Dansk fagordbog om tage
Hvad står der egentlig på dit tagtilbud?
1.493 ord fra tagfaget, slået op i primærkilder. Søg på linjen, som den står på papiret. Mål, flertal og forkortelser er der taget højde for.
Tre linjer fra rigtige tilbud. Det understregede kan slås op.
Udskiftning af vingetegl m. fast undertag og efterisolering, m², 130
38 x 73 mm taglægter C18 på træunderlag, lbm, mængde 3,3
Udskiftning af tagrender inkl. rendejern og ekspansionsstykker, lbm, 90
Områder
De fire første er selve taget, oppefra og ned. De tre sidste er det, der følger med regningen.
Tagdækningen
Materialet taget er lagt med
Konstruktion og form
Spær, tagformer og det der bærer
Undertag og fugt
Laget under stenene, og luften der skal væk
Kanter og gennembrud
Der hvor taget holder op eller får hul
Solceller på taget
Anlægget, monteringen og reglerne for det
Skader og renovering
Når taget svigter, og hvad man gør ved det
Regler og økonomi
Reglementet, aftalen og regningen
Arbejdet på taget
Folkene, værktøjet og sikkerheden
1.204 færdige opslag
Skrevet ud fra primærkilder. Er kilderne uenige, står uenigheden i teksten.
- solcelletagsten Tagsten med en solcelle bygget ind under hærdet glas. Lægges som almindelige tagsten og er både tagdækning og strømkilde i samme sten.
- solcelletag Solcelletag er et tag, hvor solcellerne selv er tagdækning. Ordet bruges i daglig tale også løst om almindelige paneler oven på et tag.
- solcelletagplade Tagplade med solceller bygget ind i pladen, så den både er tagdækning og strømproducent. Lægges i tagfladen i stedet for almindelige plader.
- solcellepanel Den enkelte plade af sammenkoblede solceller bag glas, som laver jævnstrøm. Fagsproget siger modul, og elreglerne bruger ordet panel om noget andet.
- solcellekvist Kvist med solceller bygget ind i kvisttaget. Bruges mest til at kompensere for kvistens eget varmetab, ikke som selvstændigt solcelleanlæg.
- sømløs dækning Sømløs dækning er tagpapdækning, hvor hver bane sømmes i bagkanten, så næste banes overlæg dækker alle søm. Sømmene er der, de er bare ikke synlige.
- sømpistol Håndværktøj der driver søm i træ med trykluft, gas eller batteri. På taget bruges den til lægter, afstandslister og undertag.
- snitteknik Tagdækkerens tilskæring af tagpapstrimler, så de kan foldes tæt om hjørner og tagfod uden folder, luftlommer og utætte samlinger.
- sneskred Sne, der glider samlet af en tagflade og styrter ned. Sker typisk i tøvejr, og ejeren hæfter for det, sneen rammer på vej ned.
- snelast Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
- snefangskonsol Snefangskonsollen er beslaget, der bærer snefangets skinne eller rør og fører sneens tryk fra tagfladen videre ned i lægte, spær eller tagplade.
- snefangsgitter Snefangsgitter er et gitter på konsoller, der monteres tværs over tagfladen og holder sneen tilbage, så den ikke skrider ned over indgange og fortov.