Arbejdet på taget
Folkene, værktøjet og sikkerheden. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Arbejdsmiljø 45
- 2 meter reglen● 2-meter-reglen er tommelfingerreglen om, at fald fra mere end cirka 2 meter skal sikres kollektivt. På tage er det andre tal, der afgør sagen.
- affaldscontainer● Affaldscontaineren er den container, det gamle tag fyldes i. Den prissættes normalt i to poster, og skal den stå på vejen, kræver det tilladelse.
- ankerpunkt● Ankerpunktet er det sted, faldsikringsudstyret hægtes fast. Arbejdstilsynet kræver 6 kN ved faldhindrende og 12 kN ved falddæmpende udstyr.
- anmeldelse af byggeplads● Bygherrens anmeldelse af en byggeplads til Arbejdstilsynet. Kravet gælder først ved større byggerier, og en almindelig tagsag når sjældent grænsen.
- arbejdsmiljøfaglig uddannelse i asbest● Lovpligtigt AT-kursus for alle, der udfører asbestarbejde. Findes i et 2-dages og et 4-dages niveau, alt efter om arbejdet er autorisationskrævende nedrivning.
- arbejdsmiljøkoordinator● Den person, bygherren udpeger til at koordinere sikkerhed og sundhed, når to eller flere arbejdsgivere er på byggepladsen samtidig.
- arbejdsmiljøorganisation på byggepladser● På en byggeplads skal der oprettes arbejdsmiljøorganisation, når samme arbejdsgiver har 5 eller flere ansatte på pladsen i mindst 14 dage.
- arbejdsmiljøvejviser for opførelse og nedrivning● Arbejdstilsynets branchevejviser om typiske arbejdsmiljøproblemer ved opførelse og nedrivning af byggeri. Vejviseren findes ikke længere på at.dk.
- arbejdspladsvurdering● Lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren afdækker og risikovurderer arbejdsmiljøet og skriver en handlingsplan for de problemer, der ikke løses straks.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestfibre● De mikroskopiske, nåleformede fibre, asbestmineraler spalter til. Farlige først, når de frigøres fra cementen og indåndes.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autorisation til nedrivning af asbest● Virksomhedsgodkendelse, der siden 1. januar 2025 er påkrævet for at nedrive asbestholdigt materiale, herunder gamle eternittage.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- byggeplads● Byggepladsen er det område ved huset, hvor tagarbejdet foregår. Reglerne fordeler pligter mellem husejer og håndværker, men ikke udgiften.
- byggepladstilsyn● Arbejdstilsynets uanmeldte kontrol af arbejdsmiljøet på en byggeplads. Kan ende med strakspåbud, bøde eller påbud om at standse arbejdet.
- bygherrens pligter● Bygherrens arbejdsmiljøpligter. De udløses, når to eller flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig, og på en tagsag er bygherren tit husejeren.
- fald fra højden på byggepladser● Reglerne om sikring mod nedstyrtning alle andre steder på byggepladsen end på selve tagfladen. Titlen var AT-vejledning 2.4.1, som bortfaldt i 2025.
- fald fra højden ved arbejde på tage● Arbejdstilsynets regler om sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved tagarbejde. Kravene afhænger af taghældningen og af højden til underlaget.
- faldsele● Faldselen er den del af faldsikringsudstyret, der sidder på kroppen og fordeler kraften ved et fald. Uden line og forankring sikrer den ingenting.
- faldsikring● Faldsikring er sele, line og forankring, der skal fange en person, som falder ned fra et tag. Udstyret må først bruges, når rækværk og stillads er udelukket.
- faldsikringsudstyr● Faldsikringsudstyr er sele, line, falddæmper, koblingsled og forankring, der hindrer eller standser et fald. Det er et personligt værnemiddel i kategori III.
- fodliste● Fodlisten er det nederste bræt i et rækværk på stillads eller tagkant. Den skal hindre nedfald af værktøj og slutte tæt til dækket.
- gennemstyrtningsfare● Gennemstyrtningsfare er risikoen for at falde gennem en tagflade, der ikke kan bære en person. Faldhøjden er uden betydning for kravet om sikring.
- gennemtrædningssikkerhed● Gennemtrædningssikkerhed er kravet om, at en person ikke kan træde igennem tagfladen. Det står i bygningsreglementet og beskytter dem, der arbejder på taget.
- kollektive sikkerhedsforanstaltninger● Rækværk, stillads, skærm, net, overdækning og afspærring, der sikrer alle på arbejdsstedet. Sikringen går forud for sele og line.
- kortvarigt arbejde● Den ene undtagelse, hvor stillads og rækværk må erstattes af sele og line ved tagarbejde. Grænsen er efter praksis omkring fire mandetimer.
- kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter● Undtagelsen i asbestbekendtgørelsen, der lader private og ikke-autoriserede firmaer tage få asbestplader ned. Et helt tag falder uden for.
- livline● Livline er branchens ord for den line eller wire, en person er koblet til på taget. Arbejdstilsynet bruger ordene line og forankringspunkt.
- markering 2 meter fra tagkant● Tydelig og holdbar markering mindst 2 meter inde på taget, der på flade tage må erstatte rækværk, når ingen skal arbejde tættere på kanten.
- nye asbestregler 2025● Asbestbekendtgørelsen fra 21. december 2025 med krav om dekontaminering, undertryk og digital anmeldelse. Dispensationer til højtryksspuling er bortfaldet.
- plan for sikkerhed og sundhed● Bygherrens skriftlige plan for arbejdsmiljøet på byggepladsen. Kræves på store pladser og ved særligt farligt arbejde, for eksempel asbesttagplader.
- rækværk● Rækværk er den kollektive sikring mod nedstyrtning på stillads, tagkant og huller. Det består af håndliste, knæliste og fodliste.
- særligt farligt arbejde● En lukket liste på ti arbejdstyper i arbejdsmiljøreglerne. Rammer arbejdet listen, skal der laves PSS og skriftlig vurdering, også på små pladser.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- skærm● Fast afskærmning ved tagfoden, der skal kunne standse en person, som glider ned ad tagfladen. Kravet står i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde.
- skifereternit● Skifereternit er hverdagsordet for fibercementskifer, især de gamle asbestholdige plader. Nedtagning regnes for støvende asbestarbejde.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- stilladsdæk Den flade man arbejder på i stilladset. Fodlisten skal slutte tæt til dækket.
- stilladsopstillerens ansvar Arbejdstilsynets vejledning om opstillervirksomhedens pligter ved opstilling, ændring og aflevering af stillads.
- stilladsskilt Skilt på fast stillads over 2 meter med oplysning om anvendelse, opstillingsdato, opstiller og dato for sidste eftersyn.
- støvende arbejde● Støvende arbejde er tagarbejde, hvor materialet bearbejdes, så partikler kommer op i luften. Reglerne kræver, at støvet begrænses ved kilden.
- trædesikkert undertag● Et trædesikkert undertag kan bære en håndværker under montagen uden at blive perforeret. Det er ikke det samme som et faldsikkert underlag.
- undtagelse for enkelte tagplader Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, som nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, må udføres uden autorisation.
Faggrupper og roller 29
- arkitekt● Rådgiver der tegner og beskriver bygningsarbejde, også tagsager. Titlen arkitekt er ikke beskyttet i Danmark, kun betegnelsen arkitekt MAA.
- autoriseret elinstallatør● Virksomhed med autorisation efter autorisationsloven. Den skal koble solceller og andet fast eludstyr på tagets bygning til den faste installation.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- byggeleder● Byggelederen styrer tid og økonomi på pladsen og koordinerer fagtilsynet. Rollen aftales, den er ikke lovpligtig, og den er ikke arbejdsmiljøkoordinator.
- byggesagkyndig● Dagligsprogets ord for den beskikkede bygningssagkyndige, der gennemgår huset og skriver tilstandsrapporten inden en bolighandel.
- bygherre● Den, der bestiller og betaler et byggearbejde og har det overordnede ansvar for det, uanset om det er et firma eller en privat husejer.
- bygherrerådgiver● Rådgiver, der arbejder for bygherren og ikke for entreprenøren. Titlen er ikke beskyttet, og hvad rollen dækker, afgøres alene af aftalen.
- bygningskonstruktør● Byggeteknisk rådgiver med en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Projekterer, beskriver og styrer byggeri, herunder tagudskiftninger.
- Dansk Solcelleforening● Brancheforening for virksomheder inden for solceller og batterier. Medlemskab købes efter omsætning og er ikke en godkendelse af arbejdet.
- entreprenør● Den virksomhed der har påtaget sig at udføre hele eller en del af byggeopgaven. Rollen er en aftalerolle, ikke et fag eller en beskyttet titel.
- fagentreprise● Entrepriseform hvor bygherren har en aftale med hvert fag for sig og selv skal koordinere dem. Grænsefladerne mellem fagene er bygherrens ansvar.
- hovedentreprise● Entrepriseform hvor bygherren kun har aftale med én entreprenør, der styrer udførelsen og har de øvrige fag som underentreprenører.
- kedelanlægstekniker● Kedelanlægstekniker var trin 1 i skorstensfejeruddannelsen. Trinnet blev afskaffet i 2020, og uddannelsen afsluttes i dag kun med specialet skorstensfejer.
- kvalitetsstyring● Systematisk kontrol og dokumentation af, at tagarbejdet svarer til det aftalte, fra modtagekontrol over proceskontrol til aflevering.
- murer● Mureren arbejder i sten og mørtel. På taget er det tegltagsten, rygninger, understrygning, forskelling, murede inddækninger og skorstenen.
- murerarbejde● Posten på tagtilbuddet, der dækker murerens arbejdsløn. Bag den ligger et akkordsystem med priskuranter aftalt mellem DI og 3F, ikke en timepris.
- murerarbejdsmand● Medhjælperen i murersjakket. Har sin egen brancheuddannelse på halvandet år og står som selvstændig lønlinje på tilbudslisten.
- rådgivende ingeniør● Rådgiver der regner på bæreevne, fugt og energi i en byggesag. Titlen er ikke lovreguleret i Danmark, men certificeringen som statiker er.
- redningsberedskab● Det kommunale brandvæsen. Taget skal projekteres, så beredskabet kan komme op på tagfladen og slukke, og det gælder også når der lægges solceller.
- skorstensfejer● Faglært håndværker, der renser aftrækssystemer og fører brandpræventivt tilsyn. Kommer på taget og stiller krav til adgangsvejen.
- skuemester● Skuemestre er de to faglige bedømmere fra DI og 3F, der sammen med skolens faglærer giver karakter ved tagdækkerens svendeprøve.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkemandslaug Sammenslutning af tækkevirksomheder. Der er tre organiserede laug i Danmark med cirka 70 medlemsfirmaer.
- tagdækker Håndværker der lægger tagpap, tagfolie og membraner på flade, skrå og grønne tage samt reparerer dem.
- tilsyn Løbende kontrol af, at det udførte arbejde svarer til projektet og aftalen.
- tømrer Håndværker der udfører træ- og konstruktionsarbejdet, herunder tagkonstruktion og udvendigt tagarbejde.
- tømrerarbejde Den del af en post på tilbudslisten, der er tømrerens arbejdstid. Prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde mellem DI og 3F har et selvstændigt afsnit om tagbeklædning, udhæng og ovenlys og et om tømmer, spær og jern, og det er dér tagets træarbejde prissættes.
- totalentreprise Entrepriseform hvor én part står for både projektering og udførelse. Bruges mest ved nybyggeri.
- underentreprenør● Virksomhed der udfører en del af et tagarbejde efter aftale med en anden entreprenør og altså ikke har nogen aftale med bygherren.
Værktøj og udførelse 80
- løbende meter● Måleenhed for det, der kun tælles i længde. På et tagtilbud står lbm ud for tagrender, rygning og inddækninger, mens tagfladen står i m².
- bindetråd● Bindetråd er tråden, der holder tækkematerialet fast til lægten på et stråtag. Standarden i dag er rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm.
- bitstang● Lang bit til skruemaskinen, som tækkemanden sætter tækkeskruer med gennem rørlaget og ned i lægten ved skruetækning.
- blæselampe● Blæselampen er en håndholdt brænder med åben flamme. På taget bruges den til detaljer og reparationer, og arbejdet regnes som varmt arbejde.
- boltsaks● Håndværktøj med hærdede skær, der klipper metal koldt over. På taget bruges den mest til bindetråd, kæppe og trådvæv på stråtage.
- bomholder● Beslaget der bærer tækkebommen, den vandrette stang tækkemanden står på, mens stråtaget lægges op. Hægtes i lægten eller i tækketråden.
- brænderhåndtag● Brænderhåndtaget er det greb med gasventil, som tagdækkeren styrer tagbrænderen med. Halsrør og brænderhoved skrues eller klikkes på foran.
- brænderhoved● Brænderhovedet er den forreste, udskiftelige del af tagbrænderen, hvor flammen dannes. Diameteren afgør, om det er til store flader eller detaljer.
- bukkestillads● Fritstående stillads af bukke, forlængersektioner og dæk til arbejde i lav højde. Skal det sikre ved tagfoden, gælder krav om dækbredde og skærm.
- byggepladselevator● Midlertidig elevator på byggepladsen til personer og materialer. Kræver opstillingskontrol og journal, og den må ikke bruges som flugtvej.
- byggestrøm● Byggestrøm er den midlertidige strømforsyning til byggepladsen. Den regnes altid som en ny installation, og reglerne gælder også ved en tagsag.
- dæktang● Dæktangen er blikkenslagerens brede falstang med kæber fra 100 til 200 mm, som bukker og lukker false i plade i hånden.
- dykkerpistol● Pistol drevet af trykluft, gas eller batteri, der skyder tynde dykkersøm med næsten intet hoved, så fastgørelsen kan spartles og males væk.
- faldblok● En faldblok er en selvoprullende blok, der låser og standser et fald. På tag må den kun bruges, når rækværk eller stillads ikke kan lade sig gøre.
- faldsikringssele● Faldsikringssele er handelsordet for helkropsselen i et personligt faldsikringssystem. Selen alene fanger ingen, det gør linen og forankringen.
- falsåbnertang● Tang, der åbner en lukket stående fals eller dobbeltfals igen, så en metaltagbane kan tages op uden at skære falsen af.
- falsejern● Falsejern er blikkenslagerens smedede håndjern med prismer på 25 og 35 mm, som bukker og lukker stående og liggende false i zink og kobber.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- falstang● Falstangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der kanter pladen op og lukker eller åbner en fals i hånden.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- gassømpistol● Sømpistol, der drives af en gaspatron og et batteri i stedet for kompressor og slange. Bruges blandt andet til taglægter og afstandslister.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- hønsenet● Sekskantflettet trådnet, der lægges over mønningen på et stråtag og holder halm, lyng eller tørv på plads sammen med kragetræerne.
- hulstanser til skifer● Handelsnavn for en tang, der stanser sømhuller i skiferplader. Producenternes vejledninger kalder værktøjet en lokkeramme eller en lokketang.
- kæppe● Lange stænger, der lægges oven på tækkematerialet parallelt med lægten og binder rørene fast. Oprindeligt hassel eller pil, i dag oftest metal.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klammepistol● Pistol der skyder hæfteklammer. På taget holder den undertaget på plads, indtil afstandslisterne er monteret, og er sjældent den endelige fastgørelse.
- konsoljernsbukker● Værktøj, der bukker konsoljern i den rigtige form og vinkel, før tagrenden hænges op. Sælges også under navnet rendejernsbukker.
- kragetæer● Hverdagsform for kragetræer, de sammenkoblede egetræsstykker, der rider over stråtagets rygning og holder mønningen på plads.
- kridtsnor● Snor med kridtpulver, der spændes ud og slippes, så den efterlader en ret hjælpelinje på taget, inden pap, shingles eller plader lægges op.
- krogblad● Knivblad med krum spids, hvor æggen vender ind mod skaftet, så bladet skærer, når det trækkes gennem tagpap, membran eller folie.
- lægte som tagstige● Nye C18-lægter på 38 x 73 mm med højst 46 cm fra overkant til overkant må bruges i stedet for tagstige, når spærafstanden højst er 1 meter.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- oliekridt● Blødt, pigmenteret markeringskridt til opmærkning på byggepladsen. Skriver på vådt, ru og snavset underlag, hvor en blyant ikke kan ses.
- op- og nedhejsning● Løft af materialer og affald til og fra taget. Reglen retter sig mod pladsen, hvor der hejses, og der skal sikres mod nedstyrtning allerede ved 2 meter.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paraplyfalstang● Falstang med dyb kæbe og spidse kæbehjørner, brugt til høje false og til at lukke falsen helt ud i et hjørne.
- pladesaks● Pladesaksen er blikkenslagerens saks til at klippe tynd metalplade koldt, når inddækninger, tagrender og pladetage skal tilpasses.
- pumpesuger● Vådsuger med indbygget pumpe, der suger vand af tagfladen og sender det videre gennem en slange, så beholderen ikke skal tømmes i hånden.
- rendejernsbukker● Værktøjet der bukker rendejernet efter taghældningen og giver renden fald. Producenterne er uenige om, hvor meget forkanten skal ligge lavere.
- rendejernsretter● Langskaftet håndværktøj, der retter bøjede rendejern op, mens tagrenden bliver hængende. Kraften går i beslaget, ikke i renden.
- rørudvider● Blikkenslagerværktøj, der udvider enden af et nedløbsrør til en muffe, så næste rør kan skydes ind i det. Samme ord bruges i vvs om noget andet.
- rygningsstillads● Stilladset over tagryggen, som bruges ved arbejde på og ved skorstene. Det bygges nedefra og op, og det har sit eget uddannelseskrav i reglerne.
- sækkestrammer● Håndværktøj med spindel og to kroge, der snor og strammer tækketråden om kæppen ved skruetækning af stråtag. Kaldes også sækkelukker.
- schaljern● Schaljern er blikkenslagerens smedede håndjern, som metalpladen formes over, og som ligger som modhold, når en fals bukkes og lukkes i hånden.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- sikkerhedsline● Sikkerhedsline er linen mellem faldsele og forankring på taget. Den erstatter ikke rækværk, og den faste grænse på 2 meter bortfaldt i december 2025.
- skiferhammer● Håndværktøj til skifertage. Ordet dækker både den spidse hammer til sømhuller og den æggede skiferøkse til tilhugning.
- skiferridsekniv● Kniv der ridser en rille i en skiferplade, så den kan knækkes over en skarp kant. Hører til fibercementskifer, ikke til naturskifer.
- skifersaks● Skifersaks er en håndsaks der klipper naturskifer til facon ved skotrender og kviste, men egner sig ikke til store udskæringer i stenen.
- skiferskærer● Værktøj til rene, gennemgående snit i skiferplader. Ordet bruges både om en maskine med skærehjul og om en håndsaks, man klipper med.
- skifersømudtrækker● Fladt, langt værktøj der føres op under en skifersten og fanger sømmet, så det kan hugges over eller trækkes ud ved reparation.
- skiferstol● Rullende arbejdssæde til skiferlægning. Ordet står i grossisternes kataloger, men ikke i oplægningsvejledningerne fra skiferleverandørerne.
- sømpistol● Håndværktøj der driver søm i træ med trykluft, gas eller batteri. På taget bruges den til lægter, afstandslister og undertag.
- spidshammer● Spidshammeren er skifertækkerens hammer med hammerbane i den ene ende og en spids i den anden. Spidsen slår sømhullet, banen slår sømmet i.
- stilladshorn Beslag der forlænger stilladset op langs tagfladen.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- systemrækværk Rækværk ved tagkant, der sikrer mod nedstyrtning. Typen afhænger af faldhøjde og opgave.
- tækkebræt Fladt bræt der banker tækkerørene på plads, så tagfladen bliver jævn.
- tækkejern Rustfri stang på cirka 4 mm, der lægges parallelt med lægten og presser rørene fast.
- tækkekniv Kniv til at markere og skære, hvor knipperne skal ende på taget.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkeskovl Skovlformet værktøj der retter og river tagfladen op i stråtaget.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketrappe Stige eller trappe der giver tækkemanden fodfæste på det færdige stråtag.
- tagbrænder● Tagbrænderen er den gasdrevne brænder, der svejser tagpap fast med varme. Arbejdet er varmt arbejde med krav om uddannelse og ofte brandvagt.
- tagfodskanter Værktøj der bukker kanten på pladen ved tagfoden, typisk 250 mm.
- taglift Lift til at komme op på taget. Skal bruges efter leverandørens anvisning, blandt andet med sikkerhedsline.
- tagpapkniv Kniv med krogblad til at skære tagpap og membran.
- tagpapsømpistol Sømpistol beregnet til at fastgøre tagpap og underpap.
- tagstige Stige der lægges op ad tagfladen og hages fast, så man kan færdes på et glat eller skrøbeligt tag.
- trykrulle● Håndværktøj med en fritløbende rulle, der trykker et varmt overlæg sammen lige efter brænderen eller varmluftsdysen, så sømmen bliver tæt.
- vådskæremaskine Skæremaskine hvor klingen køles med vand, så stenstøvet bindes i stedet for at ryge ud i luften. TEGL 36 kræver, at tagsten skæres på stationære vådskæremaskiner, der står på stillads, på terræn eller på en platform på lægterne.
- vådsuger Støvsuger der kan opsamle vand og vådt materiale på taget.
- varmt arbejde● Varmt arbejde er arbejde med åben ild, gnister eller anden brandfarlig opvarmning på taget, som svejsning af tagpap og lodning af zink.
- vinkeldobbeltfalser Værktøj der lægger dobbeltfals i vinkel, typisk 220 mm.
- vinkelfalslukker Værktøj der lukker falsen i vinkelsamlinger.
Tagtilbehør og sikkerhed 32
- bladstop● Bladstop er en handelsbetegnelse for løvbeskyttelse i tagrenden, oftest et opskåret gitterrør i plast, der lader vandet passere og holder blade oppe.
- dansk snefang● Snefangstype med konsoller, vandret skinne og tappe. Findes i konsoludgaver til skifer, tegl, bølgeplader, stålplade og tagpap.
- dueværn● Dueværn er pigge, wirer eller net, der forhindrer duer i at sidde og bygge rede på tag, gesims, tagrende og under solceller.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- kasseskærm● Kasseskærm er stilladsets tætte afdækning af dæk og rækværk ved tagfoden, så en person, der glider ned ad taget, bliver stoppet af stilladset.
- københavnersnefang● Lav snefangstype til skifertage, hvor konsollerne bygges ind under skiferen eller bores gennem tagfladen, og en skinne trækkes gennem konsolhullerne.
- krampe● Bøjle med to ben, der på tegltaget binder en tagsten, hvor en almindelig binder ikke kan monteres. Samme ord bruges om det U-formede søm.
- løvfang● Løvfang holder blade ude af tagrendens afvanding. Producenten mener sien i tudstykket, rensefirmaerne mener gitteret i hele renden.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- rækværk ved tagkant● Midlertidigt rækværk langs kanten af et fladt eller svagt hældende tag. Består af håndliste, knæliste og fodliste og går forud for sele og line.
- rendesi● Rendesi er en si, der fanger blade, før de sætter sig i nedløbet. Producenterne kalder den også løvfang, løvsi og rørsi.
- sikring mod gennemstyrtning● Sikring mod gennemstyrtning er de foranstaltninger, der forhindrer, at en person falder gennem tagfladen eller ned gennem et hul i taget.
- skumindsats i tagrende● En kile af porøst skum, der lægges ned i tagrenden. Vandet siver igennem, mens blade bliver liggende ovenpå. Kendt fra USA, sjælden i Danmark.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- snefangsgitter● Snefangsgitter er et gitter på konsoller, der monteres tværs over tagfladen og holder sneen tilbage, så den ikke skrider ned over indgange og fortov.
- snefangskonsol● Snefangskonsollen er beslaget, der bærer snefangets skinne eller rør og fører sneens tryk fra tagfladen videre ned i lægte, spær eller tagplade.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stigeholder Beslag, der holder stigen fast, så den ikke skrider under arbejdet.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- svensk snefang Snefang i rør eller ristmodel, skruet fast på stående false eller stålpladetag.
- tagbro Fast gangflade på taget. Er hullet, så en del af sneen kan passere igennem.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagrendebørste Cylindrisk børste i rendens bund. Bladene bliver liggende ovenpå, mens vandet løber igennem.
- tagrendenet Finmasket net udspændt over tagrenden, som stopper også mindre skidt.
- tagtrin● Tagtrin er enkelte trinflader af metal, der skrues fast i tagets lægter, så man kan gå fra tagfoden op til skorsten, ovenlys eller antenne.
- trædesikkert net Net af metaltråd eller plast, der lægges oven på spær eller åse under tagdækningen, så man ikke kan træde igennem taget. Det bruges, hvor underlagets bæreevne ikke kan dokumenteres, og det bukkes om ved tagfoden.
- vægstige Lodret fastmonteret stige på facaden, der giver adgang op til taget.
- varmekabel til tagrende Kabel i rende og nedløb, der smelter is og sne. Effekten reguleres af temperaturen.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.