Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit

eternit

Også kaldet eternitplade

Eternit er et handelsnavn, ikke en materialebetegnelse. Ordet dækker plader af cement armeret med fibre, og det stammer fra Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, hvis produkter blev så udbredte, at fabriksnavnet blev navnet på materialet. Fagsproget og producenterne kalder i dag materialet fibercement. Eternit siger derfor ikke i sig selv, om der er asbest i pladen.

Et fabriksnavn, der blev til et materialenavn

Ifølge Henning Benders industrihistorie om Aalborg og cementen blev pladerne opfundet i 1901 af østrigeren Ludwig Hatschek, og i et Hatschek-anlæg formes en blanding af cement, asbest og vand til plane eller bølgede plader. F.L. Smidth havde bygget tre sådanne anlæg til russiske fabrikker, og da revolutionen kom imellem, blev det tredje i 1927 flyttet til cementfabrikken Danmark i Aalborg. Den 8. december 1927 åbnede Dansk Eternitfabrik A/S.

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver i sin industrihistoriske registrering fabrikken som en nichevirksomhed under Cementfabrikken Danmark og skriver, at eternitten fremstilles af en blanding af fibermaterialer og cement. Da produktionen var på sit højeste i 1960'erne, havde fabrikken omkring 1.600 ansatte, og den sidste produktionslinje ophørte i 2004. Fabrikken har siden heddet Cembrit og hedder i dag Swisspearl Danmark.

Det er baggrunden for, at Bolius skriver, at pladerne kom til at hedde eternitbølgeplader, og tage med plader fra fabrikken blev omtalt som eternittage. Ordet er altså blevet et fællesnavn på samme måde som termokande og flamingo.

Hvem siger eternit, og hvem siger fibercement

Her deler sproget sig tydeligt. Producenten skriver fibercement. På Swisspearls danske produktsider for bølgeplader optræder ordet eternit slet ikke. Til gengæld står det i firmaets egen montagevejledning, hvor et vindskedeprofil beskrives som anvendeligt «ved udskiftning af gamle eternittage, idet pladens dækkeevne ikke altid vil passe med eksisterende tagbredde». Producenten bruger med andre ord fibercement om det nye og eternit om det gamle.

Myndighederne bruger et tredje ord. I asbestsammenhæng hedder materialet asbestcement, og SBi-anvisning 229, som Arbejdstilsynet har offentliggjort, opregner Dansk Eternit Fabriks tagprodukter med ca. 90 procent cement og ca. 10 procent asbest. Husejeren og byggemarkedet siger stadig eternit, og håndværkeren siger begge dele.

Eternit er ikke det samme som asbest

Det er den vigtigste misforståelse ved ordet. De gamle eternitplader var armeret med asbestfibre, de nye er ikke, og begge kaldes eternit i daglig tale. Årstallet for skiftet oplyses forskelligt af kilderne. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at fibermaterialet var asbest indtil 1985. Swisspearls montagevejledning skriver, at bølgeplader produceret før 1988 kan indeholde asbest. Bolius skriver, at der blev brugt asbest i produktionen frem til 1988, at restlagre kunne sælges på dispensation til 1990, og at plader produceret efter 1990 ikke indeholder asbest. Årstallene måler hver sin ting, altså fabrikkens produktionsår, lovens frister og restlagrene, og forskellen er forklaret under asbest.

Bolius henviser i stedet til det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Indgår der bogstaver i nummeret, typisk med endelsen NT for Non-Asbestos Technology, er pladen fremstillet uden asbest. Er du i tvivl, er en analyse af en prøve svaret.

Det skal du være opmærksom på

  • Et tilbud på et «eternittag» siger ikke, hvad du får. Ordet bruges både om bølgeplader og om kunstskifer, og både om asbestholdige og asbestfrie plader. Bed om produktnavn og profil, for eksempel B6-S eller B7, og om årstal.
  • Et gammelt eternittag er ikke i sig selv farligt, men reglerne følger asbesten og ikke navnet. Skal taget ned, gælder asbestreglerne, hvis pladerne er asbestholdige, uanset hvad de kaldes i tilbuddet.
  • Producentens levetidsudsagn er ikke et tal. Swisspearl skriver, at pladerne bevarer overfladen i årtier, og giver 20 års garanti, forudsat at montagevejledningen er fulgt. Garantien er en garanti på produktet, ikke en oplysning om, hvor længe taget holder.

Se også

  • fibercement. Den faglige betegnelse for materialet.
  • asbestcement. Den gamle udgave, hvor fibrene var asbest.
  • bølgeplade. Den mest udbredte eternitprofil på danske tage.
  • skifereternit. Den kvadratiske plade, der lægges som skifer.
  • asbest. Fibrene, der afgør hvad der lovligt må gøres ved taget.
  • b6. En af de profilbetegnelser, der siger mere end ordet eternit.

Kilder