Hele listen
Alle 1.493 ord
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- AB 18 Standardvilkår for entreprisekontrakter mellem professionelle parter.
- AB 92 Den tidligere udgave af de almindelige betingelser, som stadig ses i ældre aftaler.
- AB Forbruger Standardaftale mellem en privat boligejer og en håndværker. Forenklet udgave af AB 18.
- ABR 18 Standardvilkår for aftaler med arkitekt eller ingeniør.
- absorber Den del af solfangeren der optager solstrålingen og omsætter den til varme.
- ABT 18 Standardvilkår for totalentreprise, hvor én entreprenør står for både projektering og udførelse.
- affaldscontainer● Affaldscontaineren er den container, det gamle tag fyldes i. Den prissættes normalt i to poster, og skal den stå på vejen, kræver det tilladelse.
- afhjælpning Entreprenøren har både pligt og ret til at udbedre mangler inden for en rimelig frist.
- aflevering Arbejdet er afleveret, når entreprenøren har meldt det færdigt, eller når der er holdt afleveringsforretning.
- afleveringsprotokol Det skrevne referat af afleveringsforretningen med parternes bemærkninger og eventuelle mangler.
- afløbskoefficient Den del af regnvandet, der på årsbasis strømmer videre fra taget. 0,60 ved 20 til 40 mm vækstlag.
- afmosning Mos fjernes fra stråtaget, så taget kan tørre ud efter regn.
- afskalning Overfladelag som kalk, maling eller puds løsner sig og falder af, ofte efter frost eller salte.
- afskrivning Nedsættelse af erstatningen på grund af bygningsdelens alder.
- afstand til brændbart materiale Krav om afstand mellem aftrækssystem og brændbart materiale, typisk mellem 30 og 375 millimeter.
- afstandskrav til skel Stråtækt nybyggeri skal ligge mindst 10 m fra naboskel samt sti og vejmidte, eller 5 m hvis taget er brandsikret.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afstrøningsmateriale Finkornet materiale påført tagpappen, så banen ikke klæber sammen i rullen.
- afsyring Rengøring af tagsten med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. Må kun udføres én gang.
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal Kanal ført op gennem taget, når aftræk fra bolig- eller arbejdsrum ikke kan gå gennem skorstenen.
- aftrækssystem Det samlede rørsystem og skorsten, der fører røgen lodret ud. Skal være helt tæt.
- afvalmet tag Tag hvor gavltrekanten er skåret af og erstattet af en tagflade med hældning.
- afvandingsareal Det tagareal, en rende eller et nedløb skal aflede vand fra. Grundlaget for dimensioneringen.
- afvandingsforhold på flade tage Fald, afløb og udfyldning af lunker, så vandet kommer væk fra det flade tag.
- afvandingsliste Liste lagt på undertaget over en gennemføring, så vandet ledes uden om. Inddækkes ved strimling med tagpap.
- afvandingsrende Rende foran indgangsparti eller dør, der leder vandet væk fra dørtrinnet. Dybde mindst 150 mm.
- algebehandling Behandling med godkendt algemiddel, der dræber vækst og udskyder ny vækst.
- algevækst Grønt eller sort belæg på tagfladen. Trives på skyggefulde tage med lav hældning.
- almindelig tagsten Tagsten uden overfladebehandling, baseret på én lerblanding. Overfladen er mat og diffusionsåben.
- almindelig vedligeholdelse Arbejde på en fredet bygning, der udføres 1:1 i samme materialer og udformning, og derfor ikke kræver tilladelse.
- altankvist Kvist uden indvendig brystning, hvor døråbningen går til gulv og giver adgang til en altan i tagfladen.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- alulægte Lægte af aluminium som skiferkroge hægtes på ved krogmontage.
- aluminium● Aluminium er det letteste af tagmetallerne. Det bruges til falsede baner, profilplader og beslag, og det tåler ikke vand fra kobber.
- aluzink Belægning af aluminium og zink på stålplader, som beskytter mod korrosion.
- aluzinktagrende Tagrende af stålplade med aluzinkbelægning. Udvider sig langt mindre end plast ved varme.
- alvorlig byggeskade Skade fra projektering, udførelse eller materialer, der væsentligt forringer bygningens levetid eller brugbarhed.
- amerikansk spån Importeret spån op til 35 til 40 cm bred og 10 mm tyk, fremstillet af tujaarten Tuja plicata.
- anfaldsspær Det første hele spær i en valmkonstruktion, som graterne falder an mod. Udformes typisk som husets øvrige spær.
- ankerbeslag Beslag til samlinger i trækonstruktioner, hvor der ikke er plads til vinkler, standardplader eller bjælkesko.
- ankerpunkt Det punkt på taget eller konstruktionen, faldsikringen fastgøres i. Skal kunne holde til belastningen.
- anmeldelse af byggeaffald Alt asbestholdigt bygge og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen før bortskaffelse.
- anmeldelse af byggeplads Anmeldelse til Arbejdstilsynet før start, når arbejdet varer over 30 arbejdsdage med mindst 20 samtidigt beskæftigede, eller overstiger 500 personedage.
- anmeldelse af skade Meddelelse til forsikringsselskabet om skaden. Skal ske hurtigt efter hændelsen.
- anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald Bygherren skal anmelde til kommunen mindst to uger før start, når arbejdet giver mindst 1 ton affald.
- ansatsskrue Lang skrue med gummimuffe, der går gennem tagbelægningen og ned i lægte, ås eller spær.
- ansøgning om byggetilladelse Ansøgning der efter BR18 § 10 skal beskrive arbejdet, målene, placeringen og de bestemmelser i reglementet, byggeriet er omfattet af.
- ansvarsforsikring Entreprenørens og eventuelle underentreprenørers forsikring mod skader, som de er ansvarlige for efter dansk rets almindelige regler. Den er et krav i AB Forbruger, og entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.
- antennegennemføring Tæt gennemføring i tagfladen til antennemast eller antennestang.
- antikondensfilt Filtlag på pladens underside der opsuger kondensvand og dæmper lyd.
- anvendelsesklasse Klasse der angiver, hvilke tagkonstruktioner et undertag må bruges til. Bestemmes af tagdækning, hældning, kompleksitet, tilgængelighed og klimapåvirkning.
- APP-bitumen Bitumen tilsat termoplast. Termoplastisk uden elastiske egenskaber, men med gode varmetekniske egenskaber.
- arbejdsbeskrivelse Fagets egen beskrivelse, for eksempel for tagdækning. Går forud for byggesagsbeskrivelsen.
- arbejdsløn● Den del af regningen, der betaler håndværkerens tid. Kun arbejdslønnen kan give fradrag, og derfor skal fakturaen kunne skille løn fra materialer.
- arbejdsmiljøfaglig uddannelse i asbest Fra 21. december 2025 skal alle, der udfører asbestarbejde, have gennemført uddannelsen.
- arbejdsmiljøkoordinator Den bygherren udpeger til at koordinere arbejdsmiljø under projektering og i byggefasen.
- arbejdsmiljøorganisation på byggepladser Reglerne for hvornår og hvordan der skal være en arbejdsmiljøorganisation på en byggeplads.
- arbejdsmiljøvejviser for opførelse og nedrivning Arbejdstilsynets branchevejviser om de typiske arbejdsmiljøproblemer i bygge og nedrivning.
- arbejdspladsvurdering Lovpligtig vurdering af arbejdsmiljøet, hvor virksomheden kortlægger risici og løser problemerne.
- arkitekt Rådgiver der arbejder med form, materialer, lys og farver og omsætter bygherrens krav til løsningsforslag.
- armering Baneformet materiale, der danner kerne i tagpap. Kan være filt, væv eller folie af glas, polyester, plast eller metal.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement Cementprodukt armeret med asbestfibre. Bruges om både skifer og bølgeplader.
- asbestfibre Mikroskopiske nåleformede fibre der frigives ved bearbejdning og kan give lungesygdom.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- asfalt I tagpapsproget bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler. Ordene asfalt og bitumen bruges dog ofte i flæng.
- ateliervindue Ovenlysløsning hvor vinduet i tagfladen bygges sammen med et lodret parti i facaden.
- autorisation til asbestarbejde Godkendelse som virksomheder skal have for at nedtage asbesttage. Kan slås op i autorisationsregisteret.
- autorisation til nedrivning af asbest Virksomheder skal være autoriserede for at nedrive asbestholdigt materiale. Kravet gælder fra 1. januar 2025.
- autoriseret asbestvirksomhed Fra januar 2025 må nedrivning af asbestholdigt materiale kun udføres af autoriserede virksomheder.
- autoriseret elinstallatør Den eneste der må slutte solcelleanlægget til elnettet.
- autoriseret kloakmester Fagperson, der skal udføre kloakarbejdet. Kun nedsivningsanlæg ved enfamiliehus må laves af ejeren selv.
- azimut Den retning panelet peger imod, målt i grader fra nord. 180 grader er stik syd.
B
- b5 Bølgeprofil i fibercement, den mindste af de gængse profiler.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- badeværelseskvist Kvist over et badeværelse, hvor der stilles særlige krav til fugt og ventilation.
- bæreknast Knast på bagsiden, som bærer tagstenen af på lægten. Højden indgår i tolerancerne.
- bærelægte De vandrette lægter, som tagstenene hviler på. Mindst 38 gange 73 mm ved en meters spærafstand.
- bærende konstruktion Spær og øvrige bærende dele, der skal kunne bære den nye tagbelægnings vægt.
- bæverhale Plan, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste ende, lagt i dobbeltdækning eller kronedækning.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bagventilation Luftspalte bag modulerne, der køler dem. Svær at opnå ved nedfældning i tagfladen.
- bagvulst● Bagvulsten er den ombukkede kant på tagrendens inderside mod huset. Den ligger højere end forvulsten, og tilbehøret hægtes fast i den.
- ballast Løst udlagt lag af sten eller belægning, der holder tagdækningen på plads mod vindsug.
- ballasteret montage Montage på fladt tag hvor stativet holdes på plads af vægt, uden at tagbelægningen gennembrydes.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banebredde● Banebredden er afstanden fra falsmidte til falsmidte på et falset metaltag, altså den bredde man kan se. Den er mindre end båndbredden.
- banelængde Banens længde fra tagfod til rygning. Normalt højst 10 m, i særlige tilfælde op til 16 m.
- banevare på fast underlag DUKO-produkttype, hvor en banevare lægges på et fast underlag. Kombinationen kan klassificeres højere end banevaren alene.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- banket Forhøjning på fladt tag, der hæver tagdetaljer som ovenlys op over tagfladens niveau.
- BAPV Solcelleanlæg monteret uden på bygningens klimaskærm, især på tage.
- basisbeskrivelse● Standarddelen af en fagbeskrivelse. Den gælder generelt for faget og udgør sammen med den projektspecifikke beskrivelse arbejdsbeskrivelsen.
- bebyggelsesprocent Forholdet mellem etageareal og grundareal, som afgør hvor meget der må bygges på ejendommen.
- befæstelsesgrad Den andel af grunden, der er tag og belægning, og som derfor sender vandet videre i stedet for at nedsive.
- befugtning Taget vandes, før pladerne tages af, så støv med asbestfibre begrænses.
- begitning Blanding af fint ler, vand, farvestoffer og farvende oxider, som engoberede tagsten indfarves med.
- begroninger Biologisk vækst på pladens overflade. Påvirker udseendet mere end tætheden.
- bekendtgørelse om håndtering af affald fra bygge- og nedrivningsarbejde Reglerne bag anmeldepligt, screening, kortlægning og sortering af bygge- og nedrivningsaffald.
- belgisk dækning● Belgisk dækning er en listedækning i zink, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, i stedet for at skyderen blot lægges over listen.
- beskyttelseslag Lag over membranen, der beskytter den mod mekanisk skade og rodgennemtrængning.
- bestrøningsmateriale Kornet mineralsk materiale, oftest skiferflager, på pappens overflade som værn mod solens uv-stråling.
- betalingsplan Aftale om at betale i takt med arbejdet i stedet for hele beløbet ved aflevering. Udgangspunktet i AB Forbruger er betaling ved aflevering, så løbende betaling gælder kun, hvis det er aftalt, og hver rate skal faktureres efter aftalen, før den forfalder.
- betontagsten Tagsten støbt af cement, sand, kalk og vand, gennemfarvet og oftest med overfladebehandling mod mos og alger.
- bevaringsværdig bygning Bygning udpeget i kommuneplan eller lokalplan. Udvendige ændringer søges hos kommunen, ikke hos Slots- og Kulturstyrelsen.
- bindeknop Knast på tagstenens bagside, som tagstensbinderen griber fat om.
- bindermønster Planen for hvilke sten der bindes, typisk hver anden sten diagonalt over tagfladen.
- bindetråd Galvaniseret eller rustfri tråd, sjældnere kobber eller kokos, der syr tækkematerialet fast.
- binding af tagsten Fastgørelse af hver anden sten diagonalt, så de ubundne sten holdes på plads af de bundne.
- BIPV Solceller der indgår som en del af klimaskærmen og erstatter et byggemateriale.
- birkebark Vandtæt underlag under græstørvene på det historiske tørvetag.
- bitstang Forlængerstang til skruemaskinen, så tækkeskruer kan sættes uden at bøje sig ned.
- bitumen Sortbrunt termoplastisk stof, der fremkommer som restprodukt ved raffinering af råolie. Bindemidlet i tagpap.
- bitumenkorrosion Tæring af zink fra sure opløsninger fra ubeskyttet bitumen eller visse kunststoffer.
- bjælkelag Trædbjælker, der udgør den bærende del af en etageadskillelse eller et loft.
- bjælkesko Beslag med bund, som bjælken hviler på. Bærer større laster end vinkelbeslag og samler bjælker i samme plan.
- bjælkespær Spær af bjælker i konstruktionstræ eller limtræ afhængigt af spændvidden. Giver en meget rummelig loftkonstruktion.
- blådæmpning Ekstra brænding i klokkeovn uden ilttilførsel, som gør røde sten blåsorte med mat, diffusionsåben overflade.
- bladfang Rist eller indsats i tagbrønden, der holder blade og snavs ude, så afløbet ikke stopper.
- bladstop Indsats, der holder blade og kviste ude af nedløbsrøret.
- blæselampe Mindre gasbrænder til detaljer, opkanter og reparationer.
- blafring af undertag Løst monteret banevareundertag bevæger sig i blæst. Giver støj og slider materialet ned.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- blikkenslagerkvist Kvist med sadeltag og zinkinddækkede flunker.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- blindmodul Modul uden solceller, der udfylder tagfladen, hvor der ikke kan sidde aktive moduler.
- blinker Metalstrimmel brugt til at fastholde en enkelt udskiftet skifersten ved reparation.
- blister Små halvkugleformede uregelmæssigheder, der kan dannes på tagpappens overflade.
- blødgøringspunkt Temperaturen hvor materialet bliver så blødt, at det synker under en stålkugle i kugle- og ringmetoden.
- blødlodning Sammenlodning af zink eller kobber, blandt andet i tagrender og skotrender.
- blower door Ventilator monteret i en døråbning, som sætter huset under over- og undertryk, så utætheder kan måles og findes.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning Inddækning af blyplade, der kan bankes i form efter tagstenene. Bly må i dag hovedsagelig bruges på fredede bygninger.
- blytækker Håndværker der støber og lægger blytage. Lille fag uden registreret uddannelse, ofte familietradition.
- blytækning Tagdækning med blyplader, især på kirker. Der er cirka 1200 blytækkede bygninger i Danmark.
- blyvinge Blystrimmel, der føres ned i første række tagstens løb og op ad muren, fastholdt af en zinkløskant.
- bøjning Vinkelstykke, der skaber overgangen fra tudstykket ind til nedløbsrøret ved udhæng.
- bøjningsstyrke Tagstenens modstand mod brud, bestemt efter DS/EN 538 og deklareret på CE-mærket.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- boltsaks Saks der klipper stålstænger og bindetråd over ved tækning.
- bomholder Beslag der holder bommen fast, mens tækkematerialet presses ned.
- borebiller Biller hvis larver gnaver i splintved. Aktive i uopvarmede rum som tagrum.
- bortskaffelse På et tilbud den post, hvor entreprenøren kører det gamle tagmateriale væk. I affaldsbekendtgørelsen betyder ordet noget snævrere, nemlig det nederste trin i affaldshierarkiet, altså enhver behandling der ikke er nyttiggørelse.
- bortskaffelse af tagpap Aflevering af nedtaget tagpap efter reglerne for bygge og anlægsaffald.
- BR18 kapitel 14 Bygningsreglementets bestemmelser om fugt. Kræver blandt andet tæthed mod regn og smeltevand og ingen skadelig fugtophobning.
- brædder på klink Tagdækning af brædder lagt med overlæg som ved træskibsbygning. Kendes blandt andet fra Grønland.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- brækage Den andel sten der knækker under oplægningen. Der regnes med op til 3 procent på betontagsten.
- brænderhåndtag Skaftet med ventil, som brænderhovedet sidder på.
- brænderhoved Den forreste del af tagbrænderen, hvor flammen dannes. Skiftes efter opgave.
- brandbælte Bælte af ubrændbare materialer, der bryder brandspredningen, for eksempel 1 m bredt i et grønt tag.
- brandgodkendelse af grønt tag Tage med mos og stenurt klassificeres som BROOF(t2), og der er derfor ingen særlige afstandskrav.
- brandhæmmende plade Pladebeklædning under taget, ofte suppleret med mineraluld, der lukker for lufttilgangen ved brand.
- brandhæmmende plantevalg Lavtvoksende sedum brænder dårligt, og sammen med jord og godkendte bakker giver det BROOF(t2)-godkendelse.
- brandhage Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt siden 1700-tallet til at rive brændende strå ned fra taget.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandklasse Indplacering efter BR18 § 493, der afgør hvordan brandsikkerheden skal dokumenteres og kontrolleres.
- brandklasse 1 Simpelt byggeri i risikoklasse 1 udført efter præ-accepterede løsninger, højst 600 m2. Kræver ikke certificeret brandrådgiver.
- brandklassificeret undertag Undertag udført, så det ikke leder ild videre op i tagkonstruktionen. Behandles i DBI vejledning 36 om sikring mod brandspredning.
- brandkrav til tagdækning Kravene i BR18 kapitel 5 til at tagdækningen ikke må give uacceptabel brandspredning til andre bygninger.
- brandsektion Afgrænset del af bygningen, der skal standse brandudbredelse. Der bør ikke lægges solceller hen over den.
- brandsikkert stråtag Stråtag tækket direkte på en EI30-konstruktion uden ventilationsspalte. Giver ret til 5 meters afstand til skel.
- brandsikring af stråtag Frivillig konstruktion, der forsinker brandforløbet fra 30 minutter til 2 timer og kan give nedslag i præmien.
- brandsikring ved tagfod I rækkehuse og etageejendomme skal ventilationsspalten ved tagfod være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj.
- brandvagt Person der overvåger tagfladen under og efter varmt arbejde og kan gribe ind ved brand.
- brøndkrave● Kraven, der sidder over kloakrøret i terræn og slutter tæt om nedførslen, så tagvandet kommer ned i røret og ikke ud i jorden omkring det.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- brudpunkt efter Fraass Temperaturen hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad brister, når bladet bøjes til en bestemt bue.
- brunmuld Nedbrudt træ efter svampeangreb. Træet bliver gråligt og smuldrer.
- brystning Den lave væg indvendigt under kvistvinduet. Her kan isoleringen placeres, så kvisten holdes spinkel.
- buet kvist Kvist hvor taget er buet, ofte beklædt med zink, kobber eller tagpap.
- buet rygning Rygningsprofil med buet tværsnit til stålpandetage, brugt både på rygning og grat.
- buet tag Tag med krum tagflade, enten enkeltkrummet eller dobbeltkrummet.
- built-up-tag Fladt tag opbygget i flere lag tagpap, ofte afsluttet med et lag perlegrus.
- built-up tagdækning Tagdækning på fladt tag af flere lag tagpap, afsluttet med et lag søsten på 16 til 35 mm eller lignende.
- bukkestillads Lavt stillads på bukke til arbejde i mindre højde.
- bundet tag Tækkemetode hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe lagt parallelt med lægterne. Findes på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland.
- butylbånd Selvklæbende bånd med butylklæb på begge sider, som tætner samlinger på taget. Det bruges mellem tagsløjfer og undertag og til at klæbe undertaget til fodblikket, og det tætner samtidig rundt om søm og skruer.
- Byg Garanti Garantiordning der dækker forbrugerens tab op til 150.000 kr. inklusive moms ved fejl og mangler hos et tilmeldt DI Byggeri-medlem.
- Byg og Miljø Den fælles digitale selvbetjening, hvor ansøgning om byggetilladelse sendes til kommunen.
- byggeaffald● Byggeaffald er det, der bliver til overs ved en tagudskiftning. Det skal sorteres i bestemte fraktioner, og over en vis mængde skal det anmeldes til kommunen.
- byggearbejde uden byggetilladelse BR18 § 5 undtager bestemte arbejder, blandt andet garager og udhuse på højst 50 m2 opført efter præ-accepterede løsninger.
- byggefugt Fugt der er bygget ind i materialerne under opførelsen. Skal tørre ud, før konstruktionen lukkes, ellers kan den lukkes inde.
- byggeleder Koordinerer fagene på pladsen og styrer tid, økonomi og kvalitet, så materialer er der til tiden.
- byggeplads● Byggepladsen er det område ved huset, hvor tagarbejdet foregår. Reglerne fordeler pligter mellem husejer og håndværker, men ikke udgiften.
- byggepladselevator Elevator på pladsen til at få materialer og folk op og ned. Må ikke bruges som flugtvej.
- byggepladsmembran Dampspærre af tagpap, der i byggeperioden også fungerer som midlertidig vandtæt membran.
- byggepladstilsyn Arbejdstilsynets tilsyn på byggepladser, som kan give påbud eller standse arbejdet.
- Byggeriets Ankenævn Nævn der på skriftligt grundlag afgør sager mellem forbrugere og virksomheder om pris og kvalitet på håndværksmæssigt arbejde.
- byggesagkyndig Bygningskyndig der gennemgår huset og udarbejder tilstandsrapporten. Kræver mindst fem års erfaring.
- byggesagsbeskrivelse Den fælles beskrivelse af byggesagen, som gælder for alle fag i udbudsmaterialet.
- byggesagsgebyr Kommunens betaling for at behandle byggesagen. Ikke alle kommuner opkræver det.
- byggeskadeforsikring Forsikring mod alvorlige byggeskader på nye boliger. Løber ti år fra aflevering og kan ikke opsiges undervejs.
- byggestrøm Den midlertidige strømforsyning til byggepladsen. Installationen regnes altid som en ny installation og skal følge de gældende elsikkerhedsregler, tavlerne skal være byggepladstavler efter DS/EN 61439-4, og de faste installationer skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
- byggetilladelse Kommunal tilladelse der efter BR18 § 7 skal foreligge, før byggearbejdet må sættes i gang.
- bygherre Den der bestiller og betaler byggeriet og bærer det overordnede ansvar for det.
- bygherrens pligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter, når flere arbejdsgivere er på samme byggeplads.
- bygherrerådgiver Varetager bygherrens interesser over for entreprenører og håndterer tilsyn og godkendelser.
- bygningsdelsbeskrivelse Beskrivelse af den enkelte bygningsdel med krav til udførelse og kontrol. Går forud for de generelle specifikationer.
- bygningsfredningsloven Loven der regulerer fredede bygninger. Reglerne om tilladelse til bygningsarbejde findes blandt andet i § 7a.
- bygningskonstruktør Rådgiver der udarbejder arbejdstegninger og udbudsmateriale og kan planlægge og styre byggeriet.
- Bygningsreglementet BR18 Den samlede danske bygningsreglementstekst med krav til byggeri, herunder brand, energi, konstruktioner og byggesagsbehandling.
C
- CE-mærkning Fabrikantens mærkning af en byggevare, som dokumenterer at varens ydeevne svarer til den deklarerede ydeevne. Den er obligatorisk for alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard, og mærket skal følges af blandt andet fabrikantens navn og adresse, varetypens identifikationskode, ydeevnedeklarationens referencenummer og den deklarerede ydeevnes niveau eller klasse.
- CE-mærkning af konstruktionstræ Obligatorisk mærkning af styrkesorteret konstruktionstræ med tilhørende ydeevnedeklaration fra producenten.
- celleglas Ubrændbar isolering, der kan lægges i varm asfalt med fyldte fuger og dermed selv danne et tæt lag.
- centerhængt vindue Ovenlysvindue hængslet på midten, så rammen vipper rundt om en vandret akse.
- certificeret brandrådgiver Rådgiver med certifikat, der skal dokumentere og kontrollere brandforholdene i byggeri fra brandklasse 2 og opefter.
- certificeret statiker Statiker med certifikat, der skal stå for dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 2 til 4.
D
- dækbitumen Det øverste bitumenlag i en built-up dækning, som stenmaterialet lægges ned i.
- dækbræt Bræt under skorstene og kviste, brugt hvor udkragningen ikke er stor nok. Ingen gammel tradition i stråtage.
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- dæktang Tang med brede kæber til større falsarbejde.
- dagbod● Et aftalt beløb pr. dag, entreprenøren betaler ved forsinkelse. Dagbod skal aftales særskilt, ellers findes den ikke.
- dampbremse Membran med mindre dampmodstand end en dampspærre. Lader en del af vanddampen passere, så konstruktionen kan tørre ud.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærre i varmt tag Lufttæt bitumenbane under isoleringen i et varmt tag. PE-folie frarådes, fordi lufttætheden ikke kan holdes.
- dampspærrekrave Krave der slutter damp- og lufttæt til vinduets rille og hindrer kondens i tagkonstruktionen.
- dampspærretape Tape eller klæber, mindst 50 mm bred, der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt.
- dansk snefang Varmgalvaniseret snefangstype til skifer, tegl, bølgeplader, stålplade og tagpap.
- Dansk Solcelleforening Brancheforening for komponentfabrikanter, importører, brancheorganisationer, rådgivere, arkitekter og ingeniører inden for solceller.
- DB-nummer Fælles varenummer, som Danske Byggecentre tildeler byggevarer i databasen ByggeBasen, så det samme produkt kan genkendes på tværs af producenter og byggemarkeder. Det står ofte på tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer ved siden af leverandørens eget varenummer, og det hed tidligere TUN-nummer.
- DC-afbryder Afbryder der bryder jævnstrømmen mellem moduler og vekselretter.
- DC-installation Den del af anlægget der fører jævnstrøm mellem moduler og vekselretter. Fører spænding selv når inverteren er slukket.
- delvis varmt tag Træbaseret tagopbygning mellem koldt og varmt tag, med sine egne brandtekniske forudsætninger.
- deponering● Deponering er sidste udvej for byggeaffald. Affaldet lægges på et deponeringsanlæg, fordi det hverken kan genanvendes eller brændes.
- destilleret bitumen Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation.
- diagonaldækning● Diagonaldækning er skiferdækning med kvadratiske plader lagt på spidsen, så tagfladen får et rudemønster. Formatet afgør både lægteafstand og pris.
- diffusion Vanddamps vandring gennem et materiale drevet af forskel i damptryk. Sker også i stillestående luft.
- diffusionsåben Overfladen slipper vanddamp ud, så fugt ikke lukkes inde i konstruktionen.
- diffusionsåben overflade Overflade der lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tagsten.
- diffusionsåbent undertag Undertag der lader vanddamp passere, men ikke vand i flydende form. Bruges i uventilerede konstruktioner med tæt dampspærre.
- diffusionstæt undertag Undertag der ikke lader vanddamp passere. Kræver ventileret hulrum på undersiden, i praksis mindst 50 mm i gennemsnit.
- digital betaling som betingelse Fradragene kræver faktura og digital betaling uanset beløb, betalt senest 1. marts året efter.
- dilatationsfuge Fuge der optager bevægelser i dækket. Skal inddækkes særskilt i membranen.
- direkte aftalepart Byggeriets Ankenævn behandler kun klager mod den virksomhed, forbrugeren selv har indgået aftale med.
- dispensation Kommunens tilladelse til at fravige en bestemmelse, når projektet ikke kan overholde alle regler.
- dobbeltdækning Dækning hvor hvert punkt på taget har to lag skifer. Kun cirka halvdelen af stenen er synlig.
- dobbeltsyning Kraftigere syning med dobbelt trådføring, brugt hvor taget er ekstra udsat.
- dobbeltvinget tagsten Tagsten med vinge i begge sider, brugt som afslutningssten mod venstre gavl.
- dokumentation ved færdigmelding Beskrivelser, beregninger, tegninger og prøvninger, der efter BR18 § 40, stk. 2 skal vise, at reglementets bestemmelser er opfyldt.
- DoP Producentens erklæring om byggevarens ydeevne. Skal foreligge for alle CE-mærkede tagpapprodukter.
- drænlag Lag mellem vækstlag og membran, typisk 20 til 60 mm, som leder overskudsvand væk og magasinerer vand til tørre perioder.
- drifts- og vedligeholdelsesmanual Manual for bebyggelsens installationer, der efter BR18 § 40, stk. 2 skal indsendes ved færdigmelding.
- driftsjournal Log over det årlige eftersyn af solcelleanlægget med dato og navn på den kontrollerende virksomhed.
- driftstemperatur Modulernes temperatur under drift. Ligger 20 til 40 grader over omgivelserne og sænker ydelsen.
- drueknæ Dekorativt knæstykke på nedløbsrør i zink eller kobber.
- drypkant Nedbukket kant, typisk 6 til 8 cm, der får vandet til at dryppe fri af underlaget.
- DS/EN 1304 Produktstandarden for tegltagsten og tilbehør. Grundlag for CE-mærkning af danske tagsten.
- DS/EN 14250 Europæisk standard for produktion af præfabrikerede, tandpladesamlede spær, med krav om fabriksproduktionskontrol.
- dueværn Pigge eller net, der holder duer væk fra tagflade, rende og tagkant.
- dugpunkt Den temperatur hvor luftens vanddamp begynder at kondensere. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
- DUKO● DUKO er en frivillig, leverandørbetalt klassifikationsordning, der placerer undertagsprodukter i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L.
- duktilitet Den længde i cm et prøvelegeme kan strækkes uden at briste under standardiserede forsøgsbetingelser.
- duo-tag Tag hvor den vandtættende membran ligger mellem to lag isolering.
- dyb falstagsten Falstagsten med dyb bue i tværsnittet, tættere på vingetagstenens profil end de flade modeller.
- dykkerpistol Pistol til tynde søm, hvor fastgørelsen næsten ikke kan ses.
E
- EAK-kode Kode for affaldstype, som anmeldelsen af byggeaffald skal opdeles efter, underdelt i fraktioner.
- EDL VELUX-inddækning til enkeltmontering i fladt tagmateriale op til 16 millimeter, fx tagpap eller skifer.
- EDW VELUX-inddækning til enkeltmontering i profileret tagmateriale, altså bølget eller profileret tagdækning.
- efterisolering● Efterisolering er at lægge mere isolering i en konstruktion, der allerede står. På tage udløses kravet af ombygningen, og det afgøres af rentabilitet.
- efterisolering ved tagudskiftning Isoleringen forbedres samtidig med, at taget skiftes. Det er den billigste anledning.
- egenlast Konstruktionens egen vægt, altså tømmer, undertag, lægter, tagsten, isolering og lofter.
- egespån Spån af dansk eg, det mest anvendte materiale frem til midten af 1800-tallet. Holder over 200 år på de bornholmske rundkirker.
- egetforbrug Den del af den producerede strøm, husstanden selv bruger i stedet for at sende den ud på nettet.
- egnstradition Lokale forskelle i materialer, tækkemetode, mønningstype og udhæng, som bør følges ved nyt stråtag.
- ejerskifteforsikring Forsikring ved boligkøb, som forudsætter en tilstandsrapport.
- ekspansionsstykke● Ekspansionsstykket er den samling i en lang tagrende, der lader renden blive længere og kortere med temperaturen uden at sprænge geringer og samlinger.
- ekspansionstudstykke Tudstykke, der tillader renden at bevæge sig ved temperaturskift uden at samlingen bliver utæt.
- ekstensivt grønt tag Grønt tag med vækstmedie på højst 60 mm og robuste planter som sedum og mos. Ikke egnet til ophold.
- ekstraregning● Regning for arbejde ud over det aftalte. Reglerne om, hvornår den må komme, afhænger af om der er givet fast pris, overslag eller regning.
- EKW VELUX-inddækning til kombinationer af ovenlysvinduer i profileret tagmateriale. Systemet består af syv elementer.
- elefantgræs Græs dyrket på tør jord, brugt som supplement til tagrør enkelte steder i Danmark.
- elementskorsten Skorsten samlet af præfabrikerede elementer i stedet for muret op sten for sten.
- EN 12326 Europæisk standard for tagskifer med klasser for vandabsorption, termisk cyklus og indhold af svovlkis.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- energikrav ved renovering BR18 § 274 kræver energibesparelser ved ombygning, når de er rentable og kan udføres uden fugtrisiko.
- energikrav ved renovering af tag Ved efterisolering af tag og loft er kravet en U-værdi på højst 0,12 watt pr. kvadratmeter kelvin, hvor det er rentabelt.
- energimærkning Lovpligtig mærkning af bygningen ved salg og udleje. Gyldig i ti år og indeholder forslag til forbedringer.
- energiramme Den samlede tilladte energitilførsel pr. opvarmet etageareal, jævnfør BR18 §§ 259 og 260.
- engobering Fint teglmel opslemmet i vand og tilsat mineralfarve, påført skærven. Overfladen forbliver mat og diffusionsåben.
- engtørv Tørv skåret på eng, brugt til mønning. En græstørvsmønning holder ofte 25 til 30 år.
- enkeltdækning Dækning i ét lag, brugt på spir, tårne og andre stejle flader hvor stenene skal følge en krum form.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- enkeltmonteret ovenlysvindue Ét ovenlysvindue monteret alene, i modsætning til en kombination af flere vinduer.
- enkeltsyning Den mest almindelige syning, hvor tråden lægges i ét greb om lægten pr. binding.
- ensidig taghældning Tag der kun har fald til den ene side, så den ene facade bliver højere end den anden.
- entreprenør Virksomhed der påtager sig at udføre en aftalt del af eller hele byggeopgaven.
- entrepriseforsikring Forsikring tegnet til det enkelte byggeprojekt, der dækker uforudsete hændelser under arbejdet.
- entreprisekontrakt Den skriftlige aftale mellem bygherre og entreprenør om arbejdets omfang, pris, tid og aftalegrundlag.
- entreprisesum Den samlede aftalte pris for arbejdet. Den styrer flere af rettighederne i AB Forbruger, blandt andet at der kun holdes afleveringsforretning, hvis summen er større end 50.000 kr., og at en aftalt sikkerhedsstillelse svarer til 15 procent af summen.
- EPDM-membran Enkeltlags syntetisk gummimembran til flade og lavhældede tage. Lægges normalt uden åben ild.
- et-lags løsning Tagdækning med kun ét lag, hvor overpappen fastgøres direkte til underlaget.
- eternit● Eternit er et handelsnavn for fibercement, ikke et materiale. Ordet bruges i daglig tale om både gamle asbestplader og nye asbestfrie plader.
- eurocode 5 Europæisk norm for dimensionering af trækonstruktioner. Afløste den danske norm DS 413 den 1. januar 2009.
F
- fæhår Rensede hår fra kreaturhaler eller kohuder, som blandes i mørtlen og øger dens trækstyrke.
- fælleskloakeret område Område hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning. Giver overløb ved kraftig regn.
- færdigkvist Præfabrikeret kvist leveret som færdigt element til montage på tagfladen.
- færdigmelding Meddelelse til kommunen efter BR18 § 40 om, at byggeriet er færdigt, vedlagt erklæring om overensstemmelse med tilladelsen.
- fagentreprise Entrepriseform hvor bygherren eller dennes rådgiver selv styrer og koordinerer de enkelte fag.
- faktura Håndværkerens skriftlige opgørelse over arbejdet. Efter momsreglerne skal en fuld faktura mindst indeholde fakturadato, et fortløbende nummer, sælgerens momsregistreringsnummer, navn og adresse på både sælger og køber, mængden og arten af det leverede, leveringsdato, momsgrundlag, momssats og momsbeløb.
- fald fra højden på byggepladser Arbejdstilsynets vejledning om nedstyrtningsfare på byggepladser generelt.
- fald fra højden ved arbejde på tage Arbejdstilsynets vejledning om sikring mod nedstyrtning ved tagarbejde.
- fald på afløbsledning Ledningens hældning. Mindst 20 promille før sandfang og 10 promille efter, så ledningen renser sig selv.
- fald på tagrende Rendens hældning mod nedløbet, typisk omkring 2 mm pr. løbende meter.
- faldblok Blok med line, der blokerer og standser faldet.
- faldopbygning Etablering af fald enten i selve konstruktionen eller med kileskåret isolering.
- faldsele Selen der fordeler kraften på kroppen ved et fald. Del af det personlige faldsikringsudstyr.
- faldsikring Arbejdstilsynets vejledning om brug af personligt faldsikringsudstyr.
- faldsikringssele Sele til personlig faldsikring, som kobles til et forankringspunkt på taget.
- faldsikringsudstyr Faldsele, line og forankring, der bruges når kollektiv sikring ikke er mulig, og arbejdet er kortvarigt.
- faldstamme Det lodrette rør, der fører vandet fra tagbrønden ned gennem bygningen.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsåbnertang Tang der åbner stående og dobbelte false hurtigt igen.
- falsejern Håndværktøj til at bukke og lukke stående og liggende false. Findes i flere størrelser.
- falsemaskine Maskine der lukker den stående fals langs banen. Overfalsen lukkes manuelt for hver 50 cm undervejs.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- falstagsten Formpresset tagsten med false, altså profiler og fordybninger, som får stenene til at slutte tæt sammen.
- falstang Tang med brede kæber, der bukker og lukker false i plade.
- farligt affald Byggeaffald med indhold af blandt andet asbest eller PCB, der skal udskilles og håndteres særskilt.
- faskine Hulrum i jorden af singels eller plastkassetter, der opmagasinerer tagvandet og lader det sive ned.
- fast pris● En pris der ligger fast, uanset hvor lang tid arbejdet tager. Den binder kun for det arbejde, tilbuddet faktisk beskriver.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- fastgørelsesplan Plan for den enkelte tagsag med antal og placering af fastgørelser, beregnet ud fra det regningsmæssige vindsug.
- fasthafte● En fasthafte låser metalbanen fast til underlaget, så varmeudvidelsen går den vej, den skal. Alle øvrige hafter på en lang bane er glidehafter.
- FBB Det offentlige register, hvor man slår op, om en bygning er fredet eller bevaringsværdig.
- fejeadgang Sikker adgang til skorstenen på taget, så den kan renses og efterses.
- fejlstrømsafbryder Beskyttelse på vekselretterens vekselstrømsside, som afbryder ved fejlstrøm. Typen afhænger af inverteren.
- femte facade Betegnelse for taget betragtet som bygningens femte facade.
- fibercement● Fibercement er cement armeret med fibre og presset til plader. På tage bruges det til bølgeplader og til skiferformede plader, i daglig tale eternit.
- fibercementskifer● Fibercementskifer er en fabriksfremstillet plade af cement og fibre, der lægges som skifer med søm og stormklamme. Kaldes også kunstskifer.
- fikspunkt● Det sted, hvor en metalbane eller en tagrende er låst fast, og som varmeudvidelsen regnes ud fra til hver side.
- filler Finkornet mineralsk stof tilsat bitumen for at forbedre egenskaberne.
- filterlag Dug mellem vækstlag og drænlag, som forhindrer jord i at trænge ned i drænlagets hulrum.
- finsk lægte Lægte med afrundede kanter, oprindelig granrafter rettet af på to sider, så tråden ikke bukkes skarpt.
- fisk Ventil i undertaget nær kip. Må kun bruges ved hældninger over 10 grader, ellers løber vand ind gennem den.
- fjorgamle rør Rørstumper fra året før, som skal renses fra, før rørene bruges til tækning.
- fladt tag Tag med så lille hældning, at det i praksis opfattes som fladt. Tagpap kan lægges ved meget lave hældninger.
- fladtagskvist Kvist med fladt tag i stedet for sadeltag eller buet tag.
- fladtagsvindue Ovenlysvindue til taghældninger fra 0 til 15 grader, fås med plant eller buet glas.
- flammespærre Ubrændbart lag, for eksempel bitumencoated glasfilt eller celleglas, mellem brændbar isolering og svejsearbejdet.
- flangeinddækning Inddækning hvor et profil med flange svejses ind mellem tagpaplagene. Flangebredden skal være mindst 100 mm.
- flerdobbelt dækning Dækning med mere end to lag skifer, brugt hvor tagform eller hældning kræver ekstra tæthed.
- flexafregning Afregning time for time i stedet for over et år. Alle gamle anlæg blev flyttet hertil senest i 2020.
- flexhætte Isoleret hætte til gennemføring i fladt tag, typisk 20 gange 20 centimeter.
- fliser på fødder Belægning på justerbare fødder over membranen. Let at demontere ved eftersyn og reparation.
- FLL-test Tysk prøvningsstandard, som en tagmembran skal bestå for at kunne kaldes rodfast under et grønt tag.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- flyvehuller Små, runde huller i træet, hvor de voksne biller er kommet ud.
- flyvestød Samling mellem to brædder eller plader uden understøtning. Kun tilladt i hvert tredje bræt og med reduceret spændvidde.
- fodbane Bane tagpap lagt parallelt med tagfoden som afslutning nedadtil. Den synlige del er normalt 300 til 400 mm.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodliste Listen langs stilladsdækket, der hindrer nedfald. Højst 3 cm lodret afstand til dækket, når det er belastet.
- fodplade Skråstillet plade yderst i tagfladen, der løfter undertaget, så det afvander til tagrenden.
- fodrem Vandret rem forneden i en konstruktion, som bærer den overliggende opbygning.
- følgeskade Sekundær skade, der opstår som følge af den dækkede hændelse, for eksempel vand på indboet.
- folieflange Manchet der tætner undertaget omkring en gennemføring.
- foring Indsat rør i en eksisterende skorsten, som indsnævrer lysningen og forbedrer trækket.
- formpresning Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme, så leret fylder formen ensartet ud.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forsænket montering Ovenlysvinduet monteres lavere i tagfladen end standardhøjden, så det syner mindre.
- forsænket sømhoved Sømhovedet ligger i plan med skiferens overside, så den overliggende sten ligger stabilt.
- forsatsrude Ekstra rude sat op indvendigt i lysningen bag et ældre tagvindue for at forbedre isoleringen.
- forsegling Tætning af fuger, overlæg eller sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele.
- forsinkelse Arbejdet er ikke udført til den tid, der er aftalt. Giver forholdet ikke ret til tidsfristforlængelse, er forsinkelsen ansvarspådragende, og så kan husejeren kræve dagbod, hvis dagbod er aftalt, og ellers erstatning efter dansk rets almindelige regler.
- forskalling Let bræddelag opsat som underlag for pudsede lofter og vægge, eller form af brædder som beton støbes i.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- forskudte samlinger Isolering udlagt i flere lag med samlingerne forskudt, så der ikke opstår gennemgående spalter og kuldebroer.
- forvitring Overfladen nedbrydes langsomt af vejret. Tagpladen kan se medtaget ud, uden at taget er utæt.
- forvulst● Forvulsten er den fortykkede, ombukkede kant på tagrendens yderside, som rendejernets fjeder griber om, og som vandet løber over ved skybrud.
- fotovoltaik Omdannelse af lys til elektrisk energi.
- fransk altan Altankvist udført alene som en dør med værn, uden gulvareal uden for facaden.
- fredet bygning Bygning fredet efter bygningsfredningsloven. Både udvendige og indvendige ændringer kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- fritstående skorsten Skorsten ført op uden for bygningen. Skal overholde samme højde- og afstandskrav som en indbygget.
- frontinddækning Inddækningen foran på en kvist, under kvistvinduets underkarm.
- frontispice Gavl eller gavlagtig prydelse af klassisk antik art over en bygnings midterparti.
- frontkvist Gavlkvist placeret centralt på bygningen.
- fronton Buet eller trekantet felt over kvistvinduet.
- frostfasthed Tagstenens holdbarhed over for frost, bestemt efter prøvningsstandarden DS/EN 539-2.
- frostsprængning Materialet revner, fordi vand i porerne fryser og udvider sig bag overfladen.
- frugtlegeme Svampens synlige formeringsdel. Flad, brun og skorpeagtig hos ægte hussvamp.
- fugeasfalt Asfaltkomposition, der er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger.
- fugebånd Ikke-ekspanderende bånd i overlæggene mellem rygningssten, som holder vand og fygesne ude.
- fugebredde Afstanden mellem brædder eller plader ved oplægning. Skal svare til materialets fugtindhold, så det ikke kvælder og bygger spænding op.
- fugeskinne Skinne der klemmer inddækningen fast mod væggen, og som afsluttes foroven med elastisk fuge.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle Bøjle der holder det ventilerede fuglegitter fast ved tagfoden. Den er tilpasset den enkelte tagstenstype og bruges i stedet for skruer, så undertaget ikke perforeres, og gitteret sidder i den rigtige højde.
- fugleklods Klods der lukker hulrummet under den nederste række tagsten.
- fugleliste Gitter ved tagfod eller kip der holder fugle ude, uden at lukke for luften.
- fugtadaptiv dampspærre Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre.
- fugtbelastningsklasse Inddeling af bygningens indeklima i fem klasser efter fugtbelastning. Afgør valget af tagkonstruktion.
- fugtbufferende materiale Materiale der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingninger i tagrummets fugtforhold. Træ virker sådan.
- fugtindhold i tømmer Konstruktionstræ leveres skibningstørt med 18 procent fugt plus minus 2 procentpoint.
- fugtophobning Fugt der samler sig i konstruktionen, fordi der kommer mere ind, end der kan slippe ud. Nævnes direkte i bygningsreglementet.
- fugtrisikoklasse Inddeling af byggeriets konstruktioner efter hvor stor risikoen for fugtskade er. Styrer kravene til dokumentation og kontrol.
- fugtskade Skade som følge af vand, der er trængt ind i bygningsdelen.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering Beregning af fugtforholdene i en konstruktion. Kræves blandt andet ved husdybder over 16 meter og ved usædvanlige opbygninger.
- fugttransport Samlet betegnelse for fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, konvektion og kapillarsugning.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
- fygesne Snefog, der presses ind gennem utætheder eller ventilationsåbninger og smelter på loftet.
- fygesnenet Net i ventilationsspalten ved tagfoden, som holder fygesne og insekter ude af tagrummet.
G
- galvanisk tæring Tæring der opstår, når to forskellige metaller står sammen i taget, fx zinkplader sømmet med kobbersøm.
- gangbane Ekstra lag overpap eller gangplader, der beskytter tagdækningen der hvor der færdes folk.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- gasbrænder Brænder der bruges til at svejse tagpap fast på underlaget.
- gassømpistol Sømpistol med gaspatron i stedet for kompressor. Bruges hvor der ikke er trykluft.
- gavl Bygningens endevæg, som tagfladerne afsluttes imod.
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- gavlkvist Kvist hvis front ligger i plan med facadens murværk, så den indgår i facadens arkitektur.
- gavltag Tag med små gavle i hver ende, så tagrummet kan udnyttes og få dagslys.
- gavltrekant Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader op mod kippen.
- gavludhæng Tagets udhæng ved gavlen, båret af udhængsspær og afsluttet med vindskede.
- genbrugsskifer● Genbrugsskifer er aftaget naturskifer, der sorteres efter tilstand, farve og tykkelse og lægges op igen. Brugt fibercementskifer kan ikke bruges sådan.
- genbrugstagsten Gamle tagsten renset for mørtel og sorteret efter form og størrelse til genoplægning.
- gennembrydning Ovenlys, skorsten eller antenne bryder tagfladen og skaber risikopunkt for vand.
- gennemfarvet Sten med samme farve for og bag, ikke kun i overfladen. Gælder blådæmpet tegl og betontagsten.
- gennemføring Gennembrydning af undertaget for rør, hætter eller ovenlys. Skal inddækkes med flange eller krave og mindst 100 mm opkant.
- gennemføringssten Sten med hul til gennemføring af aftræk, faldstamme eller kabel.
- gennemstikning Syning hvor en hjælper under taget stikker tækkenålen tilbage til tækkemanden. Var tidligere det almindelige.
- gennemstyrtningsfare Faren for at falde igennem et tag eller en tagflade, for eksempel ovenlys eller nedbrudte plader.
- gennemtæring Tæringen har ædt sig helt igennem metallet, så der er hul.
- gennemtrædningssikkerhed Krav om at man ikke kan falde gennem taget. Løses med net, underlag eller godkendte plader.
- gentækning Ny tækning oven på eller i stedet for et eksisterende stråtag, ofte hvor brandsikringen skal kunne demonteres.
- gentagelsesperiode Antal år mellem at anlægget statistisk løber over. For LAR anbefales mindst 5 til 10 år.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- gesims Fremspringende profileret bygningsdel, der virker som udsmykning eller overgang mellem to bygningsdele, for eksempel mur og tag.
- gitterspær Præfabrikeret trekantet spær med indvendige diagonaler. Selvbærende, hviler kun på ydermuren, og anvendes når tagrummet ikke udnyttes.
- glansværdi Beregnet tal for hvor godt tagstenens overflade reflekterer direkte lys.
- glasfilt Armering af et tyndt lag sammenlimede glasfibre. Bruges ofte af brandtekniske grunde.
- glasflunke Kvistside udført i glas. Frarådes på bevaringsværdige huse.
- glastagsten Tagsten af glas i samme format som tegltaget, der giver lys i et uudnyttet tagrum.
- glasur Kvarts og farvepigment brændt på stenen. Danner en diffusionstæt, blank overflade med højglans.
- glasvæv Armeringsmateriale af sammenvævet glasfibergarn, brugt i tagpap og membranbaner.
- glatdækning Tagdækning hvor pappen lægges plant på underlaget uden lister. Den ældste og enkleste dækningsmetode.
- glidehafte Todelt hafte der lader banen bevæge sig i længderetningen ved temperaturændringer.
- glidelag Lag, ofte PE-folie og fiberdug, der adskiller belægningen fra membranen, så bevægelser ikke overføres.
- glidning Forskydning af hele tagdækningen i nedadgående retning.
- gnaversikret kabel El-kabel med jernbevikling, som rotter og mus ikke kan ødelægge. Anbefales i huse med stråtag.
- gnistfang Net på skorstenspiben. Anbefales ikke længere, da det sænker røghastigheden og dermed øger risikoen for gnister.
- gødskning af grønt tag Tilførsel af langsomt virkende organisk gødning, så næringsstofferne ikke vaskes ud, før planterne kan nå at optage dem.
- græstag og brandkrav Tage med græs følger samme regler som stråtage, fordi tørt græs kan brænde. Mindst 10 meter til naboskel.
- græstørvstag Historisk grønt tag af tykke græstørv lagt på et underlag af birkebark. Var den mest brugte tagtype i 1600-tallet.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbane Tagpap, der lægges over graten på et tag.
- gratbinder Binder med skrue eller tråd, der fastholder de tilskårne sten langs graten.
- gratplanke Planken langs graten, som gratstenene og gratbåndet fastgøres til.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratspær Spær i valmens udadgående hjørne. Graterne er omdrejningspunktet, hvor tagfladerne drejer rundt, og har ofte højere tværsnit.
- gratstarter Formstykke, der afslutter graten nederst, hvor den møder tagfoden.
- gratsten Tagsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader.
- gratzink Kasseformet zinkafdækning bukket i tagfladernes vinkel og lagt over brædder på grat eller rygning.
- grenrør● Et grenrør samler to nedløbsrør i ét fælles rør, typisk fordi der kun er én brønd. Vinkel og dimension er ikke ens hos producenterne.
- grønt tag Tagkonstruktion med vegetation, der opsuger og fordamper en del af regnvandet. Kræver overløb til rende.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
- gummipakning i rendesamling Samling med gummitætning i stedet for lim. Må ikke limes, da pakningen skal kunne bevæge sig.
H
- håndbearbejdet tagsten Maskinsten med efterbehandlet overflade og blødere kanter, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten Tagsten formet i hånden oven på en træform, med varieret overflade og hurtig patinering.
- håndværkerfradrag Fradrag for arbejdsløn ved grøn istandsættelse. I 2026 op til 9.000 kr. pr. person.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hældningstag Tag med en hældning mellem 1:5 og cirka 1:1.
- hængselstift● Hængselstiften er stiften i muren, som nedløbsrøret holdes fast af. Båndet om røret er hængslet, og deraf kommer navnet.
- hætteventilation Ventilation af koldt tag gennem hætter i tagfladen. Frarådes, fordi virkningen er usikker.
- hafte● En hafte er et vinkelbukket metalstykke, der sømmes til underlaget og gribes ind i falsen, så metaltaget holdes fast uden søm gennem pladen.
- hafteliste Sammenhængende liste med hafter og ekspansionsstykker til fastgørelse af inddækningsprofiler.
- halmmønning Mønning af halm eller lyng, ofte fastholdt af galvaniseret net. Skal skiftes hvert fjerde til sjette år.
- halmsime Snoet bånd af halm, det oprindelige bindemateriale før jerntråden. Bruges også som rygningsmateriale.
- halvbuekvist Kvist hvor fronten eller taget er formet som en halv bue eller halvcirkel.
- halvrund tagrende● Tagrende med halvcirkelformet tværsnit, den klassiske danske rendeprofil, som fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber.
- halvsten Tagsten i halv dækbredde, som gør at rækken går op uden at skære sten.
- halvtag Tag med en enkelt tagflade, ofte bygget op ad en anden bygning.
- halvvalm Gavlens udformning, hvor tagfladen føres helt eller delvist ned over gavlen. Følger egnstraditionen.
- hanebånd Vandret tømmer, der forbinder spærene i et spærfag. Anbringes i øverste halvdel for at øge styrke og stivhed.
- hanebåndsloft Loftsrum hvis gulv hviler på tagets hanebånd.
- hanebåndsspær Spær med hanebånd i øverste halvdel. Velegnet når tagetagen udnyttes til beboelse, men kræver oftest mellemunderstøtning.
- hanebåndstag Tagkonstruktion med hanebånd, hvor loftrummet over hanebåndene ventileres fra tagfod til kip i begge sider.
- hejsekvist Kvist på pakhus med hejseværk, oprindeligt uden vindue, brugt til at hejse varer op på loftet.
- helhedsvurdering Kommunens samlede skøn over et byggeris omfang og indvirkning, når byggeretten ikke er overholdt.
- heltag Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side.
- heltagskvist Kvist med sadeltag, altså et selvstændigt lille tag med to flader og en rygning.
- helvalm Valm der går lige så langt ned som de øvrige tagflader og afsluttes ved tagfoden.
- henmuring Oplægning af sten direkte i frisk mørtel, for eksempel over gavlmuren og på brandkammen.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- højtryksrensning af tag Rensning med højt vandtryk. Frarådes, fordi den kan ødelægge tagmaterialet.
- højvakuumbitumen Destilleret bitumen, der er efterdestilleret ved høj temperatur og lavt tryk, så tungtflygtige olier er fjernet.
- hønsenet Trådnet der holder rygningsmaterialet på plads på stråtaget.
- høvlet spån Tynd spån på 3 til 4 mm, høvlet af afkortede fyrre eller granblokke. Lægges med sideværts overlæg og ét søm.
- holstensk mønning Mønningstype påvirket sydfra, kendt fra Lolland-Falster og Sønderjylland.
- homogen membran Membran uden tekstilarmering, brugt hvor der er behov for større formbarhed i detaljer.
- hovedentreprise Entrepriseform hvor én entreprenør styrer byggeriet fra ende til anden og har de øvrige fag som underentreprenører.
- hovedspær Det gennemgående, bærende spær i konstruktionen, som stikspær og grater fastgøres til.
- hulbånd Perforeret stålbånd, som forankrer tag og vægge. Skal føres mindst 250 mm ned i fundamentets beton.
- hulstanser til skifer Tang der stanser sømhuller i skiferplader, typisk i 32 og 35 mm.
- husbuk Stor træborende bille, der kan ødelægge bærende tagtømmer.
- hybridinverter Strenginverter der kan kobles til batteri, så overskudsproduktion kan gemmes.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
- hydraulisk ledningsevne Jordens evne til at lede vand væk, målt i m/s. Bestemmer hvor stor en faskine skal være.
I
- ibrugtagningstilladelse Kommunens tilladelse efter BR18 § 43 til at tage byggeriet i brug, når færdigmeldingen er behandlet.
- imprægnering Behandling af armeringen med varm, tyndtflydende bitumen, så fibrene omhylles og hulrummene fyldes.
- in-roof-system Montagesystem hvor modulerne sænkes ned i tagfladen og overlapper hinanden som tagsten.
- inddækkede afstandslister Ved hældninger under 25 grader dækkes afstandslisterne med tagpapstrimler, så sømhullerne ikke bliver en utæthed.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsbånd Formbart bånd, der inddækker mod skorsten og mur og følger tagstenens profil.
- inddækningsflange Krave omkring hættens fod, hvor tagpappen svejses fast, så gennemføringen bliver vand- og damptæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningspakke Færdigt sæt af profiler og kraver, der gør ovenlysvinduet tæt hele vejen rundt mod tagfladen.
- inddækningszink Zinkplade foldet op over en kantlægte ved et tagvindue, så undertaget kan klæbes til den.
- indmuret flunke Flunke i halvstens murværk, hvor tagbeklædningen mures ind, så bly og zink undgås.
- indsatstaktisk DC-afbryder Afbryder der lader redningsberedskabet gøre jævnstrømssiden spændingsløs ved brand.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- insektnet Net foran ventilationsåbninger mod insekter. Halverer gennemstrømningen, så åbningsarealet normalt skal fordobles.
- installationslag Isoleret lag inden for dampspærren, hvor el og rør kan føres, så dampspærren ikke perforeres.
- intensivt grønt tag Grønt tag med dybt vækstmedie og planter, der kræver pasning. Bør opbygges som duo-tag eller omvendt tag.
- interimsafdækning Midlertidig vejrbeskyttelse i byggeperioden. Nogle undertage kan bruges som interimsafdækning, men risikoen for vandindtrængning skal vurderes konkret.
- ir Grønt iltlag på kobber der beskytter overfladen mod tæring. Sur nedbør kan føre irren bort.
- isdæmning Isen spærrer for afløbet, så smeltevandet løber over rendens for eller bagkant.
- isdannelse i tagrender Smeltevand fryser til is i tagrender og nedløbsrør i frostperioder.
- isoindsats Isolerende indsats i aftrækshætten, som modvirker kondens i kanalen.
- isokernskorsten Skorsten af moduler med et indre røgrør omgivet af en skal af lavasten og en ydre skalmur.
- isoleringskrave Krave af fleksibelt skum omkring vinduets karm, som mindsker varmetab og kuldebroer.
- istapper Is, der hænger fra tagkant og rende. Risiko for personskade ved nedfald.
J
K
- k0 Kosmetiske skader, som kun påvirker boligens udseende.
- k1 Mindre alvorlige skader, som ikke påvirker bygningens funktion.
- k2 Alvorlige skader, som kan føre til funktionssvigt i en bygningsdel.
- k3 Kritiske skader, som kan skade andre bygningsdele og bør udbedres med det samme.
- kabelgennemføring Sted hvor solcellekablerne føres ind gennem taget, typisk via taghætte, tudsten eller skorsten.
- kæppe Meterlange kæppe på 1 til 2 cm, der binder tækkematerialet fast til lægten ved bundne tage.
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkspringere Små kalkholdige urenheder i skiferpladen. I større mængder forkorter de pladens levetid.
- kalkudslag Hvidt slør på nye betontagsten, som vaskes bort med tiden.
- kamsøm Søm med kamme valset på skaftet, så det holder langt bedre mod udtrækning end et glat søm. På taget sømmes lægter, brædder og undertagsplader med korrosionsbeskyttede kamsøm.
- kantfastgørelse Ekstra fastgørelse langs tagets kanter. Er en forudsætning for de formfaktorer der regnes med.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kapillarsugning Transport af flydende vand gennem et materiales porer. Medvirker blandt andet ved udtørring af beton og murværk.
- kappe Strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Kan lægges overliggende eller underliggende.
- karmforhøjer Profil der hæver ovenlysvinduets karm, fx ved efterisolering af tagfladen.
- kasserende● Kasserenden er en nedsænket rende, ofte langs facaden eller murkronen på et fladt tag, der samler vandet og leder det hen til tagbrøndene.
- kasseskærm Skærm på stilladset ved tagfoden med tæt afdækning på dæk og rækværk.
- kastelskvist Kvist der spænder over hele tagfladens længde.
- kedelanlægstekniker Første trin på 1,5 år i skorstensfejeruddannelsen, med rensnings-, fyrings- og skorstensteknik.
- kehlspær Spæret i bunden af skotrenden, som kantlægterne fæstnes til.
- keltætning Tætningsbånd langs skotrenden, der holder fugle og blade ude under tagstenene.
- kerneved Træets indre del med svampehindrende harpiksstoffer. Spån bør have størst mulig kerneandel.
- kerre Bundtet rør som leveres i faste bundter på omkring 60 cm i diameter målt i rodenden.
- kileisolering Kileskåret isolering, der giver tagfladen fald mod afløbene.
- kileskåret isolering Isolering med varierende tykkelse, der skaber fald på et fladt tag, så vandet ledes til afløb.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
- kipplanke Planke på 1 x 6 eller 1 x 7 tommer, der dækker tagryggen på et spåntag. Kan inddækkes med zink.
- kipventilation Afkast af fugtig luft øverst i taget. Typisk en spalte på 10 mm eller studse med 100 kvadratcentimeter samlet åbning.
- klæbeasfalt Ren bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur. Opvarmes til cirka 200 grader.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klammepistol Pistol der skyder hæfteklammer, blandt andet til undertagsdug.
- klangprøve Kvalitetskontrol hvor stenen holdes op og slås an. Klar klang er god, skrukke sten kasseres.
- klapbræt Bræt som tækkemanden banker tagfladen ensartet og stramt op med.
- klasse H Højeste DUKO-anvendelsesklasse. Bruges til komplekse, svært tilgængelige eller stærkt klimapåvirkede tage. Opdelt i H Ekstra og H Normal.
- klasse H Ekstra Faste undertage med ekstra robusthed og UV-bestandighed, tiltænkt lave hældninger. Der er i dag ingen materialer klassificeret i klassen.
- klasse H Normal Øvrige undertage der opfylder klassifikationskravene i klasse H. Bruges som erstatning for H Ekstra, der står tom.
- klasse L Laveste DUKO-klasse. Der er ikke klassificeret materialer i klassen, men materialer fra H, MH og ML kan bruges her.
- klasse MH Næsthøjeste DUKO-klasse. Dækker de fleste banevarer af bedre kvalitet, både ventilerede og uventilerede og på løst eller fast underlag.
- klasse ML DUKO-klasse til enkle tage med moderate krav. Typisk lettere banevarer.
- Klasse T tagdækning Den gamle danske betegnelse, der i BR18 står i skarp parentes efter BROOF(t2).
- klemning Mekanisk fastholdelse af dampspærrens samlinger mellem en liste og et fast underlag, så samlingen holder tæt over tid.
- klemskinne Skinne, der klemmer inddækning eller rende fast mod underlaget.
- klimafaktor Faktor på cirka 1,1, der lægges på dimensioneringen, fordi regnen forventes kraftigere i fremtiden.
- klimaskærm De bygningsdele der adskiller det opvarmede indeklima fra det fri, altså tag, ydervægge, vinduer og terrændæk.
- kløvning Bearbejdning hvor skiferblokken deles på midten igen og igen, til pladen har ønsket tykkelse.
- kludepap Ældre råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, brugt som armering i de tidligste tagpaptyper.
- knærør Zinkbøjning i 45, 70 eller 85 grader mellem tagrende og nedløbsrør.
- kobber● Kobber er et halvædelt tagmetal, der falses, loddes og med tiden bliver irgrønt. Det tåler flere ombukninger end zink, men må ikke afvandes til zink.
- kobberinddækning Inddækning af kobberplade. Dyrest, men mest vejrbestandigt, og udvaskede kobbersalte kan misfarve bygningsdele nedenunder.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kobbertagrende Tagrende af kobber. Samles med lim eller lodning og patinerer med tiden.
- kobbertråd Alternativ til rustfri jerntråd som bindetråd i stråtage.
- københavnerkvist Kvisttype med sadeltag og zinkbeklædte flunker, udbredt i den københavnske etagebebyggelse.
- københavnersnefang Lav snefangstype på cirka 11 cm, som monteres under skiferen eller direkte på tagfladen.
- københavnertag Variant af mansardtaget, hvor nederste tagflade er cirka 45 grader og den øverste næsten flad.
- kokosgarn Naturligt bindemateriale. Bruges kokos, skal der desuden sys med jerntråd over redningsåbningerne.
- koldflydende asfalt Asfalt gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.
- koldklæbning Klæbning med klæbemasse ved almindelig temperatur, uden gasbrænder og åben ild.
- koldt tag● Tagkonstruktion hvor isoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion, så tagunderlaget følger udetemperaturen. Modstykket er varmt tag.
- kollektive sikkerhedsforanstaltninger Sikring der beskytter alle på stedet, for eksempel rækværk, stillads eller sikkerhedsnet. Går forud for personligt udstyr.
- kombiarmering Polyesterfiltarmering suppleret med en tynd glasfilt eller glasfilamenter af brandtekniske hensyn.
- kombination af ovenlysvinduer Flere ovenlysvinduer bygget sammen i tagfladen, fx ét fast og to oplukkelige.
- komfortventilation Ovenlys der åbnes for at lufte ud og køle rummet, uden brandfunktion.
- kondens Vanddamp der bliver til flydende vand, når den rammer en overflade koldere end luftens dugpunkt.
- kondens på tagplader Kondensvand på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ.
- kondensdryp Kondensvand der drypper ned fra undersiden af undertag eller metaltag. Ligner en utæthed, men skyldes fugt indefra.
- konsekvensklasse Klassificering efter konsekvenserne af et svigt. Almindelige enfamiliehuse og spær placeres normalt i CC2.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- konsoljernsbukker Værktøj der bukker konsoljern, så de følger tagrendens runding.
- konstruktionsbredde Målet tværs over bygningen fra yderside til yderside af selve konstruktionen, uanset om den yderste flade er sternbræt eller murværk. Randers Tegls oplægningsvejledning kræver, at tagstenene i tagfladens højre og venstre side har mindst 30 mm fremspring i forhold til konstruktionsbredden.
- konstruktionsklasse Klassificering der bestemmer omfanget af den statiske dokumentation. Spærleverancer dokumenteres typisk til KK1.
- konstruktionstræ C24 Styrkesorteret nåletræ til bærende brug. Krav til årringsbredde og knaststørrelse er henholdsvis 6 og 23 mm.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- konvektion Fugttransport med luft gennem utætheder. Flytter langt mere fugt end diffusion og er den hyppigste årsag til kondens i tagrum.
- kopbånd Skråtstillet tømmer, der forbinder drager og stolpe og dermed sikrer stivhed i konstruktionens tværretning.
- kopskifte Murskifte hvor stenens korte side stikker en kvart sten frem. Bruges som underlag for indmuret inddækning.
- korrosion Nedbrydning af metallet under påvirkning af fugt, luftforurening og kemikalier.
- kortlægning Systematisk registrering af de fundne problematiske stoffer i bygningen.
- kortvarigt arbejde Arbejde der kan udføres på cirka 4 personetimer. Kun her må personligt faldsikringsudstyr erstatte kollektiv sikring.
- kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter Undtagelse hvor enkelte asbestplader må tages ned uden autorisation. Hele tage er ikke omfattet.
- kragetæer Krydsende træstivere på rygningen, der holder halmrygningen fast.
- kragetræ Spejlkløvet egetræ på 100 til 125 cm, sat parvis over rygningen med 30 til 50 cm afstand og samlet med trædyvel.
- kragetræer Trækors af eg, der holder mønningen på plads. Holder typisk 15 til 25 år.
- kragtræer Sammenbundne egetræsstykker, der holder stråtagets mønning fast.
- krakelering Overfladiske revnedannelser, der danner et netlignende mønster.
- krampe Enkel bøjle brugt som supplement, hvor bindere ikke kan monteres, typisk over henmurede sten.
- krave Manchet af tagpap eller metal, der svejses fast omkring en gennemføring og gør den tæt.
- kridtsnor Snor med kridt, der slås mod underlaget og efterlader en ret streg til opmærkning.
- kritisk fugtindhold i træ Træ til undertag må højst have 20 procent fugt ved oplægning. Inddækkede afstandslister højst 12 procent.
- kritisk fugtniveau Det fugtniveau hvor skimmelvækst kan begynde. Sættes normalt til 75 procent relativ luftfugtighed, når producenten ikke oplyser andet.
- kritisk temperatur Den temperatur i konstruktionen hvor der er risiko for kondens. Bruges ved fugtteknisk vurdering af taget.
- krogblad Buet knivblad der trækker gennem tagpappen i stedet for at skubbe.
- kronedækning Den anden oplægningsmåde for bæverhaler ved siden af dobbeltdækning.
- krumnål Buet tækkenål, hvor tækkemanden selv fører tråden ud til sig. Er i dag den mest brugte.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kulbrændt tagsten Tagsten brændt med kul, hvilket giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn.
- kuldebro Sted hvor varmen slipper lettere ud end i resten af konstruktionen. Må ikke give kondens eller skimmelvækst.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
- kuppeltag Halvkugleformet tag, ofte set på de skråt afskårne hjørner på etageejendomme fra 1870 til 1900.
- kuvertfald Faldopbygning hvor tagfladen deles i skrå flader mod afløbene, sådan som flapperne på en kuvert. Den anbefalede løsning.
- kvældning Træets udvidelse når det optager fugt. For små fuger får brædder eller plader til at bule og rejse sig i samlingerne.
- kvalitetsstyring Fagområde i tagdækkeruddannelsen om at dokumentere og sikre, at arbejdet lever op til kravene.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- kvartvalm Valm der kun går en fjerdedel ned ad gavlen.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- kvistflunke Kvistens lodrette side. Spånbeklædningen skal gå ned over indskuddets lodrette del, men ikke helt ned til spånene.
- kvistfront Kvistens forside med vindue, luge eller lem.
- kvistgesims Profileret afslutning mellem kvistens flunke eller front og kvistens tag. Kan være muret eller trukket i puds.
- kvistluge Luge eller lem i kvistfronten i stedet for et vindue, kendt fra pakhuse og landbrugsbygninger.
- kviststolpe Lodret stolpe i kvistens hjørne. Isolering i flunken må normalt ikke overstige stolpens bredde.
- kvistvindue Vinduet i kvistens front. Bør normalt ikke være bredere end facadens vinduer og kun 2 tredjedele så højt.
- kWp Anlæggets nominelle spidseffekt, som produktionen typisk regnes ud fra.
L
- løbende meter● Måleenhed for det, der kun tælles i længde. På et tagtilbud står lbm ud for tagrender, rygning og inddækninger, mens tagfladen står i m².
- låsebrik Lille brik, der limes mellem to ekspansionstude og fastholder renden ét sted, så bevægelsen fordeles.
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægte som tagstige Nye C18-mærkede lægter 38 x 73 mm med højst 46 cm afstand må bruges som tagstige.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægteafstand for spån 220 mm ved tolags dækning og 160 mm ved trelags dækning på en ventileret lægtekonstruktion.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance Den tilladte afvigelse på plus minus 3 mm målt over spærene. Tolerancer må ikke ophobes.
- længde under nakke Målet fra nakkens underkant til stenens nederste kant. Grundlag for beregning af lægteafstanden.
- lærkespån Spån af lærk. Har god holdbarhed og har mange steder afløst eg, men kan flække.
- lagermusekvist Lille kvisttype nævnt blandt de traditionelle kvistformer.
- lambda-værdi Materialets varmeledningsevne i watt pr. meter kelvin. Almindelig loftisolering ligger på 0,037 til 0,038.
- langfals● Langfalsen er den færdige stående fals, der løber i banernes længderetning på et metaltag, altså fra tagfod mod rygning. Modsætningen er tværfalsen.
- langhalm Nyhøstet rug eller hvedehalm, langtærsket, ca. 125 cm lang, uden korn, mug og smulder. Holder cirka halvt så længe som rør.
- langsgående afstivning Langsgående tømmer eller bånd, der fastholder spærenes trykpåvirkede dele mod udbøjning i den svage retning.
- LAR Metoder til at håndtere regnvand på egen grund. Grønne tage kombineres ofte med regnbede, faskiner og nedsivningsgrøfter.
- lav på tagsten Skorpeagtig vækst på tagoverfladen uden dokumenteret skadevirkning på selve tagmaterialet.
- lavhældningstag Tag med en hældning mellem 1:40 og 1:5, normalt dækket med tagpap.
- lem til understrygning Lem i den traditionelt indrettede tagetage, som giver adgang til at vedligeholde understrygningen.
- lerskifer Skifertype dannet af aflejret kvarts, glimmer og ler, som under tryk har fået lagdelt struktur og kan kløves.
- letundertag Tyndt, bøjeligt undertag, der fylder lidt og giver plads i tagetagen.
- letvægtsjord Specialsammensat substrat, ofte med letklinker, som holder tagets samlede vægt nede.
- levering At materialerne kommer frem til byggepladsen. Efter AB Forbruger § 16 skal entreprenøren levere materialerne uden ejendomsforbehold, og de tilhører forbrugeren, så snart de er leveret på pladsen, hvorimod aflevering er noget andet og betyder, at selve arbejdet er meldt færdigt.
- licitation Formel tilbudsindhentning, hvor tilbud åbnes samtidig. Pligtig for offentlige bygherrer over en beløbsgrænse.
- liggende fals● Slots- og Kulturstyrelsens ord for falsen, der ligger vandret på tværs af banerne på et metaltag. Faget kalder samme samling tværfals.
- lille dansk format Mindre dansk vingetegl-format, brugt hvor lægteafstanden på det gamle tag er lille.
- listedækning● Listedækning er et metaltag, hvor pladerne ligger mellem koniske trælister, og listerne dækkes af en skyder af samme metal.
- livline Forbindelsen mellem faldsele og ankerpunkt.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- løb Rillen i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned. Overlægget i løbene skal være størst muligt.
- løse tagsten Sten, der har flyttet sig eller sidder løst og skal fastgøres igen.
- løskant● Løskanten er den metalkant, der sidder i en fuge eller rille i muren og holder inddækningens overkant fast og tæt mod murværket.
- løsuld Isolering i løs form, der blæses ind med maskine eller lægges ud manuelt. Skal blæses med rigtig densitet, ellers sætter den sig.
- løvfang Gitter, net eller børste i eller over tagrenden, der lader vand passere men holder blade ude.
- loftbjælke Vandret bjælke, der bærer loftet under tagrummet og binder spærfoden sammen.
- loftisolering● Isoleringen der ligger vandret på loftbjælkerne i et uudnyttet tagrum og udgør tagrummets gulv. Skal lægges i mindst to lag med forskudte samlinger.
- lokalplan Kommunal plan der kan fastsætte krav til tagform, taghældning, tagmateriale og farve i et område.
- lokning● Lokning er at slå huller til søm i en skiferplade med spidshammer eller en lokkeramme, som alternativ til at bore hullerne.
- lufttæthed Klimaskærmens evne til at holde luft ude og inde. Utætheder giver både varmetab og fugtskader.
- lukket tagdækning Tagdækning uden åbninger i samlingerne, typisk falstagsten, bølgeplader og stålplader.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- lunkekrav Udfaldskrav til lunkers dybde og areal. På tagflader med fald mindst 1:40 er største vanddybde 10 mm.
- lunkeopretning● Lunkeopretning er udbedringen af lunker ved en tagrenovering, typisk ved at lægge kileskåret isolering ud, så tagpaptaget igen får fald mod afløbene.
- lunker Fordybninger på flade tage, hvor regnvand bliver stående i pytter.
- lynafleder Ekstra sikring mod lynnedslag. Skal kontrolmåles hvert eller hvert andet år.
- lysbånd Langt, ubrudt ovenlysparti med ramme og karm i træ eller aluminium, brugt til store lysindtag.
- lysbue Elektrisk udladning mellem to ledende dele. Har høj temperatur og kan antænde brand.
- lysningspanel● Den indvendige beklædning omkring et ovenlysvindue. Udføres normalt vandret foroven og lodret forneden, så varm luft kan stige op ad ruden.
- lysskakt Bygget skakt gennem tagrum eller etageadskillelse, som leder lyset fra tagvinduet ned i rummet.
- lystunnel Rør eller skakt der fører dagslys fra tagfladen ned gennem et uudnyttet loftrum til rummet nedenunder.
M
- m-formet tag Tagform sammensat af to eller flere symmetriske saddeltage, der tilsammen danner et M.
- manchet Formstykke der tætner dampspærren omkring rør, kabler og andre gennemføringer.
- mangel Arbejdet er ikke udført som aftalt, ikke fagmæssigt korrekt eller ikke efter husejerens anvisninger, eller materialerne er ikke som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren har både pligt og ret til at afhjælpe inden rimelig tid, og sker det ikke, kan husejeren lade en anden udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i prisen.
- mangelliste Listen over de mangler, der noteres ved afleveringen, og som entreprenøren skal udbedre.
- mansardetage Tagetagen bag mansardtagets stejle nederste tagflade, hvor tagrummet kan udnyttes bedst muligt.
- mansardkvist Kvist tilpasset mansardtagets nedre, stejle tagflade.
- mansardsten Formsten til knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- marehalm Strandgræs, som sammen med hvede, havre, lyng og tang tidligere blev brugt til tækning.
- markering 2 meter fra tagkant Tydelig og holdbar markering mindst 2 meter fra tagkanten er nok, hvis ingen skal arbejde eller færdes tættere på.
- maskinfremstillet tagsten Tagsten fremstillet ved strengpresning, med mere ensartet overflade end den håndstrøgne.
- Materialeklasse A2-s1,d0 Klassifikation af ubrændbart byggemateriale, som BR18 bruger i stedet for den gamle betegnelse ubrændbar.
- medaljonkvist Kvisttype med rund eller oval frontform.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- mellemrende Rende mellem to sammenbyggede ovenlysvinduer. Den justerbare udgave passer til karmafstande mellem 100 og 160 millimeter.
- membran Vandisolerende bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, eventuelt med metalfolieindlæg.
- membranisolering Isolering mod vandtryk.
- merisolering● Merisolering er et nyt lag isolering oven på et fladt tags eksisterende tagdækning. BR18 og Energistyrelsen kalder det efterisolering.
- metaltag● Metaltag dækker to forskellige ting. Blikkenslagerens falsede tag i zink, kobber, bly eller aluminium, og de skruede profilplader af stål.
- mikroinverter Lille vekselretter monteret på det enkelte panel, så panelerne arbejder uafhængigt af hinanden.
- miljøkortlægning Analysebaseret kortlægning med billeder og prøveresultater, der viser hvor de problematiske stoffer sidder, og hvordan affaldet håndteres.
- miljøprøve Prøve af et byggemateriale, der sendes til analyse for problematiske stoffer som asbest, PCB og tungmetaller. Ved byggearbejde, der frembringer mere end 1 ton affald, skal bygherren miljøscreene bygningen, og giver screeningen mistanke om problematiske stoffer, skal der miljøkortlægges, så affaldsanmeldelsen kan vedlægges en rapport med analyser af repræsentative prøver.
- mindstedimension på regnvandsledning Nedgravede regnvandsledninger skal have mindst 75 mm indvendig diameter.
- mineraluld Isoleringsmateriale af smeltede sten eller glas. Leveres som måtter, batts eller løsuld.
- minimumshældning for spåntag Spån bør ikke bruges under 45 graders taghældning, da regnvandet ellers løber for langsomt af.
- misfarvning Farveændring på overflader, ofte tegn på fugt eller vækst af alger.
- misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag Skimmelvækst misfarver krydsfinerpladerne i tagunderlaget.
- modfald Fald den forkerte vej, så nedbøren ikke ledes til afløbet.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- modfaldstag Tag hvor begge tagflader hælder indad mod midten i en V-form.
- modtageanlæg Det anlæg, hvor affaldet fra taget afleveres, og som tilbuddet typisk afregner i ton. I reglerne hedder det første affaldsmodtager, og anlægget skal indberette de modtagne mængder fordelt på EAK-koder til kommunen senest fire uger efter det sidste affald fra arbejdet.
- modtagekontrol Kontrol af at leverede materialer og det færdige underlag svarer til projektets specifikationer.
- modulklemme Beslag der klemmer modulets ramme fast til montageskinnen.
- møllehat Vindmøllens drejelige tag. Beklædes med en kort spåntype, der kan følge de krumme flader.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- mønningslinje Kvistens tagflade skal holde sig 80 til 90 cm under tagryggen, altså under mønningslinjen.
- mønningstørv Engtørv på cirka 8 cm tykkelse, 25 cm bredde og 150 til 180 cm længde, lagt med græssiden nedad.
- mørtelfri rygning Rygning uden mørtel, hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til toplægten. Krav ved falstagsten.
- mørtelkorrosion Tæring af zink ved kontakt med frisk mørtel, som har høj basisk pH-værdi.
- mørtelpude Mørtellaget under rygningsstenene, opbygget i én arbejdsgang med indlagte teglstumper.
- mørtelrygning Rygning hvor stenene lægges i mørtel. Kræver svumning af stenenes underside.
- moms● Afgiften oven på både arbejdsløn og materialer. Over for en forbruger er alle beløb i en byggeaftale som udgangspunkt inklusive moms.
- montageskinne Vandret eller lodret skinne på taget, som solcellemodulerne klemmes fast på.
- montagesystem Den samlede konstruktion af beslag og skinner, der holder anlægget fast. Må ikke være brandbart.
- mosbelægning Mospuder på tagfladen. Store puder kan holde på vand, men skader sjældent materialet.
- MPPT Styring der hele tiden finder det punkt, hvor panelet yder mest ved den aktuelle lysstyrke.
- multihætte Plasthætte tilpasset tagstenens profil, leveret med isoindsats og adaptor til ventilationskanalen.
- munke- og nonnetegl Middelalderligt tagdække af halve koniske rør lagt i to lag. Sjældent i Danmark i dag.
- munketagsten Den smallere halve rørsten, der lægges med den konvekse side opad over samlingen mellem nonnetagstenene.
- murer Håndværker der laver tag-, gulv-, væg- og flisearbejde samt fuger, puds og restaurering.
- murerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er murersvendens arbejdstid, opgjort i timer og ganget med en timepris. Løn og akkord følger overenskomsten for murer- og murerarbejdsmandsarbejde mellem DI og 3F og fagets priskurant, hvor de anførte priser er for veludført arbejde.
- murerarbejdsmand Medhjælperen i murersjakket, der passer murersvendene op og selvstændigt modtager og styrer materialetilførslen til byggepladsen. Der findes en halvandet år lang murerarbejdsmandsuddannelse, og arbejdet står som sin egen lønlinje på tilbudslisten ved siden af murerarbejdet.
- muret inddækning Traditionel løsning, hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med hydraulisk kalkmørtel i stedet for metal.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
- murrem Tømmer indlagt i murkronen som underlag for bjælker eller spær.
- musetrappe Udkragede sten i brandkam, skorstenssokkel eller kvistflunke, hvor tagstenene skydes ind under de fremspringende sten.
- my-værdi Materialets dampmodstand i forhold til luft. Ganges med tykkelsen i meter og giver sd-værdien.
- mycelium Svampens tråde, der transporterer vand og næring over flere meter.
N
- naboorientering Høring af naboer, inden kommunen tager stilling til et byggeri, der berører dem.
- naglesyge Forvitring af træet omkring kobbersøm, når fugt trækker syre ud af træet, så sømmet mister sit hold.
- nakke Fremspringet øverst på tagstenens bagside, som hviler af på lægten.
- nakkeklemme Klemme om stenens nakke, brugt hvor der ikke er plads til de almindelige bindere.
- nakket sten Sten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand.
- natlukning Tætning af kanten ved arbejdets ophør, så vand ikke kan løbe ind i isoleringen. Kan bevares som sektionering.
- naturasfalt Asfalt der forekommer i naturen, hvor jordolien er trængt op til overfladen og de lette olier er fordampet.
- naturskifer● Naturskifer er kløvet lerskifer, en natursten der har dækket danske tage siden midt i 1800-tallet og adskiller sig fra fremstillet kunstskifer.
- nedbøjning Bærende dele bøjer ned, typisk under vægten af sne.
- nedbrydning af undertagsfolie Folien bliver sprød og går i stykker før tid, ofte efter forkert montage.
- nedførsel● Nedførsel er stykket, der leder nedløbsrøret ned i brøndkraven. Fås lige eller med buk, når brønden ikke sidder under nedløbet.
- nedløbsbrønd● Nedløbsbrønden er brønden i terræn, som nedløbsrøret ender i. Den opsamler tagvandet i et sandfang og fører det videre til kloak, faskine eller regnvandsledning.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- nedrivning● Nedrivning er at fjerne en bygning eller dele af den helt. Ordet har hvert sit indhold i byggeloven, i affaldsreglerne og i asbestreglerne.
- nedsivning på grønne arealer Tagvandet ledes via rende eller nedgravet rør ud på et grønt areal og siver ned der.
- nedsivningstest Praktisk prøve på grunden, der viser jordens nedsivningsevne før faskinen dimensioneres.
- nedsivningstilladelse Kommunens tilladelse til at nedsive tagvand på egen grund. Søges via Byg og Miljø.
- nedskridning af vækstlag Risiko ved taghældning over 10 til 15 grader. Kræver tynde vækstlag eller særlige befæstelser.
- nedslidt tag Tag, der er så medtaget af vejr og alder, at det ikke længere holder tæt.
- nedtagning● Nedtagning er at tage tagsten, plader, lægter og inddækninger ned uden at rive bygningen ned. Ordet i tilbuddet ændrer ikke reglerne for materialet.
- nettoafregning Afregningsordning hvor egen produktion modregnes forbruget. Den gamle årsordning er lukket for nye anlæg.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- nonnetagsten Den bredere halve rørsten, der ligger nederst med den konkave side opad.
- normalformat Dansk tagstensformat. Højslev vingetegl normalformat måler 414 gange 247 mm.
- normaltagsten Den almindelige tagsten i en serie, altså den der ligger i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten som rygningssten, gratsten, tudtagsten, vindskedesten og dobbeltsten. Producenterne skriver også normalsten, men pas på, for i murerfaget betyder normalsten en mursten i dansk normalformat.
- norsk skifer Skifer fra Norge, normalt mindre, tykkere og mere rustik end den walisiske, ofte grøn eller lysgrå.
- NT Build 488 Nordisk prøvningsmetode for telteffekt. Højst 15 gram vand må trænge igennem på seks timers vandpåsprøjtning, også efter kunstig ældning.
- nye asbestregler 2025 Fra 21. december 2025 kræves dekontaminering før pauser, løbende befugtning af asbeststøv og støvtæt indkapsling med undertryk.
- nytækning Hele tagfladen tækkes om med nyt materiale, i modsætning til partiel reparation af slidte felter.
- nyttelast Last fra personer og oplagring. I tagrum med træspær kan lasten sættes til nul, når højden er under 40 cm.
- nyttiggørelse Affaldet bruges igen frem for at blive deponeret.
O
- ofte rentable konstruktioner Vejledning til BR18 med eksempler på efterisolering, der normalt er rentabel, så bygherren slipper for egen beregning.
- oliekridt Fedtkridt til opmærkning på tagpap og plader, hvor blyant ikke kan ses.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- omlægning Nedtagning og genoplægning af skifertaget, typisk med cirka 80 års mellemrum.
- omlægning af rygning Rygningen lægges om, når mørtlen revner og falder ud.
- omvendt tag Tag hvor isoleringen ligger oven på den vandtætte membran, så membranen ligger beskyttet.
- on-roof-system Anlæg monteret uden på den eksisterende tagbelægning på skinner og beslag.
- op- og nedhejsning Løft af materialer og affald til og fra taget. Kræver rækværk ved tagkanten.
- opbuk Opadbukket kant på metalpladen, der sikrer, at understrygningsmørtlen tætner mod tagstenen og ikke løber ind under taget.
- opbukning Opbygget karm på det flade tag, som løfter ovenlyset op over tagfladen og tagpappen.
- opfugtning At et materiale optager mere fugt end normalt, for eksempel fordi det har ligget ubeskyttet i byggeperioden.
- opfugtning af lægter og spær Lægter og spær bliver våde, typisk fordi tætningen ovenover svigter.
- ophobning af sne Sne samler sig lokalt på flade eller lavthældende tage og giver punktvis stor vægt.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- oplægning på nyt undertag Undertaget fornys i forbindelse med, at tagbelægningen tages af.
- opskalkning At påsætte et kileformet træstykke, en skalk, på et spærs tagfod for at give taget et lille svaj.
- opskalning Nye lister eller lægter bygges op over det gamle tag som underlag for den nye dækning.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- optimizer Lille enhed på hvert panel, der forhindrer et skygget panel i at trække resten af strengen ned.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- ovenlyskuppel● Ovenlyskuplen er et kupleformet ovenlys af akryl eller polycarbonat til flade tage. Reglementet stiller andre krav til den end til et ovenlysvindue.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- ovenlysvindue● Vindue i den skrå tagflade, leveret som et system med inddækning og kraver, der slutter det til tagmateriale, undertag, isolering og dampspærre.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- overfladebehandling Beskyttende lag på overfladen, for eksempel puds, kalk eller maling.
- overfladebitumen Det øvre lag i tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningen valses ned og fastholdes.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overløb på tagbrønd Sekundært afløb placeret cirka 50 mm over det primære, som træder til hvis dette stopper.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- overslag● Et overslag er håndværkerens skøn over prisen på et tagarbejde. Det er ikke en fast pris og heller ikke et bindende løfte om at udføre arbejdet.
- overstrimmel Strimmel tagpap øverst i en inddækning. Ved fald 1:5 kan et-lags inddækning af overstrimmel bruges alene.
- overstrygning Reparation af understrygningen udført udefra, hvor undersiden ikke længere kan nås.
- oxyderet bitumen Bitumen, hvor der er blæst luft gennem massen ved høj varme, så afstanden mellem brudpunkt og blødgøringspunkt øges.
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- PAH Polyaromatiske kulbrinter i asfalt og tagpap. Afgør, om affaldet er farligt.
- palle Den enhed, tagsten leveres på. Producentens oplægningsvejledning oplyser antal sten pr. palle sammen med vægt og antal sten pr. m2, så mængden i tilbuddet kan holdes op mod det, der bliver kørt ind på grunden.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- papiruld Isolering af genbrugspapir tilsat borsalte mod brand og skadedyr. Kan optage og afgive fugt uden at miste isoleringsevne.
- paralleltag Tag hvor isolering og loft følger tagfladen. Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 45 mm.
- paraplyfals Falstype brugt ved niveauspring, hvor den øvre flade lægger sig ud over den nedre.
- paraplyfalstang Falstang med skarpe kæbehjørner til høje false i hjørner.
- parkeringsdæk Køredæk over en konstruktion, hvor membranen skal tåle trafiklast. Deklareres efter DS/EN 14695.
- patina Beskyttende overfladelag der dannes naturligt på zink, kobber og bly under påvirkning af vejret.
- patinering Naturlig aldring og farveændring af tagfladen over tid. Sker på alle tage.
- peelstyrke Overlæggets styrke målt ved afskrælning. Afgørende for mekanisk fastgjorte dækninger, også efter ældning.
- penetration Mål for bitumens konsistens. Dybden i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- penetrerende montage Fastgørelse hvor tagbelægningen gennembrydes af skrue eller beslag, som derfor skal tætnes.
- perforeret rygningsbånd Bånd under rygningsstenene, der lukker for slagregn og fugle, men lader luft slippe ud ved kip.
- permeabel belægning Belægning med brede fuger, græsarmering eller porøse sten, hvor vandet siver ned gennem fladen.
- pladesaks● Pladesaksen er blikkenslagerens saks til at klippe tynd metalplade koldt, når inddækninger, tagrender og pladetage skal tilpasses.
- pladeundertag Undertag af tynde plader, typisk asfaltimprægnerede træfiberplader. Registreres hos DUKO som produkttypen pladevare.
- plan for sikkerhed og sundhed Plan der skal laves, når mere end én virksomhed er på pladsen og flere end 10 arbejder samtidig.
- plan solfanger Solfanger med en absorber bag et dæklag af solsikkerhedsglas i en kasse af plade.
- plankedækning Specialdækning med tagpap lagt i brede baner, der giver et rustikt udtryk.
- plastforkrog Plastdel, der trykkes om det eksisterende rendejern og holder den nye rendes forkant.
- plasttagrende Tagrende af plast. Samles med tagrendelim eller gummipakning og bevæger sig meget ved temperaturskift.
- plastudhængsklods Klods ved tagfod der lukker bølgen og samtidig giver luftindtag til tagrummet.
- polyesterbelægning Malet overfladebehandling på stålplader. Findes i flere kvaliteter efter forventet levetid.
- polyesterfilt Armeringsmateriale af sammenbundne polyesterfibre. Hovedarmeringen i moderne dansk tagpap.
- polymerbitumen Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer, altså elastomerbitumen og plastomerbitumen.
- porøse tagplader Ældre fibercementplader suger fugt og bliver sprøde med alderen.
- Port Madoc-skifer Walisisk skifer opkaldt efter udskibningshavnen, glat og ensartet, dominerende på danske 1800-talstage.
- præ-accepterede løsninger Løsninger i bygningsreglementets brandvejledning, som uden videre anses for at opfylde brandkravene.
- prøveoplægning Udlægning af to rækker med tolv sten for at fastlægge den korrekte dækbredde og lægteafstand.
- profilplade● En profilplade er en metalplade, der er valset i et profil, så den bliver stiv nok til at bære sig selv mellem lægter eller åse.
- pultkvist Som taskekvisten, men den begynder længere nede på tagfladen og går ikke helt op til rygningen.
- pultsten Afslutningssten til øverste række på et pulttag, hvor der ikke er nogen rygning.
- pulttag Tag med kun én tagflade, der hælder mod den ene side.
- pulttagsrygning Inddækningsprofil, der afslutter et ensidigt hældende tag i overkanten.
- pultvindskedesten Vindskedesten til pulttag, hvor tagfladen slutter lodret foroven.
- pumpesuger Suger der fjerner vand fra tagfladen før tagdækning.
- punktafvanding Afvanding gennem enkeltstående brønde i tagfladen, modsat linjeafvanding i en rende.
- punktklæbning Pletvis klæbning, for eksempel fem pletter á 400 cm2 pr. m2, svarende til cirka 20 procent af fladen.
- punktsvejsning Svejsning i punkter på cirka 20 cm i diameter, forskudt for hinanden, så den nye dækning kan trykudlignes.
- PUR-skum til understrygning Skum brugt til understrygning fra omkring 1970. Gav ofte vandindtrængning efter cirka ti år.
- PVC-membran Enkeltlags tagmembran af polyvinylchlorid. Banerne svejses sammen til et sammenhængende vandtætningslag.
- pyramidetag Pyramideformet tag med fire tagflader, der afsluttes i en spids uden tagryg.
R
- råd Nedbrydning af træ efter langvarig fugt. Træet føles blødt, når man stikker i det.
- rådgivende ingeniør Rådgiver der laver beregninger på bæreevne, energi og installationer og beskriver dem teknisk.
- rådne vindskeder Vindskederne ved gavlen rådner, når de ikke vedligeholdes. Afsløres med en kniv.
- radonspærre Lufttæt bane, der hindrer radon i at trænge op i bygningen. Kan udføres i bitumen.
- rækværk Skal mindst bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste på mindst 15 cm.
- rækværk ved tagkant Kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagkanten, normalt 1 meter højt.
- raftetag Ældre konstruktion hvor underlaget var et fletværk af rafter i stedet for egentlige lægter.
- randzone Områderne langs tagets kanter og hjørner, hvor vindsuget er størst og fastgørelsen derfor tættest.
- reces Indhak muret i skorstenens sokkel, hvor tagstenene kan føres et par centimeter ind og fuges tæt.
- reder Ældre betegnelse for den tilskårne plade eller bane, for eksempel 66,5x100 cm kobber.
- redningsåbning Ovenlysvindue der kan bruges til redning. Fri højde og bredde skal tilsammen være 1,5 meter.
- redningsberedskab Beredskabet hvis indsatsmuligheder på taget skal tages med i projekteringen af solcelleanlæg.
- regnbed Beplantet lavning i terrænet, hvor tagvandet ledes hen og siver ned.
- regningsarbejde Betaling for den tid der faktisk bruges, plus materialer, kørsel og værkstedstid.
- regnintensitet Den regnmængde pr. tid, systemet dimensioneres efter. På flade tage regnes med 13 l/s pr. 1.000 m2.
- regnrække Statistisk beskrivelse af regn brugt som beregningsgrundlag i stedet for en virkelig måleserie.
- regnvandsopsamling Opsamling af tagvand under nedløbsrøret til genbrug, for eksempel havevanding og bilvask.
- regnvandssamler Indsats i nedløbsrøret, der tapper vand af til en tønde, ofte med haveslangekobling.
- rektangulær tagrende Tagrende med kantet tværsnit. Giver et skarpt og moderne udtryk på facaden.
- relativ luftfugtighed Luftens indhold af vanddamp i forhold til det, den kan indeholde ved samme temperatur. Angives i procent.
- rem Vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion. Udføres som murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- rendejernsbukker Værktøj, der bukker rendejernet i den rigtige vinkel, så rendens forkant kommer korrekt lavt.
- rendejernskapsel Plastkapsel, der trykkes ned over et gammelt rendejern, så det kan genbruges under en ny rende.
- rendejernsretter Galvaniseret værktøj med PVC-greb, der retter et bukket rendejern op igen.
- rendesi Lille kurv i toppen af nedløbet, der fanger blade før de stopper nedløbsrøret.
- renovering af lavhældningstag Ny tagdækning oven på den eksisterende. Overpappen må ikke fuldsvejses til det gamle tagpap.
- renoveringsklasse Frivillige klasser i BR18 §§ 280 til 282 for gennemgribende energirenovering af eksisterende bygninger.
- renselem Lem ved skorstenens bund, hvor sod tages ud. Skal være mindst lige så stor som skorstenens åbning.
- renskæring Afskæring af overskydende mørtel langs rygningen, så kanten virker som vandnæse.
- rensning af tagrender Blade, mos og snavs fjernes fra renderne. Anbefales to gange om året.
- rentabilitetskrav BR18 § 275. Arbejdet er rentabelt, når besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33.
- reparation af små murede skorstene Udbedring og vedligehold af murede skorstene over tag.
- reparationskrog Krog der sømmes i lægten og bøjes om en ny skifer, når en enkelt plade skal udskiftes.
- restlevetid Skøn over, hvor længe tagbelægningen holder endnu. Angives i tilstandsrapporten.
- retholt Lige bræt med pasmærker, der flyttes op for hvert spånskifte, så lægningsmønstret bliver ensartet.
- retvendt tag Tag hvor hele isoleringen ligger under den vandtætte membran.
- revnedannelse Sprækker i tagsten, plader eller mørtel, som lader vand trænge ind i konstruktionen.
- risikoklasse Inddeling af bygningsafsnit efter anvendelse og personrisiko, som brandklassen bygger videre på.
- robiniespån Spån af robinie. Regnes som selvimprægnerende og egnet til det danske klima.
- rodende Den tykke ende af røret, som vender nedad i tagfladen og danner den synlige overflade.
- rodfast membran Fuldsvejst asfaltpap eller folie, der både er vandtæt og forhindrer rødder i at gennemtrænge tagkonstruktionen.
- rodhæmmende tagpap Overpap med rodhæmmer, testet efter DS/EN 13948. Kræves under intensive grønne tage.
- rødborebille Borebille, der angriber træ, som allerede er nedbrudt af svamp.
- røgrør Rør fra ildstedet til skorstenen. Der må højst være to bøjninger på 90 grader.
- røgudluftning Funktion hvor ovenlyset åbner automatisk og leder røg ud ved brand.
- rørholder Beslag, der fastgør nedløbsrøret til væggen. Sættes med cirka 2 meters afstand.
- rørsamlemuffe Muffe, der samler to længder nedløbsrør. Der holdes luft i bunden, så røret kan udvide sig.
- rørudvider Værktøj der udvider enden af et nedløbsrør, så rørene kan sættes sammen.
- romerfalstagsten Kantet falstagsten, som efterligner munke- og nonnetagsten samlet i én sten.
- ruderdækning Dækning med kvadratiske zinkplader lagt på spidsen, hver med to op og to nedadbøjede false.
- rustfrit stålsøm til spån Det eneste anbefalede søm til egespån, fordi egens garvesyre angriber både galvaniseret stål og bly.
- rygliste Liste ved tagryggen som zinkpladerne afsluttes op mod og dækkes af.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbånd Selvklæbende bånd, der tætner mellem rygningssten og tagsten og samtidig lader luft passere.
- rygningsbane Tagpapstrimmel midt over tagryggen. Typisk 600 mm bred.
- rygningsbeslag Beslag i rustfrit stål, der fastgør rygningsstenen til toplægten eller topplanken.
- rygningsbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
- rygningselement Formstykke i fibercement der dækker rygningen på et bølgepladetag, med eller uden ventilation.
- rygningsholder Beslag der fastholder rygningsstenene til rygningslægten uden mørtel.
- rygningsinddækning Profil eller sten, der lukker tagfladen langs kippen, hvor de to tagflader mødes.
- rygningslægte Lægte langs kippen, som rygningsholderne skrues fast i.
- rygningsplade Plade der lukker rygningen der, hvor almindelige rygningssten ikke kan bruges.
- rygningsplanke Planken langs kippen, som rygningsstenenes beslag eller skruer fastgøres i, når rygningen lægges uden mørtel. TEGL 36 kalder den topplanke eller toplægte og kræver, at den sidder så lavt, at rygningsstenene ligger ned til, men fri af, tagstenene i tagfladerne.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsstillads Stillads der rejses fra rygningen, typisk ved arbejde på og ved skorstene.
- rygningsudluftning Profil i kippen, der ventilerer tagkonstruktionen på tagpaptage med hældning over 10 grader.
- rytterkvist Kvisttype der sidder som en rytter oven på tagryggen.
S
- ståltag● Ståltag er hverdagsordet for et tag af stålplader. Fagkilderne skriver metaltag eller tyndplader, og ordet siger intet om profil og belægning.
- saddeltag Symmetrisk tag med to lige store skrå tagflader og samme taghældning, der støder sammen i tagryggen.
- sækkelukker Håndværktøj, der strammer tækketråden om jernstængerne ved skruetækning.
- sækkestrammer Værktøj der strammer stålstangen ned over tækkerørene, mens de bindes fast.
- særligt farligt arbejde Arbejde der udløser krav om PSS også på mindre byggepladser. Tagarbejde med nedstyrtningsfare hører typisk hertil.
- saksespær Spær hvor spærfødderne krydser under kip og danner et omvendt V. Giver større loftshøjde end almindelige gitterspær.
- saltsyreprøve Kvalitetstest hvor fortyndet saltsyre dryppes på pladen. Bruser den, er der urenheder i stenen.
- saltudblomstring Krystalliserende salte trænger ud til overfladen og sprænger de yderste lag af.
- saltudtræk Salte der trækker ud gennem skorstenens murværk og nedbryder fuger og puds.
- samlestykke Stykke, der forbinder to rendelængder. Limes eller monteres med gummipakning.
- samlevulst Løs vulst, der skubbes hen over samlingen i en arkitektrende og låser de to rendeender.
- sandfang Bundfældningsdel i brønden, der tilbageholder sand og skidt fra taget. Tømmes to gange om året.
- sandfangsbrønd før faskine Brønd, som tagvandet skal passere før faskinen, så partikler ikke stopper faskinen til.
- sandwichpanel Element med isoleringskerne mellem to stålplader, som både bærer, isolerer og lukker taget.
- SAVE Metode til at vurdere en bygnings bevaringsværdi. Bruges som grundlag for udpegning og for kommunal byggesagsbehandling.
- savskåret spån Spån savet kileformet i længder på 45 til 50 cm og største tykkelse 1,5 cm. Fremstilles af lærk, tuja og eg.
- SBi-anvisning 224 Grundanvisningen om fugt i danske bygninger. Indeholder blandt andet vejledning om ventilationsåbningers størrelse afhængigt af husdybde og taghældning.
- SBS-indhold Andelen af SBS i bitumenvægten. Først ved cirka 10 til 14 procent opstår en kontinuert SBS-fase, så pappen må kaldes SBS-tagpap.
- SBS-modificeret bitumen Bitumen tilsat styren-butadien-styren. Overvejende elastiske egenskaber og gode kuldeegenskaber. Standard i Danmark.
- scepter Lodret stolpe gennem tagfladen, som inddækkes med flange og afsluttes med fuge foroven.
- schaljern Blikkenslagerværktøj brugt sammen med falsejern ved bukning og lukning af false.
- schweizerkvist Kvist med udhængt sadeltag og vindskede, kendt fra schweizerstilen.
- screening Indledende undersøgelse af, om der kan være problematiske stoffer i materialerne.
- screening for problematiske stoffer Bygherrens gennemgang af bygningen for asbest, PCB, tungmetaller, PAH og klorparaffiner, før arbejdet går i gang.
- sd-værdi Tykkelsen af det luftlag, der har samme dampmodstand som materialet. Angives i meter. Lav værdi betyder diffusionsåbent.
- sedum Sukkulent plante med lav vækst og stor tørketolerance. Standardplanten på ekstensive grønne tage.
- sedumtag Grønt tag beplantet med sedum, altså stenurter, som optager vand i bladene og tåler tørre perioder.
- sektionering Opdeling af det varme tags isolering, så en utæthed senere kan spores og afgrænses.
- sekundær bebyggelse Mindre bygninger som garager, carporte og udhuse, der brandmæssigt behandles for sig i BR18.
- selvklæbende inddækning Formbart bånd, ofte polyisobutylen med aluminiumstrækgitter, der erstatter bly ved skorstene, brandmure og afslutninger.
- selvklæbende tagpap Tagpap med selvklæbende overlæg, der ikke kræver gasbrænder. Fastgøres typisk ved sømning i overlæggene.
- selvrisiko Den del af skaden, som forsikringstageren selv betaler.
- semi-intensivt grønt tag Mellemform med vækstlag på 120 til 250 mm, hvor stauder og mindre buske kan vokse. Kræver moderat vedligehold.
- separatkloakeret område Område hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning.
- sepatec Brandsikringssystem, som fra 2016 til midt i 2021 gav ret til 5 meters afstand. Godkendelsen bortfaldt med BR18.
- servicefradrag Fradrag for serviceydelser i hjemmet. I 2026 op til 18.300 kr. pr. person over 18 år.
- servitut Tinglyst bestemmelse på ejendommen, der kan begrænse valg af tagdækning eller udformning uafhængigt af bygningsreglementet.
- shedtag Tagform med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader, ofte med glas i den stejle del.
- shingles Faconstykker skåret af tagpap med bestrøning, som lægges i mønster.
- sidefals Falsen i tagstenens side. Sidefalsbinderen sætter fast her.
- sidefalsbinder Binder der griber om falstagstenens sidefals. Kan ikke bruges i den yderste række.
- sidefalsclips Klips til betontagstenens sidefals, som kan monteres uden værktøj.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- sikkerhedsfaktor Samlet tillæg til dimensioneringen, sammensat af blandt andet klimafaktor og forventet øget befæstelse.
- sikkerhedsline Line til personlig faldsikring. Kan ikke erstatte rækværk, hvis arbejdet varer over cirka 4 timer.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- sikkerhedsstillelse Garanti som entreprenøren stiller for opfyldelse af kontrakten, og som bygherren kan trække på ved svigt.
- sikring mod gennemstyrtning Bæredygtige plader eller afdækning over åbninger i taget, så ingen falder ned gennem tagfladen.
- sikring over redningsåbning Stråtaget skal sikres mod nedskridning ved brand over døre og redningsåbninger, for eksempel med to lag gipsplader.
- sinusplade Stålplade med blødt bølgeformet profil.
- sivrygning Rygning udført i siv eller lyng frem for tegl eller kobber.
- skadesbegrænsning Pligt til at begrænse skaden, for eksempel ved at dække hullet af med presenning.
- skadeudbedring Reparation af den konstaterede skade på tagkonstruktionen.
- skældækning Skifer med afrundet underkant der giver et blødt udtryk. Ses ofte på kirker og herregårde.
- skærm Fast afskærmning langs facaden eller tagkanten, der standser fald og nedfaldende materialer.
- skærv Den ubrændte, tørrede tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brænding.
- skaft Den slanke midterdel af skorstenspiben mellem sokkel og gesims.
- skalk Udadgående svaj forneden på et tag. Skalken fører regnvand ud over gesims, spærender og facader.
- skalkvist Kvist uden brugbart rum bag, monteret alene af arkitektoniske hensyn.
- skel Ved enkeltdækning lægges stenene i samme skifte delvist ind over hinanden. Overlappet kaldes skel.
- skelbræmme Zonen langs skel, hvor der gælder særlige krav til placering og brandforhold for sekundær bebyggelse.
- skiferbrud Det sted skiferen brydes. Farve og holdbarhed varierer fra brud til brud.
- skifereternit Fibercementskifer, det almindelige navn for de asbestholdige tagprodukter fra Dansk Eternit.
- skiferhammer Hammer til at slå huller i og hugge skifer til på taget.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog Krog der hægtes på lægte eller aluskinne. Skiferen sættes ned i krogen i stedet for at blive sømmet.
- skiferøkse Økse med æg i den ene side, hammer og spids i enderne. Bruges til at tilhugge sten og trække søm.
- skiferridsekniv Kniv til at ridse en præcis skærelinje i skifer.
- skifersaks Saks til at klippe mindre stykker af en skifersten. Ikke egnet til store udskæringer.
- skiferskærer Moderne bordværktøj til at skære og tildanne skiferplader.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersømudtrækker Langt værktøj med takker, der trækker søm ud under en skiferplade ved reparation.
- skifersten Den enkelte kløvede plade, i Danmark ofte 14x24 tommer, hvoraf kun halvdelen er synlig.
- skiferstol Rullende arbejdssæde til skiferlægning.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte En vandret række skifersten på tagfladen.
- skiftegang Den vandrette række sten på tagfladen. Taget skal gå op med hele skiftegange ved rygning og tagfod.
- skimmelsvamp Svampevækst i fugtige tagkonstruktioner, typisk efter utæt undertag eller manglende ventilation.
- skimmelvækst Svampevækst på fugtige overflader i tagrum og på undertagets underside. Kan give dårligt indeklima og skal fjernes.
- skivevirkning Overførsel af vandrette kræfter i fladens eget plan til stabiliserende vægge og forankringer.
- skjult inddækning Inddækning lagt ind under skiferen. Synlige inddækninger oven på taget kan ikke holdes tætte på sigt.
- skjult tagrende Rende bygget ind i tagkonstruktionen bag sternbrættet og beklædt med zink eller bly.
- Skjulte mangler under Byg Garanti Dækket i op til 10 år efter arbejdets afslutning.
- skønsmand Den uafhængige byggesagkyndige, der udpeges til at foretage syn og skøn.
- skorsten Kanal der leder røgen fra ildstedet ud i det fri og skaber det nødvendige træk.
- skorstensbrand Brand hvor sodlaget inde i skorstenen antændes.
- skorstenseffekt Luftstrøm langs tagets underside, som får branden til at udvikle sig hurtigt. Hindres ved at tætne ved tagudhænget.
- skorstensfejer Fjerner sod fra skorstene, røgkanaler og ildsteder og fører lovpligtigt brandpræventivt tilsyn i ejendomme.
- skorstensfod Skorstenens nederste del og fundament nede i bygningen.
- skorstensgesims Den udkragede afslutning øverst på skorstenspiben.
- skorstenshat Afdækning øverst på skorstenen, som holder regn ude og modvirker nedslag af røg.
- skorstenshøjde Skorstenen måles fra gulvet, hvor ildstedet står, og skal normalt være mindst 5 meter.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstenspibe Den synlige del af skorstenen over tagfladen. Består typisk af sokkel, skaft og gesims.
- skorstenspibe over stråtag Piben skal føres mindst 0,8 m over tagryggen på huse med stråtag inden for 6 meters afstand.
- skorstenssokkel Den brede nederste del af skorstenspiben, hvor inddækningen mod tagfladen sidder.
- skorstensvange Skorstenens side, som zinkinddækningen fastgøres til med en løskant.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendesten Særlig formet tagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel.
- skotrendetagsten Let konkav tagsten, der traditionelt danner inddækningen i skotrenden.
- skrå hjørneafskæring Det afskårne hjørne på vingetagsten. Bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes, tilstræbt 5 til 10 mm.
- skråafstivning af trækbånd Diagonal afstivning af gitterspærets undergurt, som sikrer at spærene ikke vælter eller vandrer.
- skråvæg Den skrå væg i en tagetage, som følger tagfladen indvendigt.
- skridning Forskydning af de enkelte lag inde i tagpappen eller af tagpaplagene indbyrdes.
- skruetækning Tækketråden skrues fast til lægtens overside med selvskærende skruer og strammes op til vandrette tækkekæppe.
- skuemester To skuemestre fra 3F og DI bedømmer sammen med en underviser svendeprøvens mundtlige og praktiske opgaver.
- skumbølgeklods● En skumbølgeklods er et asfaltimprægneret skumstykke, der lukker bølgens hulrum ved rygning, grat og skotrende på et bølgepladetag.
- skumindsats i tagrende Kile af skum, der fylder renden ud. Vandet siver igennem, bladene bliver liggende ovenpå.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
- skunkrem Vandret rem i skunkvæggen, hvor skunkstolperne samles med spæret.
- skunkstolpe Lodret stolpe i skunkvæggen, der indgår i spærfaget og bærer overgangen mellem tagflade og loft.
- skunkvæg Den lodrette væg, typisk 50 til 100 cm høj, som lukker af mod skunkrummet i en udnyttet tagetage.
- skybrud Kraftig regn på kort tid, som overbelaster tagafvandingen og udløser behov for nødafløb.
- skyder● En skyder er det bukkede zinkstykke, der klæder listen på et listedækket zinktag og skjuler sømningen. Ordet bruges også om kappen over ryg og grat.
- skyderhoved Det øverste afsluttende stykke på en række skydere ved listedækning.
- skygge Skorsten, træ, antenne eller nabobygning der dækker for solen og trækker produktionen ned.
- slidlag Den udvendige del af stråtykkelsen, der slides op. Ved bundne tage mindst 10 cm over tækkekæppene.
- slutrygningssten Rygningssten der lukker rygningsrækken i den anden ende.
- smeltevand Vand fra sne, der smelter af solvarme oppefra eller af varmetab nedefra.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- snefangsgitter Snefang udført som gitter. Bruges på tage hvor nedstyrtning af sne og is skal undgås.
- snefangskonsol Beslag, der fastgør snefangets skinner eller rør til tagfladen.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- snelast Lodret last fra sne på tagfladen. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-3 med dansk nationalt anneks, inklusive ophobning og fygning.
- sneskred Sne, der pludselig glider af en stejl tagflade.
- snitteknik Måden tagpappen skæres og foldes i hjørner, så inddækningen bliver tæt og pæn.
- sømløs dækning Dækning hvor hver bane sømmes i bagkanten, så alle søm skjules af den næste banes overlæg.
- sømning● Sømning er fastgørelse af tagpap med tagpapsøm i et sømbart underlag af brædder eller krydsfiner, typisk af første lag pap.
- sømpistol Trykluft eller gasdrevet pistol til at skyde søm i lægter, undertag og tagkonstruktion.
- sømtrækker Langt fladt værktøj med slidser der føres op under stenen og hugger eller trækker sømmet over.
- solcellekvist Kvist med solceller eller solfanger integreret i kvisttaget.
- solcellepanel Den enkelte enhed af sammenkoblede solceller bag glas, som producerer jævnstrøm.
- solcelletag Komplet tagsystem hvor solcellerne erstatter den almindelige tagbelægning og både dækker taget og producerer strøm.
- solcelletagplade Tagplade med indbyggede solceller, der kan integreres i den eksisterende tagflade.
- solcelletagsten Tagsten med indbyggede solceller, som lægges i tagfladen og bevarer tagets udtryk.
- solfanger Panel på taget der optager solstråling og overfører varmen til en væske.
- solkreds Kredsløbet hvor væsken af vand og glykol cirkulerer mellem solfanger og beholder.
- solvarmeanlæg Anlæg der bruger solfangere til at lave varme til brugsvand og rumopvarmning.
- sommerkondens Kondens i tagkonstruktioner med tagmembran, som opstår i den varme årstid.
- spånafstand Mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i skiftet, som sikrer udluftning og plads til udvidelse i fugtigt vejr.
- spånkniv Kniv brugt sammen med økse til at kløve tagspån, før kløvningen blev mekaniseret.
- spånskifte Vandret række spån. Oplægges efter et retholt begyndende ved tagfoden.
- spåntag Tag af kileformede småbrædder oplagt i tre lag på et underlag af brædder eller lægter.
- spændingsrække Rækkefølgen kobber, bly, tin, jern, zink, aluminium. Det ædleste metal tærer det uædle.
- spændvidde Den frie afstand spæret skal bære over. Afgør valg af spærtype, tømmerdimension og eventuel mellemunderstøtning.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- spejlkløvet spån Spån kløvet radiært i forhold til marven, så årringene står på tværs. Overfladen bliver mere vandafvisende.
- spidshammer Hammer med spids i den ene ende. Bruges til at slå sømhuller og til at sømme stenene fast.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir Spids tagafslutning øverst på et tårn eller en tagrytter.
- splintved Træets yderste, løstgroede del. Er vandsugende og ustabilt, og kragetræer skal være helt fri for det.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- sprøjteasbest Påsprøjtet asbestisolering. Den farligste type, fordi fibrene frigives let.
- sprossevindue Ovenlysvindue med sprosse, beregnet til historiske og bevaringsværdige bygninger.
- SRI Tagets evne til at afvise solvarme. Standard sort er 0 og standard hvid er 100.
- stående dobbeltfals● Stående dobbeltfals er samlingen, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes om hinanden med to ombukninger. Den er metaltagets normale langsamling.
- stående fals● En stående fals er en samling mellem to metalbaner, hvor de opbukkede kanter falses sammen, så samlingen står op vinkelret på tagfladen.
- stående vinkelfals● Stående vinkelfals er den stående metalsamling, hvor kun én flig bukkes om. Den markerer samlingen og kræver mere taghældning end en dobbeltfals.
- stålskorsten Skorsten af isolerede stålelementer. Skal være CE-mærket efter dansk standard.
- ståltagrende Tagrende af varmforzinket og belagt stålplade. Tåler at man sætter en stige mod den.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- statisk dokumentation Teknisk redegørelse for konstruktionens bæreevne med konstruktionsgrundlag, laster, snitkræfter og reaktioner. Krav i BR18 kapitel 28.
- statisk eftervisning Beregning der viser, at spær og lægter kan bære solcelleanlægget plus sne og vind.
- stativ til solceller Ramme der rejser modulerne op i en hældning på et fladt tag eller på terræn.
- stenbelagt stålplade● En stenbelagt stålplade er en tynd stålplade formet som tagsten og belagt med stengranulat. Den vejer få kilo pr. kvadratmeter og sømmes til lægterne.
- stengranulat Knust farvet sten limet på stålpladen, som giver overfladen udseende og beskyttelse.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- sterninddækning Inddækning af tagdækningen op over og ned bag sternbrættet. Kan udføres lav ved tilstrækkeligt fald.
- sternlinje Tagets nedre kant.
- stigeholder Beslag, der holder stigen fast, så den ikke skrider under arbejdet.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- stilladsdæk Den flade man arbejder på i stilladset. Fodlisten skal slutte tæt til dækket.
- stilladshorn Beslag der forlænger stilladset op langs tagfladen.
- stilladsopstillerens ansvar Arbejdstilsynets vejledning om opstillervirksomhedens pligter ved opstilling, ændring og aflevering af stillads.
- stilladsskilt Skilt på fast stillads over 2 meter med oplysning om anvendelse, opstillingsdato, opstiller og dato for sidste eftersyn.
- støbejernsvindue Lille tagvindue af støbejern med støbt inddækning tilpasset tagstenstypen. Kom frem omkring 1850.
- støbt blyplade Blyplade støbt på stedet i en sandfyldt træform, typisk 50x150 cm og 2,5 til 3 mm tyk.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- støvende arbejde Slibning eller højtryksrensning af asbesttag frigiver fibre og er forbudt.
- stormklamme Lille klamme eller krog mellem pladerne der holder skiferen fast mod vindsug.
- stormskade Skade fra vind. Forsikringen dækker typisk ved vindstyrke fra 17,2 meter i sekundet.
- stormskadeforsikring Forsikringen mod brand- og stormskade under byggeriet, som det efter AB Forbruger er husejeren selv der tegner og betaler, ikke håndværkeren. Den løber fra arbejdets påbegyndelse, indtil de mangler der blev påvist ved afleveringen er afhjulpet, og den skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på bygningen.
- stormskader på tagdækninger Vindens opadrettede kræfter river tagdækningen op, oftest ved tagfladens kanter.
- stormskader på tagkonstruktioner Skader på selve den bærende tagkonstruktion efter kraftig vind.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- stråtag og afstandskrav Stråtækt tagdækning kræver 5 til 10 meters afstand alt efter brandsikring, hvor BROOF(t2) ingen afstandskrav har.
- stråtagskvist Kvist udformet, så den kan tækkes ind i stråtaget.
- streng Række af paneler koblet i serie. Strengen yder efter det dårligste panel i rækken.
- strenginverter Vekselretter til en hel række paneler koblet i serie. Findes som 1-faset og 3-faset.
- strengmycelium Lange, tynde strenge af mycelium, som er kendetegnende for ægte hussvamp.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- stribesvejsning Svejsning i striber i stedet for på hele fladen, så der kan ske trykudligning under dækningen.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- strukturmåtte● En strukturmåtte er et åbent lag krøluld mellem underlaget og metalpladen. Den dræner bagsiden af zinken, udligner sømhoveder og dæmper regnstøj.
- styrkeklasse Sortering af nåletræ efter bæreevne. C24 er den almindelige klasse til spær og bærende tagkonstruktioner.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- sugfjæld Skråtstillet bræt, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker, hvor der ikke er gesims.
- svampeangreb Aktivt angreb af trænedbrydende svamp, som kræver professionel sanering.
- svampesanering Professionel udbedring med fjernelse af materiale, kemisk behandling eller varmebehandling.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning Opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder, så asfalten bliver klæbende. Udføres som fuldsvejsning eller stribesvejsning.
- svensk snefang Snefang i rør eller ristmodel, skruet fast på stående false eller stålpladetag.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
- syn og skøn En uvildig skønsmand ser arbejdet og vurderer, om det er fagmæssigt udført, og hvad årsagen til en mangel er.
- Synlige mangler under Byg Garanti Dækket i op til 3 år efter arbejdets afslutning.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
- systemrækværk Rækværk ved tagkant, der sikrer mod nedstyrtning. Typen afhænger af faldhøjde og opgave.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
T
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækkebræt Fladt bræt der banker tækkerørene på plads, så tagfladen bliver jævn.
- tækkejern Rustfri stang på cirka 4 mm, der lægges parallelt med lægten og presser rørene fast.
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkekniv Kniv til at markere og skære, hvor knipperne skal ende på taget.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkemandslaug Sammenslutning af tækkevirksomheder. Der er tre organiserede laug i Danmark med cirka 70 medlemsfirmaer.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskovl Skovlformet værktøj der retter og river tagfladen op i stråtaget.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækketrappe Stige eller trappe der giver tækkemanden fodfæste på det færdige stråtag.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- tæthedsprøvning Måling af luftgennemgang i klimaskærmen ved 50 pascal. Kravet er højst 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal.
- tætningsbånd i fals● Tætningsbånd lægges ind i den stående dobbeltfals, inden den lukkes, så vand ikke suges gennem samlingen på flade tage eller under is og sne.
- tag-på-tag-løsning Ny tagdækning lægges oven på den eksisterende i stedet for at pille den af.
- tagafvanding Samlet system af render, brønde og rør, der leder regnvand fra tagfladen væk fra bygningen.
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagbrædder Traditionelt underlag for tagpap. Ru side opad, med fer og not, typisk 1 x 4 eller 1 x 5 tommer.
- tagbrænder Brænder med åben flamme, der svejser tagpap sammen. Kaldes tagdækkerens vigtigste værktøj.
- tagbro Fast gangflade på taget. Er hullet, så en del af sneen kan passere igennem.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagdækker Håndværker der lægger tagpap, tagfolie og membraner på flade, skrå og grønne tage samt reparerer dem.
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- Tagdækning klasse BROOF(t2) Europæisk klassifikation for tagdækning, der modstår udvendig brandpåvirkning. Fri placering i forhold til skel, vej og sti.
- tageftersyn Regelmæssig gennemgang af tagfladen for at finde skader, før de vokser.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- tagets levetid Den tid, tagbelægningen kan fungere, før den skal skiftes. Afhænger af materiale og hældning.
- tagets vægt Belægningens vægt afgør, hvilke materialer den eksisterende konstruktion kan bære.
- tagfald● Tagfald er det fald, en tagflade har mod afløbet. På flade tage angives det som et forhold, og anvisningerne regner 1:40 for mindstemålet.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement Blik og plade ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden.
- tagfodskanter Værktøj der bukker kanten på pladen ved tagfoden, typisk 250 mm.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tagintegrerede solceller Solcellemoduler bygget ind i tagfladen, så de fungerer som tagdækning i stedet for at ligge oven på den.
- tagkassette Tagelement bestående af en isoleringsfyldt ramme og tagbeklædning.
- tagkit Koldflydende plastisk asfaltmasse med fibre, brugt til tætning af mindre detaljer.
- tagkrog Beslag der skrues fast i spæret og føres ud under tagstenen, så skinnen kan bære modulerne.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- taglift Lift til at komme op på taget. Skal bruges efter leverandørens anvisning, blandt andet med sikkerhedsline.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapdækket spåntag Ældre tagtype på udhuse, hvor rækker af savskårne granspån er dækket af en bane tagpap.
- tagpapkniv Kniv med krogblad til at skære tagpap og membran.
- tagpapsøm Galvaniserede søm med stort hoved. Ved 25 mm tagbrædder skal de være type 25/25.
- tagpapsømpistol Sømpistol beregnet til at fastgøre tagpap og underpap.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagrendebørste Cylindrisk børste i rendens bund. Bladene bliver liggende ovenpå, mens vandet løber igennem.
- tagrendelim Speciallim til samling af tagrender. Der findes én type til plast og én til metal.
- tagrendenet Finmasket net udspændt over tagrenden, som stopper også mindre skidt.
- tagrenovering Istandsættelse eller udskiftning af tagets dele, så taget virker igen.
- tagrens● Afrensning af mos, alger og snavs på tagfladen. Ændrer tagets udseende, og der findes ingen dokumentation for, at det forlænger levetiden.
- tagrensning Afrensning af begroninger. Forlænger ifølge producenten ikke pladernes levetid.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagskive Tagfladen betragtet som en stiv skive, der fordeler vindens påvirkning videre til de stabiliserende vægge.
- tagskrue Skrue til fastgørelse af bølgeplader i lægte eller ås. Længden afhænger af profil og underlag.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder Beslag der binder tagstenen til lægten. Skal være mærket med type og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- tagstige Stige der lægges op ad tagfladen og hages fast, så man kan færdes på et glat eller skrøbeligt tag.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tagtrin Enkelt trin monteret på tagfladen som ståsted ved skorsten, ovenlys eller antenne.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- tagværk Den bærende trækonstruktion, der giver tagfladen dens form.
- tagvindue● Vindue lagt i selve tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder kun de mindste for tagvinduer, mens branchen bruger tagvindue og ovenlysvindue i flæng.
- taksator Forsikringsselskabets sagkyndige, der vurderer skadens omfang.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
- taskekvist Kvist ved tagryggen, hvor bygningens rygning også er kvistens rygning, og taget har samme hældningsretning.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten Tagsten af brændt ler, brændt ved omkring 1000 grader og CE-mærket efter produktstandarden DS/EN 1304.
- telteffekt Vand trænger gennem undertaget, hvor det rører træ eller isolering. Navnet stammer fra telte, der lækker ved berøring af dugen.
- termisk længdeændring Pladens bevægelse ved temperaturskift. Skal optages af glidehafter og falsenes udformning.
- termografering Fotografering med varmekamera, der viser kuldebroer og luftlækager i klimaskærmen. Bruges når en tæthedsprøvning falder ud negativt.
- terrænkategori Klassifikation af omgivelserne, fra åbent land til tæt by, som styrer vindlasten.
- TGA Tredjepartscertifikat, der kan dokumentere en bestemt levetid for en tagløsning.
- tidsfristforlængelse Retten til at få de aftalte tidsfrister rykket, når forsinkelsen skyldes bestemte forhold, for eksempel ændringer husejeren kræver, husejerens egne forhold, krig, brand, strejke, hærværk, offentlige påbud eller vejrlig, der forekommer i væsentligt større omfang end sædvanligt for årstiden og egnen. Får entreprenøren forlængelsen, er forsinkelsen ikke ansvarspådragende, og der udløses hverken dagbod eller erstatning.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tilbud Håndværkerens bindende løfte om at udføre et nøje beskrevet arbejde til en fast pris.
- tilbudsliste● Skemaet i et udbud, hvor entreprenøren skriver sin pris ind post for post. Listen fastlægger prisen, men ikke hvad arbejdet omfatter.
- tilbudsloven Reglerne for offentlige bygherrers indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdien.
- tilladelse til bygningsarbejde på fredet bygning Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse, der kræves ved udskiftning af tag på en fredet bygning. Almindelig vedligeholdelse er undtaget.
- tillæg Et beløb der lægges oven i grundprisen, når arbejdet afviger fra det normale tilfælde. I prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde står de som tillægs- eller fradragspriser, enten som en procentsats af grundprisen eller som en fast pris pr. enhed.
- tilstandsrapport Rapport, der beskriver bygningens synlige tilstand og de fundne skader.
- tilstandsvurdering Faglig gennemgang af tagets aktuelle tilstand som grundlag for udbedring.
- tilsyn Løbende kontrol af, at det udførte arbejde svarer til projektet og aftalen.
- titanzink● Titanzink er den zink-kobber-titan-legering, al moderne tagzink valses af. DS/EN 988 fastlægger sammensætning, tykkelse og bukkeevne.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- tømmerkarm Kvistens bærende rammekonstruktion i fuldtømmer med udfræset fals, hvor vinduesrammen sidder direkte.
- tømrer Håndværker der udfører træ- og konstruktionsarbejdet, herunder tagkonstruktion og udvendigt tagarbejde.
- tømrerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er tømrerens arbejdstid. Prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde mellem DI og 3F har et selvstændigt afsnit om tagbeklædning, udhæng og ovenlys og et om tømmer, spær og jern, og det er dér tagets træarbejde prissættes.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- tombak Legering af kobber og zink med 80 til 95 procent kobber og gylden til brunrød farve.
- tophængt vindue Ovenlysvindue hængslet i toppen, som åbner udad og giver frit udsyn.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- toplægteholder Justerbart beslag, der bærer toplægten i den rigtige højde over kippen.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- topsten Tagsten uden skrå hjørneafskæringer, brugt i øverste række og ved gavl.
- topstyret vindue Ovenlysvindue betjent i toppen, hvor rammen vipper om en styring, så man kan stå under vinduet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- totalentreprise Entrepriseform hvor én part står for både projektering og udførelse. Bruges mest ved nybyggeri.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- TRÆ 67 Undertage Dansk håndbog om projektering, valg og udførelse af alle typer undertage, herunder banevare, træfiberplader og faste undertage.
- TRÆ 73 Træinformations anvisning om store spær, hvor manglende tværafstivning har ført til kollaps og deformationer.
- TRÆ 75 Træinformations håndbog om valg, opstilling og afstivning af træspær, inklusive dimensioneringstabeller.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trædesikker Ovenlys udført så det kan bære en person, fx hvor der færdes folk på taget.
- trædesikkert net Net af metaltråd eller plast, der lægges oven på spær eller åse under tagdækningen, så man ikke kan træde igennem taget. Det bruges, hvor underlagets bæreevne ikke kan dokumenteres, og det bukkes om ved tagfoden.
- trædesikkert undertag Undertag der er så robust, at håndværkere kan færdes på det under montage. Faste undertage er trædesikre, banevarer er det ikke.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
- træhammer Hammer af træ eller plast der bruges på metalpladen, så den ikke revner.
- træk Opdriften i skorstenen, skabt af temperaturforskellen mellem røggas og udeluft.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- træspån Små kileformede brædder på 30 til 50 cm i længden og 7,5 til 12,5 cm i bredden, lagt med overlæg som tagdækning.
- trætjære Den klassiske overfladebehandling af spåntage. Taget skal være helt tørt, før der tjæres.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trappeformet løskant Løskant, der følger tagfladens hældning i trin op ad murværket, i modsætning til den lige løskant.
- trekantkile Kile, der monteres på sternbrættet under konsollen, så renden får den rigtige hældning.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- trelagsdækning Oplægning hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig.
- trempel Lodret vægdel ved facaden, der giver ekstra rumhøjde og areal i tagetagen.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
- trykimprægneret tømmer● Trykimprægneret tømmer er nåletræ, der under tryk er gennemtrængt af godkendt træbeskyttelse og mærket efter NTR-klasserne A, AB, B, GRAN eller M.
- trykrulle Rulle der presser den varme svejsning sammen, så sømmen bliver tæt.
- trykudligning Udligning af lokale overtryk under tagdækningen til yderluften gennem luftspalter eller hætter.
- trykudligningshætte Hætte i tagfladen, der lader damptryk fra fugtansamlinger under dækningen slippe ud.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
- tujaspån Spån af tuja. Veddet er ensartet og modstandsdygtigt over for svamp, så spånen kaster sig mindre.
- tværafstivning Afstivning der sikrer, at vandret vindlast på langs af bygningen føres til facaderne, og at trykpåvirkede spærdele fastholdes mod udbøjning.
- tværfals● Tværfalsen er den falsede samling på tværs af banerne på et metaltag, altså der hvor to plader samles i banens længderetning.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tyndfilmmodul Solcellemodul med et tyndt lag halvledermateriale i stedet for krystallinske celler.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
U
- u-værdi Varmetab gennem en bygningsdel i watt pr. kvadratmeter og kelvin. Lav værdi betyder god isolering.
- u-værdikrav ved nybyggeri BR18 § 257 sætter U-værdien for tag- og loftkonstruktioner i nyt byggeri til højst 0,20 W/m2K.
- u-værdikrav ved udskiftning af tag BR18 § 279 kræver ved ombygning U-værdi på højst 0,12 W/m2K for tag- og loftkonstruktioner.
- udbudsloven Loven om offentlige udbud, der gælder for kontrakter over EU-tærskelværdien.
- udfaldskrav Kravene til det færdige underlag og den færdige tagflade, blandt andet planhed, spring og lunker.
- udglødning Opvarmning af kobber til cirka 300 grader, så metallet bliver blødt igen efter bearbejdning.
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder Beklædning af udhængets underside.
- udhængslægte Lægte på iborede kanger ved tagskægget. Løsningen er typisk på Bornholm.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udkaster Bøjet endestykke på nedløbsrøret, der kaster vandet ud på terræn hvor der ikke er kloak.
- udkragning Fremspringende murskifter på skorsten eller brandkam, som leder vandet væk fra murværket.
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udpunsling Håndbearbejdning hvor tredimensionelle dekorationer bankes op i blød kobberplade.
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- udskiftning af defekte sten Enkelte sten med huller eller revner tages ud og erstattes.
- udskiftning af tagbelægning Den gamle tagdækning tages af, og en ny lægges op.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- udspyer Åbning i tagkanten eller murkronen, der lader overskydende vand løbe frit ud ved skybrud.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- udveksling Tværbjælke tappet ind i de nærmeste hele spær, når spær er skåret over for at give plads til kvisten.
- udvidelseskoefficient Tal for hvor meget metallet udvider sig pr. meter pr. grad. Bruges til at beregne ekspansionen.
- udvidet brand- og stormskadedækning Dækning bygherren normalt tegner, så både det nye arbejde og det eksisterende hus er dækket under byggeriet.
- umbrakit Tætningsmasse brugt i false på udsatte steder som høje spir.
- UN Forhold, der kræver nærmere undersøgelse, da de kan dække over alvorlige skader.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- underentreprenør Håndværksvirksomhed der udfører en del af arbejdet for en anden entreprenør.
- underfals Den underliggende del af falsen, som overfalsen lukkes ned over.
- underhåndsbud Uformel tilbudsindhentning, hvor bygherren typisk må hente op til tre bud på samme arbejde.
- underpap● Underpappen er det nederste af de to lag i en tagpapdækning. Den fastgøres til underlaget, og overpappen svejses ovenpå.
- understrimmel Strimmel tagpap, der lægges først i et hjørne som forstærkning, inden dækningen føres op.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- undertagets levetid Et korrekt udført fast undertag har erfaringsmæssigt en levetid på mindst 50 år og bør svare til tagdækningens levetid.
- undertagsklassifikation Frivillig dansk ordning, der indplacerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasser efter dokumenterede egenskaber og krav til leverandørens information.
- undertagskrave Krave der tætner mellem ovenlysvinduet og undertaget, så indtrængende vand ledes uden om vinduet.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
- undertryk ved tagudhæng Undertryk på undersiden af tagudhænget på vindsiden, hvor skaden ofte begynder.
- undtagelse for enkelte tagplader Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, som nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, må udføres uden autorisation.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
- utæt skotrende Skotrenden lækker, typisk fordi ophobet snavs har tæret hul i zinken.
- utæt undertag Huller eller rifter i undertaget. Giver alvorlige følgeskader i tagkonstruktionen.
- utæthed Sted, hvor vand kan trænge gennem tagfladen og ind i konstruktionen.
- uudnyttet tagrum Tagrum der ikke er indrettet til beboelse eller anden anvendelse.
- UV-afløb Afvandingssystem hvor vandet suges gennem fyldte rør. Kræver tilstrækkelig vandføring for at være selvrensende.
- UV-bestandighed Materialets modstandsevne mod nedbrydning fra sollys. Vigtig hvor undertaget er blottet, for eksempel i skotrender og udhæng.
- UV-system Tagafvanding med vandfyldte rør og vakuumvirkning. Giver stor kapacitet i tynde rør.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
V
- vådskæremaskine Skæremaskine hvor klingen køles med vand, så stenstøvet bindes i stedet for at ryge ud i luften. TEGL 36 kræver, at tagsten skæres på stationære vådskæremaskiner, der står på stillads, på terræn eller på en platform på lægterne.
- vådsuger Støvsuger der kan opsamle vand og vådt materiale på taget.
- væginddækning Inddækning der tætner, hvor tagfladen støder op mod en lodret mur, med eller uden fræset fuge.
- vægstige Lodret fastmonteret stige på facaden, der giver adgang op til taget.
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vækstmedie Jordlaget på et grønt tag. Inddækningshøjden måles fra oversiden af vækstmediet og skal være mindst 200 mm.
- væltet fals Fals der lægges ned, typisk hvor en tværfals krydser en langsgående fals.
- væsentlige mangler Mangler af et omfang, der udskyder afleveringen, indtil de er udbedret.
- vakuumrørsolfanger Solfanger hvor absorberen sidder i et evakueret glasrør, så varmetabet er lille.
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valm på kvist Kvisttag hvor gavltrekanten er erstattet af en skrå tagflade.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- valset bly Bly leveret i ruller, typisk 1,25x4 m. Bruges mest til inddækninger.
- valset zink Ubehandlet zinkoverflade der patinerer naturligt over tid.
- vandabsorption Skiferens evne til at suge vand. Klasse A1 er bedst og betyder mindst optag.
- vandafledningsplade Plade der virker som vandreservoir på oversiden og dræn på undersiden i grønne tage.
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vanddampdiffusion Vanddamps vandring gennem en konstruktion, når damptrykket er større på den ene side end på den anden.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- vandindtrængning Vand trænger ind gennem defekter i tagdækning, fuger eller inddækninger.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandret overlæg Overlappet mellem plader over hinanden, typisk mindst 110 mm afhængigt af taghældning.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- varmekabel til tagrende Kabel i rende og nedløb, der smelter is og sne. Effekten reguleres af temperaturen.
- varmekabler mod isdannelse Kabler i rende og nedløb, der holder afløbet frit for is.
- varmetabsramme Alternativ til energirammen for tilbygninger, jævnfør BR18 §§ 271 og 272.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- varmt arbejde Arbejde med åben ild eller varme værktøjer på taget. Kræver særlige brandforanstaltninger og uddannelse.
- varmt tag Tag hvor isoleringen ligger direkte på den bærende del uden ventileret hulrum. Konstruktionen følger indeklimaet hele året.
- vedligehold af grønne tage Pasning af membran, dræn, vækstlag og brandsikkerhed på tage med beplantning.
- vedligehold af inddækninger Eftersyn og udbedring af de metaldele, der tætner overgange og gennembrydninger.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
- vejledning om byggeskadeforsikring Trafik- og Byggestyrelsens vejledning om, hvornår den lovpligtige byggeskadeforsikring skal tegnes.
- vekselretter Apparat der laver solcellernes jævnstrøm om til vekselstrøm, som huset og elnettet kan bruge.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilation af tagrum Luftskifte i tagrummet, som holder konstruktionen tør og fri for skimmel.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationsbånd Bånd med fast ventilationsareal, der bruges ved kip og grat.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationshulrum Ventileret hulrum under metaltaget. Højden afhænger af taghældning og tagfladens længde.
- ventilationsliste Præfabrikeret liste ved tagfoden, som sikrer den krævede fri åbning på 200 kvadratcentimeter pr. meter.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventilationstagsten Tagsten der ventilerer hulrummet mellem tagsten og undertag.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindforankring Sikring af husets bygningsdele, så huset ikke vrider sig eller løftes af under storm.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindskedesten Tagsten med nedbukket kant, der afslutter tagfladen mod gavlen. Findes til højre og venstre side.
- vindsug Sug fra vinden på tagfladen. På høje og udsatte bygninger skal fastgørelsen beregnes efter det.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
- vinkeldobbeltfalser Værktøj der lægger dobbeltfals i vinkel, typisk 220 mm.
- vinkelfalslukker Værktøj der lukker falsen i vinkelsamlinger.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
- virkningsgrad Andelen af energien der kommer igennem, typisk 2 til 10 procent tab ved omformning fra DC til AC.
- voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Instansen der afgør tvister og udmelder syn og skøn, når en AB-aftale ligger til grund og bygherren ikke er forbruger.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
- vulst Rundt zinkprofil ved rygningen, som skydes ind over pladernes ombukkede opkant.
- vulstring Ring, der forstærker og tætner samlingen på et nedløbsrør i zink uden lodning.
W
Y
Z
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
- zinkindskud Kort vinkelbukket zinkstykke der tækkes ind mellem skifrene ved skorsten, kvist eller mur.
- zinkstrimmel i stråtag Tynde zinkplader syet ind lige under rygningen. Udvaskede zinksalte holder mos og lav væk.
- zinktagrende● En zinktagrende er en tagrende af titanzink, hvor samlingerne loddes i stedet for at limes eller klikkes sammen som i plast- og stålsystemer.
Æ
Ø
Å
- åben tagdækning Tagdækning med åbninger i samlingerne, typisk vingetagsten og diagonalskifre. Stiller større krav til undertaget.
- ålegræs Havplante, naturligt imprægneret med salt, så taget hverken brænder eller rådner.
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- åstag Tagkonstruktion, hvor tagfladen bæres af langsgående åse i stedet for tætsiddende spærfag.
#
- 1/3-reglen Dampspærren må højst ligge en tredjedel inde i isoleringen målt fra den varme side, ellers kan der dannes kondens bag den.
- 1,5 plan Stueetage med en udnyttelig tagetage udformet som et symmetrisk saddeltag.
- 1/500-reglen Tommelfingerreglen for hvor store ventilationsåbningerne i et tagrum skal være. Åbningerne ved tagfod og kip skal tilsammen udgøre 1/500 af det bebyggede areal og være jævnt fordelt.
- 1-års eftersyn Gennemgang af byggeriet cirka et år efter aflevering, hvor synlige fejl og skader noteres.
- 1 på 2 Tagdækning af planker lagt efter princippet 1 på 2, altså med overliggere over samlingerne.
- 15 procent reglen Overskrider prisen overslaget med mere end 15 procent, skal håndværkeren hurtigst muligt spørge forbrugeren, om arbejdet skal fortsætte.
- 1984-grænsen Tagplader fra før 1984 indeholder næsten altid asbest. Plader fra 1984 til 1988 kan indeholde asbest.
- 2 meter reglen Fare for fald fra mere end cirka 2 meter skal sikres med kollektive foranstaltninger som rækværk, stillads eller afspærring.
- 5 års ansvarsperiode Entreprenørens ansvarsperiode efter AB-reglerne. Efter 5-års eftersynet hæfter han kun for de mangler, eftersynet har fundet.
- 5-års eftersyn Gennemgang cirka fem år efter aflevering, som afgrænser entreprenørens fortsatte ansvar.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.