Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

naturskifer

Også kaldet ægte skifer, tagskifer

Naturskifer er en lerskifer, dannet af aflejret kvarts, glimmerskel og ler, som et kolossalt tryk gennem tiden har givet en lagdelt struktur, der gør stenen spaltbar i tynde plader. Materialet vandt indpas som tagbeklædning i Danmark i midten af 1800-tallet og bruges i dag mest til tagdækning, men også til murafdækninger, sålbænke, bordplader og facadebeklædning. Det er en anden vare end fibercementskifer, den fremstillede plade, der efterligner skiferens udseende og i dagligt tale også kaldes kunstskifer eller skifereternit.

En sten formet af tryk, ikke af en fabrik

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver dannelsen ligeud: skiferen er dannet ved aflejring af kvarts, glimmerskel og ler, og denne aflejring har siden været udsat for et kolossalt tryk, der har forårsaget, at stenen har fået den skifrede, lagdelte struktur, som gør, at den kan kløves i plader. Tildannelsen følger den samme logik i brudet. Stenene brydes først i blokke, der saves ud i nogenlunde den størrelse, de færdige plader skal have. Derefter kløves blokken på midten, de to nye stykker kløves igen på midten, og sådan fortsætter det, til pladen har den ønskede tykkelse, som ifølge styrelsen undertiden kun er cirka 3 mm. På pladens overflade kan der ses små såkaldte kalkspringere, kalkurenheder i stenen, som styrelsen skriver kan formindske pladens holdbarhed, hvis de findes i større mængder.

Kvalitetsprøver, en håndværker kan udføre på stedet

Fordi skiferen er et naturprodukt og varierer fra brud til brud og fra sten til sten, er der kun, som Slots- og Kulturstyrelsen formulerer det, ganske få sten, der egner sig til tagdækning. Styrelsen beskriver fire prøver, en tagdækker kan udføre uden laboratorium. Stenen skal have en god klang, som når man banker på porcelæn. Den må ikke være porøs, hvilket prøves ved at stille en sten med kanten i vand, hvor den højst må suge vandet nogle få millimeter op i løbet af et døgn. Dryppes der fortyndet saltsyre på pladen, og syren begynder at bruse, er det tegn på urenheder og dermed forringet kvalitet. Og den brudflade, der opstår, når stenen tilhugges ved skorstene og kviste, skal være finkornet. I dag suppleres disse håndværksprøver af den europæiske standard EN 12326, som klassificerer skiferplader efter blandt andet vandabsorption og geometriske tolerancer, og som V. Meyers oplægningsvejledning henviser til, når sten uden for normens tolerancer skal sorteres fra. De samme prøver bruges, når gamle sten skal vurderes til genbrug, hvilket er beskrevet under genbrugsskifer.

Ikke kun tage, og ikke ét brud

Slots- og Kulturstyrelsen nævner selv, at naturskifer herhjemme også bruges til murafdækninger, sålbænke under vinduer, bordplader og fliser, alt efter materialets kvalitet og struktur. Naturskifer.nu, der sælger skifer til facadebeklædning, viser en tredje anvendelse, hvor pladerne skrues eller hægtes op på lodrette lægter uden på en vindspærre, og virksomheden oplyser, at naturskifer i den anvendelse hverken frostsprænger eller kræver ventilation på bagsiden. Samme kilde gør opmærksom på, at skifer fra forskellige brud har forskellig hårdhed, så nogle typer skæres med vinkelsliber, mens andre kan klippes med en skifersaks. Naturskifer er med andre ord ikke én vare, men et materiale, hvis egenskaber følger bruddet. Hvilket land der traditionelt har leveret den bedste kvalitet til danske tage, og hvordan det billede har flyttet sig, er uddybet under skifertag.

Det skal du være opmærksom på

  • Kalkspringerne er synlige, men ikke altid lette at få øje på i skygge. Se pladen efter i dagslys, før den lægges op, for Slots- og Kulturstyrelsen peger direkte på, at de i større mængder forringer stenens holdbarhed.
  • Prisen skal ses i sammenhæng med, at kun få sten består kvalitetsprøverne. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at prisen på naturskifersten umiddelbart kan synes høj, men at et skifertag på et stabilt og omhyggeligt udført tagværk til gengæld er meget solidt.
  • Naturskifer og kunstskifer kan forveksles på afstand. Kendetegnene, der skiller dem ad i praksis, står under kunstskifer.

Se også

  • skifertag. Tagkonstruktionen, naturskiferen traditionelt lægges på.
  • kunstskifer. Den fremstillede efterligning, som ikke må forveksles med naturskifer.
  • genbrugsskifer. Aftagne sten, der vurderes med de samme kvalitetsprøver.
  • tykkelsessortering. Sorteringen af de håndkløvede plader før oplægning.
  • EN 12326. Den europæiske standard, der i dag supplerer de håndværksmæssige prøver.
  • skifersøm. Fastgørelsen, der ofte er nedbrudt, før stenene selv fejler noget.

Kilder