling af et byggeri i klasse 1, 2 eller 3 efter fugtpåvirkning under udførelsen og konstruktionens sårbarhed over for fugt.
- fugtskade● Skade på bygningsdele efter vand eller fugt, der er trængt ind eller hobet sig op. I taget opdages den ofte først, når loftet får skjolder.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering● En beregning af fugtforholdene i en tagkonstruktion. Branchens anvisninger kræver den blandt andet ved husbredder over 16 meter.
- fugttransport● Fugttransport er fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, luftstrømning og kapillarsugning. Konvektionen flytter langt mest fugt.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
- fygesne● Tør sne, som vinden presser ind gennem tagets åbninger og samlinger og lægger på loftet. Skaden opstår først, når sneen smelter.
- fygesnenet● Net i tagfodens ventilationsåbning, der holder fygesne, insekter og fugle ude af tagrummet. Kræver større åbning end en spalte uden net.
G
- galvanisk tæring● Tæring der opstår, når to forskellige metaller sidder sammen i taget med fugt imellem sig. Det uædleste metal nedbrydes hurtigere end normalt.
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- gasbrænder● En gasbrænder er tagdækkerens håndbrænder til flaskegas, der smelter bitumenen på bagsiden af tagpappen, så banen kan svejses fast til underlaget.
- gassømpistol● Sømpistol, der drives af en gaspatron og et batteri i stedet for kompressor og slange. Bruges blandt andet til taglægter og afstandslister.
- gavl● Husets endevæg, som tagfladerne afsluttes imod. Ordet bruges både om hele væggen og om trekanten øverst mellem de to tagflader.
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- gavlkvist● Kvist hvis front står i plan med facaden, så den læses som en del af muren og ikke som en opbygning på tagfladen.
- gavltag● Tag hvis tagflader ender mod lodrette gavle i stedet for valm. I praksis det samme som et saddeltag, men ordet bruges også om halvvalm.
- gavltrekant● Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader. Den kan være muret op eller bygget let, og tagrummet ventileres ofte gennem den.
- gavludhæng● Tagets udhæng ved gavlen. Det bæres normalt af taglægter, der krager ud forbi gavlspæret, og størrelsen er sat af en beregning.
- genbrugsskifer● Genbrugsskifer er aftaget naturskifer, der sorteres efter tilstand, farve og tykkelse og lægges op igen. Brugt fibercementskifer kan ikke bruges sådan.
- genbrugstagsten● Gamle tegltagsten, der er taget ned, renset for mørtel, sorteret og lagt op igen. Bruges især på fredede og ældre huse.
- gennembrydning● En gennembrydning er et sted, hvor tagfladen brydes af et ovenlys, en skorsten, en kvist eller et rør. Det er tagets typiske skadested.
- gennemfarvet● Farve i hele materialet og ikke kun i overfladen. Bruges om blådæmpet tegl og om betontagsten, hvor pigmentet sidder i selve betonmassen.
- gennemføring● En gennemføring er et rør, en kanal eller et kabel, der bryder tagfladen. Den skal tætnes både i tagdækningen, på undertaget og i dampspærren.
- gennemføringssten● Specialsten med hul, så rør, flexslange eller kabel kan føres gennem tagfladen i samme profil og farve som de øvrige tagsten.
- gennemstikning● Gennemstikning er syning af stråtag med lige nål, hvor en hjælper inde under taget stikker nålen tilbage til tækkemanden. I dag bruges mest krumnål.
- gennemstyrtningsfare● Gennemstyrtningsfare er risikoen for at falde gennem en tagflade, der ikke kan bære en person. Faldhøjden er uden betydning for kravet om sikring.
- gennemtæring● Gennemtæring er korrosion, der har ædt sig helt igennem metallet, så der er hul. Ordet bruges også i producenternes garantier på stål og tagrender.
- gennemtrædningssikkerhed● Gennemtrædningssikkerhed er kravet om, at en person ikke kan træde igennem tagfladen. Det står i bygningsreglementet og beskytter dem, der arbejder på taget.
- gentækning● Gentækning er ny tækning på et hus, der har været tækket før. De gamle rør tages ned, tagværket efterses, og tagfladen tækkes forfra.
- gentagelsesperiode● Gentagelsesperioden er det antal år, der statistisk går mellem to lige kraftige regnhændelser. Den siger, hvor kraftig en regn et anlæg er bygget til.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- gesims● En gesims er det fremspringende led øverst på facaden, som lukker overgangen mellem murflade og tagfod og holder regnvandet ude fra muren.
- gitterspær● Gitterspær er fabriksfremstillede spær med indvendige gitterstænger. De bærer taget alene på ydervæggene, og tagrummet kan derfor ikke bruges.
- glansværdi● Glansværdi er tallet for, hvor meget lys en tagstens overflade kaster tilbage. Det bruges i lokalplaner og i sager om genskin fra naboens tag.
- glasfilt● Glasfilt er en armering af sammenlimede glasfibre i tagpap. I dag bruges den mest som flammespærre og som tyndt brandlag i kombiarmeret pap.
- glasflunke● Kvistens sidevæg udført i glas i stedet for zink, brædder eller murværk. Giver mere lys ind i kvisten, men isolerer væsentligt dårligere.
- glastagsten● Tagsten støbt i glas, der lægges i stedet for en almindelig tagsten og giver dagslys i et uisoleret tagrum uden at bryde tagfladen.
- glasur● Kvarts og farvepigment brændt på tagstenen, så overfladen bliver blank og diffusionstæt. Ordet siger intet om, hvor blankt taget bliver.
- glasvæv● Glasvæv er armering af sammenvævet glasfibergarn i tagpap, membranbaner og tagfolier. Det er ikke det samme som glasfilt, hvor fibrene er limet.
- glatdækning● Glatdækning er tagpapdækning uden lister, hvor banerne ligger plant på underlaget. Den ældste af metoderne med tagpap.
- glidehafte● En todelt hafte, hvor overdelen skrider hen over underdelen, så en falset metalbane kan blive længere og kortere med temperaturen.
- glidelag● Tyndt mellemlag af folie og dug mellem tagmembran og belægning, så fliser, grus eller beton kan bevæge sig uden at rive i membranen.
- glidning● Glidning er, når hele tagpapdækningen forskyder sig nedad ad tagfladen. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i kip og ved tværsamlinger.
- gnaversikret kabel● El-kabel med stålarmering under kappen, som mus og rotter ikke kan gnave igennem. Anbefales i stråtækte huse, men er ikke et krav i en bolig.
- gnistfang● Net eller gitter over skorstenens udmunding, der skal fange gløder i røgen. På stråtækte huse frarådes det af både bevaringsfolk og tækkebranchen.
- gødskning af grønt tag● Tilførsel af næring til vegetationen på et grønt tag. Leverandørerne er uenige om både gødningstype, mængde og tidspunkt.
- græstag og brandkrav● Et græstag uden brandklassifikation regnes i BR18 som anden tagdækning og skal placeres mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte.
- græstørvstag● Tag med græstørv som yderste lag. Historisk lå tørven på birkebark, i dag på tagpap. Brandmæssigt behandles det som stråtag med 10 m til skel.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbane● Gratbane er tagpapbranchens ord for den bane tagpap, der lægges over graten. PTM-anvisningerne kalder den samme ting en tagpapstrimmel.
- gratbinder● Beslag der holder de tilskårne tagsten fast langs graten, hvor stenens nakke er skåret væk. Fås både med skrue og med tråd til gratplanken.
- gratplanke● Planken langs graten på et valmet tag. Ordet bruges ikke ens af producenterne, og de traditionelle tegltagsanvisninger bruger det slet ikke.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratspær● Gratspæret ligger i valmens udadgående hjørne, hvor to tagflader mødes, og bærer de afkortede stikspær fra tagfod til kip.
- gratstarter● Den lukkede formsten, der lægges nederst på graten ved tagfoden, før de almindelige gratsten. Hedder gratstartsten hos de fleste producenter.
- gratsten● Formsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Er som regel en helt almindelig rygningssten.
- gratzink● Kasseformet zinkafdækning bukket i de to tagfladers vinkel og lagt over brædder på grat eller rygning, mest kendt fra skifertage.
- grenrør● Et grenrør samler to nedløbsrør i ét fælles rør, typisk fordi der kun er én brønd. Vinkel og dimension er ikke ens hos producenterne.
- grønt tag● Fællesbetegnelse for tage med vegetation, fra tynde sedumtage til egentlige taghaver. Taget holder på en del af regnvandet, men erstatter ikke afvandingen.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
- gummipakning i rendesamling● Samling af to tagrender med en gummitætning i samlestykket i stedet for lim. Producenterne skriver, at samlingen hverken må limes eller fuges.
H
- håndbearbejdet tagsten● Maskinfremstillet vingetagsten, der har fået en efterbehandlet overflade, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten● Tegltagsten formet i hånden oven på en træform. Den har ingen faste mål, patinerer hurtigt og bruges især på fredede bygninger.
- håndværkerfradrag● Fradrag for arbejdsløn ved grøn istandsættelse. På taget dækker det isoleringen, ikke selve tagdækningen.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hældningstag● Hældningstag er tagpapbranchens ord for tag med hældning mellem 1:5 og cirka 1:1. I dagligsprog betyder ordet blot et tag, der ikke er fladt.
- hængselstift● Hængselstiften er stiften i muren, som nedløbsrøret holdes fast af. Båndet om røret er hængslet, og deraf kommer navnet.
- hætteventilation● Ventilation af et koldt tags hulrum gennem hætter i tagfladen. Metoden frarådes på tage under 10 grader, fordi hætterne suger fugtig rumluft op.
- hafte● En hafte er et vinkelbukket metalstykke, der sømmes til underlaget og gribes ind i falsen, så metaltaget holdes fast uden søm gennem pladen.
- hafteliste● Gennemgående metalstrimmel, som en zinkinddækning hages fast i, så profilen sidder fast uden at være skruet igennem og stadig kan bevæge sig.
- halmmønning● Mønning af løs havrehalm på stråtagets ryg, holdt på plads af trådnet og rygningstræer. Den slides før resten af taget og skal fornys flere gange.
- halmsime● Reb snoet af halm, brugt til at binde stråtaget fast og enkelte steder som rygningsmateriale. Afløst af tråd og kendes i dag mest fra museer.
- halvbuekvist● Producenternes navn for en kvist med fladt buet tag. Den er ikke det samme som en halvcirkelkvist, og ordet bruges ikke af myndighederne.
- halvrund tagrende● Tagrende med halvcirkelformet tværsnit, den klassiske danske rendeprofil, som fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber.
- halvsten● En halvsten er en tagsten i halvt format, der lægges ind, hvor hele sten ikke går op. Hos betontagsten halveres bredden, hos vingetegl længden.
- halvtag● Tag med kun én tagflade, typisk bygget op ad en højere mur. Ordet bruges også om selve den åbne overdækning under taget.
- halvvalm● Valm, hvor kun den øverste del af gavlen er skåret af og dækket af tagfladen. Resten af gavlen står som mur eller træbeklædning.
- hanebånd● Hanebånd er det vandrette tømmer, der forbinder spærene i et spærfag oppe under kippen og stiver tagkonstruktionen af. Kaldes også hanebjælke.
- hanebåndsloft● Loftrummet over hanebåndene, hvor gulvet hviler på hanebåndene. Kaldes også spidsloft. Skal ventileres, og gulvet må kun belastes let.
- hanebåndsspær● Hanebåndsspær er spærtypen med et vandret hanebånd oppe under kippen. Den giver plads i tagetagen, men kilderne er uenige om, hvornår den skal understøttes.
- hanebåndstag● Saddeltag båret af hanebåndsspær, så tagetagen kan udnyttes. Ventileres fra tagfod til kip i begge sider, forbi skunk, skråvæg og spidsloft.
- hejsekvist● Kvisten på et pakhus, hvor varerne blev hejst ind. Den har luge i stedet for vindue og en hejsebom stikkende ud øverst.
- helhedsvurdering● Kommunens konkrete vurdering af et byggeris omfang og virkning på omgivelserne, når projektet ikke kan holdes inden for byggeretten i BR18.
- heltag● Tag med to tagflader, der falder til hver sin side fra tagryggen. Det ældre ord for saddeltag, mest brugt i fredningssager og i ordet heltagskvist.
- heltagskvist● En kvist med sadeltag, altså to tagflader og en lille rygning. Myndighederne siger heltagskvist, kvistproducenterne siger sadeltagskvist.
- helvalm● Valm, der føres hele vejen ned til tagfoden, så huset slet ingen gavltrekant har. Alle fire sider er tagflade.
- henmuring● Henmuring er at trykke en tagsten eller mursten ned i frisk mørtel, så den holdes af mørtlen i stedet for af lægter og bindere.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- højtryksrensning af tag● Afrensning af tagfladen med højtryksrenser. Frarådes af producenterne på både beton og tagpap og er forbudt på asbestholdigt materiale.
- højvakuumbitumen● Destillationsbitumen, der er destilleret en gang til ved høj temperatur og lavt tryk, så den bliver hårdere. Et råvarebegreb, ikke en tagpaptype.
- hønsenet● Sekskantflettet trådnet, der lægges over mønningen på et stråtag og holder halm, lyng eller tørv på plads sammen med kragetræerne.
- høvlet spån● Tynd tagspån på 3 til 4 mm, høvlet af fyrre- eller granblokke. Lægges med sideværts overlæg og kun ét søm, og hedder på svensk stickspån.
- holstensk mønning● Mønningstype fra Lolland-Falster og Sønderjylland, hvor tækkerør fra begge tagsider bøjes op og syes sammen over tagryggen uden kragetræer.
- homogen membran● Tagmembran uden armering. Den kan formes med varme og bruges til hjørner og gennemføringer, hvor en armeret bane ikke kan følge formen.
- hovedentreprise● Entrepriseform hvor bygherren kun har aftale med én entreprenør, der styrer udførelsen og har de øvrige fag som underentreprenører.
- hovedspær● Hovedspær er de hele, gennemgående spær i et tag, som grater, stikspær og udvekslinger fastgøres til. Ordet er relativt og bruges forskelligt.
- hulbånd● Perforeret stålbånd, der samler og forankrer trækonstruktioner. I daglig tale også navnet på båndet, der binder taget til fundamentet.
- hulstanser til skifer● Handelsnavn for en tang, der stanser sømhuller i skiferplader. Producenternes vejledninger kalder værktøjet en lokkeramme eller en lokketang.
- husbuk● Træborende bille, hvis larver æder splintveddet i tørt nåletræ. Angriber især loftstømmer og kan svække spærenes bæreevne.
- hybridinverter● Vekselretter til solceller med indbygget batteritilslutning, så overskudsstrøm kan gemmes. Nødstrøm ved strømafbrydelse kræver ekstra udstyr.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
- hydraulisk ledningsevne● Jordens evne til at lede vand væk, angivet i m/s. Tallet afgør, hvor stor en faskine tagvandet kræver, og om nedsivning overhovedet kan lade sig gøre.
I
- ibrugtagningstilladelse● Kommunens tilladelse til at tage byggeriet i brug efter færdigmelding. Kræves kun, hvis arbejdet krævede byggetilladelse.
- imprægnering● Ordet dækker to ting på et tag. Bitumen i tagpappens armering fra fabrikken, og vandafvisende behandling af tagsten og murværk bagefter.
- in-roof-system● Montagesystem hvor solcellemodulerne nedfældes i tagfladen og selv udgør tagdækningen på det felt, de dækker.
- inddækkede afstandslister● Afstandslister på et fast tagpapundertag, der pakkes ind i en påsvejst tagpapstrimmel, så sømrækken under lægten ikke bliver en utæthed.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- inddækningsflange● Den vandrette plade om foden af en taghætte, et rør eller en tagbrønd, som tagpappen klæbes og svejses fast til, så gennemføringen bliver tæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningspakke● En inddækningspakke er det samlede sæt af profiler og kraver, der gør et ovenlysvindue tæt hele vejen rundt mod tagfladen.
- inddækningszink● Tynd, blød zink på rulle, glat eller plisseret, som blikkenslageren tildanner på stedet til inddækninger ved skorstene, kviste og tagvinduer.
- indmuret flunke● Kvistside af murværk, hvor tagstenene mures ind i flunken og fuges med mørtel i stedet for at blive inddækket med bly eller zink.
- indsatstaktisk DC-afbryder● Afbryder, som redningsberedskabet kan bruge til at gøre solcelleanlæggets jævnstrømsside spændingsløs ved brand. Den er ikke et generelt lovkrav.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- insektnet● Finmasket net foran tagets ventilationsåbninger. Det holder insekter, fugle og fygesne ude, men bremser luften, så åbningen skal være større.
- installationslag● Lag mellem dampspærren og loftbeklædningen, hvor el og rør kan føres, så dampspærren ikke skal perforeres.
- intensivt grønt tag● Grønt tag med vækstlag tykt nok til stauder, buske og træer. Kræver rodhæmmer, bærende dæk og pasning, og kaldes taghave, når der er ophold på det.
- interimsafdækning● Midlertidig vejrbeskyttelse af et åbent tag i byggeperioden, typisk presenninger, en byggepladsmembran eller undertaget selv.
- ir● Ir er det grønne lag, der med årene dannes på kobber i det fri. Det beskytter metallet mod tæring, og det er ikke samme stof som malerens spanskgrønt.
- isdæmning● Vold af is ved tagfod, i tagrende eller nedløb, som spærrer for smeltevandet, så det stuver op og kan trænge ind under tagdækningen.
- isdannelse i tagrender● Smeltevand fra taget fryser til is i tagrender og nedløb. Isen stopper afløbet, tynger renden og danner istapper over fortovet.
- isoindsats● Isoleret rør inde i en taghætte, som holder aftræksluften varm og mindsker kondens i hætten. Erstatter ikke isolering af kanalen i tagrummet.
- isokernskorsten● Skorsten bygget op af limede moduler i porøs vulkansk sten, som kan pudses eller skalmures, så piben ligner en muret skorsten.
- isoleringskrave● Formstøbt skumramme, der lægges om et ovenlysvindues karm, så samlingen mellem vindue og tagkonstruktion bliver isoleret.
- istapper● Is, der hænger fra tagkant, tagrende og nedløb. Farlig ved nedfald, og et tegn på at smeltevandet ikke kommer væk fra taget.
J
K
- k0● Den laveste karakter i den gamle tilstandsrapport. Dækkede kosmetiske skader og blev afskaffet, da farvekoderne kom i 2020.
- k1● K1 var karakteren for en mindre alvorlig skade i tilstandsrapporten. Den blev afløst af den grå vurdering 1. oktober 2020, men ordet bruges stadig.
- k2● K2 var karakteren for alvorlige skader i tilstandsrapporten. Den er afløst af et gult symbol, men ordet lever videre i daglig tale.
- k3● K3 var tilstandsrapportens karakter for kritiske skader. Den er afløst af et rødt symbol, men ordet bruges stadig om alvorlige tagskader.
- kabelgennemføring● Stedet hvor et kabel føres ind gennem taget, og tætningen om det. Bruges mest om solcellernes DC-kabler. Hullet skal lukkes i flere lag.
- kæppe● Lange stænger, der lægges oven på tækkematerialet parallelt med lægten og binder rørene fast. Oprindeligt hassel eller pil, i dag oftest metal.
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkspringere● Små kalkholdige korn i tagmaterialet. I naturskifer er de en kvalitetsfejl, i tegltagsten sprænger de kratere i overfladen.
- kalkudslag● Hvidt slør af kalk på nye betontagsten. Kosmetisk, regnes ikke som fejl, men kilderne er uenige om, hvornår og om det forsvinder igen.
- kamsøm● Søm med valsede ringe på skaftet, der virker som modhager. Bruges på taget til lægter, brædder og undertagsplader, og skal være korrosionsbeskyttet.
- kantfastgørelse● Ekstra række fastgørelser langs det flade tags kanter og murkroner. Den er en forudsætning for de formfaktorer, tagfladen regnes efter.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kapillarsugning● Kapillarsugning er vand, der suges gennem porerne i tegl, mørtel, beton og træ. Den tredje form for fugttransport ved siden af diffusion og konvektion.
- kappe● Kappe er den strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Den lægges enten over eller under banerne på tagfladen.
- karmforhøjer● En karmforhøjer løfter et ovenlys' karm op over tagfladen på et fladt tag, typisk fordi ny isolering har hævet tagets overside.
- kasserende● Kasserenden er en nedsænket rende, ofte langs facaden eller murkronen på et fladt tag, der samler vandet og leder det hen til tagbrøndene.
- kasseskærm● Kasseskærm er stilladsets tætte afdækning af dæk og rækværk ved tagfoden, så en person, der glider ned ad taget, bliver stoppet af stilladset.
- kastelskvist● Kastelskvist er en meget lang kvist, der spænder over hele eller næsten hele tagfladen. Ordet bruges også om fabrikskvisten.
- kedelanlægstekniker● Kedelanlægstekniker var trin 1 i skorstensfejeruddannelsen. Trinnet blev afskaffet i 2020, og uddannelsen afsluttes i dag kun med specialet skorstensfejer.
- kehlspær● Kehlspæret er spæret i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Det tager stikspærene fra begge sider og danner underlag for skotrenden.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kerneved● Den inderste, døde del af stammen, hvor cellerne er fyldt med harpiks og garvesyre. Kerneveddet er den eneste del af træet, der har naturlig holdbarhed.
- kerre● Kerre er tækkefagets ord for et bundt tækkerør, bundet sammen i rodenden. Kilderne måler bundtet vidt forskelligt.
- kileisolering● Kileskåret isolering, der lægges på et vandret tag for at give tagfladen fald mod afløbene. Standardfaldet på hovedfladen er 1:40.
- kileskåret isolering● Isoleringsplader skåret med voksende tykkelse, så et fladt tag får fald mod afløbene. Anvisningernes ord for det, producenterne kalder tagkiler.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som bjælkespær hviler på eller hænger i. Uden den skubber tagfladerne ydervæggene udad.
- kipplanke● Kipplanken er den planke, der dækker tagryggen på et spåntag. I nyere tagarbejde bruges ordet også om planken, undertaget føres op på i kippen.
- kipventilation● Kipventilation er ventilationsåbningen øverst i taget, hvor fugtig luft slipper ud. Den udføres som spalte eller studse og frarådes ved flade tage.
- klæbeasfalt● Bitumen til klæbning af tagpap. Ordbøgerne beskriver en fast blok, der smeltes, men produktet på hylden i dag er en kold masse i spand.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klammepistol● Pistol der skyder hæfteklammer. På taget holder den undertaget på plads, indtil afstandslisterne er monteret, og er sjældent den endelige fastgørelse.
- klangprøve● Simpel kvalitetskontrol hvor stenen slås let an og bedømmes på lyden. Klar klang betyder hel sten, dump klang betyder revner.
- klapbræt● Tækkemandens håndredskab. En plade på et skaft, som tagrørene bankes op med, så tagfladen bliver ensartet og tagskægget får skarp kant.
- klasse H● Klasse H er DUKO's øverste anvendelsesklasse for undertage. Den er delt i H Ekstra og H Normal, og der skal altid være fast underlag under membranen.
- klasse H Ekstra● Klasse H Ekstra er DUKO's øverste undergruppe for undertage. Den vælges af bygherren, og der er i dag ingen produkter klassificeret i den.
- klasse H Normal● H Normal er den ene af to undergrupper i DUKO's klasse H og den eneste, der er besat. Alle produkter i klassen er godkendt på fast underlag.
- klasse L● Klasse L er den nederste af DUKO's anvendelsesklasser for undertag. Den hører til lukkede tagdækninger, og ingen produkter er klassificeret i den i dag.
- klasse MH● Klasse MH, middelhøj, er DUKO's næsthøjeste anvendelsesklasse for undertage. Den rummer flest produkter og dækker de fleste almindelige tegltage.
- klasse ML● Klasse ML er DUKO's næstlaveste anvendelsesklasse for undertag. Den hører til lukkede og mindre åbne tagdækninger, og alle produkter i den er banevarer.
- Klasse T tagdækning● Klasse T tagdækning er den gamle danske brandklasse for tagdækning. BR18 skriver den i skarp parentes efter BROOF(t2), men de to er ikke samme papir.
- klemning● Klemning er mekanisk fastholdelse af en membran mod fast underlag med en liste. I dag regnes en klemt samling ikke for tæt i sig selv.
- klemskinne● Metalprofil, der skrues hen over en opadført tagdækning eller inddækning og holder den fast mod mur eller beton, afsluttet med en elastisk fuge.
- klimafaktor● Tal, man ganger på den dimensionsgivende regn, så tagafvanding og faskine også kan klare den kraftigere regn, der forventes i fremtiden.
- klimaskærm● De bygningsdele, der adskiller det opvarmede indeklima fra det fri. I et hus med uopvarmet tagrum er det loftet og ikke tagdækningen.
- kløvning● Kløvning er at dele skifer eller træ langs materialets eget spalteplan i stedet for at save det over. Det er sådan tagskifer og tagspån bliver til.
- kludepap● Kludepap er ældre tagpaparmering af oprevne uld- og bomuldsklude. Den sad i danske tagpaptage indtil glasfilt og polyesterfilt tog over.
- knærør● Knærør er den vinklede rørdel, der fører nedløbet fra tagrendens tudstykke ind til muren. Sidder næsten altid to og to med et mellemstykke.
- kobber● Kobber er et halvædelt tagmetal, der falses, loddes og med tiden bliver irgrønt. Det tåler flere ombukninger end zink, men må ikke afvandes til zink.
- kobberinddækning● En kobberinddækning er overgangen mellem tagflade og skorsten, kvist eller mur udført i kobber. Den må ikke afvandes til zink eller aluminium.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kobbertagrende● Tagrende af kobber. Blikkenslageren nitter og lodder den, byggemarkedets system limes. Må ikke afvande zink, og kan spærre for faskinen.
- kobbertråd● Kobbertråd er det tilladte alternativ til rustfri ståltråd som bindetråd i stråtag. Den skal være mindst 1,25 mm og lakeret, hvis den bindes mod jernkæppe.
- københavnerkvist● Producenternes navn for en kvist med zink på tag og flunker, rund gesimsliste og dannebrogsvindue. Bevaringsfolk kalder den en blikkenslagerkvist.
- københavnersnefang● Lav snefangstype til skifertage, hvor konsollerne bygges ind under skiferen eller bores gennem tagfladen, og en skinne trækkes gennem konsolhullerne.
- københavnertag● Københavnertaget er en næsten flad tagflade afsluttet med stejle tagflader ned mod facaderne. Formen opstod af en paragraf i Københavns byggelov.
- kokosgarn● Kokosgarn er bindegarn af kokosfiber, som stråtage før blev syet med. Tækkefaget forbyder det i dag, mens Slots- og Kulturstyrelsens hæfte tillader det.
- koldflydende asfalt● Bitumen gjort flydende med et flygtigt opløsningsmiddel, så den kan påføres kold. Bruges til grunding, klæbning og reparation af tagpap.
- koldklæbning● Koldklæbning er klæbning af tagpap, strimler og metalflanger med en flydende klæbemasse ved almindelig temperatur, altså uden gasbrænder og åben ild.
- koldt tag● Tagkonstruktion hvor isoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion, så tagunderlaget følger udetemperaturen. Modstykket er varmt tag.
- kollektive sikkerhedsforanstaltninger● Rækværk, stillads, skærm, net, overdækning og afspærring, der sikrer alle på arbejdsstedet. Sikringen går forud for sele og line.
- kombiarmering● Tagpap hvor polyesterfilten er suppleret med et lag glasfilt. Det sker af brandtekniske hensyn og hedder også Kombi eller PF/GF.
- kombination af ovenlysvinduer● Flere ovenlysvinduer bygget sammen i tagfladen, vandret, lodret eller i blok, samlet af en kombiinddækning med en mellemrende imellem karmene.
- komfortventilation● Daglig udluftning gennem et ovenlys eller vindue, der åbnes for indeklimaets skyld. Ordet skelner funktionen fra brandventilation.
- kondens● Kondens er vanddamp, der fortættes til vand på overflader koldere end luftens dugpunkt. I tage ligner det ofte en utæthed, men kommer sjældent udefra.
- kondens på tagplader● Vand, der slår sig på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ og drypper ned, fordi materialet ikke suger fugten.
- kondensdryp● Vand der drypper fra undersiden af et undertag eller en tagplade, fordi luftens fugt fortættes på den kolde flade. Ligner en utæthed, men er det ikke.
- konsekvensklasse● Inddeling af bærende konstruktioner efter, hvor alvorlige følgerne af et svigt er. Almindelige huse ligger i CC2, og klassen styrer både beregning og kontrol.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- konsoljernsbukker● Værktøj, der bukker konsoljern i den rigtige form og vinkel, før tagrenden hænges op. Sælges også under navnet rendejernsbukker.
- konstruktionsbredde● Konstruktionsbredde er tagfladens underlag målt fra yderside til yderside ved de to gavle, og tagstenene skal stikke uden for det mål.
- konstruktionsklasse● Den kasse, en bærende konstruktion placeres i efter BR18. Klassen styrer, hvor tung den statiske dokumentation er, og om der skal certificeret statiker på.
- konstruktionstræ C24● C24 er en styrkeklasse for konstruktionstræ efter EN 338. Tallet er træets karakteristiske bøjningsstyrke i N/mm2, ikke et almindeligt kvalitetsstempel.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- konvektion● Fugttransport med luft, der strømmer gennem utætheder i loft eller dampspærre. Regnes som den hyppigste årsag til kondens i tagkonstruktioner.
- kopbånd● Kopbånd er et kort skråtstillet stykke tømmer i hjørnet mellem en stolpe og en bjælke eller drager. Det afstiver knudepunktet og optager tryk.
- kopskifte● Et murskifte, hvor stenene vender den korte endeflade udad. På tage bruges udkragede kopskifter som underlag for en indmuret inddækning.
- korrosion● Korrosion er kemisk nedbrydning af metal ved fugt, luft og kemikalier. På tage beskytter noget af tæringen overfladen, andet æder pladen op indefra.
- kortlægning● Detaljeret undersøgelse af, hvor der sidder asbest, PCB og andre problematiske stoffer i en bygning, før den renoveres eller rives ned.
- kortvarigt arbejde● Den ene undtagelse, hvor stillads og rækværk må erstattes af sele og line ved tagarbejde. Grænsen er efter praksis omkring fire mandetimer.
- kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter● Undtagelsen i asbestbekendtgørelsen, der lader private og ikke-autoriserede firmaer tage få asbestplader ned. Et helt tag falder uden for.
- kragetæer● Hverdagsform for kragetræer, de sammenkoblede egetræsstykker, der rider over stråtagets rygning og holder mønningen på plads.
- kragetræ● Sammenkoblede egetræer, der rider parvis hen over stråtagets rygning og klemmer mønningsmaterialet fast. Kaldes også rygningstræ eller kragtræ.
- kragetræer● Rækken af egetræspar, der rider hen over stråtagets rygning og klemmer mønningen fast. Fornys i en anden takt end det materiale, de holder.
- kragtræer● Egetræspar, der rider over stråtagets rygning og klemmer mønningen fast. Stavemåden uden e er den, bevaringslitteraturen bruger.
- krakelering● Overfladiske revner i et netlignende mønster på tagpap, glasur eller maling. Et tegn på en stiv overflade, ikke i sig selv en utæthed.
- krampe● Bøjle med to ben, der på tegltaget binder en tagsten, hvor en almindelig binder ikke kan monteres. Samme ord bruges om det U-formede søm.
- krave● Ringformet del, der slutter om noget, der stikker gennem taget. Ordet bruges om vidt forskellige dele i tagpap, undertag, dampspærre og skorsten.
- kridtsnor● Snor med kridtpulver, der spændes ud og slippes, så den efterlader en ret hjælpelinje på taget, inden pap, shingles eller plader lægges op.
- kritisk fugtindhold i træ● Den grænse hvor fugten i tagets træ giver risiko for skimmel og råd. Anvisningerne opgiver den både som vægtprocent i træet og som relativ fugtighed.
- kritisk fugtniveau● Det fugtniveau, hvor et byggemateriale begynder at være i fare. Grænsen sættes normalt ved 75 procent relativ luftfugtighed.
- kritisk temperatur● Grænseværdien, som den beregnede temperatur på dampspærren skal ligge over, hvis der ikke skal være risiko for skimmelvækst i taget.
- krogblad● Knivblad med krum spids, hvor æggen vender ind mod skaftet, så bladet skærer, når det trækkes gennem tagpap, membran eller folie.
- kronedækning● Oplægningsmåde for bæverhaler, hvor der ligger to rækker tagsten på hver lægte. Den anden mulighed er dobbeltdækning med én række pr. lægte.
- krumnål● Krumnålen er den buede tækkenål, som tækkemanden kan føre tråden om lægten og ud til sig selv med, uden en hjælper inde på loftet.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kulbrændt tagsten● Tegltagsten brændt i en kulfyret ovn. Kullet giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn, som er det almindelige i dag.
- kuldebro● En kuldebro er et sted i klimaskærmen, hvor varmetabet er væsentligt større end i konstruktionen omkring, og hvor overfladen indvendigt bliver kold.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
- kuppeltag● Kuppeltag er et halvkugleformet tag med dobbeltkrum flade, kendt fra tårne og fra de afskårne hjørner på etageejendomme fra historicismen.
- kuvertfald● Kuvertfald er faldopbygningen, hvor det flade tag deles i flader med samme hældning, der skærer hinanden under 45 grader ned mod afløbet.
- kvældning● Kvældning er træets udvidelse, når det optager fugt. I faste undertage styres den med fugebredden mellem brædder og plader.
- kvalitetsstyring● Systematisk kontrol og dokumentation af, at tagarbejdet svarer til det aftalte, fra modtagekontrol over proceskontrol til aflevering.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- kvartvalm● Valm, hvor kun den øverste spids af gavltrekanten er skåret af og dækket af tagfladen. Den mindste af de tre valmtyper.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- kvistflunke● Kvistflunke er den fulde form af flunke og betegner kvistens sidevæg, altså fladen mellem kvistfronten og den store tagflade.
- kvistfront● Fronten er kvistens forside med vindue, luge eller lem. Den slutter nedad mod tagfladen med en vandret inddækning.
- kvistgesims● Den profilerede liste, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker. Bag den sidder ofte spalten, kvisttaget ventileres igennem.
- kvistluge● Luge eller lem i kvistens front i stedet for et vindue. Kendt fra pakhuse, magasiner og landbrugsbygninger, hvor der skulle læsses ind på loftet.
- kviststolpe● Den lodrette stolpe i kvistens hjørne mellem front og flunke. Bærer kvisten, holder vinduet og bestemmer, hvor slank kvisten ser ud.
- kvistvindue● Kvistvinduet er vinduet i kvistens front. Det sidder lodret og følger reglerne for almindelige vinduer, ikke for ovenlys i tagfladen.
- kWp● kWp er et solcelleanlægs nominelle spidseffekt målt i laboratoriet under standardbetingelser. Tallet beskriver anlæggets størrelse, ikke dets produktion.
L
- løbende meter● Måleenhed for det, der kun tælles i længde. På et tagtilbud står lbm ud for tagrender, rygning og inddækninger, mens tagfladen står i m².
- låsebrik● Lille brik, der limes fast på en plasttagrende mellem to ekspansionstude og giver renden det ene faste punkt, bevægelsen skal fordele sig fra.
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægte som tagstige● Nye C18-lægter på 38 x 73 mm med højst 46 cm fra overkant til overkant må bruges i stedet for tagstige, når spærafstanden højst er 1 meter.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægteafstand for spån● Afstanden mellem taglægterne under et spåntag. Savværkerne opgiver 220 mm ved to lag og 160 mm ved tre lag for spån i længden 500 mm.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance● Lægtningstolerance er den tilladte afvigelse på ±3 mm på lægternes placering og på lægtelagets planhed, målt over spærene. Afvigelser må ikke ophobes.
- længde under nakke● Længde under nakke er målet fra nakkens underkant til tagstenens nederste kant. Det er en øvre grænse for lægteafstanden, ikke lægteafstanden selv.
- lærkespån● Tagspån af lærk. Har mange steder afløst eg som spånmateriale, men er kun moderat holdbart efter standarden, og brandkravene er andre end til eg.
- lagermusekvist● Lagermusekvist er en fejllæsning af flagermusekvist. Det er en kvist uden lodrette sider, hvor tagfladen bølger op i en blød bue over vinduet.
- lambda-værdi● Lambda-værdien er et materiales varmeledningsevne i W/(m·K). Jo lavere tal, jo bedre isolerer materialet i sig selv.
- langfals● Langfalsen er den færdige stående fals, der løber i banernes længderetning på et metaltag, altså fra tagfod mod rygning. Modsætningen er tværfalsen.
- langhalm● Langhalm er langstrået rug eller hvedehalm til tækning. Materialet er stort set forladt af branchen, men bruges stadig i rygninger og på gamle huse.
- langsgående afstivning● Gennemgående tømmer eller lægter på langs af bygningen, som holder spærenes trykpåvirkede dele fast, så de ikke bøjer ud til siden.
- LAR● Fællesbetegnelse for at holde regnvandet på egen grund i stedet for at sende det i kloakken. Tagfladen er som regel den største bidragyder.
- lav på tagsten● Skorpeagtig vækst af svamp og alge i symbiose på tagfladen. Teglbranchen og myndighederne kalder det harmløst, tagrensebranchen kalder det en skade.
- lavhældningstag● Tagpapbranchens ord for et tag med hældning mellem 1:40 og 1:5. Andre kilder sætter grænsen ved 10 grader, og bygningsreglementet kender ikke ordet.
- lem til understrygning● Lem i skråvæg eller skunkvæg, der giver adgang til bagsiden af tagstenene, så understrygningen kan efterses og repareres indefra.
- lerskifer● Lerskifer er den bjergart, dansk tagskifer kløves af. Ordet bruges forskelligt i bygningsfaget og i geologien, og forskellen er værd at kende.
- letundertag● Letundertag er dagligsprogets ord for et tyndt, bøjeligt undertag af dug, der fylder lidt i konstruktionen. Det er ikke en teknisk klasse.
- letvægtsjord● Sammensat vækstjord til grønne tage, hvor porøse mineraler som letklinker, pimpsten eller knust tegl erstatter mulden og holder vægten nede.
- levering● Levering er, at materialerne når frem til byggepladsen. Efter AB tilhører de bygherren straks, men entreprenøren bærer risikoen indtil aflevering.
- licitation● Formel tilbudsindhentning, hvor flere byder på samme grundlag til samme frist, og hvor buddene åbnes samtidig på et aftalt tidspunkt.
- liggende fals● Slots- og Kulturstyrelsens ord for falsen, der ligger vandret på tværs af banerne på et metaltag. Faget kalder samme samling tværfals.
- lille dansk format● Lille dansk format er et mindre vingetegl med kortere lægteafstand end normalformat. Navnet er producentens, ikke en fælles standard.
- listedækning● Listedækning er et metaltag, hvor pladerne ligger mellem koniske trælister, og listerne dækkes af en skyder af samme metal.
- livline● Livline er branchens ord for den line eller wire, en person er koblet til på taget. Arbejdstilsynet bruger ordene line og forankringspunkt.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- løb● Løb er renden i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned, og den lodrette række sten ned ad taget. Ordet hører til bevaringssproget.
- løse tagsten● Tagsten der har flyttet sig eller kan løftes fri af lægten. På et tegltag er en del sten dog ubundne med vilje, så løs er ikke i sig selv en skade.
- løskant● Løskanten er den metalkant, der sidder i en fuge eller rille i muren og holder inddækningens overkant fast og tæt mod murværket.
- løsuld● Isolering i løs form, der blæses ud på loftet eller ind i hulrum. Densiteten afgør både isoleringsevnen og hvor meget laget sætter sig.
- løvfang● Løvfang holder blade ude af tagrendens afvanding. Producenten mener sien i tudstykket, rensefirmaerne mener gitteret i hele renden.
- loftbjælke● Loftbjælken er den vandrette bjælke, der bærer loft og isolering under tagrummet og binder spærene sammen forneden.
- loftisolering● Isoleringen der ligger vandret på loftbjælkerne i et uudnyttet tagrum og udgør tagrummets gulv. Skal lægges i mindst to lag med forskudte samlinger.
- lokalplan● Kommunal plan efter planloven, der kan binde tagets form, hældning, materiale og farve. Den går forud for bygningsreglementets byggeret.
- lokning● Lokning er at slå huller til søm i en skiferplade med spidshammer eller en lokkeramme, som alternativ til at bore hullerne.
- lufttæthed● Klimaskærmens evne til at holde luft ude og inde. I taget skabes den af tæthedsplanet, og den måles ved trykprøvning ved 50 Pa.
- lukket tagdækning● En tagdækning, hvor falsen eller pladeoverlægget selv tætner samlingen. Falstagsten, bølgeplader og stålplader regnes for lukkede.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- lunkekrav● Lunkekrav er de tal, en færdig tagpapdækning skal overholde for stående vand. Dybde, areal og udbredelse måles hver for sig.
- lunkeopretning● Lunkeopretning er udbedringen af lunker ved en tagrenovering, typisk ved at lægge kileskåret isolering ud, så tagpaptaget igen får fald mod afløbene.
- lunker● Lunker er fordybninger i tagfladen, hvor regnvandet bliver stående. På tagpaptage måles de først cirka to timer efter regnen er hørt op.
- lynafleder● Anlæg der fanger et lynnedslag og leder det uden om bygningen ned i jorden. Det er ikke et lovkrav i Danmark, men forsikringen kan kræve det.
- lysbånd● Et lysbånd er et langt, sammenhængende ovenlys i tagfladen. Ordet dækker både polycarbonatbånd på haller og rækker af ovenlysmoduler.
- lysbue● Elektrisk udladning gennem luften mellem to ledende dele. På tage er ordet knyttet til solcelleanlæggets jævnstrømsside, hvor den kan antænde brand.
- lysningspanel● Den indvendige beklædning omkring et ovenlysvindue. Udføres normalt vandret foroven og lodret forneden, så varm luft kan stige op ad ruden.
- lysskakt● Bygget kasse gennem et koldt tagrum, som fører lyset fra ovenlyset ned i rummet. Siderne er klimaskærm og skal isoleres og gøres damptætte.
- lystunnel● Fabriksfremstillet rør med reflekterende inderside, der fører dagslys fra tagfladen ned til et rum uden vinduer. Det giver lys, men ikke udsyn.
M
- m-formet tag● To eller flere saddeltage bygget sammen side om side, så tagfladerne mødes i en rende og profilet danner et M.
- manchet● Formstykke af gummi eller folie med klæbeflange, der slutter tæt om rør og kabler, hvor de bryder dampspærren, undertaget eller vindspærren.
- mangel● En mangel er arbejde eller materialer, der ikke er som aftalt, ikke fagmæssigt korrekt eller i strid med bygherrens anvisninger.
- mangelliste● Den skriftlige liste over de mangler, bygherren påtaler ved aflevering af et tagarbejde, og som entreprenøren skal udbedre inden for en aftalt frist.
- mansardetage● Mansardetagen er etagen bag mansardtagets stejle nedre tagflade. I BBR tælles den med i antal etager og regnes normalt ikke som tagetage.
- mansardkvist● Kvist i den stejle, nedre tagflade på et mansardtag. Kvistens eget tag må næsten intet fylde, fordi skotrenden ender oppe ved knækket.
- mansardsten● Formstenen der dækker knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag. Den fremstilles efter tagets egen knækvinkel.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- marehalm● Klitgræs, der tidligere blev brugt til tækning langs de sandede kyster. Bruges ikke som tækkemateriale i dag, og må ikke høstes i klitfredede områder.
- markering 2 meter fra tagkant● Tydelig og holdbar markering mindst 2 meter inde på taget, der på flade tage må erstatte rækværk, når ingen skal arbejde tættere på kanten.
- maskinfremstillet tagsten● Tegltagsten formet af en maskine i stedet for i hånden. Overfladen er glat og ensartet, og målene svinger mindre end på den håndstrøgne sten.
- Materialeklasse A2-s1,d0● A2-s1,d0 er den europæiske brandklasse for byggevarer, som bygningsreglementets vejledning oversætter til det gamle danske ord ubrændbart materiale.
- medaljonkvist● Kvist med rundt eller ovalt front- eller vinduesfelt. Ordet står i kvistproducentens håndbog, men ikke i myndighedernes ordforråd.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- mellemrende● Mellemrenden er renden, der leder vandet væk mellem to sammenbyggede ovenlysvinduer. Den findes som lavtliggende og højtliggende udgave.
- membran● Membran er det vandtætte lag i et fladt tag. Ordet bruges snævert om bitumenbaner til vandisolering og bredt om alle tagdækninger i banevarer.
- membranisolering● Membranisolering er vandtætning af beton mod jordfugt og vandtryk, f.eks. på parkeringsdæk, kældre og broer. Ordet handler ikke om varmeisolering.
- merisolering● Merisolering er et nyt lag isolering oven på et fladt tags eksisterende tagdækning. BR18 og Energistyrelsen kalder det efterisolering.
- metaltag● Metaltag dækker to forskellige ting. Blikkenslagerens falsede tag i zink, kobber, bly eller aluminium, og de skruede profilplader af stål.
- mikroinverter● Lille vekselretter monteret under det enkelte solcellepanel, så hvert panel laver sin egen vekselstrøm og arbejder uafhængigt af de øvrige.
- miljøkortlægning● Undersøgelsen med materialeprøver og analyser, der viser hvor asbest, PAH, bly og PCB sidder i huset, og som skal med i anmeldelsen af byggeaffaldet.
- miljøprøve● En stump byggemateriale, der sendes til laboratorium og analyseres for asbest, PCB, tungmetaller og andre problematiske stoffer.
- mindstedimension på regnvandsledning● Den nedre grænse for, hvor lille en nedgravet regnvandsledning må være. Normen sætter den ved 75 mm, men i praksis lægges ø110.
- mineraluld● Mineraluld er fællesnavnet for isolering af smeltet sten eller glas. Den er ubrændbar, diffusionsåben og reguleret særskilt i arbejdsmiljøreglerne.
- minimumshældning for spåntag● Den laveste taghældning, et tag af træspån bør lægges på. Bevaringsfaget og savværkerne siger 45 grader, men leverandørernes egne vejledninger nævner slet ingen grænse.
- misfarvning● Farveændring på tag, undertag eller loft. Ordet beskriver det, man ser, ikke årsagen, og samme plet kaldes både patina, skade og kosmetik.
- misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag● Grå og sorte pletter på undersiden af et fast undertag af krydsfiner. Misfarvningen er skimmelvækst og skyldes fugt, ikke råd i træet.
- modfald● Modfald er fald, der vender den forkerte vej, så vandet ikke ledes til afløbet. Anvisningerne kalder dog fejlen bagfald og bruger modfald om noget andet.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- modfaldstag● Tagform hvor de to tagflader hælder indad mod hinanden i en V-form, så vandet samles i en lavning midt over huset i stedet for ved facaderne.
- modtageanlæg● Modtageanlægget er stedet, hvor affaldet fra taget afleveres og vejes ind. I reglerne hedder det første affaldsmodtager.
- modtagekontrol● Kontrol af, at leverede materialer og det underlag, andre har udført, svarer til projektet, inden tagentreprenøren arbejder videre.
- modulklemme● Beslag der klemmer solcellemodulets aluminiumsramme fast til montageskinnen. Findes som midterklemme mellem to moduler og som endeklemme yderst i rækken.
- møllehat● Den drejelige overdel på en hollandsk vindmølle. Bærer vinger og hathjul, drejes op mod vinden og er beklædt med træspån eller tagpap.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- mønningslinje● Linjen på et stråtag hvor mønningen slutter og den almindelige tagflade begynder. Bruges som grænse for hvor højt en kvist må gå op.
- mønningstørv● Græstørv skåret på eng og lagt som afdækning hen over stråtagets ryg. Skæres med skrå kanter og lægges med stort overlæg, ofte over et lag halm.
- mørtelfri rygning● Rygning hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til en toplægte i stedet for at ligge i mørtel. Krav på tage med falstagsten ifølge TEGL 36.
- mørtelkorrosion● Tæring af zink, der har været i kontakt med frisk, fugtig mørtel. Mørtlen er stærkt basisk, og zinkens beskyttende patina kan ikke danne sig.
- mørtelpude● Mørtelpuden er det lag mørtel med indlagte teglstumper, som rygnings- og gratsten lægges i. Den skal lægges i én arbejdsgang.
- mørtelrygning● Rygning hvor rygningsstenene lægges i en mørtelpude på kippen i stedet for at skrues fast. Tilladt ved vingetagsten, forbudt ved falstagsten.
- moms● Afgiften oven på både arbejdsløn og materialer. Over for en forbruger er alle beløb i en byggeaftale som udgangspunkt inklusive moms.
- montageskinne● Aluminiumsprofilen der spænder mellem tagets beslag og bærer solcellemodulerne. Skinnen er en bærebjælke, og spændvidden skal eftervises.
- montagesystem● Beslag, skinner og klemmer, der holder solcellemodulerne fast på taget og fører vægt og vindsug ned i den bærende tagkonstruktion.
- mosbelægning● Laget af mos på en tagflade. Selve materialet tager sjældent skade, men tykke mospuder kan bremse vandet og give en rød bemærkning i tilstandsrapporten.
- MPPT● Styringen i en vekselretter eller laderegulator, der hele tiden opsøger det punkt, hvor solcellepanelet yder mest ved den aktuelle lysstyrke.
- multihætte● Multihætte er leverandørernes ord for en plasthætte støbt efter tagstenens profil. Den fører aftræk ud gennem taget og ventilerer ikke tagrummet.
- munke- og nonnetegl● Middelalderligt tegltag af halve, koniske rør. Den brede nonne ligger med hulsiden opad, og den smalle munk lægges i mørtel hen over samlingen.
- munketagsten● Den smalle halve rørsten i et munke- og nonnetag. Den mures fast med hulsiden nedad hen over samlingen mellem to nonner og bindes med kobbertråd.
- murer● Mureren arbejder i sten og mørtel. På taget er det tegltagsten, rygninger, understrygning, forskelling, murede inddækninger og skorstenen.
- murerarbejde● Posten på tagtilbuddet, der dækker murerens arbejdsløn. Bag den ligger et akkordsystem med priskuranter aftalt mellem DI og 3F, ikke en timepris.
- murerarbejdsmand● Medhjælperen i murersjakket. Har sin egen brancheuddannelse på halvandet år og står som selvstændig lønlinje på tilbudslisten.
- muret inddækning● Inddækning hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med mørtel i stedet for at blive dækket af metalplader. Den traditionelle løsning på tegltage.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
- murrem● Murrem er det vandrette tømmer på murkronen, som spær og bjælker hviler på og fastgøres til. Den binder taget sammen med ydervæggen.
- musetrappe● Række udkragede mursten, der trapper op ad tagfladen, så tagstenene kan skydes ind under dem og fuges. Traditionel muret inddækning uden zink.
- my-værdi● My-værdien fortæller, hvor mange gange mere end luft et materiale bremser vanddamp. Ganget med tykkelsen i meter giver den sd-værdien.
- mycelium● Svampens trådnet af hyfer, der vokser skjult i træ og murværk. Myceliet er selve svampen, mens frugtlegemet kun er formeringsdelen.
N
- naboorientering● Kommunens skriftlige orientering af naboer, inden der gives dispensation. Fristen for bemærkninger er to uger, og det er ikke det samme som partshøring.
- naglesyge● Naglesyge er nedbrydning af træet omkring et søm eller en nagle, så fastgørelsen mister sit hold, selv om sømmet i sig selv sidder der endnu.
- nakke● Nakken er fremspringet på bagsiden af en tagsten tæt ved overkanten. Den hægter stenen over lægten og er målepunktet for lægteafstanden.
- nakkeklemme● Metalbøjle der hægtes om tagstenens nakke og fast under lægten, hvor der ikke er plads til en sidefalsbinder eller en JP-binder.
- nakket sten● En tagsten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand. Bevaringsfolk fraråder at genbruge nakkede sten.
- natlukning● Midlertidig vandtæt lukning af tagdækningens kant ved arbejdets ophør, så regn ikke løber ind i isoleringen. Kaldes også natsikring.
- naturasfalt● Asfalt, der forekommer i naturen, hvor jordolien er trængt op til overfladen og de lette olier er fordampet. Kendes som Trinidadasfalt og Gilsonite.
- naturskifer● Naturskifer er kløvet lerskifer, en natursten der har dækket danske tage siden midt i 1800-tallet og adskiller sig fra fremstillet kunstskifer.
- nedbøjning● Nedbøjning er det stykke, en bærende del bøjer ned under last. På tage afgør den både udseendet, revnerne og om vandet kan komme væk.
- nedbrydning af undertagsfolie● Når et undertag af banevare mister styrke og tæthed, så det revner, smuldrer eller slides hul, længe før tagstenene er slidt op.
- nedførsel● Nedførsel er stykket, der leder nedløbsrøret ned i brøndkraven. Fås lige eller med buk, når brønden ikke sidder under nedløbet.
- nedløbsbrønd● Nedløbsbrønden er brønden i terræn, som nedløbsrøret ender i. Den opsamler tagvandet i et sandfang og fører det videre til kloak, faskine eller regnvandsledning.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- nedrivning● Nedrivning er at fjerne en bygning eller dele af den helt. Ordet har hvert sit indhold i byggeloven, i affaldsreglerne og i asbestreglerne.
- nedsivning på grønne arealer● Tagvandet ledes ud på en græsplæne eller et andet grønt areal og siver ned gennem overfladen i stedet for at løbe i kloakken.
- nedsivningstest● Prøve i et gravet hul, hvor man måler hvor hurtigt vandet synker. Resultatet er jordens nedsivningsevne, som faskinen dimensioneres efter.
- nedsivningstilladelse● Kommunens tilladelse til at nedsive tagvand på egen grund, typisk i en faskine. Kravene står i spildevandsbekendtgørelsen.
- nedskridning af vækstlag● Når vækstlaget på et grønt tag glider nedad. Kilderne sætter grænsen for, hvornår der skal sikres, alt fra 11 til 30 graders hældning.
- nedslidt tag● Et tag, hvor slid, vejr og alder har nedbrudt materialerne, så taget ikke længere kan holdes tæt med reparationer. Ordet er en vurdering, ikke et måltal.
- nedtagning● Nedtagning er at tage tagsten, plader, lægter og inddækninger ned uden at rive bygningen ned. Ordet i tilbuddet ændrer ikke reglerne for materialet.
- nettoafregning● Ordning hvor et solcelleanlægs produktion modregnes husstandens elforbrug, så der kun betales elafgift af nettoforbruget. Lukket for nye anlæg.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- nonnetagsten● Nonnetagsten er den brede halve rørsten, der ligger nederst med hulsiden opad i et munke- og nonnetag. Munketagstenen dækker samlingen ovenpå.
- normalformat● Dansk vingetegl-format på 414 gange 247 mm med lægteafstand 375 mm. Betegnelsen er producentens, ikke en standard, og forveksles med murstenens NF.
- normaltagsten● Den almindelige tagsten i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten ved gavl, rygning og grat. Producenterne skriver også normalsten.
- norsk skifer● Norsk skifer er tagskifer brudt i Norge. Den er sjælden på danske tage, tykkere og mere rustik end den walisiske, og ofte kvartsit frem for lerskifer.
- NT Build 488● Nordisk prøvningsmetode fra 1998, der måler telteffekt i undertag ved seks timers vandpåsprøjtning og vejer det vand, der trænger igennem.
- nye asbestregler 2025● Asbestbekendtgørelsen fra 21. december 2025 med krav om dekontaminering, undertryk og digital anmeldelse. Dispensationer til højtryksspuling er bortfaldet.
- nytækning● Nytækning er, når hele stråtagets flade eller en hel tagside tækkes om med nyt materiale i stedet for at blive lappet felt for felt.
- nyttelast● Nyttelast er den variable last fra personer, møbler og opbevaring. På selve tagfladen regnes den jævnt fordelte nyttelast som nul.
- nyttiggørelse● Nyttiggørelse er fællesbetegnelsen for affaldsbehandling, hvor affaldet gør nytte. Genanvendelse er kun én af formerne, ikke et synonym.
O
- ofte rentable konstruktioner● Vejledning til BR18 med faste tykkelser for, hvornår efterisolering er rentabel. Afløst 1. juli 2022 af vejledningen om efterisolering.
- oliekridt● Blødt, pigmenteret markeringskridt til opmærkning på byggepladsen. Skriver på vådt, ru og snavset underlag, hvor en blyant ikke kan ses.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- omlægning● Tagbelægningen tages af, tagværk og lægter sættes i stand, og belægningen lægges op igen, ofte med genbrug af de gamle sten.
- omlægning af rygning● Rygningsstenene tages af, renses for gammel mørtel og lægges op igen, når mørtlen på kippen er revnet, smuldret eller faldet ud.
- omvendt tag● Fladt tag hvor isoleringen ligger oven på den vandtætte membran. Bruges på tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk.
- on-roof-system● On-roof er solceller på skinner og beslag oven på den eksisterende tagbelægning, som bliver liggende og fortsat er tagdækning.
- op- og nedhejsning● Løft af materialer og affald til og fra taget. Reglen retter sig mod pladsen, hvor der hejses, og der skal sikres mod nedstyrtning allerede ved 2 meter.
- opbuk● Opbuk er en kant bukket opad på en metalplade eller tagplade, så vand, fygesne og mørtel ikke kan løbe ind under tagdækningen.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opfugtning● Opfugtning er, at et materiale optager fugt. En del af det er årstidsbestemt og normalt, mens vedvarende opfugtning giver skimmel og råd.
- opfugtning af lægter og spær● Opfugtning af lægter og spær er, at bæretræet under tagdækningen bliver vådt og bliver ved med det, enten fra utætheder eller fra kondens.
- ophobning af sne● Sne, der fyger eller glider sammen i læ på en del af taget, så belastningen bliver langt større lokalt end den jævnt fordelte snelast.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- oplægning på nyt undertag● Tagbelægningen lægges op igen på et undertag, der er fornyet, mens taget var af. Det er en post i et tilbud, ikke en materialetype.
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- opskalning● Talesprogsord for at bygge lister og lægter op oven på et eksisterende tag som underlag for en ny tagdækning. Fagsproget kalder det tag på tag.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- optimizer● Lille DC/DC-omformer på det enkelte solcellepanel. Den gør panelet uafhængigt af strengen, så skygge på ét panel ikke trækker de øvrige ned.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- ovenlyskuppel● Ovenlyskuplen er et kupleformet ovenlys af akryl eller polycarbonat til flade tage. Reglementet stiller andre krav til den end til et ovenlysvindue.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- ovenlysvindue● Vindue i den skrå tagflade, leveret som et system med inddækning og kraver, der slutter det til tagmateriale, undertag, isolering og dampspærre.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- overfladebehandling● Fællesbetegnelse for det lag, der lægges uden på et materiale for at beskytte eller farve det, for eksempel kalk, puds, maling eller trætjære.
- overfladebitumen● Det øverste bitumenlag i tagpappen, hvori skiferbestrøningen valses ned og holdes fast. Branchen kalder det også dækmasse.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overløb på tagbrønd● Et overløb på en tagbrønd er et sekundært afløb, der sidder højere end det primære og først virker, når brønden er stoppet eller regnen for kraftig.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- overslag● Et overslag er håndværkerens skøn over prisen på et tagarbejde. Det er ikke en fast pris og heller ikke et bindende løfte om at udføre arbejdet.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
- overstrygning● Overstrygning er tætning af tegltagets samlinger udefra, i dag oftest som reparation af en understrygning, der ikke længere kan nås indefra.
- oxyderet bitumen● Bitumen, der er gjort hårdere ved at blæse luft gennem massen ved høj varme. Den ældre bindemiddeltype i tagpap, i dag fortrængt af SBS-bitumen.
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- PAH● PAH er tjærestofferne fra kultjære. På taget sidder de i gammel tjærepap og tjærede overflader, og indholdet afgør, om affaldet er farligt.
- palle● Den enhed tagsten leveres på. Antal og vægt pr. palle står i producentens datablad og varierer kraftigt fra type til type.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- papiruld● Isolering af findelt genbrugspapir tilsat brandhæmmende salte. Densiteten afgør både isoleringsevne, brandklasse og hvor meget laget sætter sig.
- paralleltag● Tag hvor loft og isolering følger tagfladen, så der ikke er noget tagrum. Fugten skal ud gennem en ventilationsspalte eller et diffusionsåbent undertag.
- paraplyfals● Tværsamling på falset metaltag, hvor den øverste bane bukkes ned over den nederstes opkant i et niveauspring uden lodning.
- paraplyfalstang● Falstang med dyb kæbe og spidse kæbehjørner, brugt til høje false og til at lukke falsen helt ud i et hjørne.
- parkeringsdæk● Tagkonstruktion, der bliver kørt og parkeret på. Vandtætningen er normalt en to-lags bitumenmembran deklareret efter DS/EN 14695.
- patina● Patina er det tætte lag, der med årene dannes på zink, kobber og bly i det fri, og som bremser den videre tæring af metallet.
- patinering● Patinering er tagfladens naturlige ældning. På metaltage danner den et beskyttende lag, på tegl og beton er den et spørgsmål om udseende.
- peelstyrke● Peelstyrke er den kraft, der skal til for at skrælle en svejst eller klæbet samling op igen. Den måles i newton pr. 50 mm prøvebredde.
- penetration● Penetration er et mål for bitumens konsistens. Tallet er den dybde i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- penetrerende montage● Fastgørelse hvor tagbelægningen bores igennem, så beslaget når ned i den bærende konstruktion. Hullet skal tætnes, og kravene afhænger af taghældningen.
- perforeret rygningsbånd● Et rygningsbånd med hullet midterstykke, der lukker kippen for slagregn og fygesne, men lader luften mellem tagsten og undertag slippe ud.
- permeabel belægning● Belægning af sten med brede fuger, porøs asfalt, grus eller græsarmering, hvor regnvandet siver ned gennem fladen i stedet for at løbe mod kloak.
- pladesaks● Pladesaksen er blikkenslagerens saks til at klippe tynd metalplade koldt, når inddækninger, tagrender og pladetage skal tilpasses.
- pladeundertag● Pladeundertag er et undertag, hvor tynde træfiberplader selv er det vandafledende lag, i stedet for en dug eller tagpap på et fast underlag.
- plan for sikkerhed og sundhed● Bygherrens skriftlige plan for arbejdsmiljøet på byggepladsen. Kræves på store pladser og ved særligt farligt arbejde, for eksempel asbesttagplader.
- plan solfanger● Flad, isoleret kasse med glas foran og en mørk absorberplade indeni, der laver sollys om til varme i en frostsikret væske. Den almindelige solfangertype.
- plankedækning● Specialdækning med tagpap, hvor kileskårne planker lægges vandret på tagfladen og giver taget en række markante vandrette linjer.
- plastforkrog● Plastdel, der klikkes på et gammelt rendejern og erstatter dets forfjeder, så en ny tagrende kan hægtes fast uden at rendejernene skiftes.
- plasttagrende● Tagrende af hård PVC, der klikkes i rendejernene og samles med tagrendelim, og som bevæger sig mere ved temperaturskift end render af zink og stål.
- plastudhængsklods● En plastudhængsklods lukker bølgens hulrum ved tagfoden på et bølgepladetag og fås både med og uden indbygget ventilation.
- polyesterbelægning● Polyesterbelægning er den billigste af de organiske farvebelægninger på stålplader til tag. Den klassificeres RC3 efter EN 10169-2.
- polyesterfilt● Polyesterfilt er den filt af sammenbundne polyesterfibre, der udgør armeringen i næsten al moderne dansk tagpap. Forkortes PF i produktnavnet.
- polymerbitumen● Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer. Dækker både elastomerbitumen med SBS og plastomerbitumen med APP, som opfører sig helt forskelligt.
- porøse tagplader● Ældre fibercementplader, hvis overflade er nedbrudt, så pladen suger vand, bliver sprød og revner ved frost.
- Port Madoc-skifer● Port Madoc-skifer er den walisiske tagskifer på danske 1800-talstage. Navnet kommer fra udskibningshavnen, ikke fra ét bestemt skiferbrud.
- præ-accepterede løsninger● Løsninger i bygningsreglementets brandvejledning. Følges de fuldt ud, er brandkravene dokumenteret, og byggeriet kan blive i brandklasse 1 eller 2.
- prøveoplægning● Prøveoplægning er en måling med sten fra den faktiske leverance, hvor tagets endelige dækbredde og lægteafstand fastlægges før oplægningen.
- profilplade● En profilplade er en metalplade, der er valset i et profil, så den bliver stiv nok til at bære sig selv mellem lægter eller åse.
- pultkvist● Kvist med ensidigt tag i samme retning som tagfladen, som begynder nede på taget og ikke går op til rygningen. Nært beslægtet med taskekvisten.
- pultsten● Formstenen der lukker øverste række på et tag med ensidig taghældning, hvor der ingen rygning er. Fås hel og halv, i både tegl og beton.
- pulttag● Tag med kun én tagflade, der hælder til den ene side, så den ene facade bliver højere end den anden.
- pulttagsrygning● Bukket profil, der lukker den øverste kant på et tag med ensidig hældning. Leveres bukket til én bestemt taghældning og skal ventileres bagved.
- pultvindskedesten● Hjørnestenen der afslutter et pulttag der, hvor den øverste række og vindskedestenene mødes. Findes i en højre og en venstre udgave og er ofte skaffevare.
- pumpesuger● Vådsuger med indbygget pumpe, der suger vand af tagfladen og sender det videre gennem en slange, så beholderen ikke skal tømmes i hånden.
- punktafvanding● Punktafvanding er fald mod ét punkt, typisk en afløbsrist eller en brønd. Modsætningen er linjeafvanding, hvor fladen har fald mod en rende.
- punktklæbning● Pletvis klæbning af tagpap eller isolering, hvor kun en del af fladen limes, så luft og damp kan bevæge sig frit under dækningen.
- punktsvejsning● Punktsvejsning er svejsning af tagpap i spredte punkter, så den nye dækning kan trykudligne og fugt i det gamle tag ikke danner dampbuler.
- PUR-skum til understrygning● PUR-skum til understrygning er polyurethanskum sprøjtet ind mellem tagstenene indefra i stedet for mørtel. Metoden kom i 1970'erne og blev opgivet igen.
- PVC-membran● Enkeltlags tagmembran af blødgjort PVC. Banerne svejses sammen med varm luft til ét vandtæt lag, og folien tåler ikke kontakt med bitumen.
- pyramidetag● Tag med fire tagflader, der mødes i ét toppunkt uden tagryg. Kaldes også telttag og ses især på bungalowen fra mellemkrigstiden.
R
- råd● Nedbrydning af træ efter langvarig fugt. Fagligt er råd og svamp samme proces, men forsikring og handel skelner mellem de to ord.
- rådgivende ingeniør● Rådgiver der regner på bæreevne, fugt og energi i en byggesag. Titlen er ikke lovreguleret i Danmark, men certificeringen som statiker er.
- rådne vindskeder● Råd i vindskedebrættet langs gavlen. Opdages ved at stikke en syl i træet, og skaden sidder ofte videre inde i udhængsspær og tagfod.
- radonspærre● Radonspærre er et lufttæt lag mod undergrunden, der holder radon ude af indeluften. Kan udføres i svejst tagpap. BR18 kræver højst 100 Bq/m3.
- rækværk● Rækværk er den kollektive sikring mod nedstyrtning på stillads, tagkant og huller. Det består af håndliste, knæliste og fodliste.
- rækværk ved tagkant● Midlertidigt rækværk langs kanten af et fladt eller svagt hældende tag. Består af håndliste, knæliste og fodliste og går forud for sele og line.
- raftetag● Ældre stråtag bygget op på rafter, altså afkvistede stammer. Kilderne er uenige om, om rafterne var underlag eller selve den bærende tagflade.
- randzone● Randzone er bæltet langs tagets kanter, hvor vindsuget er størst. Bredden regnes ud fra bygningens højde og bredde, ikke efter et fast mål.
- reces● Indhak i murværket, typisk i en skorstenssokkel, hvor tagstenene kan føres et stykke ind og fuges tæt. Murerfaget kalder som regel det samme for en fals.
- reder● Reder er den ældre betegnelse for de tilskårne metalplader, taget dækkes med, for eksempel 66,5x100 cm kobber. Nutidens fagsprog siger bane.
- redningsåbning● Vindue, dør eller lem, som personer kan reddes ud igennem ved brand. Den er ikke en flugtvej, og karmmålet er ikke det frie mål.
- redningsberedskab● Det kommunale brandvæsen. Taget skal projekteres, så beredskabet kan komme op på tagfladen og slukke, og det gælder også når der lægges solceller.
- regnbed● Beplantet lavning i haven, hvor tagvandet fra nedløbet samles og siver ned i jorden i stedet for at løbe i kloakken.
- regningsarbejde● Betaling for den tid og de materialer, arbejdet faktisk har taget, i stedet for en aftalt fast pris.
- regnintensitet● Den regnmængde pr. tid, tagafvandingen dimensioneres efter. Kilderne bruger vidt forskellige tal for samme opgave.
- regnrække● Statistisk model for regnens intensitet, varighed og gentagelsesperiode på et bestemt sted. Grundlaget bag tallene i tagafvandingens dimensionering.
- regnvandsopsamling● Opsamling af tagvand fra nedløbsrøret til havevanding eller til wc-skyl og tøjvask. Kun tagflader må bruges, og flere tagtyper er uegnede.
- regnvandssamler● Indsats i nedløbsrøret, der tapper en del af tagvandet af til en regnvandstønde og sender resten videre ned gennem røret.
- rektangulær tagrende● En rektangulær tagrende har et firkantet tværsnit med lige sider og bruges især til nyt, minimalistisk byggeri.
- relativ luftfugtighed● Luftens indhold af vanddamp i forhold til det, luften kan rumme ved samme temperatur. Angives i procent og ændrer sig, når temperaturen ændrer sig.
- rem● En rem er vandret tømmer, der bærer en overliggende konstruktion og holder den sammen på langs. Den får navn efter sin plads i huset.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- rendejernsbukker● Værktøjet der bukker rendejernet efter taghældningen og giver renden fald. Producenterne er uenige om, hvor meget forkanten skal ligge lavere.
- rendejernskapsel● Kapsel der trykkes uden på et gammelt rendejern, så jernet kan blive siddende under en ny tagrende. Producenten fraråder den på rustne jern.
- rendejernsretter● Langskaftet håndværktøj, der retter bøjede rendejern op, mens tagrenden bliver hængende. Kraften går i beslaget, ikke i renden.
- rendesi● Rendesi er en si, der fanger blade, før de sætter sig i nedløbet. Producenterne kalder den også løvfang, løvsi og rørsi.
- renovering af lavhældningstag● Ny tagdækning lagt oven på den eksisterende på tage med lille hældning. Den nye pap må ikke fuldsvejses til den gamle, og efterisolering følger ofte med.
- renoveringsklasse● Frivillig energiramme i BR18 §§ 280 til 282 for gennemgribende renovering af en eksisterende bygning. Et alternativ til de almindelige ombygningskrav.
- renselem● Lem i skorstenens eller røgrørets side, hvor sod tages ud, og hvor skorstenen kan efterses. Størrelsen skal mindst svare til lysningsarealet.
- renskæring● Afskæring af overskydende mørtel ved en muret rygning eller grat, så mørtelfladen skråner indad og stenens kant står fri som vandnæse.
- rensning af tagrender● Rensning af tagrender er den tilbagevendende opgave, hvor blade, nåle, mos og slam fjernes fra renden, så vandet kan nå ned i nedløbet.
- rentabilitetskrav● BR18 § 275. En ombygning er rentabel, når årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33.
- reparation af små murede skorstene● Udbedring af muret skorstenspibe over tag med omfugning, stenskift, pudsreparation og tætning mod tagfladen.
- reparationskrog● Metalkrog der sømmes i lægten og bøjes om en ny skifersten, når en enkelt sten skal skiftes midt i en færdig tagflade.
- restlevetid● Tilstandsrapportens oplysning om, hvor længe hovedbygningens tag ventes at holde. Den er et tabelopslag ud fra alder og materiale, ikke et syn af taget.
- retholt● Et lige bræt eller en lige skinne, som bruges til at holde tagets skifter i flugt og til at måle, om underlaget er plant.
- retvendt tag● Fladt tag hvor hele isoleringen ligger under den vandtætte membran. Ordet bruges kun som modstykke til omvendt tag og duo-tag.
- revnedannelse● Sprækker i tagsten, mørtel, tagpap eller murværk. Mønster og retning peger på årsagen, og en revne er ikke i sig selv det samme som en utæthed.
- risikoklasse● Risikoklasse er BR18's inddeling af et bygningsafsnit efter anvendelse, højde, personantal og brandbelastning, og den er første halvdel af brandklassen.
- robiniespån● Tagspån af robinie, i handelen også kaldt akacie. Kerneveddet er holdbart uden imprægnering, men brandgodkendelserne stiller forskellige krav.
- rodende● Rodenden er den afskårne ende af tækkerøret nærmest roden. I tagfladen vender den nedad, og den er fagets målepunkt for bundt, stød og rygning.
- rodfast membran● Vandtæt tagmembran under et grønt tag, som også modstår, at planterødder vokser ned i eller ind i samlingerne på tagdækningen.
- rodhæmmende tagpap● Overpap med et additiv i bitumenen, der stopper rodvækst. Testet efter DS/EN 13948 og lagt som øverste lag under vækstopbygningen på et grønt tag.
- rødborebille● Dagligsprogsform af rådborebille. En borebille, der kun går i nåletræ, som råd eller svamp allerede har nedbrudt, blandt andet i tagtømmer.
- røgrør● Det synlige rør fra brændeovnens røgstuds ind i skorstenen. Ikke selve skorstenen, men forbindelsen, og den har sine egne afstandskrav.
- røgudluftning● Muligheden for at lukke røg og varme ud af en bygning, så redningsberedskabet kan komme ind. Kravet står i bygningsreglementets §§ 131 og 132.
- rørholder● Rørholderen er beslaget, der holder nedløbsrøret fast til facaden, enten som en ring, der skrues på, eller som den ældre type, der bankes ind i muren.
- rørsamlemuffe● Rørsamlemuffen er kraven, der samler to længder nedløbsrør. Plastmo foreskriver mindst 20 mm luft i bunden, så røret kan udvide sig.
- rørudvider● Blikkenslagerværktøj, der udvider enden af et nedløbsrør til en muffe, så næste rør kan skydes ind i det. Samme ord bruges i vvs om noget andet.
- romerfalstagsten● Falstagsten med fladt eller kantet profil og kraftige false. Romerfals er handlens ord for gruppen, mens myndighederne blot skriver falstagsten.
- ruderdækning● Metaltagdækning af kvadratiske plader lagt på spidsen, hvor hver plade har to opadbøjede og to nedadbøjede false, der hages i nabopladerne.
- rustfrit stålsøm til spån● Søm af rustfrit stål til fastgørelse af tagspån. Egens garvesyre tærer jern, også galvaniseret, og derfor sømmes egespån kun med rustfrit stål.
- rygliste● Træliste langs kippen på et zinktag, som pladerne fra begge tagflader bukkes op mod og fastholdes ved, og som dækkes af zinkskydere.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbånd● Rygningsbånd er et selvklæbende bånd, der lægges under rygnings- og gratsten. Det tætner mod slagregn og fygesne og skal samtidig lade luft slippe ud.
- rygningsbane● Rygningsbane er den tagpapbane, der lægges midt over kippen og afslutter en listedækning foroven, ligesom fodbanen afslutter tagfladen nedadtil.
- rygningsbeslag● Beslaget der holder rygningsstenen fast til toplægten på en mørtelfri rygning. Normalt ét pr. sten, og ved udsat beliggenhed skrues stenene i stedet.
- rygningsbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som spærenes øverste ende hviler på. Samme del som kipbjælken, og ikke det samme som rygningsplanken.
- rygningselement● Ventileret formstykke, der lægges under rygningen på et bølgepladetag af fibercement og giver luftudtag i hele kippens længde.
- rygningsholder● Handelsord for et beslag ved kippen. Hos leverandørerne dækker det toplægteholderen, i daglig tale også rygningsbeslaget, der holder stenen.
- rygningsinddækning● Rygningsinddækning er den afdækning, der lukker taget langs kippen. Ordet bruges mest af pladeleverandørerne, mens anvisningerne blot skriver rygning.
- rygningslægte● Rygningslægten er lægten langs kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til. Kaldes også toplægte, kiplægte eller topplanke.
- rygningsplade● Fladt teglformstykke, der lukker enden af rygningen. I byggemarkeder bruges ordet også om den bukkede rygning til stål- og bølgepladetage.
- rygningsplanke● Planken øverst i kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til, når rygningen lægges uden mørtel.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsstillads● Stilladset over tagryggen, som bruges ved arbejde på og ved skorstene. Det bygges nedefra og op, og det har sit eget uddannelseskrav i reglerne.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
- rytterkvist● Kvist med sadeltag, altså to tagflader der mødes i en rygning og falder til hver side. Kaldes hos myndighederne heltagskvist.
S
- ståltag● Ståltag er hverdagsordet for et tag af stålplader. Fagkilderne skriver metaltag eller tyndplader, og ordet siger intet om profil og belægning.
- saddeltag● Saddeltaget er den almindeligste danske tagform med to skrå tagflader, der mødes i tagryggen. Kilderne er uenige om, det skal være symmetrisk.
- sækkelukker● Håndredskab lånt fra sækkebranchen, som tækkemanden bruger til at sno tækketråden stram om tækkekæppen ved skruetækning.
- sækkestrammer● Håndværktøj med spindel og to kroge, der snor og strammer tækketråden om kæppen ved skruetækning af stråtag. Kaldes også sækkelukker.
- særligt farligt arbejde● En lukket liste på ti arbejdstyper i arbejdsmiljøreglerne. Rammer arbejdet listen, skal der laves PSS og skriftlig vurdering, også på små pladser.
- saksespær● Saksespær er et gitterspær med skrå spærfod. Det giver skråt loft og større rumhøjde, men ikke loft til kip, og tagrummet kan ikke bruges.
- saltsyreprøve● Håndprøve hvor fortyndet saltsyre dryppes på en skiferplade. Bruser syren, indeholder stenen kalk, og kvaliteten regnes for forringet.
- saltudblomstring● Saltudblomstring er hvide saltaflejringer, der følger fugten ud til overfladen af murværk eller tagsten og krystalliserer, når vandet fordamper.
- saltudtræk● Saltudtræk er vandopløselige salte, der følger fugten ud gennem murværket og krystalliserer på overfladen af for eksempel en skorstenspibe.
- samlestykke● Samlestykket forbinder to tagrendelængder på langs og limes eller monteres med gummipakning, alt efter om renden er af plast eller metal.
- samlevulst● Samlevulsten er den løse vulst, der skubbes ind over samlingen mellem to Arkitekt-render og klemmer de to forkanter sammen om limfugen.
- sandfang● Sandfang er den del af brønden under tagnedløbet, hvor sand og grus bundfældes, så afløbsledningen eller faskinen ikke stopper til.
- sandfangsbrønd før faskine● Brønden med sandfang, som tagvandet skal igennem, før det når faskinen. Den fanger sand og blade, og den skal tømmes, ellers stopper faskinen til.
- sandwichpanel● Fabriksfremstillet tagelement med isoleringskerne limet mellem to stålplader. Det bærer, isolerer og dækker taget i ét og samme lag.
- SAVE● SAVE er metoden, kommunerne bruger til at give en bygning en bevaringsværdi fra 1 til 9. Taget vejer tungt i vurderingen.
- savskåret spån● Tagspån skåret kileformet på sav, tyk i den ene ende og tynd i den anden. Er den type, danske savværker sælger over disk.
- SBi-anvisning 224● SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger er den anvisning, branchen henter sine tal om tagventilation fra. Den blev afløst af tre nye anvisninger i 2022.
- SBS-indhold● Andelen af SBS-gummi i tagpappens bitumen. Producenterne sætter grænsen for, hvornår en pap må kaldes SBS-tagpap, forskelligt. Tallet står ikke i DoP'en.
- SBS-modificeret bitumen● Bitumen tilsat gummien SBS, så den bliver elastisk og holder sig kuldefleksibel. Den bitumentype, næsten al dansk tagpap er bygget op omkring.
- scepter● Et scepter er den lodrette stolpe i et rækværk. På flade tage er det stolpen, der bryder tagdækningen og skal inddækkes og fuges foroven.
- schaljern● Schaljern er blikkenslagerens smedede håndjern, som metalpladen formes over, og som ligger som modhold, når en fals bukkes og lukkes i hånden.
- schweizerkvist● Kvist med sadeltag, der skyder ud over fronten og afsluttes med vindskeder. Ordet bruges i bygningsbevaring, næsten aldrig hos kvistproducenterne.
- screening● Den indledende undersøgelse af, om der kan være problematiske stoffer i huset, før taget rives ned. I reglerne hedder den miljøscreening.
- screening for problematiske stoffer● Bygherrens indledende gennemgang for asbest, PCB, PAH, klorparaffiner og tungmetaller, før tagarbejdet går i gang. Kaldes miljøscreening i reglerne.
- sd-værdi● Sd-værdien er tykkelsen af det luftlag, der bremser vanddamp lige så meget som materialet. Den angives i meter, og en lav værdi betyder diffusionsåben.
- sedum● Stenurt, den sukkulente plante der ligger på næsten alle ekstensive grønne tage. Tåler tørke, men er ikke det samme som vedligeholdelsesfri.
- sedumtag● Grønt tag beplantet med stenurter, der lagrer vand i bladene. Det er hverdagsordet for et ekstensivt grønt tag, og det er ikke vedligeholdelsesfrit.
- sektionering● Opdeling af tagfladen i felter, enten med ubrændbare bælter af brandhensyn eller med blivende natlukninger, så en utæthed kan spores og afgrænses.
- sekundær bebyggelse● Sekundær bebyggelse er BR18's ord for garager, carporte, udhuse og drivhuse. Tagdækningens brandklasse bestemmer, hvor tæt på skel de må stå.
- selvklæbende inddækning● Fælles navn for inddækninger, der holdes fast af klæb i stedet for søm og false. Klæbet stiller krav til underlag, vejr og temperatur ved montering.
- selvklæbende tagpap● Tagpap der lægges uden gasbrænder. Enten er kun overlæggene klæbende og pappen sømmes i fladen, eller hele undersiden er klæbende under en aftræksfolie.
- selvrisiko● Selvrisiko er den del af en dækket skade, du selv betaler. Beløbet står i policen, men nogle selvrisici er fastsat ved lov og kan ikke forhandles.
- semi-intensivt grønt tag● Mellemformen mellem sedumtaget og taghaven, med græs, urter og stauder i et tykkere vækstmedie. Kilderne er uenige om, hvor tykt det skal være.
- separatkloakeret område● Kloakopland med to ledninger, hvor tagvandet løber i regnvandsledningen ud til vandløb eller hav, og spildevandet alene går til renseanlæg.
- sepatec● Brandsikringssystem til stråtag med glasvævsdug over lægterne og stenuld langs kanterne. Retten til 5 meter til skel fulgte ikke med over i BR18.
- servicefradrag● Skattefradrag for arbejdsløn til serviceydelser i hjemmet. Rensning af tagrender tæller med, men rensning af selve tagfladen gør ikke.
- servitut● Tinglyst bestemmelse på en ejendom. Kan kræve bestemt tagmateriale, tagform eller farve og gælder ved siden af bygningsreglement og lokalplan.
- shedtag● Shedtaget er et savtakket tag med skiftevis stejle og skrå tagflader. Den stejle flade er glas og vender som regel mod nord.
- shingles● Shingles er faconskårne stykker tagpap med bestrøning, som sømmes på et fast underlag og lægges med overlæg, så tagfladen får mønster.
- sidefals● Sidefalsen er den profilerede rille langs tagstenens side, hvor nabostenen låser fast. Den bestemmer dækbredden og er der, sidefalsbinderen griber.
- sidefalsbinder● Binderen til falstagsten. Den hægtes om lægten og griber om tagstenens sidefals, så vinden ikke kan løfte stenen. Kan ikke sidde yderst ved gavlen.
- sidefalsclips● Klips til betontagstenens sidefals, der trykkes fast med hånden og hægtes om lægten. Producenterne skriver clips om beton og binder om tegl.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- sikkerhedsfaktor● Det samlede tillæg, der ganges på regnen, når en faskine eller en regnvandsledning dimensioneres. Består af klimafaktor, fortætning og modelusikkerhed.
- sikkerhedsline● Sikkerhedsline er linen mellem faldsele og forankring på taget. Den erstatter ikke rækværk, og den faste grænse på 2 meter bortfaldt i december 2025.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- sikkerhedsstillelse● Garanti fra bank eller kautionsforsikring, som parterne i en byggeaftale stiller for hinandens krav, og som kan kræves udbetalt ved svigt.
- sikring mod gennemstyrtning● Sikring mod gennemstyrtning er de foranstaltninger, der forhindrer, at en person falder gennem tagfladen eller ned gennem et hul i taget.
- sikring over redningsåbning● Brandsikker konstruktion over døre og redningsåbninger, der skal hindre, at brændende strå skrider ned og spærrer vejen ud af et stråtækt hus.
- sinusplade● En sinusplade er en profileret plade med bløde, runde bølger i stedet for trapezens kantede. Den findes i stål og i plast og bruges på både tag og facade.
- sivrygning● Dagligdags ord for en rygning af tagrør på et stråtag. Fagsproget kalder den syet rygning, og siv er husejerens ord for tagrør.
- skadesbegrænsning● Sikredes pligt til straks at afværge eller begrænse en skade, for eksempel ved at lukke et hul i taget med en presenning. Pligten står i forsikringsaftaleloven.
- skadeudbedring● Skadeudbedring er reparation af en konstateret skade på tag eller tagkonstruktion. Årsagen skal findes, før skaden lukkes.
- skældækning● Dækning med sten, hvis synlige underkant er rundet, så fladen kommer til at ligne skæl. Ordet er sjældent i dansk faglitteratur.
- skærm● Fast afskærmning ved tagfoden, der skal kunne standse en person, som glider ned ad tagfladen. Kravet står i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde.
- skærv● Skærven er teglstenens egen lerkrop. I TEGL 36 er det den tørrede, ubrændte tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brændingen.
- skaft● Skaftet er den slanke midterdel af en muret skorstenspibe, mellem den bredere sokkel forneden og den udkragede gesims øverst.
- skalk● Kileformet træstykke på spærets nederste ende, der giver tagfladen et udadgående svaj og løfter tagdækningen ud over gesimsen.
- skalkvist● En fabriksbygget kvistskal, der hejses ned over en eksisterende kvist, så kvisten fornyes udefra uden indvendigt arbejde.
- skel● Grænsen mellem to matrikulære ejendomme. Skellet afgør, hvor tæt tag og tagudhæng må komme på naboen, og hvor tagvandet må ende.
- skelbræmme● Zonen på 2,5 m ind fra skel, hvor en garage, carport eller et udhus kun må stå, hvis tag og ydervægge holder sig under 2,5 m.
- skiferbrud● Skiferbrud er det sted, tagskiferen brydes. Farve, tykkelse og indhold af kalk og svovlkis skifter fra brud til brud og står i CE-mærkningen.
- skifereternit● Skifereternit er hverdagsordet for fibercementskifer, især de gamle asbestholdige plader. Nedtagning regnes for støvende asbestarbejde.
- skiferhammer● Håndværktøj til skifertage. Ordet dækker både den spidse hammer til sømhuller og den æggede skiferøkse til tilhugning.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog● En skiferkrog er en lille krog af rustfrit stål, som skiferen hænges ned i, så pladen holdes fast uden søm gennem stenen.
- skiferøkse● Skiferøksen er håndværktøjet til at hugge skifersten til i facon, med en æg til at rette kanten og en spids til at slå sømhuller.
- skiferridsekniv● Kniv der ridser en rille i en skiferplade, så den kan knækkes over en skarp kant. Hører til fibercementskifer, ikke til naturskifer.
- skifersaks● Skifersaks er en håndsaks der klipper naturskifer til facon ved skotrender og kviste, men egner sig ikke til store udskæringer i stenen.
- skiferskærer● Værktøj til rene, gennemgående snit i skiferplader. Ordet bruges både om en maskine med skærehjul og om en håndsaks, man klipper med.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersømudtrækker● Fladt, langt værktøj der føres op under en skifersten og fanger sømmet, så det kan hugges over eller trækkes ud ved reparation.
- skifersten● Skiferstenen er den enkelte kløvede plade på et skifertag. Kun den nederste del af stenen er synlig, resten ligger under de overliggende sten.
- skiferstol● Rullende arbejdssæde til skiferlægning. Ordet står i grossisternes kataloger, men ikke i oplægningsvejledningerne fra skiferleverandørerne.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte● Et skifte er en vandret række sten på tagfladen. Ordet er lånt fra murværket og bruges om skifer, spån og tegl, ikke kun om skifersten.
- skiftegang● Skiftegang er en vandret række tagsten på tagfladen. På fredede bygninger skal taget gå op med hele skiftegange ved både tagfod og rygning.
- skimmelsvamp● Skimmelsvamp er mikrosvampe, der vokser på fugtige overflader i tagkonstruktionen. Fugten er betingelsen, og den kommer oftest indefra.
- skimmelvækst● Skimmelvækst er svampevækst på fugtige flader i tagrummet og på undertagets underside. Væksten er et symptom på fugt, ikke en materialefejl.
- skivevirkning● Skivevirkning er, når en tagflade, et loft eller en væg virker som én stiv plade, der fører vandret vindlast videre til stabiliserende vægge og forankringer.
- skjult inddækning● Inddækning lagt ind under tagdækningen, så metallet ikke ses på tagfladen. Den traditionelle løsning på skifertage med korte zinkindskud.
- skjult tagrende● En skjult tagrende er bygget ind i selve tagkonstruktionen, oftest bag sternbrættet, og beklædt indvendigt med zink eller bly.
- Skjulte mangler under Byg Garanti● Skjulte mangler er fejl, der først viser sig efter afleveringen. Byg Garanti nævner ti år, men de ti år er en forældelsesfrist, ikke en garanti.
- skønsmand● Den fagperson, som en ret, Voldgiftsnævnet eller et ankenævn udpeger til at besigtige et arbejde og besvare parternes spørgsmål skriftligt.
- skorsten● Kanalen der leder røg fra ildstedet ud i det fri og skaber trækket. I bygningsreglementet hedder den et aftrækssystem.
- skorstensbrand● Antændelse af det brændbare glanssodlag inde i skorsten og røgrør. I bekendtgørelsen hedder det brand i aftrækssystemer.
- skorstenseffekt● Luftens opdrift i et skråt hulrum. Den ventilerer taget tørt, men den får også en brand under tagfladen til at brede sig opad.
- skorstensfejer● Faglært håndværker, der renser aftrækssystemer og fører brandpræventivt tilsyn. Kommer på taget og stiller krav til adgangsvejen.
- skorstensfod● Skorstensfod bruges både om skorstenens bund nede i huset og om overgangen ved taget. Et tvetydigt ord, der ikke er defineret i fagkilderne.
- skorstensgesims● Det øverste, udkragede led på skorstenspiben, som afslutter piben og fører regnvandet ud fra murværket. Findes som tragtgesims og spidsgesims.
- skorstenshat● Skorstenshatten er afdækningen øverst på skorstenen. Den holder regn ude af røgkanalen, men må hverken spærre for røgen eller for skorstensfejeren.
- skorstenshøjde● Hvor højt skorstenen skal føres op. Bygningsreglementet stiller kun et funktionskrav, mens målene i centimeter står i brændeovnsbekendtgørelsen.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstenspibe● Den del af skorstenen, der står frit over tagfladen. Muret op af sokkel, skaft og gesims, og den del af skorstenen, vejret slider mest på.
- skorstenspibe over stråtag● Den del af skorstenen, der bryder gennem et stråtag. Højden over mønningen og murværkets tykkelse gennem taget er begge brandkrav med uklar hjemmel.
- skorstenssokkel● Den brede nederste del af skorstenspiben. Udkragningen giver plads til det indhak, tagstenene mures ind i, og afstand til brændbart tagmateriale.
- skorstensvange● Skorstensvangen er den lodrette murede side af en skorsten. Over taget er det den flade, inddækningens løskant fastgøres i.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendesten● Skotrendesten er en formet tegltagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel uden zink.
- skotrendetagsten● Let konkav formsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel i stedet for zink eller bly.
- skrå hjørneafskæring● Det skråt afskårne hjørne på en vingetagsten, som giver plads, hvor fire sten mødes, og bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes.
- skråafstivning af trækbånd● Diagonal afstivning af tagfladen udført med stålbånd. Båndene kan kun trække, sættes derfor i kryds og fører vindlasten fra gavlen ud i facaderne.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skridning● Skridning er, når lagene i en tagpapdækning forskyder sig i forhold til hinanden. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i toppen af banen.
- skruetækning● Tækkemetode, hvor tækketråden skrues fast oven på lægten og strammes op om en kæp af rundjern i stedet for at blive syet rundt om lægten.
- skuemester● Skuemestre er de to faglige bedømmere fra DI og 3F, der sammen med skolens faglærer giver karakter ved tagdækkerens svendeprøve.
- skumbølgeklods● En skumbølgeklods er et asfaltimprægneret skumstykke, der lukker bølgens hulrum ved rygning, grat og skotrende på et bølgepladetag.
- skumindsats i tagrende● En kile af porøst skum, der lægges ned i tagrenden. Vandet siver igennem, mens blade bliver liggende ovenpå. Kendt fra USA, sjælden i Danmark.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
- skunkrem● Skunkrem er den vandrette rem bag skunkstolperne i et hanebåndsspærtag. Den binder spærfagene sammen på langs og bærer loftets mellembjælker.
- skunkstolpe● Skunkstolpe er den lodrette stolpe mellem etagedæk og spær, som skunkvæggen sidder på. Den kan være bærende, og højden er ikke standardiseret.
- skunkvæg● Skunkvæggen er den lave væg mellem boligen og skunken i en udnyttet tagetage. Den er ofte både bærende og en del af husets tæthedsplan.
- skybrud● Skybrud er over 15 mm regn på 30 minutter ifølge DMI. På taget betyder det opstuvet vand, som nødafløbet skal aflede, ikke nedløbsrøret.
- skyder● En skyder er det bukkede zinkstykke, der klæder listen på et listedækket zinktag og skjuler sømningen. Ordet bruges også om kappen over ryg og grat.
- skyderhoved● Skyderhovedet er den nederste, tilskårne skyder på et listedækket zinktag. Den lukker listens beklædning af og hages om fodblikkets kant.
- skygge● Skorsten, træ, antenne eller nabohus, der dækker for solen. Fordi cellerne er koblet i serie, koster skygge mere, end arealet fylder.
- slidlag● Den del af stråtaget, der ligger uden på bindetråden og kæppen, og som vejret slider væk. Skal være mindst 10 cm og mindst 40 procent af tagtykkelsen.
- slutrygningssten● Slutrygningsstenen er den rygningssten, der lukker rygningsrækken i den ende, hvor stenene slutter. Den er støbt eller brændt lukket i den ene ende.
- smeltevand● Vand fra sne og is, der smelter på eller i tagkonstruktionen. Nævnt i BR18 § 338 side om side med regn, men det opstår i frostvejr.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- snefangsgitter● Snefangsgitter er et gitter på konsoller, der monteres tværs over tagfladen og holder sneen tilbage, så den ikke skrider ned over indgange og fortov.
- snefangskonsol● Snefangskonsollen er beslaget, der bærer snefangets skinne eller rør og fører sneens tryk fra tagfladen videre ned i lægte, spær eller tagplade.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- snelast● Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
- sneskred● Sne, der glider samlet af en tagflade og styrter ned. Sker typisk i tøvejr, og ejeren hæfter for det, sneen rammer på vej ned.
- snitteknik● Tagdækkerens tilskæring af tagpapstrimler, så de kan foldes tæt om hjørner og tagfod uden folder, luftlommer og utætte samlinger.
- sømløs dækning● Sømløs dækning er tagpapdækning, hvor hver bane sømmes i bagkanten, så næste banes overlæg dækker alle søm. Sømmene er der, de er bare ikke synlige.
- sømning● Sømning er fastgørelse af tagpap med tagpapsøm i et sømbart underlag af brædder eller krydsfiner, typisk af første lag pap.
- sømpistol● Håndværktøj der driver søm i træ med trykluft, gas eller batteri. På taget bruges den til lægter, afstandslister og undertag.
- sømtrækker● Sømtrækkeren er det lange håndværktøj, der hugger de gamle skifersøm over, når en sten skal skiftes eller et skifertag repareres.
- solcellekvist● Kvist med solceller bygget ind i kvisttaget. Bruges mest til at kompensere for kvistens eget varmetab, ikke som selvstændigt solcelleanlæg.
- solcellepanel● Den enkelte plade af sammenkoblede solceller bag glas, som laver jævnstrøm. Fagsproget siger modul, og elreglerne bruger ordet panel om noget andet.
- solcelletag● Solcelletag er et tag, hvor solcellerne selv er tagdækning. Ordet bruges i daglig tale også løst om almindelige paneler oven på et tag.
- solcelletagplade● Tagplade med solceller bygget ind i pladen, så den både er tagdækning og strømproducent. Lægges i tagfladen i stedet for almindelige plader.
- solcelletagsten● Tagsten med en solcelle bygget ind under hærdet glas. Lægges som almindelige tagsten og er både tagdækning og strømkilde i samme sten.
- solfanger Panel på taget der optager solstråling og overfører varmen til en væske.
- solkreds Kredsløbet hvor væsken af vand og glykol cirkulerer mellem solfanger og beholder.
- solvarmeanlæg Anlæg der bruger solfangere til at lave varme til brugsvand og rumopvarmning.
- sommerkondens Kondens i tagkonstruktioner med tagmembran, som opstår i den varme årstid.
- spånafstand Mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i skiftet, som sikrer udluftning og plads til udvidelse i fugtigt vejr.
- spånkniv Kniv brugt sammen med økse til at kløve tagspån, før kløvningen blev mekaniseret.
- spånskifte Vandret række spån. Oplægges efter et retholt begyndende ved tagfoden.
- spåntag Tag af kileformede småbrædder oplagt i tre lag på et underlag af brædder eller lægter.
- spændingsrække● Rækkefølgen af metaller efter ædelhed. Den afgør, hvilket af to metaller på taget der tæres, når de står sammen i fugt.
- spændvidde Den frie afstand spæret skal bære over. Afgør valg af spærtype, tømmerdimension og eventuel mellemunderstøtning.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- spejlkløvet spån Spån kløvet radiært i forhold til marven, så årringene står på tværs. Overfladen bliver mere vandafvisende.
- spidshammer● Spidshammeren er skifertækkerens hammer med hammerbane i den ene ende og en spids i den anden. Spidsen slår sømhullet, banen slår sømmet i.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir● Spir er den slanke, spidse tagkonstruktion øverst på et tårn, en tagrytter eller en lanterne, oftest set på kirker og historicistiske bygninger.
- splintved Træets yderste, løstgroede del. Er vandsugende og ustabilt, og kragetræer skal være helt fri for det.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- sprøjteasbest Påsprøjtet asbestisolering. Den farligste type, fordi fibrene frigives let.
- sprossevindue Ovenlysvindue med sprosse, beregnet til historiske og bevaringsværdige bygninger.
- SRI Tagets evne til at afvise solvarme. Standard sort er 0 og standard hvid er 100.
- stående dobbeltfals● Stående dobbeltfals er samlingen, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes om hinanden med to ombukninger. Den er metaltagets normale langsamling.
- stående fals● En stående fals er en samling mellem to metalbaner, hvor de opbukkede kanter falses sammen, så samlingen står op vinkelret på tagfladen.
- stående vinkelfals● Stående vinkelfals er den stående metalsamling, hvor kun én flig bukkes om. Den markerer samlingen og kræver mere taghældning end en dobbeltfals.
- stålskorsten Skorsten af isolerede stålelementer. Skal være CE-mærket efter dansk standard.
- ståltagrende● En ståltagrende er en tagrende af varmforzinket stålplade med en pålagt overfladebelægning, solgt under mærker som Lindab Rainline og Plastmo Stål Plus.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- statisk dokumentation Teknisk redegørelse for konstruktionens bæreevne med konstruktionsgrundlag, laster, snitkræfter og reaktioner. Krav i BR18 kapitel 28.
- statisk eftervisning Beregning der viser, at spær og lægter kan bære solcelleanlægget plus sne og vind.
- stativ til solceller Ramme der rejser modulerne op i en hældning på et fladt tag eller på terræn.
- stenbelagt stålplade● En stenbelagt stålplade er en tynd stålplade formet som tagsten og belagt med stengranulat. Den vejer få kilo pr. kvadratmeter og sømmes til lægterne.
- stengranulat● Stengranulat er de knuste, indfarvede stenkorn, der limes fast på tagplader af stål med akryl. Laget giver farve og skærmer bindemidlet mod uv-lys.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
- sternlinje Tagets nedre kant.
- stigeholder Beslag, der holder stigen fast, så den ikke skrider under arbejdet.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- stilladsdæk Den flade man arbejder på i stilladset. Fodlisten skal slutte tæt til dækket.
- stilladshorn Beslag der forlænger stilladset op langs tagfladen.
- stilladsopstillerens ansvar Arbejdstilsynets vejledning om opstillervirksomhedens pligter ved opstilling, ændring og aflevering af stillads.
- stilladsskilt Skilt på fast stillads over 2 meter med oplysning om anvendelse, opstillingsdato, opstiller og dato for sidste eftersyn.
- støbejernsvindue Lille tagvindue af støbejern med støbt inddækning tilpasset tagstenstypen. Kom frem omkring 1850.
- støbt blyplade● Blyplade støbt på stedet ved at hælde smeltet bly ud i en sandfyldt træform. Bruges til blytækning af kirker og andre historiske tage.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- støvende arbejde● Støvende arbejde er tagarbejde, hvor materialet bearbejdes, så partikler kommer op i luften. Reglerne kræver, at støvet begrænses ved kilden.
- stormklamme● En stormklamme er en lille kobberklamme, der bukkes ned over en fibercementskiferplades nederste spids og holder den fast mod vind, efter at pladen er sømmet.
- stormskade Skade fra vind. Forsikringen dækker typisk ved vindstyrke fra 17,2 meter i sekundet.
- stormskadeforsikring Forsikringen mod brand- og stormskade under byggeriet, som det efter AB Forbruger er husejeren selv der tegner og betaler, ikke håndværkeren. Den løber fra arbejdets påbegyndelse, indtil de mangler der blev påvist ved afleveringen er afhjulpet, og den skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på bygningen.
- stormskader på tagdækninger Vindens opadrettede kræfter river tagdækningen op, oftest ved tagfladens kanter.
- stormskader på tagkonstruktioner Skader på selve den bærende tagkonstruktion efter kraftig vind.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- stråtag og afstandskrav Stråtækt tagdækning kræver 5 til 10 meters afstand alt efter brandsikring, hvor BROOF(t2) ingen afstandskrav har.
- stråtagskvist Kvist udformet, så den kan tækkes ind i stråtaget.
- streng Række af paneler koblet i serie. Strengen yder efter det dårligste panel i rækken.
- strenginverter Vekselretter til en hel række paneler koblet i serie. Findes som 1-faset og 3-faset.
- strengmycelium Lange, tynde strenge af mycelium, som er kendetegnende for ægte hussvamp.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- stribesvejsning● Stribesvejsning er tagpap, der kun svejses fast i striber, så der bliver frie kanaler imellem. Kanalerne trykudligner og modvirker dampbuler.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- strukturmåtte● En strukturmåtte er et åbent lag krøluld mellem underlaget og metalpladen. Den dræner bagsiden af zinken, udligner sømhoveder og dæmper regnstøj.
- styrkeklasse● Styrkeklassen C14 til C30 siger, hvor meget konstruktionstræ kan bære. Den stemples på træet som en del af CE-mærkningen efter DS/EN 14081-1.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- sugfjæld Skråtstillet bræt, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker, hvor der ikke er gesims.
- svampeangreb Aktivt angreb af trænedbrydende svamp, som kræver professionel sanering.
- svampesanering Professionel udbedring med fjernelse af materiale, kemisk behandling eller varmebehandling.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning● Svejsning er fastgørelse af tagpap med gasbrænder, der smelter bagsidebitumen, så banen klæbes til underlaget eller til laget under.
- svensk snefang Snefang i rør eller ristmodel, skruet fast på stående false eller stålpladetag.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
- syn og skøn En uvildig skønsmand ser arbejdet og vurderer, om det er fagmæssigt udført, og hvad årsagen til en mangel er.
- Synlige mangler under Byg Garanti Dækket i op til 3 år efter arbejdets afslutning.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
- systemrækværk Rækværk ved tagkant, der sikrer mod nedstyrtning. Typen afhænger af faldhøjde og opgave.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
T
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækkebræt Fladt bræt der banker tækkerørene på plads, så tagfladen bliver jævn.
- tækkejern Rustfri stang på cirka 4 mm, der lægges parallelt med lægten og presser rørene fast.
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkekniv Kniv til at markere og skære, hvor knipperne skal ende på taget.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkemandslaug Sammenslutning af tækkevirksomheder. Der er tre organiserede laug i Danmark med cirka 70 medlemsfirmaer.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskovl Skovlformet værktøj der retter og river tagfladen op i stråtaget.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækketrappe Stige eller trappe der giver tækkemanden fodfæste på det færdige stråtag.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- tæthedsprøvning● Måling af hvor meget luft der slipper gennem klimaskærmens utætheder ved 50 Pa. Kravet i nye bygninger er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal.
- tætningsbånd i fals● Tætningsbånd lægges ind i den stående dobbeltfals, inden den lukkes, så vand ikke suges gennem samlingen på flade tage eller under is og sne.
- tag-på-tag-løsning Ny tagdækning lægges oven på den eksisterende i stedet for at pille den af.
- tagafvanding Samlet system af render, brønde og rør, der leder regnvand fra tagfladen væk fra bygningen.
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagbrædder Traditionelt underlag for tagpap. Ru side opad, med fer og not, typisk 1 x 4 eller 1 x 5 tommer.
- tagbrænder● Tagbrænderen er den gasdrevne brænder, der svejser tagpap fast med varme. Arbejdet er varmt arbejde med krav om uddannelse og ofte brandvagt.
- tagbro Fast gangflade på taget. Er hullet, så en del af sneen kan passere igennem.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagdækker Håndværker der lægger tagpap, tagfolie og membraner på flade, skrå og grønne tage samt reparerer dem.
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- Tagdækning klasse BROOF(t2) Europæisk klassifikation for tagdækning, der modstår udvendig brandpåvirkning. Fri placering i forhold til skel, vej og sti.
- tageftersyn Regelmæssig gennemgang af tagfladen for at finde skader, før de vokser.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- tagets levetid Den tid, tagbelægningen kan fungere, før den skal skiftes. Afhænger af materiale og hældning.
- tagets vægt Belægningens vægt afgør, hvilke materialer den eksisterende konstruktion kan bære.
- tagfald● Tagfald er det fald, en tagflade har mod afløbet. På flade tage angives det som et forhold, og anvisningerne regner 1:40 for mindstemålet.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement● Tagfodselementet samler fodblik, ventilation og fuglegitter i én del til tagfoden på tegltage. Tegl 36 anbefaler løsningen for at sikre ventilationen.
- tagfodskanter Værktøj der bukker kanten på pladen ved tagfoden, typisk 250 mm.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tagintegrerede solceller Solcellemoduler bygget ind i tagfladen, så de fungerer som tagdækning i stedet for at ligge oven på den.
- tagkassette● Præfabrikeret tagelement af en isoleringsfyldt ramme med tagpap eller anden tagbeklædning påsat fra fabrik, så bygningen kan lukkes hurtigt.
- tagkit● Tagkit er en koldflydende, fiberholdig asfaltmasse, der bruges til at tætne og reparere mindre revner, fuger og detaljer på tagpaptage.
- tagkrog Beslag der skrues fast i spæret og føres ud under tagstenen, så skinnen kan bære modulerne.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- taglift Lift til at komme op på taget. Skal bruges efter leverandørens anvisning, blandt andet med sikkerhedsline.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapdækket spåntag Ældre tagtype på udhuse, hvor rækker af savskårne granspån er dækket af en bane tagpap.
- tagpapkniv Kniv med krogblad til at skære tagpap og membran.
- tagpapsøm● Tagpapsøm er et galvaniseret søm med stort, fladt hoved til at søtte tagpap og underpap fast til brædder eller krydsfiner.
- tagpapsømpistol Sømpistol beregnet til at fastgøre tagpap og underpap.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagrendebørste Cylindrisk børste i rendens bund. Bladene bliver liggende ovenpå, mens vandet løber igennem.
- tagrendelim● Tagrendelim er en speciallim, prefabrikerede tagrendesystemer samles med i stedet for lodning, og der findes én type til plastrender og en anden, silikonebaseret type til metalrender.
- tagrendenet Finmasket net udspændt over tagrenden, som stopper også mindre skidt.
- tagrenovering● Samlebegreb for arbejde på et eksisterende tag. Bygningsreglementet bruger ikke ordet, men skelner mellem reparation, ombygning og udskiftning.
- tagrens● Afrensning af mos, alger og snavs på tagfladen. Ændrer tagets udseende, og der findes ingen dokumentation for, at det forlænger levetiden.
- tagrensning Afrensning af begroninger. Forlænger ifølge producenten ikke pladernes levetid.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagskive Tagfladen betragtet som en stiv skive, der fordeler vindens påvirkning videre til de stabiliserende vægge.
- tagskrue● Tagskrue er den lange skrue med tætningsskive, der holder en tagplade fast i lægte eller ås. Længden følger pladens profilhøjde.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder● Fællesbetegnelsen for de beslag, der binder en tegltagsten fast til lægten, så vinden ikke løfter den. Skal være mærket og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- tagstige Stige der lægges op ad tagfladen og hages fast, så man kan færdes på et glat eller skrøbeligt tag.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tagtrin● Tagtrin er enkelte trinflader af metal, der skrues fast i tagets lægter, så man kan gå fra tagfoden op til skorsten, ovenlys eller antenne.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- tagværk● Tagværk er tagets bærende konstruktion, oftest tømmeret af spær, hanebånd og remme. Ordet bruges især om ældre og fredede bygninger.
- tagvindue● Vindue lagt i selve tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder kun de mindste for tagvinduer, mens branchen bruger tagvindue og ovenlysvindue i flæng.
- taksator Forsikringsselskabets sagkyndige, der vurderer skadens omfang.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
- taskekvist Kvist ved tagryggen, hvor bygningens rygning også er kvistens rygning, og taget har samme hældningsretning.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten● Tagsten af brændt ler. Formes ved strengpresning eller i presse, brændes ved omkring 1.000 grader og skal være CE-mærket efter DS/EN 1304.
- telteffekt Vand trænger gennem undertaget, hvor det rører træ eller isolering. Navnet stammer fra telte, der lækker ved berøring af dugen.
- termisk længdeændring Pladens bevægelse ved temperaturskift. Skal optages af glidehafter og falsenes udformning.
- termografering Fotografering med varmekamera, der viser kuldebroer og luftlækager i klimaskærmen. Bruges når en tæthedsprøvning falder ud negativt.
- terrænkategori Klassifikation af omgivelserne, fra åbent land til tæt by, som styrer vindlasten.
- TGA● TGA er ETA-Danmarks frivillige godkendelse, der samler et byggeprodukts egenskaber og holder dem op mod dansk byggelovgivning. Producenten betaler selv.
- tidsfristforlængelse Retten til at få de aftalte tidsfrister rykket, når forsinkelsen skyldes bestemte forhold, for eksempel ændringer husejeren kræver, husejerens egne forhold, krig, brand, strejke, hærværk, offentlige påbud eller vejrlig, der forekommer i væsentligt større omfang end sædvanligt for årstiden og egnen. Får entreprenøren forlængelsen, er forsinkelsen ikke ansvarspådragende, og der udløses hverken dagbod eller erstatning.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tilbud● Håndværkerens bindende løfte om at udføre et bestemt beskrevet tagarbejde til en bestemt pris. Det binder kun for det, beskrivelsen dækker.
- tilbudsliste● Skemaet i et udbud, hvor entreprenøren skriver sin pris ind post for post. Listen fastlægger prisen, men ikke hvad arbejdet omfatter.
- tilbudsloven Reglerne for offentlige bygherrers indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdien.
- tilladelse til bygningsarbejde på fredet bygning Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse, der kræves ved udskiftning af tag på en fredet bygning. Almindelig vedligeholdelse er undtaget.
- tillæg Et beløb der lægges oven i grundprisen, når arbejdet afviger fra det normale tilfælde. I prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde står de som tillægs- eller fradragspriser, enten som en procentsats af grundprisen eller som en fast pris pr. enhed.
- tilstandsrapport Rapport, der beskriver bygningens synlige tilstand og de fundne skader.
- tilstandsvurdering Faglig gennemgang af tagets aktuelle tilstand som grundlag for udbedring.
- tilsyn Løbende kontrol af, at det udførte arbejde svarer til projektet og aftalen.
- titanzink● Titanzink er den zink-kobber-titan-legering, al moderne tagzink valses af. DS/EN 988 fastlægger sammensætning, tykkelse og bukkeevne.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- tømmerkarm Kvistens bærende rammekonstruktion i fuldtømmer med udfræset fals, hvor vinduesrammen sidder direkte.
- tømrer Håndværker der udfører træ- og konstruktionsarbejdet, herunder tagkonstruktion og udvendigt tagarbejde.
- tømrerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er tømrerens arbejdstid. Prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde mellem DI og 3F har et selvstændigt afsnit om tagbeklædning, udhæng og ovenlys og et om tømmer, spær og jern, og det er dér tagets træarbejde prissættes.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- tombak Legering af kobber og zink med 80 til 95 procent kobber og gylden til brunrød farve.
- tophængt vindue Ovenlysvindue hængslet i toppen, som åbner udad og giver frit udsyn.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- toplægteholder● Toplægteholderen er et justerbart metalbeslag, der bærer toplægten i den rette højde ved kip eller grat, så rygningsstenene kan lægges mørtelfrit.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- topsten● Topsten er tagstenen uden skrå hjørneafskæring foroven. Den bruges i øverste række ved kippen og i den yderste række mod gavlen.
- topstyret vindue Ovenlysvindue betjent i toppen, hvor rammen vipper om en styring, så man kan stå under vinduet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- totalentreprise Entrepriseform hvor én part står for både projektering og udførelse. Bruges mest ved nybyggeri.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- TRÆ 67 Undertage Dansk håndbog om projektering, valg og udførelse af alle typer undertage, herunder banevare, træfiberplader og faste undertage.
- TRÆ 73 Træinformations anvisning om store spær, hvor manglende tværafstivning har ført til kollaps og deformationer.
- TRÆ 75 Træinformations håndbog om valg, opstilling og afstivning af træspær, inklusive dimensioneringstabeller.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trædesikker Ovenlys udført så det kan bære en person, fx hvor der færdes folk på taget.
- trædesikkert net Net af metaltråd eller plast, der lægges oven på spær eller åse under tagdækningen, så man ikke kan træde igennem taget. Det bruges, hvor underlagets bæreevne ikke kan dokumenteres, og det bukkes om ved tagfoden.
- trædesikkert undertag● Et trædesikkert undertag kan bære en håndværker under montagen uden at blive perforeret. Det er ikke det samme som et faldsikkert underlag.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
- træhammer Hammer af træ eller plast der bruges på metalpladen, så den ikke revner.
- træk Opdriften i skorstenen, skabt af temperaturforskellen mellem røggas og udeluft.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- træspån Små kileformede brædder på 30 til 50 cm i længden og 7,5 til 12,5 cm i bredden, lagt med overlæg som tagdækning.
- trætjære Den klassiske overfladebehandling af spåntage. Taget skal være helt tørt, før der tjæres.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trappeformet løskant● En trappeformet løskant er en zinkløskant, der følger murværkets vandrette skiftegang i trin, brugt hvor tagfladen møder muren på skrå.
- trekantkile● Trekantet kile mellem sternbræt og tagrendens konsol, der udligner et sternbræt, som ikke står lodret. Kilen giver vinklen, ikke rendens fald.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- trelagsdækning Oplægning hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig.
- trempel● En trempel er den lodrette vægdel ved facaden, som hæver taget over etagedækket og giver rumhøjde og gulvareal i tagetagen.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
- trykimprægneret tømmer● Trykimprægneret tømmer er nåletræ, der under tryk er gennemtrængt af godkendt træbeskyttelse og mærket efter NTR-klasserne A, AB, B, GRAN eller M.
- trykrulle● Håndværktøj med en fritløbende rulle, der trykker et varmt overlæg sammen lige efter brænderen eller varmluftsdysen, så sømmen bliver tæt.
- trykudligning● Udligning af overtryk under tagdækningen til yderluften, så fugt i den gamle tagpap ikke presser nye dampbuler op i det færdige tag.
- trykudligningshætte Hætte i tagfladen, der lader damptryk fra fugtansamlinger under dækningen slippe ud.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
- tujaspån Spån af tuja. Veddet er ensartet og modstandsdygtigt over for svamp, så spånen kaster sig mindre.
- tværafstivning Afstivning der sikrer, at vandret vindlast på langs af bygningen føres til facaderne, og at trykpåvirkede spærdele fastholdes mod udbøjning.
- tværfals● Tværfalsen er den falsede samling på tværs af banerne på et metaltag, altså der hvor to plader samles i banens længderetning.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tyndfilmmodul Solcellemodul med et tyndt lag halvledermateriale i stedet for krystallinske celler.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
U
- u-værdi Varmetab gennem en bygningsdel i watt pr. kvadratmeter og kelvin. Lav værdi betyder god isolering.
- u-værdikrav ved nybyggeri BR18 § 257 sætter U-værdien for tag- og loftkonstruktioner i nyt byggeri til højst 0,20 W/m2K.
- u-værdikrav ved udskiftning af tag BR18 § 279 kræver ved ombygning U-værdi på højst 0,12 W/m2K for tag- og loftkonstruktioner.
- udbudsloven Loven om offentlige udbud, der gælder for kontrakter over EU-tærskelværdien.
- udfaldskrav● Udfaldskrav er kravene til et færdigt lag i tagkonstruktionen, for eksempel planhed, spring og lunker.
- udglødning Opvarmning af kobber til cirka 300 grader, så metallet bliver blødt igen efter bearbejdning.
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder● Udhængsbrædder er beklædningen på undersiden af tagudhænget. De lukker konstruktionen af nedefra og rummer som regel tagets luftindtag.
- udhængslægte Lægte på iborede kanger ved tagskægget. Løsningen er typisk på Bornholm.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udkaster● Det bøjede endestykke nederst på nedløbsrøret, som kaster tagvandet ud på terræn, hvor nedløbet ikke er koblet på kloak.
- udkragning Fremspringende murskifter på skorsten eller brandkam, som leder vandet væk fra murværket.
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udpunsling Håndbearbejdning hvor tredimensionelle dekorationer bankes op i blød kobberplade.
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- udskiftning af defekte sten Enkelte sten med huller eller revner tages ud og erstattes.
- udskiftning af tagbelægning Den gamle tagdækning tages af, og en ny lægges op.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- udspyer● Udstående afløb gennem murkrone eller tagkant. På flade tage er udspyeren nødafløbet, der leder vandet frit ud, når tagbrønden svigter.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- udveksling● Tværbjælke og tømmerkonstruktion, der fører lasten uden om et hul i spær eller bjælkelag, når der skæres plads til kvist, ovenlys eller trappe.
- udvidelseskoefficient Tal for hvor meget metallet udvider sig pr. meter pr. grad. Bruges til at beregne ekspansionen.
- udvidet brand- og stormskadedækning Dækning bygherren normalt tegner, så både det nye arbejde og det eksisterende hus er dækket under byggeriet.
- umbrakit Tætningsmasse brugt i false på udsatte steder som høje spir.
- UN Forhold, der kræver nærmere undersøgelse, da de kan dække over alvorlige skader.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- underentreprenør● Virksomhed der udfører en del af et tagarbejde efter aftale med en anden entreprenør og altså ikke har nogen aftale med bygherren.
- underfals● Underfalsen er den underliggende halvdel af en stående fals på et metaltag, altså den kant, overfalsen krænges ned over og lukkes fast til.
- underhåndsbud Uformel tilbudsindhentning, hvor bygherren typisk må hente op til tre bud på samme arbejde.
- underpap● Underpappen er det nederste af de to lag i en tagpapdækning. Den fastgøres til underlaget, og overpappen svejses ovenpå.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- undertagets levetid Et korrekt udført fast undertag har erfaringsmæssigt en levetid på mindst 50 år og bør svare til tagdækningens levetid.
- undertagsklassifikation Frivillig dansk ordning, der indplacerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasser efter dokumenterede egenskaber og krav til leverandørens information.
- undertagskrave Krave der tætner mellem ovenlysvinduet og undertaget, så indtrængende vand ledes uden om vinduet.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
- undertryk ved tagudhæng Undertryk på undersiden af tagudhænget på vindsiden, hvor skaden ofte begynder.
- undtagelse for enkelte tagplader Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, som nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, må udføres uden autorisation.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
- utæt skotrende Skotrenden lækker, typisk fordi ophobet snavs har tæret hul i zinken.
- utæt undertag Huller eller rifter i undertaget. Giver alvorlige følgeskader i tagkonstruktionen.
- utæthed Sted, hvor vand kan trænge gennem tagfladen og ind i konstruktionen.
- uudnyttet tagrum Tagrum der ikke er indrettet til beboelse eller anden anvendelse.
- UV-afløb Afvandingssystem hvor vandet suges gennem fyldte rør. Kræver tilstrækkelig vandføring for at være selvrensende.
- UV-bestandighed Materialets modstandsevne mod nedbrydning fra sollys. Vigtig hvor undertaget er blottet, for eksempel i skotrender og udhæng.
- UV-system Tagafvanding med vandfyldte rør og vakuumvirkning. Giver stor kapacitet i tynde rør.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
V
- vådskæremaskine Skæremaskine hvor klingen køles med vand, så stenstøvet bindes i stedet for at ryge ud i luften. TEGL 36 kræver, at tagsten skæres på stationære vådskæremaskiner, der står på stillads, på terræn eller på en platform på lægterne.
- vådsuger Støvsuger der kan opsamle vand og vådt materiale på taget.
- væginddækning● Væginddækning er overgangen, hvor en tagflade støder op mod en lodret mur, fx en gavl eller brandkam, ikke mod en skorsten eller en vandret tagkant.
- vægstige Lodret fastmonteret stige på facaden, der giver adgang op til taget.
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vækstmedie Jordlaget på et grønt tag. Inddækningshøjden måles fra oversiden af vækstmediet og skal være mindst 200 mm.
- væltet fals Fals der lægges ned, typisk hvor en tværfals krydser en langsgående fals.
- væsentlige mangler Mangler af et omfang, der udskyder afleveringen, indtil de er udbedret.
- vakuumrørsolfanger Solfanger hvor absorberen sidder i et evakueret glasrør, så varmetabet er lille.
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valm på kvist Kvisttag hvor gavltrekanten er erstattet af en skrå tagflade.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- valset bly● Valset bly er blyplade, der er valset maskinelt og leveres i ruller. Det bruges mest til inddækninger, og handlen kalder det bly i ruller.
- valset zink● Valset zink er titanzink uden fabriksbehandling af overfladen. Den er blank ved levering og danner selv sin grå patina over nogle år på taget.
- vandabsorption Skiferens evne til at suge vand. Klasse A1 er bedst og betyder mindst optag.
- vandafledningsplade Plade der virker som vandreservoir på oversiden og dræn på undersiden i grønne tage.
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vanddampdiffusion Vanddamps vandring gennem en konstruktion, når damptrykket er større på den ene side end på den anden.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- vandindtrængning Vand trænger ind gennem defekter i tagdækning, fuger eller inddækninger.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandret overlæg● Vandret overlæg er det stykke, hvormed en tagplade dækker ned over pladen under sig. Målet står i montagevejledningen, ikke i en fælles regel.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- varmekabel til tagrende Kabel i rende og nedløb, der smelter is og sne. Effekten reguleres af temperaturen.
- varmekabler mod isdannelse Kabler i rende og nedløb, der holder afløbet frit for is.
- varmetabsramme Alternativ til energirammen for tilbygninger, jævnfør BR18 §§ 271 og 272.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- varmt arbejde● Varmt arbejde er arbejde med åben ild, gnister eller anden brandfarlig opvarmning på taget, som svejsning af tagpap og lodning af zink.
- varmt tag● Tagkonstruktion uden ventileret hulrum, hvor isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion. Modstykket er koldt tag.
- vedligehold af grønne tage Pasning af membran, dræn, vækstlag og brandsikkerhed på tage med beplantning.
- vedligehold af inddækninger Eftersyn og udbedring af de metaldele, der tætner overgange og gennembrydninger.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
- vejledning om byggeskadeforsikring Trafik- og Byggestyrelsens vejledning om, hvornår den lovpligtige byggeskadeforsikring skal tegnes.
- vekselretter Apparat der laver solcellernes jævnstrøm om til vekselstrøm, som huset og elnettet kan bruge.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilation af tagrum Luftskifte i tagrummet, som holder konstruktionen tør og fri for skimmel.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationsbånd● Ventilationsbånd er handelsnavnet for det bånd, der lægges under rygnings- og gratsten, og som skal tætne og samtidig lade et bestemt luftareal passere.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationshulrum● Det luftfyldte lag mellem undertag og den forskalling, metaltaget ligger på. Zinkproducenterne opgiver flere forskellige mindstehøjder for det samme lag.
- ventilationsliste● Præfabrikeret liste ved tagfoden, der holder åbningen under tagstenene fri, så luften kan komme ind over undertaget. Navnet dækker to helt forskellige varer.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventilationstagsten Tagsten der ventilerer hulrummet mellem tagsten og undertag.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindforankring Sikring af husets bygningsdele, så huset ikke vrider sig eller løftes af under storm.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindskedesten● Vindskedesten er tagstenen med lodret flig, der afslutter tagfladen mod gavlen uden vindskedebræt. Den findes i en højre og en venstre udgave.
- vindsug● Vindsug er den opadrettede kraft, vinden skaber på tagfladen. Suget er størst ved kanter og hjørner, og fastgørelsen dimensioneres efter det.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
- vinkeldobbeltfalser Værktøj der lægger dobbeltfals i vinkel, typisk 220 mm.
- vinkelfalslukker Værktøj der lukker falsen i vinkelsamlinger.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
- virkningsgrad Andelen af energien der kommer igennem, typisk 2 til 10 procent tab ved omformning fra DC til AC.
- voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Instansen der afgør tvister og udmelder syn og skøn, når en AB-aftale ligger til grund og bygherren ikke er forbruger.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
- vulst● Vulst er det runde zinkprofil, der skydes ind over pladernes ombukkede opkant ved rygning og grat på et listedækket zinktag.
- vulstring● En smal metalring uden om nedløbsrøret, der hviler på rørholderen og forhindrer røret i at skride ned og trække samlingen fra hinanden.
W
Y
Z
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
- zinkindskud● Zinkindskud er et kort, vinkelbukket zinkstykke, der tækkes skjult ind mellem skiferstenene ved skorsten, kvist eller mur.
- zinkstrimmel i stråtag Tynde zinkplader syet ind lige under rygningen. Udvaskede zinksalte holder mos og lav væk.
- zinktagrende● En zinktagrende er en tagrende af titanzink, hvor samlingerne loddes i stedet for at limes eller klikkes sammen som i plast- og stålsystemer.
Æ
- ædelengobering● Engobe tilsat glas, der brændes på tagstenen og giver en silkemat til blank, delvis diffusionsåben overflade mellem naturengobe og glasur.
- ægte hussvamp● Den mest ødelæggende trænedbrydende svamp i danske bygninger. Den kan vokse gennem murværk og selv flytte vand hen til tørt tømmer.
Ø
- ødelagt understrygning● Ødelagt understrygning er den skade, hvor mørtlen mellem tagstenene er revnet eller faldet ned, så tagfladen ikke længere er tæt mod slagregn og fygesne.
- øjenbrynskvist● Buet kvist i stråtag uden lodrette sider, hvor rørene trækkes i en jævn kurve fra kvisten ned i tagfladen. Kaldes også bare øjenbryn.
Å
- åben tagdækning● En tagdækning, der ikke er tæt i sig selv, fordi der er åbninger i samlingerne. Vand og fygesne kommer igennem, og undertaget skal lede det væk.
- ålegræs● Ålegræs er en havplante, der tørret bruges som tagmateriale på Læsøs tangtage, til mønning på stråtage og til isoleringsmåtter.
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- åstag● Et åstag bæres af kraftige bjælker på langs af huset, åsene, i stedet for af tætsiddende spærfag. Loftet følger ofte taghældningen.
#
- 1/3-reglen● 1/3-reglen siger, at højst en tredjedel af isoleringen må ligge på dampspærrens varme side. Ellers bliver dampspærren kold nok til, at fugten kondenserer.
- 1,5 plan● Hus med stueetage og udnyttelig tagetage under et symmetrisk saddeltag. Ordet står ikke i loven, og kommunen måler på trempelhøjden.
- 1/500-reglen● 1/500-reglen siger, at tagrummets ventilationsåbninger ved tagfod og kip tilsammen skal udgøre mindst 1/500 af det bebyggede areal.
- 1-års eftersyn● Gennemgang af arbejdet senest et år efter aflevering. AB 18 og AB Forbruger har hver sine regler for, hvem der indkalder til den.
- 1 på 2● 1 på 2 er et lægningsprincip med et lag brædder med mellemrum og et lag ovenpå, der dækker samlingerne. På tage er det en historisk plankedækning.
- 15 procent reglen● Reglen om, at håndværkeren skal spørge dig, om arbejdet skal fortsætte, hvis prisen løber mere end 15 procent over overslaget.
- 1984-grænsen● Tommelfingerreglen om, at fibercementplader fra før 1984 indeholder asbest. Den siger noget om sandsynligheden, ikke om den enkelte plade.
- 2 meter reglen● 2-meter-reglen er tommelfingerreglen om, at fald fra mere end cirka 2 meter skal sikres kollektivt. På tage er det andre tal, der afgør sagen.
- 5 års ansvarsperiode● Entreprenørens mangelansvar efter AB 18 ophører 5 år efter afleveringen. Reglen kan ikke gøres gældende over for en privat husejer.
- 5-års eftersyn● Den afsluttende gennemgang af et byggearbejde efter AB 18, som skal holdes inden der er gået fem år fra afleveringen. AB Forbruger har den slet ikke.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.