Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Tagkonstruktion Værktøj og udførelse

påforingsliste

Også kaldet opklodsningsliste, opklodsning

En påforingsliste er en liste, der lægges oven på den nederste eller den øverste lægte, inden stenene lægges. Ved tagfod og rygning mangler det lag sten, som resten af taget hviler på, og uden listen kommer den første og den sidste række derfor til at ligge i en anden vinkel end de øvrige. Listen har stenens tykkelse og erstatter det manglende lag.

Hvorfor den sidder der

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver løsningen på skifertag helt kort. Ved udskiftning af sten i for eksempel tagfod og rygning skal der på henholdsvis den nederste og den øverste lægte anbringes en påforingsliste i skiferstenens tykkelse, og listen skal sikre, at den første og den sidste sten får samme hældning som de øvrige. At målet netop er stenens tykkelse, siger, hvad listen laver. Den erstatter det lag sten, der ligger under alle de andre rækker, og som mangler i begge ender af tagfladen.

På et skifertag er det ikke ét mål. Styrelsen skriver samme sted, at det er almindeligt at sortere stenene i tre tykkelser, at de tykkeste bruges nederst på taget, den mellemste sortering derefter, og de tyndeste øverst, og at sten ofte er tykkere i den ene ende end i den anden. Listen ved tagfoden og listen ved rygningen skal derfor sjældent have samme tykkelse. Målet tages på de sten, der faktisk skal ligge det pågældende sted.

De andre fag kalder det opklodsning

Ordet påforingsliste hører hjemme i skifer- og bygningsbevaringssproget. Går man til teglfaget, hedder det noget andet. TEGL 36 og V. Meyers oplægningsvejledning bruger begge samme formulering om tagfoden, hvor fodpladen opklodses ved hjælp af kiler, således at den nederste tagstensrække får samme fald som tagfladens øvrige tagsten, eller som det er angivet i projektet. Cembrit skriver i sin montagevejledning for skifer af fibercement, at lægternes oversider skal ligge i samme plan, og at eventuel opklodsning skal sømmes til spærene. Samme vejledning løser en beslægtet opgave uden liste og flytter i stedet den nederste lægte op eller ned, mens den næstnederste bliver, hvor den er.

Ordet opklodsning bruges også i den modsatte retning. Decra skriver om skotrender, at højdeforskellen kan etableres ved forsænkning i spærhovedet eller med opklodsning, hvor taglægterne hæves på de sidste to spær mod skotrenden. Her løfter opklodsningen altså lægterne for at få skotrenden til at ligge lavere end resten.

Ikke det samme som en påforing

Påforing alene betyder noget andet igen. PTM-anvisning 14 om renovering af lavhældningstage bruger ordet om spær, der forhøjes og påfores med indbygget fald, når et koldt tag skal merisoleres. Arbejdstilsynet bruger tilsvarende opklodsning om stilladsers underlag og skriver, at opklodsning ikke må være højere end 20 cm. Tre fag, tre størrelser, samme ordstamme.

Det skal du være opmærksom på

  • Listen skal svare til stenen, ikke til en standardvare. Slots- og Kulturstyrelsen binder målet til skiferstenens tykkelse, og på et tag med tykkelsessorterede sten er det ikke samme tal ved fod og rygning.
  • Opklodsning under lægter skal have fat i konstruktionen. Cembrit kræver, at opklodsningen sømmes til spærene, så det ikke bliver lægten alene, der bærer.
  • Mangler listen, ses det på taget. Første række står i en anden vinkel end resten, og det kan være tegn på, at tagfoden er lagt om uden at påforingen blev genskabt.

Se også

  • lægte. Den, listen lægges oven på.
  • tagfod. Det ene af de to steder, listen hører til.
  • rygning. Det andet, hvor den sidste række skal have samme hældning.
  • tykkelsessortering. Grunden til, at listen har forskellig tykkelse på samme tag.
  • afstandsliste. Den anden liste i lægteopbygningen, som løser en helt anden opgave.
  • dobbeltdækning. Dækformen, der forklarer, hvorfor der mangler et lag ved fod og kip.

Kilder