Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit

fibercementskifer

Også kaldet skifereternit, kunstskifer, eternitskifer

Fibercementskifer er en tynd, fabriksfremstillet plade af cement og fibre, som lægges efter skiferens principper, altså i forskudte skifter med overlæg og med sømning til lægterne. Pladerne er kvadratiske eller rektangulære og farvet fra fabrikken. Materialet er det samme som i bølgeplader, men formatet, fastgørelsen og tagbilledet er skiferens. Andre navne for det samme er kunstskifer, eternitskifer og skifereternit.

Pladen, formaterne og hvad der er udgået

Swisspearls montagevejledning for skifertag beskriver pladen som fremstillet af sand, vand, fibre og cement med en overflade behandlet med vandbaseret akrylmaling, og produceret efter DS/EN 492 om skifre af fiberarmeret cement. Den ældre vejledning fra Cembrit er mere konkret om, hvad der erstattede asbesten, og skriver plast- og cellulosefibre. Selv om overfladen er malet fra fabrikken, anbefaler Swisspearl ikke, at pladerne males, og Bolius fraråder både maling og overtræk med tagpap.

Sortimentet er lille og bestemmer tagbilledet. Swisspearl anfører i dag 30x60 med hjørneafskæring eller fuldkantet, Westerland 30x60 med præget struktur og brækkede kanter, som kun fås fuldkantet, samt 40x40 til diagonal montage. Alle tre er 4 mm tykke og opgives til 15 mm montagetykkelse. Vægten pr. m2 tag opgives til 20 kg for de rektangulære og 13 kg for 40x40. Den ældre Cembrit-vejledning havde desuden 60x60 diagonal, som blev fastgjort med monteringsbeslag i stedet for søm og stormklammer. Ligger der 60x60 på et tag, er det altså ikke en plade, man uden videre køber i dag.

Undertag eller kit, og hvad hældningen afgør

Producenten sætter to grænser. Mindste taghældning er 18 grader, og fra 18 til 34 grader skal der undertag under. Kun 30x60 må lægges uden undertag, og kun over 34 grader, hvor tætheden i stedet ligger i skiferkit lagt i et T-mønster over sømhoveder og lodrette fuger. Westerland og 40x40 skal ifølge samme vejledning altid have undertag. Bolius gengiver de samme grænser.

Fastgørelsen er to skifersøm i den enkelte plade plus en stormklamme, og pladerne lægges med 3 mm mellemrum der, hvor klammen sidder. Kitløsningen kræver, at man selv lokker nye huller, fordi lægteafstanden er en anden. Det er også her, forskellen på et naturskifertag og et fibercementskifertag bliver tydelig i praksis, for pladen ridses og knækkes i stedet for at hugges, og bore- og skærestøv skal børstes af med det samme, da det ellers brænder sig fast i overfladen.

Navnene siger noget om, hvem der taler

Ordvalget er ikke neutralt. Producenten og produktbladene skriver fibercementskifer eller blot skifer. Bolius bruger fibercementskifer, kunstskifer og eternitskifer om hinanden. Slots- og Kulturstyrelsen skriver kunstskifer og bruger ordet afvisende, når det gælder istandsættelse af ægte skifertage, med den begrundelse at reparationer med kunstskifer i løbet af kort tid får en anden farve end resten af taget. Hæftet fraråder desuden det tjæreholdige kit, der bruges til kunstskifer, på naturskifer, fordi det klæber stenene sammen. Håndværkere og husejere siger ofte skifereternit, især om de gamle asbestholdige tage.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne skriver ikke det samme om asbest. Swisspearls nuværende vejledning skriver, at skifer produceret før 1988 indeholder asbest, mens den ældre Cembrit-vejledning nøjes med, at eternit produceret før 1988 kan indeholde asbest. SBi-anvisning 229, som Arbejdstilsynet har offentliggjort, sætter perioden for Eternit skifer til ca. 1930 til 1986 og oplyser, at produktet derefter blev afløst af den asbestfri Silcem skifer. Årstallene måler hver sin ting, og forskellen er forklaret under asbest. Intet årstal frikender en plade.
  • Garantien er ikke en levetid. Swisspearl giver 20 års garanti på skifertaget, betinget af at montagevejledningen følges, herunder ventilation ved tagfod og kip og mindst 18 graders hældning. Samme vejledning holder trædeskader og indtrængende fygesne uden for reklamationsretten. Hvor længe taget faktisk holder, afhænger af underlag, ventilation og udførelse, og kilderne er ikke enige om det.
  • Færdsel på taget er ikke uden videre sikker. Swisspearl anser gennemtrædningssikkerheden for opfyldt, hvis den frie åbne afstand mellem lægterne er højst 404 mm, eller hvis der er et godkendt trædesikkert underlag, og skriver samtidig, at færdsel på det færdige tag kun må ske i begrænset omfang.

Se også

  • kunstskifer. Det ord, bygningsbevaringen bruger om den samme plade.
  • skifereternit. Hverdagsnavnet, især om de gamle asbestholdige tage.
  • westerland-skifer. Varianten med præget struktur og brækkede kanter.
  • stormklamme. Den kobberklamme, der holder pladen mod vindsug.
  • skiferkit. Tætningen, der på over 34 grader kan træde i stedet for undertag.
  • diagonaldækning. Oplægningen af de kvadratiske plader på spidsen.

Kilder