Arbejdet på taget
Folkene, værktøjet og sikkerheden. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Arbejdsmiljø 39
- 2 meter reglen Fare for fald fra mere end cirka 2 meter skal sikres med kollektive foranstaltninger som rækværk, stillads eller afspærring.
- affaldscontainer● Affaldscontaineren er den container, det gamle tag fyldes i. Den prissættes normalt i to poster, og skal den stå på vejen, kræver det tilladelse.
- ankerpunkt Det punkt på taget eller konstruktionen, faldsikringen fastgøres i. Skal kunne holde til belastningen.
- anmeldelse af byggeplads Anmeldelse til Arbejdstilsynet før start, når arbejdet varer over 30 arbejdsdage med mindst 20 samtidigt beskæftigede, eller overstiger 500 personedage.
- arbejdsmiljøfaglig uddannelse i asbest Fra 21. december 2025 skal alle, der udfører asbestarbejde, have gennemført uddannelsen.
- arbejdsmiljøkoordinator Den bygherren udpeger til at koordinere arbejdsmiljø under projektering og i byggefasen.
- arbejdsmiljøorganisation på byggepladser Reglerne for hvornår og hvordan der skal være en arbejdsmiljøorganisation på en byggeplads.
- arbejdsmiljøvejviser for opførelse og nedrivning Arbejdstilsynets branchevejviser om de typiske arbejdsmiljøproblemer i bygge og nedrivning.
- arbejdspladsvurdering Lovpligtig vurdering af arbejdsmiljøet, hvor virksomheden kortlægger risici og løser problemerne.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autorisation til nedrivning af asbest Virksomheder skal være autoriserede for at nedrive asbestholdigt materiale. Kravet gælder fra 1. januar 2025.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- byggeplads● Byggepladsen er det område ved huset, hvor tagarbejdet foregår. Reglerne fordeler pligter mellem husejer og håndværker, men ikke udgiften.
- byggepladstilsyn Arbejdstilsynets tilsyn på byggepladser, som kan give påbud eller standse arbejdet.
- bygherrens pligter Bygherrens arbejdsmiljøpligter, når flere arbejdsgivere er på samme byggeplads.
- fald fra højden på byggepladser Arbejdstilsynets vejledning om nedstyrtningsfare på byggepladser generelt.
- fald fra højden ved arbejde på tage Arbejdstilsynets vejledning om sikring mod nedstyrtning ved tagarbejde.
- faldsele Selen der fordeler kraften på kroppen ved et fald. Del af det personlige faldsikringsudstyr.
- faldsikring Arbejdstilsynets vejledning om brug af personligt faldsikringsudstyr.
- faldsikringsudstyr Faldsele, line og forankring, der bruges når kollektiv sikring ikke er mulig, og arbejdet er kortvarigt.
- fodliste Listen langs stilladsdækket, der hindrer nedfald. Højst 3 cm lodret afstand til dækket, når det er belastet.
- gennemstyrtningsfare Faren for at falde igennem et tag eller en tagflade, for eksempel ovenlys eller nedbrudte plader.
- kollektive sikkerhedsforanstaltninger Sikring der beskytter alle på stedet, for eksempel rækværk, stillads eller sikkerhedsnet. Går forud for personligt udstyr.
- kortvarigt arbejde Arbejde der kan udføres på cirka 4 personetimer. Kun her må personligt faldsikringsudstyr erstatte kollektiv sikring.
- livline Forbindelsen mellem faldsele og ankerpunkt.
- markering 2 meter fra tagkant Tydelig og holdbar markering mindst 2 meter fra tagkanten er nok, hvis ingen skal arbejde eller færdes tættere på.
- nye asbestregler 2025 Fra 21. december 2025 kræves dekontaminering før pauser, løbende befugtning af asbeststøv og støvtæt indkapsling med undertryk.
- plan for sikkerhed og sundhed Plan der skal laves, når mere end én virksomhed er på pladsen og flere end 10 arbejder samtidig.
- rækværk Skal mindst bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste på mindst 15 cm.
- særligt farligt arbejde Arbejde der udløser krav om PSS også på mindre byggepladser. Tagarbejde med nedstyrtningsfare hører typisk hertil.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- skærm Fast afskærmning langs facaden eller tagkanten, der standser fald og nedfaldende materialer.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- stilladsdæk Den flade man arbejder på i stilladset. Fodlisten skal slutte tæt til dækket.
- stilladsopstillerens ansvar Arbejdstilsynets vejledning om opstillervirksomhedens pligter ved opstilling, ændring og aflevering af stillads.
- stilladsskilt Skilt på fast stillads over 2 meter med oplysning om anvendelse, opstillingsdato, opstiller og dato for sidste eftersyn.
- undtagelse for enkelte tagplader Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, som nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, må udføres uden autorisation.
Faggrupper og roller 29
- arkitekt Rådgiver der arbejder med form, materialer, lys og farver og omsætter bygherrens krav til løsningsforslag.
- autoriseret elinstallatør Den eneste der må slutte solcelleanlægget til elnettet.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- byggeleder Koordinerer fagene på pladsen og styrer tid, økonomi og kvalitet, så materialer er der til tiden.
- byggesagkyndig Bygningskyndig der gennemgår huset og udarbejder tilstandsrapporten. Kræver mindst fem års erfaring.
- bygherre Den der bestiller og betaler byggeriet og bærer det overordnede ansvar for det.
- bygherrerådgiver Varetager bygherrens interesser over for entreprenører og håndterer tilsyn og godkendelser.
- bygningskonstruktør Rådgiver der udarbejder arbejdstegninger og udbudsmateriale og kan planlægge og styre byggeriet.
- Dansk Solcelleforening Brancheforening for komponentfabrikanter, importører, brancheorganisationer, rådgivere, arkitekter og ingeniører inden for solceller.
- entreprenør Virksomhed der påtager sig at udføre en aftalt del af eller hele byggeopgaven.
- fagentreprise Entrepriseform hvor bygherren eller dennes rådgiver selv styrer og koordinerer de enkelte fag.
- hovedentreprise Entrepriseform hvor én entreprenør styrer byggeriet fra ende til anden og har de øvrige fag som underentreprenører.
- kedelanlægstekniker Første trin på 1,5 år i skorstensfejeruddannelsen, med rensnings-, fyrings- og skorstensteknik.
- kvalitetsstyring Fagområde i tagdækkeruddannelsen om at dokumentere og sikre, at arbejdet lever op til kravene.
- murer Håndværker der laver tag-, gulv-, væg- og flisearbejde samt fuger, puds og restaurering.
- murerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er murersvendens arbejdstid, opgjort i timer og ganget med en timepris. Løn og akkord følger overenskomsten for murer- og murerarbejdsmandsarbejde mellem DI og 3F og fagets priskurant, hvor de anførte priser er for veludført arbejde.
- murerarbejdsmand Medhjælperen i murersjakket, der passer murersvendene op og selvstændigt modtager og styrer materialetilførslen til byggepladsen. Der findes en halvandet år lang murerarbejdsmandsuddannelse, og arbejdet står som sin egen lønlinje på tilbudslisten ved siden af murerarbejdet.
- rådgivende ingeniør Rådgiver der laver beregninger på bæreevne, energi og installationer og beskriver dem teknisk.
- redningsberedskab Beredskabet hvis indsatsmuligheder på taget skal tages med i projekteringen af solcelleanlæg.
- skorstensfejer Fjerner sod fra skorstene, røgkanaler og ildsteder og fører lovpligtigt brandpræventivt tilsyn i ejendomme.
- skuemester To skuemestre fra 3F og DI bedømmer sammen med en underviser svendeprøvens mundtlige og praktiske opgaver.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkemandslaug Sammenslutning af tækkevirksomheder. Der er tre organiserede laug i Danmark med cirka 70 medlemsfirmaer.
- tagdækker Håndværker der lægger tagpap, tagfolie og membraner på flade, skrå og grønne tage samt reparerer dem.
- tilsyn Løbende kontrol af, at det udførte arbejde svarer til projektet og aftalen.
- tømrer Håndværker der udfører træ- og konstruktionsarbejdet, herunder tagkonstruktion og udvendigt tagarbejde.
- tømrerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er tømrerens arbejdstid. Prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde mellem DI og 3F har et selvstændigt afsnit om tagbeklædning, udhæng og ovenlys og et om tømmer, spær og jern, og det er dér tagets træarbejde prissættes.
- totalentreprise Entrepriseform hvor én part står for både projektering og udførelse. Bruges mest ved nybyggeri.
- underentreprenør Håndværksvirksomhed der udfører en del af arbejdet for en anden entreprenør.
Værktøj og udførelse 78
- løbende meter● Måleenhed for det, der kun tælles i længde. På et tagtilbud står lbm ud for tagrender, rygning og inddækninger, mens tagfladen står i m².
- bindetråd Galvaniseret eller rustfri tråd, sjældnere kobber eller kokos, der syr tækkematerialet fast.
- bitstang Forlængerstang til skruemaskinen, så tækkeskruer kan sættes uden at bøje sig ned.
- blæselampe Mindre gasbrænder til detaljer, opkanter og reparationer.
- boltsaks Saks der klipper stålstænger og bindetråd over ved tækning.
- bomholder Beslag der holder bommen fast, mens tækkematerialet presses ned.
- brænderhåndtag Skaftet med ventil, som brænderhovedet sidder på.
- brænderhoved Den forreste del af tagbrænderen, hvor flammen dannes. Skiftes efter opgave.
- bukkestillads Lavt stillads på bukke til arbejde i mindre højde.
- byggepladselevator Elevator på pladsen til at få materialer og folk op og ned. Må ikke bruges som flugtvej.
- byggestrøm Den midlertidige strømforsyning til byggepladsen. Installationen regnes altid som en ny installation og skal følge de gældende elsikkerhedsregler, tavlerne skal være byggepladstavler efter DS/EN 61439-4, og de faste installationer skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
- dæktang Tang med brede kæber til større falsarbejde.
- dykkerpistol Pistol til tynde søm, hvor fastgørelsen næsten ikke kan ses.
- faldblok Blok med line, der blokerer og standser faldet.
- faldsikringssele Sele til personlig faldsikring, som kobles til et forankringspunkt på taget.
- falsåbnertang Tang der åbner stående og dobbelte false hurtigt igen.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- falstang Tang med brede kæber, der bukker og lukker false i plade.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- gassømpistol Sømpistol med gaspatron i stedet for kompressor. Bruges hvor der ikke er trykluft.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- hønsenet Trådnet der holder rygningsmaterialet på plads på stråtaget.
- hulstanser til skifer Tang der stanser sømhuller i skiferplader, typisk i 32 og 35 mm.
- kæppe Meterlange kæppe på 1 til 2 cm, der binder tækkematerialet fast til lægten ved bundne tage.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klammepistol Pistol der skyder hæfteklammer, blandt andet til undertagsdug.
- konsoljernsbukker Værktøj der bukker konsoljern, så de følger tagrendens runding.
- kragetæer Krydsende træstivere på rygningen, der holder halmrygningen fast.
- kridtsnor Snor med kridt, der slås mod underlaget og efterlader en ret streg til opmærkning.
- krogblad Buet knivblad der trækker gennem tagpappen i stedet for at skubbe.
- lægte som tagstige Nye C18-mærkede lægter 38 x 73 mm med højst 46 cm afstand må bruges som tagstige.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- oliekridt Fedtkridt til opmærkning på tagpap og plader, hvor blyant ikke kan ses.
- op- og nedhejsning Løft af materialer og affald til og fra taget. Kræver rækværk ved tagkanten.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paraplyfalstang Falstang med skarpe kæbehjørner til høje false i hjørner.
- pladesaks● Pladesaksen er blikkenslagerens saks til at klippe tynd metalplade koldt, når inddækninger, tagrender og pladetage skal tilpasses.
- pumpesuger Suger der fjerner vand fra tagfladen før tagdækning.
- rendejernsbukker Værktøj, der bukker rendejernet i den rigtige vinkel, så rendens forkant kommer korrekt lavt.
- rendejernsretter Galvaniseret værktøj med PVC-greb, der retter et bukket rendejern op igen.
- rørudvider Værktøj der udvider enden af et nedløbsrør, så rørene kan sættes sammen.
- rygningsstillads Stillads der rejses fra rygningen, typisk ved arbejde på og ved skorstene.
- sækkestrammer Værktøj der strammer stålstangen ned over tækkerørene, mens de bindes fast.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- sikkerhedsline Line til personlig faldsikring. Kan ikke erstatte rækværk, hvis arbejdet varer over cirka 4 timer.
- skiferhammer Hammer til at slå huller i og hugge skifer til på taget.
- skiferridsekniv Kniv til at ridse en præcis skærelinje i skifer.
- skifersaks Saks til at klippe mindre stykker af en skifersten. Ikke egnet til store udskæringer.
- skiferskærer Moderne bordværktøj til at skære og tildanne skiferplader.
- skifersømudtrækker Langt værktøj med takker, der trækker søm ud under en skiferplade ved reparation.
- skiferstol Rullende arbejdssæde til skiferlægning.
- sømpistol Trykluft eller gasdrevet pistol til at skyde søm i lægter, undertag og tagkonstruktion.
- spidshammer Hammer med spids i den ene ende. Bruges til at slå sømhuller og til at sømme stenene fast.
- stilladshorn Beslag der forlænger stilladset op langs tagfladen.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- systemrækværk Rækværk ved tagkant, der sikrer mod nedstyrtning. Typen afhænger af faldhøjde og opgave.
- tækkebræt Fladt bræt der banker tækkerørene på plads, så tagfladen bliver jævn.
- tækkejern Rustfri stang på cirka 4 mm, der lægges parallelt med lægten og presser rørene fast.
- tækkekniv Kniv til at markere og skære, hvor knipperne skal ende på taget.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkeskovl Skovlformet værktøj der retter og river tagfladen op i stråtaget.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketrappe Stige eller trappe der giver tækkemanden fodfæste på det færdige stråtag.
- tagbrænder Brænder med åben flamme, der svejser tagpap sammen. Kaldes tagdækkerens vigtigste værktøj.
- tagfodskanter Værktøj der bukker kanten på pladen ved tagfoden, typisk 250 mm.
- taglift Lift til at komme op på taget. Skal bruges efter leverandørens anvisning, blandt andet med sikkerhedsline.
- tagpapkniv Kniv med krogblad til at skære tagpap og membran.
- tagpapsømpistol Sømpistol beregnet til at fastgøre tagpap og underpap.
- tagstige Stige der lægges op ad tagfladen og hages fast, så man kan færdes på et glat eller skrøbeligt tag.
- trykrulle Rulle der presser den varme svejsning sammen, så sømmen bliver tæt.
- vådskæremaskine Skæremaskine hvor klingen køles med vand, så stenstøvet bindes i stedet for at ryge ud i luften. TEGL 36 kræver, at tagsten skæres på stationære vådskæremaskiner, der står på stillads, på terræn eller på en platform på lægterne.
- vådsuger Støvsuger der kan opsamle vand og vådt materiale på taget.
- varmt arbejde Arbejde med åben ild eller varme værktøjer på taget. Kræver særlige brandforanstaltninger og uddannelse.
- vinkeldobbeltfalser Værktøj der lægger dobbeltfals i vinkel, typisk 220 mm.
- vinkelfalslukker Værktøj der lukker falsen i vinkelsamlinger.
Tagtilbehør og sikkerhed 30
- bladstop Indsats, der holder blade og kviste ude af nedløbsrøret.
- dansk snefang Varmgalvaniseret snefangstype til skifer, tegl, bølgeplader, stålplade og tagpap.
- dueværn Pigge eller net, der holder duer væk fra tagflade, rende og tagkant.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- kasseskærm Skærm på stilladset ved tagfoden med tæt afdækning på dæk og rækværk.
- københavnersnefang Lav snefangstype på cirka 11 cm, som monteres under skiferen eller direkte på tagfladen.
- løvfang Gitter, net eller børste i eller over tagrenden, der lader vand passere men holder blade ude.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- rækværk ved tagkant Kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagkanten, normalt 1 meter højt.
- rendesi Lille kurv i toppen af nedløbet, der fanger blade før de stopper nedløbsrøret.
- sikring mod gennemstyrtning Bæredygtige plader eller afdækning over åbninger i taget, så ingen falder ned gennem tagfladen.
- skumindsats i tagrende Kile af skum, der fylder renden ud. Vandet siver igennem, bladene bliver liggende ovenpå.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- snefangsgitter Snefang udført som gitter. Bruges på tage hvor nedstyrtning af sne og is skal undgås.
- snefangskonsol Beslag, der fastgør snefangets skinner eller rør til tagfladen.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stigeholder Beslag, der holder stigen fast, så den ikke skrider under arbejdet.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- svensk snefang Snefang i rør eller ristmodel, skruet fast på stående false eller stålpladetag.
- tagbro Fast gangflade på taget. Er hullet, så en del af sneen kan passere igennem.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagrendebørste Cylindrisk børste i rendens bund. Bladene bliver liggende ovenpå, mens vandet løber igennem.
- tagrendenet Finmasket net udspændt over tagrenden, som stopper også mindre skidt.
- tagtrin Enkelt trin monteret på tagfladen som ståsted ved skorsten, ovenlys eller antenne.
- trædesikkert net Net af metaltråd eller plast, der lægges oven på spær eller åse under tagdækningen, så man ikke kan træde igennem taget. Det bruges, hvor underlagets bæreevne ikke kan dokumenteres, og det bukkes om ved tagfoden.
- vægstige Lodret fastmonteret stige på facaden, der giver adgang op til taget.
- varmekabel til tagrende Kabel i rende og nedløb, der smelter is og sne. Effekten reguleres af temperaturen.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.