Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagafvanding

tudstykke

Også kaldet tud, afløbstud, rendeudløb, udløbstud

Tudstykket er den del af tagrenden, hvor vandet forlader renden og løber ned i nedløbsrøret. Det er en løs del, der sættes fast over et hul, håndværkeren selv skærer i rendens bund, og den bærer samtidig den øverste bøjning på nedløbet. I zink og kobber er tuden traditionelt noget, blikkenslageren laver af plade og lodder på. I plast og belagt stål er den en færdig systemdel, man limer eller klikker på.

Hullet skærer man selv

Tudstykket leveres uden hul i renden. Plastmo beskriver rækkefølgen sådan, at tudstykket lægges løst på tagrenden, hvor nedløbsrøret skal være, hvorefter tudhullets diameter tegnes op med en tusch. Derefter saves der to skråsnit mod hinanden med fintandet sav eller nedstryger. Plastmo skriver udtrykkeligt, at der ikke må anvendes vinkelsliber til at skære render eller nedløbsrør, og at kanterne skal afgrates. Som alternativ nævner Plastmo at bore et hul og derefter klippe langs afmærkningen med en pladesaks. Arecos anvisning til Caracol-systemet i stål siger to skrå snit, så der bliver en åbning på ca. 100 mm, og at kanterne bøjes lidt ned, så vandet kan løbe frit ned i røret. goerdetselv.dk beskriver det samme som en oval åbning med 4 cm til hver side fra midten. Hullet er altså ikke rundt, selv om tuden er det, og en række borede huller er ikke det samme.

Loddet, limet eller klikket på

Ordet skifter med materialet, og det gør fastgørelsen også. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde bruger slet ikke ordet tudstykke i zink- og kobberafsnittene. Der hedder posterne «bunde eller tude at lave/opsætte» og «skrå bunde eller tude», altså en del, svenden selv fremstiller. Ordet tudstykke dukker først op i afsnittet om plastbelagt metal, hvor posten hedder «ekspansions- og tudstykker» pr. stk., fordi delen dér kommer færdig fra fabrikken. Søren Vadstrup skriver i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om bevaringsværdige bygninger ligeledes «tagrendens tud», ikke tudstykke. Plastmo angiver for de limede systemer fire limstriber i 5 mm bredde, hvor de to yderste lægges ca. 15 mm fra kanten, og tilføjer, at tudstykker med gummipakning ikke skal limes. Areco låser i stedet tudstykket mekanisk ved at bukke låseplader om rendens bagkant.

Her er kilderne direkte uenige om det samme produkt. Byggemarkedet 10-4.dk skriver om Plastmos tudstykke til Retro Zink, at det loddes fast til tagrenden, mens Plastmos egen monteringsvejledning til Retro Zink slet ikke nævner lodning. Den beskriver lim til metal og bagerste låsefjedre, der tvinges om rendens ombuk. Silvan skriver om Plastmos tudstykke i titanzink, at man kan bruge tagrendelim til metal. Spørg derfor, hvilken serie tudstykket hører til, før du regner med den ene metode.

Tudstykket er et fikspunkt

En rende udvider sig med varmen, og tudstykket er et af de steder, hvor den holdes fast. Plastmo regner geringer, tudstykker og endebunde som fikspunkter og fastsætter, hvor langt der må være mellem dem. For Retro-renden skal der bruges ekspansionsstykker ved mere end 7,5 meter mellem fikspunkter, for Arkitekt-renden i str. 14 ved mere end 10 meter. For standardrenderne afhænger tallet af materialet, med krav om ekspansionstud eller ekspansionsstykke ved mere end 18 meter mellem nedløb i plast, 36 meter i zink og 72 meter i belagt stål og AluZink. På valmede tage med rende hele vejen rundt skal der ifølge Plastmo altid bruges ekspansionstude ved alle nedløb uanset materiale, og der skal sidde et rendejern på hver side af ekspansionstudstykket. Hvor mange tudstykker et hus skal have, står ikke i Bygningsreglementet. BR18 § 77 kræver kun, at regnvand bortledes uden risiko for skader. Tallet kommer fra leverandøren, og VMZINC skriver, at et nedløb for hver ca. 10 meter løbende tagrende passer til de fleste forhold.

Det skal du være opmærksom på

  • En tudsten er ikke et tudstykke. I tagsprog er en tudsten en tagsten med en åbning eller en studs, og i priskurantens skiferafsnit optræder «tudsten af eternit til faldrør» som en plade i tagfladen. Tudstykket sidder i rendens bund.
  • Vinkelsliberen er udelukket i Plastmos vejledning, både til render og nedløbsrør. På belagte og galvaniserede render brænder den belægningen af i snitkanten, og kanten skal under alle omstændigheder afgrates.
  • Er der mere end ét nedløb, skal faldet deles. Plastmo skriver, at faldet deles op, så der er lige meget fald til begge nedløb, og at rendejernene med fordel nummereres inden opsætningen.

Se også

Kilder