Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

kunstskifer

Også kaldet kunstskifersten, fibercementskifer

Kunstskifer er en fabriksfremstillet plade af cement og fibre, der lægges efter skiferens principper, men ikke er skifer i mineralogisk forstand. Fagsproget og producenterne kalder samme plade fibercementskifer, mens Slots- og Kulturstyrelsen og Bolius bruger kunstskifer, den ene advarende og den anden beskrivende. Ordet dækker det samme materiale som fibercementskifer, og forskellen mellem kilderne ligger i sammenhængen, ikke i produktet.

Hvem bruger ordet, og til hvad

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage bruger ordet i en klar advarsel: «Når taget trænger til istandsættelse, må man ikke lade sig friste til at bruge såkaldt kunstskifersten. De er billigere i anskaffelse, men holder langt fra så længe som den ægte vare.» Her er kunstskifer et ord, der bruges for at holde et bevaringsværdigt naturskifertag fri af materialet, ikke en neutral betegnelse.

Bolius bruger ordet i en helt anden rolle, nemlig som det ord, der dækker taget som helhed, mens fibercementskifer bruges om selve pladematerialet. Bolius skriver «fibercementskifer eller kunstskifer» om produktet, men taler konsekvent om «kunstskifertage» og «kunstskifertag», når emnet er taget som konstruktion, for eksempel når asbestindholdet i «kunstskifertage og bølgepladetage» gøres op efter produktionsår. Byggemarkeder og producentsider holder sig derimod til fibercementskifer eller blot skifer. Kunstskifer er altså mest et forbruger- og bevaringsord, sjældent et produktnavn.

Sådan skelnes kunstskifer fra naturskifer

For en lægmand kan de to ligne hinanden på afstand, men Bolius peger på tre kendetegn. Kunstskifer har som regel en helt glat overflade med få farvenuancer, mens naturskifer varierer mere i både struktur og farve. Kunstskiferens plader har oftest afskårne eller afstudsede hjørner, mens naturskifer normalt er rektangulær med hele hjørner. Naturskifer er desuden lidt tykkere end kunstskifer. Ingen af kendetegnene er en sikker prøve alene, men sammen giver de et godt bud, inden man går tættere på.

Reparation er det sted, hvor ordet gør en forskel

Det er i reparationsleddet, at kunstskifer bliver et fagligt problem og ikke kun et navn. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte skriver, at «reparationer med kunstskifer vil i løbet af kort tid få en anden farve end den øvrige del af taget og dermed virke skæmmende på helhedsindtrykket». Samme hæfte fraråder desuden det tjæreholdige kit, der bruges til kunstskifer, til reparation af naturskifertage, fordi det «klæber stenene sammen, så taget bliver vanskeligt at reparere». Begge advarsler retter sig mod at blande materialerne på et og samme tag, ikke mod kunstskifer som selvstændig tagdækning. For en husejer, der har fået et tilbud på reparation af et naturskifertag, er ordet derfor en advarsel værd at slå op i, før arbejdet bestilles, uanset om håndværkeren skriver kunstskifer, fibercementskifer eller blot skifer på tilbuddet.

Det skal du være opmærksom på

  • På et fredet eller bevaringsværdigt naturskifertag frarådes kunstskifer udtrykkeligt som lappemateriale af Slots- og Kulturstyrelsen, fordi farven afviger fra resten af taget inden længe.
  • Det tjæreholdige kit, der hører til kunstskifer, må ikke bruges til at kitte naturskifer, for det klæber stenene sammen og gør fremtidig reparation svær.
  • Kunstskifertage kan indeholde asbest, og et årstal på huset er ikke et pålideligt svar på om pladen gør. Forklaringen på de mange forskellige årstal, kilderne nævner, står under asbest.

Se også

  • fibercementskifer. Den fagligt korrekte betegnelse for det samme materiale.
  • naturskifer. Stenmaterialet, kunstskifer efterligner og ikke bør blandes med.
  • skifereternit. Hverdagsnavnet, især for de gamle asbestholdige plader.
  • asbest. Fibrene, der kan sidde i ældre kunstskifer, og hvorfor årstal ikke frikender.
  • skiferkit. Tætningen, hvor kilderne skelner skarpt mellem materialerne.
  • skifertag. Tagtypen, hvor kunstskifer og naturskifer deler tagbillede men ikke egenskaber.

Kilder