Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

kløvning

Også kaldet spaltning, flækning

Kløvning er at dele et materiale langs dets naturlige spalteplan i stedet for at skære det over. På tagområdet bruges ordet om to ting. Dels om skiferblokken, der deles i stadig tyndere plader, indtil de kan sømmes op som tagsten. Dels om træ, der kløves ud til tagspån. Den kløvede flade er ru og følger materialets egen struktur, og kløvningen bestemmer, hvor tyk den enkelte plade eller spån bliver.

Fra skiferblok til tagsten

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver fremgangsmåden sådan, at stenene først brydes i blokke, som saves ud i nogenlunde den størrelse, pladerne skal have. Derefter kløves blokken på midten, de to nye stykker kløves igen på midten, og sådan fortsættes til den ønskede tykkelse, som ifølge hæftet undertiden kun er cirka 3 mm. Leverandøren Cupa Danmark beskriver den samme kæde med moderne ord. Blokkene skæres med diamanttråd, faguddannede flækkere kløver skiferen i tynde lag i hånden, og derefter affaser en maskine kanterne, så målene bliver præcise.

De to beskrivelser er ikke uenige om, at kløvningen er håndarbejde. De er uenige om, hvor meget maskinen laver omkring den. Savning og kantbearbejdning er industri i dag, mens spaltefladen stadig skal findes i den enkelte sten. Det har en praktisk følge, man mærker på taget. Stenene bliver ikke ens tykke, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at de ofte er tykkere i den ene ende end i den anden. Derfor sorteres skiferen normalt i tre tykkelser, hvor de tykkeste lægges nederst på tagfladen.

Kløvplan, skifrighed og spaltelighed

Fagsproget er ikke enigt med sig selv. Slots- og Kulturstyrelsen kalder egenskaben den skifrede eller lagdelte struktur og bruger både kløve og spalte i samme hæfte. Teknologisk Institut skriver spaltelighed med skifrighed i parentes og forklarer, at den skyldes, at ler- og glimmermineralerne er orienteret parallelt. Lex.dk definerer skifrighed som det plan, hvorlangs den hærdnede bjergart lettest kan kløves, dannet ved at pladeformede korn drejes ind vinkelret på sammenpresningsretningen.

Her ligger en unøjagtighed, der går igen i salgstekster. Skifrighedsplanet følger normalt lagdelingen, men ikke altid. Ved transversalskifrighed er de to planer ikke sammenfaldende, og skiferen deler sig altså ikke nødvendigvis langs de oprindelige aflejringslag. En dansk forhandler skriver, at naturskifer altid deler sig lige ned igennem lagene. Det er en forenkling. Lex.dk noterer desuden, at kløvningen bliver bedst i stærkt sammenpressede og meget finkornede lerskifre, hvilket er en del af forklaringen på, at kvaliteten svinger fra brud til brud.

Kløvning af træ til tagspån

Om tagspån bruges ordet i samme betydning. Spån spejlkløves, det vil sige radiært i forhold til marven, så årringene kommer til at ligge på tværs af spånen. I dag sker det med hydraulisk tryk, mens man før mekaniseringen kløvede med økse og spånkniv. Fyr blev kløvet på saften, altså mens træet var nyfældet. Slots- og Kulturstyrelsen forklarer, hvorfor den kløvede flade duer bedre end den savede. Ved kløvning brydes færre af træets langsgående fibre, så overfladen får færre åbninger, hvor vand kan trænge ind, og den lidt ujævne flade holder overlæggene fra at ligge helt tæt, så spånene kan ventileres. Kløvningen fungerer også som en sortering, fordi svage eller mislykkede spån kasseres allerede i den fase. Kløvede spån leveres ifølge samme anvisning kileskåret i længder på cirka 45 cm, bredder på 8 til 10 cm og en største tykkelse på 1,5 til 2,5 cm.

Det skal du være opmærksom på

  • Håndkløvet er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetskrav til tagskifer handler om klangen, om at stenen ikke må suge vand, om at fortyndet saltsyre ikke må bruse på pladen, og om at brudfladen skal være finkornet. Ingen af kriterierne handler om kløvemetoden. Når forhandlere sælger håndkløvningen som en kvalitet, taler de om et udtryk, ikke om en dokumenteret egenskab.
  • Stenen kan kløve videre, efter at den ligger på taget. Bygningsbevaring advarer om, at lim og fugemasser med for stor klæbeevne blot trækker et lag af skiferen med, så stenen er løs igen. Tagkit bruges til tætning, ikke til fastgørelse.
  • Tyndt kløvede sten skal stå på højkant under transport og oplagring. Ligger de på fladen, knækker de let ved rystelser eller under vægten af de øvrige sten.

Se også

  • naturskifer. Det kløvede produkt, som opslaget her handler om vejen til.
  • lerskifer. Bjergarten, hvis skifrighed overhovedet gør kløvningen mulig.
  • tykkelsessortering. Den direkte følge af, at kløvede sten ikke bliver lige tykke.
  • skiferbrud. Stedet, hvor blokkene brydes, og hvor kvaliteten afgøres.
  • spejlkløvet spån. Kløvning radiært i forhold til marven, brugt om træspån.
  • spånkniv. Håndværktøjet, der kløvede spån før hydraulikken.

Kilder