Tagdækningen
Materialet taget er lagt med. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tegl og betontagsten 153
- ædelengobering● Engobe tilsat glas, der brændes på tagstenen og giver en silkemat til blank, delvis diffusionsåben overflade mellem naturengobe og glasur.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afsyring● Afsyring er rengøring af tegl med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. På tage bruges det mod mørtelrester, og det må kun udføres én gang.
- almindelig tagsten● Anvisningernes ord for tegltagsten uden overfladebehandling. Farven kommer fra leret og brændingen, og overfladen er mat og diffusionsåben.
- bæreknast● Knasten på tagstenens bagside, som stenen hviler af på lægten med. Højden indgår i tolerancerne, og på taget kaldes den som regel nakken.
- bærelægte● Bærelægten er den vandrette lægte, tagstenene hviler på. Ordet bruges, når lægten skal skelnes fra afstandslisten under den og fra tagfodslægten.
- bæverhale● Flad, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste kant, lagt i to lag som dobbeltdækning eller kronedækning. Sjælden i Danmark i dag.
- begitning● Opslæmning af fint ler og vand tilsat farvestoffer og oxider, som tagsten farves med. Et andet ord for engobe.
- betontagsten● Tagsten støbt af cement, tilslag og vand, gennemfarvet og oftest overfladebehandlet. CE-mærkes efter DS/EN 490 og lægges på lægter som tegltagsten.
- bindeknop● Knop på bagsiden af en tegltagsten, som tagstensbinderen griber fat i, så stenen er fastgjort til lægten og ikke kan løftes af vinden.
- bindermønster● Planen for hvilke tagsten der bindes fast til lægten. En diagonal på den frie tagflade og alle sten bundet ved tagfod, gavle, skotrender og gennembrydninger.
- binding af tagsten● Fastgørelse af tagsten med bindere i et diagonalt mønster, så de ubundne sten holdes fast af de bundne. Kilderne er uenige om, hvor tæt mønstret skal være.
- blådæmpning● Blådæmpning er en ekstra brænding uden ilt, der gør røde tegltagsten blåsorte med en mat, diffusionsåben overflade.
- bøjningsstyrke● Målet for, hvor stor en last en tagsten kan tage på tværs, før den knækker. Prøves for tegltagsten efter EN 538 og indgår i CE-mærkningen efter DS/EN 1304.
- brækage● Brækage er de tagsten og skifre, der knækker under transport, ophejs og oplægning. Leverandørerne beder køberen regne med en andel og selv bære den.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- diffusionsåben overflade● En tagstensoverflade uden tæt belægning, som lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tegltagsten.
- dobbeltdækning● Dobbeltdækning er den skiftegang, hvor stenene i samme vandrette række ligger side om side, standardmetoden på danske skifertage ved normal hældning.
- dobbeltvinget tagsten● Tagsten med vinge i begge sider. Den afslutter tagfladen mod venstre gavl, hvor der ingen nabosten er til at dække kanten.
- DS/EN 1304● Produktstandarden for tegltagsten og formsten. Den er grundlaget for CE-mærkning og bestemmer, hvilke egenskaber producenten skal deklarere.
- dyb falstagsten● Falstagsten med dybt, svunget tværsnit. Ordet er producenternes salgsbetegnelse og findes hverken i TEGL 36 eller hos Slots- og Kulturstyrelsen.
- engobering● Farvet lerslemme brændt sammen med tagstenen, så overfladen bliver mat og diffusionsåben. I daglig tale kaldes naturengobering bare engobering.
- fæhår● Fæhår er renset dyrehår, der blandes i kalkmørtel for at gøre den sejere. Bruges ved understrygning, forskelling og rygning af tegltage.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falstagsten● Formpresset tagsten med false i kanterne, der griber ind i nabostenen. Falsen låser stenene fast i et mønster og gør tagfladen til en lukket tagdækning.
- folieflange● Plade eller todelt krave, der gør undertaget tæt, hvor et rør føres gennem tagfladen. Bruges til små gennemføringer, store kræver fast underlag.
- formpresning● Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme i en tagstenspresser. Metoden gør false og skarpe profiler mulige på en tagsten.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frostfasthed● Tagstenens evne til at tåle gentagne fryse- og tøcyklusser uden at revne eller skalle. Dokumenteres ved laboratorieprøvning og deklareres af fabrikanten.
- fugebånd● Fugebånd dækker to modsatte ting. I tegltagets rygning skal båndet være ikke-ekspanderende, mens fugebånd i en facadefuge netop skal ekspandere.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle● Fuglegitterbøjlen holder det ventilerede fuglegitter fast på den nederste taglægte, så undertag og fodblik ikke skal skrues igennem.
- fugleklods● Formtilpasset klods, der lukker hulrummet under nederste række tagsten eller under en profileret tagplade, så fugle, insekter og fygesne holdes ude.
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- genbrugstagsten● Gamle tegltagsten, der er taget ned, renset for mørtel, sorteret og lagt op igen. Bruges især på fredede og ældre huse.
- gennemfarvet● Farve i hele materialet og ikke kun i overfladen. Bruges om blådæmpet tegl og om betontagsten, hvor pigmentet sidder i selve betonmassen.
- gennemføringssten● Specialsten med hul, så rør, flexslange eller kabel kan føres gennem tagfladen i samme profil og farve som de øvrige tagsten.
- glansværdi● Glansværdi er tallet for, hvor meget lys en tagstens overflade kaster tilbage. Det bruges i lokalplaner og i sager om genskin fra naboens tag.
- glasur● Kvarts og farvepigment brændt på tagstenen, så overfladen bliver blank og diffusionstæt. Ordet siger intet om, hvor blankt taget bliver.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbinder● Beslag der holder de tilskårne tagsten fast langs graten, hvor stenens nakke er skåret væk. Fås både med skrue og med tråd til gratplanken.
- gratplanke● Planken langs graten på et valmet tag. Ordet bruges ikke ens af producenterne, og de traditionelle tegltagsanvisninger bruger det slet ikke.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratsten● Formsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Er som regel en helt almindelig rygningssten.
- håndbearbejdet tagsten● Maskinfremstillet vingetagsten, der har fået en efterbehandlet overflade, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten● Tegltagsten formet i hånden oven på en træform. Den har ingen faste mål, patinerer hurtigt og bruges især på fredede bygninger.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- halvsten● En halvsten er en tagsten i halvt format, der lægges ind, hvor hele sten ikke går op. Hos betontagsten halveres bredden, hos vingetegl længden.
- henmuring● Henmuring er at trykke en tagsten eller mursten ned i frisk mørtel, så den holdes af mørtlen i stedet for af lægter og bindere.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- isoindsats● Isoleret rør inde i en taghætte, som holder aftræksluften varm og mindsker kondens i hætten. Erstatter ikke isolering af kanalen i tagrummet.
- JP-binder● Standardbinderen til vingetagsten. Trykkes op gennem stenens binderknast og lægges om lægtens bagkant, så stenen ikke løftes af vinden.
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkudslag● Hvidt slør af kalk på nye betontagsten. Kosmetisk, regnes ikke som fejl, men kilderne er uenige om, hvornår og om det forsvinder igen.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- konstruktionsbredde● Konstruktionsbredde er tagfladens underlag målt fra yderside til yderside ved de to gavle, og tagstenene skal stikke uden for det mål.
- krampe● Bøjle med to ben, der på tegltaget binder en tagsten, hvor en almindelig binder ikke kan monteres. Samme ord bruges om det U-formede søm.
- kronedækning● Oplægningsmåde for bæverhaler, hvor der ligger to rækker tagsten på hver lægte. Den anden mulighed er dobbeltdækning med én række pr. lægte.
- kulbrændt tagsten● Tegltagsten brændt i en kulfyret ovn. Kullet giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn, som er det almindelige i dag.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance● Lægtningstolerance er den tilladte afvigelse på ±3 mm på lægternes placering og på lægtelagets planhed, målt over spærene. Afvigelser må ikke ophobes.
- længde under nakke● Længde under nakke er målet fra nakkens underkant til tagstenens nederste kant. Det er en øvre grænse for lægteafstanden, ikke lægteafstanden selv.
- lem til understrygning● Lem i skråvæg eller skunkvæg, der giver adgang til bagsiden af tagstenene, så understrygningen kan efterses og repareres indefra.
- lille dansk format● Lille dansk format er et mindre vingetegl med kortere lægteafstand end normalformat. Navnet er producentens, ikke en fælles standard.
- løb● Løb er renden i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned, og den lodrette række sten ned ad taget. Ordet hører til bevaringssproget.
- mansardsten● Formstenen der dækker knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag. Den fremstilles efter tagets egen knækvinkel.
- maskinfremstillet tagsten● Tegltagsten formet af en maskine i stedet for i hånden. Overfladen er glat og ensartet, og målene svinger mindre end på den håndstrøgne sten.
- mørtelfri rygning● Rygning hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til en toplægte i stedet for at ligge i mørtel. Krav på tage med falstagsten ifølge TEGL 36.
- mørtelpude● Mørtelpuden er det lag mørtel med indlagte teglstumper, som rygnings- og gratsten lægges i. Den skal lægges i én arbejdsgang.
- mørtelrygning● Rygning hvor rygningsstenene lægges i en mørtelpude på kippen i stedet for at skrues fast. Tilladt ved vingetagsten, forbudt ved falstagsten.
- multihætte● Multihætte er leverandørernes ord for en plasthætte støbt efter tagstenens profil. Den fører aftræk ud gennem taget og ventilerer ikke tagrummet.
- munke- og nonnetegl● Middelalderligt tegltag af halve, koniske rør. Den brede nonne ligger med hulsiden opad, og den smalle munk lægges i mørtel hen over samlingen.
- munketagsten● Den smalle halve rørsten i et munke- og nonnetag. Den mures fast med hulsiden nedad hen over samlingen mellem to nonner og bindes med kobbertråd.
- nakke● Nakken er fremspringet på bagsiden af en tagsten tæt ved overkanten. Den hægter stenen over lægten og er målepunktet for lægteafstanden.
- nakkeklemme● Metalbøjle der hægtes om tagstenens nakke og fast under lægten, hvor der ikke er plads til en sidefalsbinder eller en JP-binder.
- nakket sten● En tagsten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand. Bevaringsfolk fraråder at genbruge nakkede sten.
- nonnetagsten● Nonnetagsten er den brede halve rørsten, der ligger nederst med hulsiden opad i et munke- og nonnetag. Munketagstenen dækker samlingen ovenpå.
- normalformat● Dansk vingetegl-format på 414 gange 247 mm med lægteafstand 375 mm. Betegnelsen er producentens, ikke en standard, og forveksles med murstenens NF.
- normaltagsten● Den almindelige tagsten i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten ved gavl, rygning og grat. Producenterne skriver også normalsten.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overstrygning● Overstrygning er tætning af tegltagets samlinger udefra, i dag oftest som reparation af en understrygning, der ikke længere kan nås indefra.
- palle● Den enhed tagsten leveres på. Antal og vægt pr. palle står i producentens datablad og varierer kraftigt fra type til type.
- prøveoplægning● Prøveoplægning er en måling med sten fra den faktiske leverance, hvor tagets endelige dækbredde og lægteafstand fastlægges før oplægningen.
- pultsten● Formstenen der lukker øverste række på et tag med ensidig taghældning, hvor der ingen rygning er. Fås hel og halv, i både tegl og beton.
- pultvindskedesten● Hjørnestenen der afslutter et pulttag der, hvor den øverste række og vindskedestenene mødes. Findes i en højre og en venstre udgave og er ofte skaffevare.
- randzone● Randzone er bæltet langs tagets kanter, hvor vindsuget er størst. Bredden regnes ud fra bygningens højde og bredde, ikke efter et fast mål.
- renskæring● Afskæring af overskydende mørtel ved en muret rygning eller grat, så mørtelfladen skråner indad og stenens kant står fri som vandnæse.
- romerfalstagsten● Falstagsten med fladt eller kantet profil og kraftige false. Romerfals er handlens ord for gruppen, mens myndighederne blot skriver falstagsten.
- rygningsbånd● Rygningsbånd er et selvklæbende bånd, der lægges under rygnings- og gratsten. Det tætner mod slagregn og fygesne og skal samtidig lade luft slippe ud.
- rygningsbeslag● Beslaget der holder rygningsstenen fast til toplægten på en mørtelfri rygning. Normalt ét pr. sten, og ved udsat beliggenhed skrues stenene i stedet.
- rygningsholder● Handelsord for et beslag ved kippen. Hos leverandørerne dækker det toplægteholderen, i daglig tale også rygningsbeslaget, der holder stenen.
- rygningsplade● Fladt teglformstykke, der lukker enden af rygningen. I byggemarkeder bruges ordet også om den bukkede rygning til stål- og bølgepladetage.
- rygningsplanke● Planken øverst i kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til, når rygningen lægges uden mørtel.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- sidefals● Sidefalsen er den profilerede rille langs tagstenens side, hvor nabostenen låser fast. Den bestemmer dækbredden og er der, sidefalsbinderen griber.
- sidefalsbinder● Binderen til falstagsten. Den hægtes om lægten og griber om tagstenens sidefals, så vinden ikke kan løfte stenen. Kan ikke sidde yderst ved gavlen.
- sidefalsclips● Klips til betontagstenens sidefals, der trykkes fast med hånden og hægtes om lægten. Producenterne skriver clips om beton og binder om tegl.
- skærv● Skærven er teglstenens egen lerkrop. I TEGL 36 er det den tørrede, ubrændte tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brændingen.
- skiftegang● Skiftegang er en vandret række tagsten på tagfladen. På fredede bygninger skal taget gå op med hele skiftegange ved både tagfod og rygning.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendetagsten● Let konkav formsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel i stedet for zink eller bly.
- skrå hjørneafskæring● Det skråt afskårne hjørne på en vingetagsten, som giver plads, hvor fire sten mødes, og bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes.
- slutrygningssten● Slutrygningsstenen er den rygningssten, der lukker rygningsrækken i den ende, hvor stenene slutter. Den er støbt eller brændt lukket i den ene ende.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement● Tagfodselementet samler fodblik, ventilation og fuglegitter i én del til tagfoden på tegltage. Tegl 36 anbefaler løsningen for at sikre ventilationen.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder● Fællesbetegnelsen for de beslag, der binder en tegltagsten fast til lægten, så vinden ikke løfter den. Skal være mærket og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten● Tagsten af brændt ler. Formes ved strengpresning eller i presse, brændes ved omkring 1.000 grader og skal være CE-mærket efter DS/EN 1304.
- toplægteholder● Toplægteholderen er et justerbart metalbeslag, der bærer toplægten i den rette højde ved kip eller grat, så rygningsstenene kan lægges mørtelfrit.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- topsten● Topsten er tagstenen uden skrå hjørneafskæring foroven. Den bruges i øverste række ved kippen og i den yderste række mod gavlen.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- ventilationsbånd● Ventilationsbånd er handelsnavnet for det bånd, der lægges under rygnings- og gratsten, og som skal tætne og samtidig lade et bestemt luftareal passere.
- ventilationsliste● Præfabrikeret liste ved tagfoden, der holder åbningen under tagstenene fri, så luften kan komme ind over undertaget. Navnet dækker to helt forskellige varer.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- vindskedesten● Vindskedesten er tagstenen med lodret flig, der afslutter tagfladen mod gavlen uden vindskedebræt. Den findes i en højre og en venstre udgave.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
- y-rygningssten Rygningssten der samler tre rygninger eller grater i ét punkt.
Metaltag 105
- aluminium● Aluminium er det letteste af tagmetallerne. Det bruges til falsede baner, profilplader og beslag, og det tåler ikke vand fra kobber.
- aluzink● Aluzink er en belægning af aluminium, zink og kisel på stål. AZ efter EN 10346 bruges til tagplader, tagrender og profiler som alternativ til ren zink.
- antikondensfilt● Filt klæbet på undersiden af en ståltagplade. Den suger kondensvandet, så det ikke drypper ned, og bruges kun i uisolerede, ventilerede bygninger.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banebredde● Banebredden er afstanden fra falsmidte til falsmidte på et falset metaltag, altså den bredde man kan se. Den er mindre end båndbredden.
- banelængde● Længden af den enkelte metalbane fra tagfod til rygning. Grænsen sættes af, hvor meget metallet bevæger sig ved temperaturskift.
- belgisk dækning● Belgisk dækning er en listedækning i zink, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, i stedet for at skyderen blot lægges over listen.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- blødlodning● Blødlodning er sammenføjning af zink eller kobber med smeltet loddetin under 450 grader. Den klassiske måde at gøre tagrender og skotrender vandtætte på.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blytækker● Blytækkeren støber, tildanner og lægger blyplader, næsten kun på kirker og fredede bygninger. Faget har ingen registreret uddannelse.
- blytækning● Blytækning er håndværket, hvor blyplader lægges som selve tagfladen på kirker, til forskel fra blyinddækning ved skorsten og kvist.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- buet rygning● Buet rygning er et rygningsprofil med rundt tværsnit til ståltage. Det bruges både på kip og grat, og andre leverandører kalder det rund rygning.
- drueknæ● Drueknæ er en dekorativ udsmykning af nedløbsrøret i zink eller kobber, formet som en drueklase og lavet af blikkenslageren.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- falsejern● Falsejern er blikkenslagerens smedede håndjern med prismer på 25 og 35 mm, som bukker og lukker stående og liggende false i zink og kobber.
- falsemaskine● Falsemaskine er den motordrevne maskine, der kører langs et metaltags opkantede baner og lukker den stående fals. Erstatter falsetang og falsejern.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- fasthafte● En fasthafte låser metalbanen fast til underlaget, så varmeudvidelsen går den vej, den skal. Alle øvrige hafter på en lang bane er glidehafter.
- fikspunkt● Det sted, hvor en metalbane eller en tagrende er låst fast, og som varmeudvidelsen regnes ud fra til hver side.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- glidehafte● En todelt hafte, hvor overdelen skrider hen over underdelen, så en falset metalbane kan blive længere og kortere med temperaturen.
- hafte● En hafte er et vinkelbukket metalstykke, der sømmes til underlaget og gribes ind i falsen, så metaltaget holdes fast uden søm gennem pladen.
- hafteliste● Gennemgående metalstrimmel, som en zinkinddækning hages fast i, så profilen sidder fast uden at være skruet igennem og stadig kan bevæge sig.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- ir● Ir er det grønne lag, der med årene dannes på kobber i det fri. Det beskytter metallet mod tæring, og det er ikke samme stof som malerens spanskgrønt.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- knærør● Knærør er den vinklede rørdel, der fører nedløbet fra tagrendens tudstykke ind til muren. Sidder næsten altid to og to med et mellemstykke.
- kobber● Kobber er et halvædelt tagmetal, der falses, loddes og med tiden bliver irgrønt. Det tåler flere ombukninger end zink, men må ikke afvandes til zink.
- københavnertag● Københavnertaget er en næsten flad tagflade afsluttet med stejle tagflader ned mod facaderne. Formen opstod af en paragraf i Københavns byggelov.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion● Korrosion er kemisk nedbrydning af metal ved fugt, luft og kemikalier. På tage beskytter noget af tæringen overfladen, andet æder pladen op indefra.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- langfals● Langfalsen er den færdige stående fals, der løber i banernes længderetning på et metaltag, altså fra tagfod mod rygning. Modsætningen er tværfalsen.
- liggende fals● Slots- og Kulturstyrelsens ord for falsen, der ligger vandret på tværs af banerne på et metaltag. Faget kalder samme samling tværfals.
- listedækning● Listedækning er et metaltag, hvor pladerne ligger mellem koniske trælister, og listerne dækkes af en skyder af samme metal.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- metaltag● Metaltag dækker to forskellige ting. Blikkenslagerens falsede tag i zink, kobber, bly eller aluminium, og de skruede profilplader af stål.
- ståltag● Ståltag er hverdagsordet for et tag af stålplader. Fagkilderne skriver metaltag eller tyndplader, og ordet siger intet om profil og belægning.
- mørtelkorrosion● Tæring af zink, der har været i kontakt med frisk, fugtig mørtel. Mørtlen er stærkt basisk, og zinkens beskyttende patina kan ikke danne sig.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- paraplyfals● Tværsamling på falset metaltag, hvor den øverste bane bukkes ned over den nederstes opkant i et niveauspring uden lodning.
- patina● Patina er det tætte lag, der med årene dannes på zink, kobber og bly i det fri, og som bremser den videre tæring af metallet.
- patinering● Patinering er tagfladens naturlige ældning. På metaltage danner den et beskyttende lag, på tegl og beton er den et spørgsmål om udseende.
- polyesterbelægning● Polyesterbelægning er den billigste af de organiske farvebelægninger på stålplader til tag. Den klassificeres RC3 efter EN 10169-2.
- profilplade● En profilplade er en metalplade, der er valset i et profil, så den bliver stiv nok til at bære sig selv mellem lægter eller åse.
- reder● Reder er den ældre betegnelse for de tilskårne metalplader, taget dækkes med, for eksempel 66,5x100 cm kobber. Nutidens fagsprog siger bane.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- ruderdækning● Metaltagdækning af kvadratiske plader lagt på spidsen, hvor hver plade har to opadbøjede og to nedadbøjede false, der hages i nabopladerne.
- rygliste● Træliste langs kippen på et zinktag, som pladerne fra begge tagflader bukkes op mod og fastholdes ved, og som dækkes af zinkskydere.
- sandwichpanel● Fabriksfremstillet tagelement med isoleringskerne limet mellem to stålplader. Det bærer, isolerer og dækker taget i ét og samme lag.
- schaljern● Schaljern er blikkenslagerens smedede håndjern, som metalpladen formes over, og som ligger som modhold, når en fals bukkes og lukkes i hånden.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- sinusplade● En sinusplade er en profileret plade med bløde, runde bølger i stedet for trapezens kantede. Den findes i stål og i plast og bruges på både tag og facade.
- skyder● En skyder er det bukkede zinkstykke, der klæder listen på et listedækket zinktag og skjuler sømningen. Ordet bruges også om kappen over ryg og grat.
- skyderhoved● Skyderhovedet er den nederste, tilskårne skyder på et listedækket zinktag. Den lukker listens beklædning af og hages om fodblikkets kant.
- spændingsrække● Rækkefølgen af metaller efter ædelhed. Den afgør, hvilket af to metaller på taget der tæres, når de står sammen i fugt.
- stående dobbeltfals● Stående dobbeltfals er samlingen, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes om hinanden med to ombukninger. Den er metaltagets normale langsamling.
- stående fals● En stående fals er en samling mellem to metalbaner, hvor de opbukkede kanter falses sammen, så samlingen står op vinkelret på tagfladen.
- stående vinkelfals● Stående vinkelfals er den stående metalsamling, hvor kun én flig bukkes om. Den markerer samlingen og kræver mere taghældning end en dobbeltfals.
- stenbelagt stålplade● En stenbelagt stålplade er en tynd stålplade formet som tagsten og belagt med stengranulat. Den vejer få kilo pr. kvadratmeter og sømmes til lægterne.
- stengranulat● Stengranulat er de knuste, indfarvede stenkorn, der limes fast på tagplader af stål med akryl. Laget giver farve og skærmer bindemidlet mod uv-lys.
- støbt blyplade● Blyplade støbt på stedet ved at hælde smeltet bly ud i en sandfyldt træform. Bruges til blytækning af kirker og andre historiske tage.
- strukturmåtte● En strukturmåtte er et åbent lag krøluld mellem underlaget og metalpladen. Den dræner bagsiden af zinken, udligner sømhoveder og dæmper regnstøj.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- tætningsbånd i fals● Tætningsbånd lægges ind i den stående dobbeltfals, inden den lukkes, så vand ikke suges gennem samlingen på flade tage eller under is og sne.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- termisk længdeændring Pladens bevægelse ved temperaturskift. Skal optages af glidehafter og falsenes udformning.
- titanzink● Titanzink er den zink-kobber-titan-legering, al moderne tagzink valses af. DS/EN 988 fastlægger sammensætning, tykkelse og bukkeevne.
- tombak Legering af kobber og zink med 80 til 95 procent kobber og gylden til brunrød farve.
- træhammer Hammer af træ eller plast der bruges på metalpladen, så den ikke revner.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- tværfals● Tværfalsen er den falsede samling på tværs af banerne på et metaltag, altså der hvor to plader samles i banens længderetning.
- udglødning Opvarmning af kobber til cirka 300 grader, så metallet bliver blødt igen efter bearbejdning.
- udpunsling Håndbearbejdning hvor tredimensionelle dekorationer bankes op i blød kobberplade.
- udvidelseskoefficient Tal for hvor meget metallet udvider sig pr. meter pr. grad. Bruges til at beregne ekspansionen.
- umbrakit Tætningsmasse brugt i false på udsatte steder som høje spir.
- underfals● Underfalsen er den underliggende halvdel af en stående fals på et metaltag, altså den kant, overfalsen krænges ned over og lukkes fast til.
- væltet fals Fals der lægges ned, typisk hvor en tværfals krydser en langsgående fals.
- valset bly● Valset bly er blyplade, der er valset maskinelt og leveres i ruller. Det bruges mest til inddækninger, og handlen kalder det bly i ruller.
- valset zink● Valset zink er titanzink uden fabriksbehandling af overfladen. Den er blank ved levering og danner selv sin grå patina over nogle år på taget.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vandret overlæg● Vandret overlæg er det stykke, hvormed en tagplade dækker ned over pladen under sig. Målet står i montagevejledningen, ikke i en fælles regel.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshulrum● Det luftfyldte lag mellem undertag og den forskalling, metaltaget ligger på. Zinkproducenterne opgiver flere forskellige mindstehøjder for det samme lag.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vulst● Vulst er det runde zinkprofil, der skydes ind over pladernes ombukkede opkant ved rygning og grat på et listedækket zinktag.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
Tagpap og membraner 96
- afstrøningsmateriale● Det finkornede lag på en tagpapbane, der hindrer at banen klæber sammen i rullen. På nyere baner er det afløst af en tynd folie på undersiden.
- APP-bitumen● Bitumen tilsat plasten APP, ataktisk polypropylen. Termoplastisk og uden elasticitet, stærk over for varme, og sjælden på danske tage.
- armering● Armering er det baneformede materiale, der danner kerne i tagpap, membraner og bitumenbaserede undertage. Kaldes også stammen.
- asfalt● I tagpapsproget bitumen tilsat mineralske stoffer som filler. Ordet bruges også om vejbelægning, og de to betydninger forveksles ofte.
- ballast● Ballast er et lag sten eller betonfliser oven på en løst udlagt tagpapmembran, der holder dækningen nede mod vindsug med sin egen vægt.
- bestrøningsmateriale● Det kornede materiale, oftest knust skifer, der lægges ned i tagpappens varme dæklag som værn mod solens uv-stråler og som bestemmer tagets farve.
- bitumen● Bitumen er det sortbrune bindemiddel i tagpap. Det kommer fra raffinering af råolie og findes destilleret, oxideret og polymermodificeret.
- blister● Blister er tagpapbranchens ord for en blære i tagdækningen. Kilderne bruger ordet forskelligt, og nabobegrebet hedder dampbule.
- blødgøringspunkt● Den temperatur, hvor bitumen bliver så blødt, at en stålkugle synker igennem i kugle- og ringprøvningen efter DS/EN 1427.
- brudpunkt efter Fraass● Den temperatur hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad revner, når det bøjes. Et laboratorietal for bitumens sprødhed i kulde, prøvet efter EN 12593.
- dækbitumen● Dækbitumen er det øverste, varmt udlagte bitumenlag i en built-up tagdækning, som stenlaget lægges ned i. Ældre kilder kalder laget dækasfalt.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- destilleret bitumen● Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation. Råvaren til både tagpap og vejasfalt.
- DoP● Ydeevnedeklarationen, DoP, er fabrikantens erklæring om en byggevares målte egenskaber. Den følger CE-mærket og er ikke et kvalitetsbevis.
- duktilitet● Duktilitet, eller strækkelighed, er den længde et prøvelegeme af bitumen kan trækkes uden at briste. Ordet bruges også om metallers sejhed.
- EPDM-membran● EPDM-membran er en tagdug af vulkaniseret syntetisk gummi til flade tage. Banerne klæbes eller tapes sammen i overlæggene, ikke svejses.
- et-lags løsning● Tagpapdækning med kun ét lag, hvor overpappen fastgøres direkte til underlaget. Modstykket til to-lags løsning, forbeholdt tage med tilstrækkeligt fald.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- filler● Filler er finkornet mineralsk fyldstof, oftest stenmel eller kalk, der blandes i bitumen for at ændre massens egenskaber i tagpap og asfalt.
- fodbane● Fodbane er den tagpapbane, der afslutter tagfladen ved tagfoden, enten som synlig bane i en listedækning eller som underlag for fodblikket.
- forsegling● Tætning af fuger, overlæg og sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele. Ordet betyder noget andet i asbestreglerne.
- fugeasfalt● Asfaltmasse beregnet til at udfylde og tætne fuger. Ordet står i tagpapbranchens nomenklatur, mens hylden i dag hedder tagfuge.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- gasbrænder● En gasbrænder er tagdækkerens håndbrænder til flaskegas, der smelter bitumenen på bagsiden af tagpappen, så banen kan svejses fast til underlaget.
- glasfilt● Glasfilt er en armering af sammenlimede glasfibre i tagpap. I dag bruges den mest som flammespærre og som tyndt brandlag i kombiarmeret pap.
- glasvæv● Glasvæv er armering af sammenvævet glasfibergarn i tagpap, membranbaner og tagfolier. Det er ikke det samme som glasfilt, hvor fibrene er limet.
- glatdækning● Glatdækning er tagpapdækning uden lister, hvor banerne ligger plant på underlaget. Den ældste af metoderne med tagpap.
- glidning● Glidning er, når hele tagpapdækningen forskyder sig nedad ad tagfladen. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i kip og ved tværsamlinger.
- gratbane● Gratbane er tagpapbranchens ord for den bane tagpap, der lægges over graten. PTM-anvisningerne kalder den samme ting en tagpapstrimmel.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
- højvakuumbitumen● Destillationsbitumen, der er destilleret en gang til ved høj temperatur og lavt tryk, så den bliver hårdere. Et råvarebegreb, ikke en tagpaptype.
- homogen membran● Tagmembran uden armering. Den kan formes med varme og bruges til hjørner og gennemføringer, hvor en armeret bane ikke kan følge formen.
- imprægnering● Ordet dækker to ting på et tag. Bitumen i tagpappens armering fra fabrikken, og vandafvisende behandling af tagsten og murværk bagefter.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- kappe● Kappe er den strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Den lægges enten over eller under banerne på tagfladen.
- klæbeasfalt● Bitumen til klæbning af tagpap. Ordbøgerne beskriver en fast blok, der smeltes, men produktet på hylden i dag er en kold masse i spand.
- kludepap● Kludepap er ældre tagpaparmering af oprevne uld- og bomuldsklude. Den sad i danske tagpaptage indtil glasfilt og polyesterfilt tog over.
- koldflydende asfalt● Bitumen gjort flydende med et flygtigt opløsningsmiddel, så den kan påføres kold. Bruges til grunding, klæbning og reparation af tagpap.
- koldklæbning● Koldklæbning er klæbning af tagpap, strimler og metalflanger med en flydende klæbemasse ved almindelig temperatur, altså uden gasbrænder og åben ild.
- kombiarmering● Tagpap hvor polyesterfilten er suppleret med et lag glasfilt. Det sker af brandtekniske hensyn og hedder også Kombi eller PF/GF.
- krakelering● Overfladiske revner i et netlignende mønster på tagpap, glasur eller maling. Et tegn på en stiv overflade, ikke i sig selv en utæthed.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- membran● Membran er det vandtætte lag i et fladt tag. Ordet bruges snævert om bitumenbaner til vandisolering og bredt om alle tagdækninger i banevarer.
- membranisolering● Membranisolering er vandtætning af beton mod jordfugt og vandtryk, f.eks. på parkeringsdæk, kældre og broer. Ordet handler ikke om varmeisolering.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
- naturasfalt● Asfalt, der forekommer i naturen, hvor jordolien er trængt op til overfladen og de lette olier er fordampet. Kendes som Trinidadasfalt og Gilsonite.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- overfladebitumen● Det øverste bitumenlag i tagpappen, hvori skiferbestrøningen valses ned og holdes fast. Branchen kalder det også dækmasse.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
- oxyderet bitumen● Bitumen, der er gjort hårdere ved at blæse luft gennem massen ved høj varme. Den ældre bindemiddeltype i tagpap, i dag fortrængt af SBS-bitumen.
- peelstyrke● Peelstyrke er den kraft, der skal til for at skrælle en svejst eller klæbet samling op igen. Den måles i newton pr. 50 mm prøvebredde.
- penetration● Penetration er et mål for bitumens konsistens. Tallet er den dybde i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- plankedækning● Specialdækning med tagpap, hvor kileskårne planker lægges vandret på tagfladen og giver taget en række markante vandrette linjer.
- polyesterfilt● Polyesterfilt er den filt af sammenbundne polyesterfibre, der udgør armeringen i næsten al moderne dansk tagpap. Forkortes PF i produktnavnet.
- polymerbitumen● Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer. Dækker både elastomerbitumen med SBS og plastomerbitumen med APP, som opfører sig helt forskelligt.
- punktklæbning● Pletvis klæbning af tagpap eller isolering, hvor kun en del af fladen limes, så luft og damp kan bevæge sig frit under dækningen.
- punktsvejsning● Punktsvejsning er svejsning af tagpap i spredte punkter, så den nye dækning kan trykudligne og fugt i det gamle tag ikke danner dampbuler.
- PVC-membran● Enkeltlags tagmembran af blødgjort PVC. Banerne svejses sammen med varm luft til ét vandtæt lag, og folien tåler ikke kontakt med bitumen.
- radonspærre● Radonspærre er et lufttæt lag mod undergrunden, der holder radon ude af indeluften. Kan udføres i svejst tagpap. BR18 kræver højst 100 Bq/m3.
- rodhæmmende tagpap● Overpap med et additiv i bitumenen, der stopper rodvækst. Testet efter DS/EN 13948 og lagt som øverste lag under vækstopbygningen på et grønt tag.
- rygningsbane● Rygningsbane er den tagpapbane, der lægges midt over kippen og afslutter en listedækning foroven, ligesom fodbanen afslutter tagfladen nedadtil.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
- SBS-indhold● Andelen af SBS-gummi i tagpappens bitumen. Producenterne sætter grænsen for, hvornår en pap må kaldes SBS-tagpap, forskelligt. Tallet står ikke i DoP'en.
- SBS-modificeret bitumen● Bitumen tilsat gummien SBS, så den bliver elastisk og holder sig kuldefleksibel. Den bitumentype, næsten al dansk tagpap er bygget op omkring.
- selvklæbende tagpap● Tagpap der lægges uden gasbrænder. Enten er kun overlæggene klæbende og pappen sømmes i fladen, eller hele undersiden er klæbende under en aftræksfolie.
- shingles● Shingles er faconskårne stykker tagpap med bestrøning, som sømmes på et fast underlag og lægges med overlæg, så tagfladen får mønster.
- skridning● Skridning er, når lagene i en tagpapdækning forskyder sig i forhold til hinanden. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i toppen af banen.
- sømløs dækning● Sømløs dækning er tagpapdækning, hvor hver bane sømmes i bagkanten, så næste banes overlæg dækker alle søm. Sømmene er der, de er bare ikke synlige.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- stribesvejsning● Stribesvejsning er tagpap, der kun svejses fast i striber, så der bliver frie kanaler imellem. Kanalerne trykudligner og modvirker dampbuler.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning● Svejsning er fastgørelse af tagpap med gasbrænder, der smelter bagsidebitumen, så banen klæbes til underlaget eller til laget under.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
- tagkit● Tagkit er en koldflydende, fiberholdig asfaltmasse, der bruges til at tætne og reparere mindre revner, fuger og detaljer på tagpaptage.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapsøm● Tagpapsøm er et galvaniseret søm med stort, fladt hoved til at søtte tagpap og underpap fast til brædder eller krydsfiner.
- TGA● TGA er ETA-Danmarks frivillige godkendelse, der samler et byggeprodukts egenskaber og holder dem op mod dansk byggelovgivning. Producenten betaler selv.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
- underpap● Underpappen er det nederste af de to lag i en tagpapdækning. Den fastgøres til underlaget, og overpappen svejses ovenpå.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
Stråtag 76
- afstandskrav til skel● Den mindsteafstand en bygning skal holde til naboskel, vej- og stimidte af brandhensyn. Afstanden afhænger af tagdækningens brandklasse.
- bindetråd● Bindetråd er tråden, der holder tækkematerialet fast til lægten på et stråtag. Standarden i dag er rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm.
- brandhæmmende plade● Plade under stråtaget, der lukker for luften til stråenes underside og bærer mineralulden. Ordet er branchesprog, ikke en klasse i BR18.
- brandhage● Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt til at rive brændende strå ned fra et stråtag, så ilden ikke når tagtømmer og nabohuse.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- brandsikkert stråtag● Stråtag tækket direkte på en bygningsdel mindst klasse EI 30 uden hulrum bagved. Det er den præaccepterede løsning, der giver 5 meter til skel.
- brandsikring af stråtag● Brandsikring af stråtag er en lukket underside, der forsinker brandforløbet. Frivillig på eksisterende huse, men afgørende for afstanden til skel ved nybyggeri.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- bundet tag● Stråtag hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe, der ligger parallelt med lægterne. Den østdanske tækkemetode, modsat det syede tag.
- dækbræt● Bræt der dækker en udsat kant på taget. Ordet bruges både om brættet oven på vindskeden og om brædderne under skorsten og kvist på et stråtag.
- dobbeltsyning● Kraftigere syning af stråtaget med dobbelt trådføring om lægten. Blev brugt på særligt udsatte steder som tagskægget.
- egnstradition● Lokale forskelle i tækkemateriale, tækkemetode, mønning, tagskæg og gavl på stråtag. Sjældent et krav, men ofte en bevaringsværdi.
- elefantgræs● Elefantgræs, i tækkefaget kaldt tækkemiscanthus, er et dansk dyrket tækkemateriale, der bruges på tag på samme måde som tagrør.
- engtørv● Tørv skåret på eng og brugt som mønning på stråtag. Lægges i overlappende stykker hen over tagryggen, oftest med græssiden nedad.
- enkeltsyning● Den almindelige syning på et stråtag, hvor tråden føres i ét greb om lægten pr. sting. Historisk fagord, som nutidens vejledninger ikke bruger.
- finsk lægte● Lægte med afrundede kanter til stråtag, så bindetråden ikke bukkes skarpt. Ordet dækker både halvskårne granrafter og savede lægter af gran.
- fjorgamle rør● Fjorgamle rør er korte stumper af sidste års tagrør i tækkebundterne. De skal renses fra, før rørene lægges på taget.
- gennemstikning● Gennemstikning er syning af stråtag med lige nål, hvor en hjælper inde under taget stikker nålen tilbage til tækkemanden. I dag bruges mest krumnål.
- gentækning● Gentækning er ny tækning på et hus, der har været tækket før. De gamle rør tages ned, tagværket efterses, og tagfladen tækkes forfra.
- gnaversikret kabel● El-kabel med stålarmering under kappen, som mus og rotter ikke kan gnave igennem. Anbefales i stråtækte huse, men er ikke et krav i en bolig.
- gnistfang● Net eller gitter over skorstenens udmunding, der skal fange gløder i røgen. På stråtækte huse frarådes det af både bevaringsfolk og tækkebranchen.
- halmmønning● Mønning af løs havrehalm på stråtagets ryg, holdt på plads af trådnet og rygningstræer. Den slides før resten af taget og skal fornys flere gange.
- halmsime● Reb snoet af halm, brugt til at binde stråtaget fast og enkelte steder som rygningsmateriale. Afløst af tråd og kendes i dag mest fra museer.
- halvvalm● Valm, hvor kun den øverste del af gavlen er skåret af og dækket af tagfladen. Resten af gavlen står som mur eller træbeklædning.
- holstensk mønning● Mønningstype fra Lolland-Falster og Sønderjylland, hvor tækkerør fra begge tagsider bøjes op og syes sammen over tagryggen uden kragetræer.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kehlspær● Kehlspæret er spæret i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Det tager stikspærene fra begge sider og danner underlag for skotrenden.
- kerre● Kerre er tækkefagets ord for et bundt tækkerør, bundet sammen i rodenden. Kilderne måler bundtet vidt forskelligt.
- klapbræt● Tækkemandens håndredskab. En plade på et skaft, som tagrørene bankes op med, så tagfladen bliver ensartet og tagskægget får skarp kant.
- kobbertråd● Kobbertråd er det tilladte alternativ til rustfri ståltråd som bindetråd i stråtag. Den skal være mindst 1,25 mm og lakeret, hvis den bindes mod jernkæppe.
- kokosgarn● Kokosgarn er bindegarn af kokosfiber, som stråtage før blev syet med. Tækkefaget forbyder det i dag, mens Slots- og Kulturstyrelsens hæfte tillader det.
- kragetæer● Hverdagsform for kragetræer, de sammenkoblede egetræsstykker, der rider over stråtagets rygning og holder mønningen på plads.
- kragetræ● Sammenkoblede egetræer, der rider parvis hen over stråtagets rygning og klemmer mønningsmaterialet fast. Kaldes også rygningstræ eller kragtræ.
- krumnål● Krumnålen er den buede tækkenål, som tækkemanden kan føre tråden om lægten og ud til sig selv med, uden en hjælper inde på loftet.
- langhalm● Langhalm er langstrået rug eller hvedehalm til tækning. Materialet er stort set forladt af branchen, men bruges stadig i rygninger og på gamle huse.
- lynafleder● Anlæg der fanger et lynnedslag og leder det uden om bygningen ned i jorden. Det er ikke et lovkrav i Danmark, men forsikringen kan kræve det.
- marehalm● Klitgræs, der tidligere blev brugt til tækning langs de sandede kyster. Bruges ikke som tækkemateriale i dag, og må ikke høstes i klitfredede områder.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- mønningslinje● Linjen på et stråtag hvor mønningen slutter og den almindelige tagflade begynder. Bruges som grænse for hvor højt en kvist må gå op.
- mønningstørv● Græstørv skåret på eng og lagt som afdækning hen over stråtagets ryg. Skæres med skrå kanter og lægges med stort overlæg, ofte over et lag halm.
- nytækning● Nytækning er, når hele stråtagets flade eller en hel tagside tækkes om med nyt materiale i stedet for at blive lappet felt for felt.
- øjenbrynskvist● Buet kvist i stråtag uden lodrette sider, hvor rørene trækkes i en jævn kurve fra kvisten ned i tagfladen. Kaldes også bare øjenbryn.
- raftetag● Ældre stråtag bygget op på rafter, altså afkvistede stammer. Kilderne er uenige om, om rafterne var underlag eller selve den bærende tagflade.
- rodende● Rodenden er den afskårne ende af tækkerøret nærmest roden. I tagfladen vender den nedad, og den er fagets målepunkt for bundt, stød og rygning.
- sækkelukker● Håndredskab lånt fra sækkebranchen, som tækkemanden bruger til at sno tækketråden stram om tækkekæppen ved skruetækning.
- sepatec● Brandsikringssystem til stråtag med glasvævsdug over lægterne og stenuld langs kanterne. Retten til 5 meter til skel fulgte ikke med over i BR18.
- sikring over redningsåbning● Brandsikker konstruktion over døre og redningsåbninger, der skal hindre, at brændende strå skrider ned og spærrer vejen ud af et stråtækt hus.
- sivrygning● Dagligdags ord for en rygning af tagrør på et stråtag. Fagsproget kalder den syet rygning, og siv er husejerens ord for tagrør.
- skorstenseffekt● Luftens opdrift i et skråt hulrum. Den ventilerer taget tørt, men den får også en brand under tagfladen til at brede sig opad.
- skorstenspibe over stråtag● Den del af skorstenen, der bryder gennem et stråtag. Højden over mønningen og murværkets tykkelse gennem taget er begge brandkrav med uklar hjemmel.
- skruetækning● Tækkemetode, hvor tækketråden skrues fast oven på lægten og strammes op om en kæp af rundjern i stedet for at blive syet rundt om lægten.
- slidlag● Den del af stråtaget, der ligger uden på bindetråden og kæppen, og som vejret slider væk. Skal være mindst 10 cm og mindst 40 procent af tagtykkelsen.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
- udhængslægte Lægte på iborede kanger ved tagskægget. Løsningen er typisk på Bornholm.
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- zinkstrimmel i stråtag Tynde zinkplader syet ind lige under rygningen. Udvaskede zinksalte holder mos og lav væk.
Skifer 56
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- alulægte● En alulægte er et vandret aluminiumsprofil på afstandslisterne, som skiferkroge eller clips hægtes på i stedet for søm i en trælægte.
- blinker● Restaureringsfagets ord for det lille metalstykke, der holder en enkelt ny skifersten fast, når den skiftes midt i en færdig tagflade.
- diagonaldækning● Diagonaldækning er skiferdækning med kvadratiske plader lagt på spidsen, så tagfladen får et rudemønster. Formatet afgør både lægteafstand og pris.
- EN 12326● EN 12326 er den europæiske standard for naturskifer og karbonatskifer til tag, med klasser for tykkelse og vandabsorption. Fibercementskifer er undtaget.
- enkeltdækning● Skiferdækning i ét lag, hvor stenene i samme skifte overlapper hinanden. Bruges på spir, tårne og krumme flader, hvor formen skal følges.
- flerdobbelt dækning● Skiferdækning med mere end to lag. Nævnt af Slots- og Kulturstyrelsen som tredje mulighed ved siden af enkelt- og dobbeltdækning, men aldrig forklaret.
- forsænket sømhoved● Sømhovedet ligger i den tragt, hullet efterlader på skiferens overside, så stenen ovenover kan ligge plant og ikke knækker.
- forvitring● Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under vejrets påvirkning. På skifer viser den sig som en melet eller støvet overflade.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
- genbrugsskifer● Genbrugsskifer er aftaget naturskifer, der sorteres efter tilstand, farve og tykkelse og lægges op igen. Brugt fibercementskifer kan ikke bruges sådan.
- gratzink● Kasseformet zinkafdækning bukket i de to tagfladers vinkel og lagt over brædder på grat eller rygning, mest kendt fra skifertage.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- kalkspringere● Små kalkholdige korn i tagmaterialet. I naturskifer er de en kvalitetsfejl, i tegltagsten sprænger de kratere i overfladen.
- klangprøve● Simpel kvalitetskontrol hvor stenen slås let an og bedømmes på lyden. Klar klang betyder hel sten, dump klang betyder revner.
- kløvning● Kløvning er at dele skifer eller træ langs materialets eget spalteplan i stedet for at save det over. Det er sådan tagskifer og tagspån bliver til.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
- lerskifer● Lerskifer er den bjergart, dansk tagskifer kløves af. Ordet bruges forskelligt i bygningsfaget og i geologien, og forskellen er værd at kende.
- lokning● Lokning er at slå huller til søm i en skiferplade med spidshammer eller en lokkeramme, som alternativ til at bore hullerne.
- naturskifer● Naturskifer er kløvet lerskifer, en natursten der har dækket danske tage siden midt i 1800-tallet og adskiller sig fra fremstillet kunstskifer.
- norsk skifer● Norsk skifer er tagskifer brudt i Norge. Den er sjælden på danske tage, tykkere og mere rustik end den walisiske, og ofte kvartsit frem for lerskifer.
- omlægning● Tagbelægningen tages af, tagværk og lægter sættes i stand, og belægningen lægges op igen, ofte med genbrug af de gamle sten.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- Port Madoc-skifer● Port Madoc-skifer er den walisiske tagskifer på danske 1800-talstage. Navnet kommer fra udskibningshavnen, ikke fra ét bestemt skiferbrud.
- reparationskrog● Metalkrog der sømmes i lægten og bøjes om en ny skifersten, når en enkelt sten skal skiftes midt i en færdig tagflade.
- saltsyreprøve● Håndprøve hvor fortyndet saltsyre dryppes på en skiferplade. Bruser syren, indeholder stenen kalk, og kvaliteten regnes for forringet.
- skældækning● Dækning med sten, hvis synlige underkant er rundet, så fladen kommer til at ligne skæl. Ordet er sjældent i dansk faglitteratur.
- skel● Grænsen mellem to matrikulære ejendomme. Skellet afgør, hvor tæt tag og tagudhæng må komme på naboen, og hvor tagvandet må ende.
- skiferbrud● Skiferbrud er det sted, tagskiferen brydes. Farve, tykkelse og indhold af kalk og svovlkis skifter fra brud til brud og står i CE-mærkningen.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog● En skiferkrog er en lille krog af rustfrit stål, som skiferen hænges ned i, så pladen holdes fast uden søm gennem stenen.
- skiferøkse● Skiferøksen er håndværktøjet til at hugge skifersten til i facon, med en æg til at rette kanten og en spids til at slå sømhuller.
- skifersaks● Skifersaks er en håndsaks der klipper naturskifer til facon ved skotrender og kviste, men egner sig ikke til store udskæringer i stenen.
- skiferskærer● Værktøj til rene, gennemgående snit i skiferplader. Ordet bruges både om en maskine med skærehjul og om en håndsaks, man klipper med.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersten● Skiferstenen er den enkelte kløvede plade på et skifertag. Kun den nederste del af stenen er synlig, resten ligger under de overliggende sten.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte● Et skifte er en vandret række sten på tagfladen. Ordet er lånt fra murværket og bruges om skifer, spån og tegl, ikke kun om skifersten.
- skjult inddækning● Inddækning lagt ind under tagdækningen, så metallet ikke ses på tagfladen. Den traditionelle løsning på skifertage med korte zinkindskud.
- sømtrækker● Sømtrækkeren er det lange håndværktøj, der hugger de gamle skifersøm over, når en sten skal skiftes eller et skifertag repareres.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- spidshammer● Spidshammeren er skifertækkerens hammer med hammerbane i den ene ende og en spids i den anden. Spidsen slår sømhullet, banen slår sømmet i.
- stormklamme● En stormklamme er en lille kobberklamme, der bukkes ned over en fibercementskiferplades nederste spids og holder den fast mod vind, efter at pladen er sømmet.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
- vandabsorption Skiferens evne til at suge vand. Klasse A1 er bedst og betyder mindst optag.
- vindsug● Vindsug er den opadrettede kraft, vinden skaber på tagfladen. Suget er størst ved kanter og hjørner, og fastgørelsen dimensioneres efter det.
- walisisk skifer● Walisisk skifer er tagskifer brudt i det nordvestlige Wales. Den ligger på hovedparten af de ældre danske skifertage og kaldes herhjemme Port Madoc-skifer.
- zinkindskud● Zinkindskud er et kort, vinkelbukket zinkstykke, der tækkes skjult ind mellem skiferstenene ved skorsten, kvist eller mur.
Fibercement og eternit 30
- 1984-grænsen● Tommelfingerreglen om, at fibercementplader fra før 1984 indeholder asbest. Den siger noget om sandsynligheden, ikke om den enkelte plade.
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement● Asbestcement er cement armeret med asbestfibre. Det er myndighedernes ord for materialet i gamle eternittage, både skifer og bølgeplader.
- asbestfibre● De mikroskopiske, nåleformede fibre, asbestmineraler spalter til. Farlige først, når de frigøres fra cementen og indåndes.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autorisation til asbestarbejde● Bolius' betegnelse for kravet om at nedrive asbestholdige tagplader med autoriseret virksomhed. Registeret kalder kravet nedrivning, ikke asbestarbejde.
- b5● B5 er den laveste og smalleste bølgepladeprofil i fibercement, med syv bølger og kun mørkegrå ubehandlet overflade.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- begroninger● Fællesord for alger, mos og lav på tagfladen. BYG-ERFA og Miljøstyrelsen kalder det æstetik, tagrensebranchen sælger det som en skade.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- eternit● Eternit er et handelsnavn for fibercement, ikke et materiale. Ordet bruges i daglig tale om både gamle asbestplader og nye asbestfrie plader.
- fibercement● Fibercement er cement armeret med fibre og presset til plader. På tage bruges det til bølgeplader og til skiferformede plader, i daglig tale eternit.
- fibercementskifer● Fibercementskifer er en fabriksfremstillet plade af cement og fibre, der lægges som skifer med søm og stormklamme. Kaldes også kunstskifer.
- gennemtrædningssikkerhed● Gennemtrædningssikkerhed er kravet om, at en person ikke kan træde igennem tagfladen. Det står i bygningsreglementet og beskytter dem, der arbejder på taget.
- kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter● Undtagelsen i asbestbekendtgørelsen, der lader private og ikke-autoriserede firmaer tage få asbestplader ned. Et helt tag falder uden for.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- plastudhængsklods● En plastudhængsklods lukker bølgens hulrum ved tagfoden på et bølgepladetag og fås både med og uden indbygget ventilation.
- rygningselement● Ventileret formstykke, der lægges under rygningen på et bølgepladetag af fibercement og giver luftudtag i hele kippens længde.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- skifereternit● Skifereternit er hverdagsordet for fibercementskifer, især de gamle asbestholdige plader. Nedtagning regnes for støvende asbestarbejde.
- skumbølgeklods● En skumbølgeklods er et asfaltimprægneret skumstykke, der lukker bølgens hulrum ved rygning, grat og skotrende på et bølgepladetag.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagrensning Afrensning af begroninger. Forlænger ifølge producenten ikke pladernes levetid.
- tagskrue● Tagskrue er den lange skrue med tætningsskive, der holder en tagplade fast i lægte eller ås. Længden følger pladens profilhøjde.
- westerland-skifer Fibercementskifer i formatet 30x60 cm, leveret fuldkantet med hul til stormklamme.
Trætage 29
- 1 på 2● 1 på 2 er et lægningsprincip med et lag brædder med mellemrum og et lag ovenpå, der dækker samlingerne. På tage er det en historisk plankedækning.
- amerikansk spån● Importeret tagspån af western red cedar, som i handelen hedder cedar shingles. Træet er ikke ceder, men en tujaart, og spånen er bred og tynd.
- brædder på klink● Brædder lagt med overlæg som på et træskib. Bygningsbevaringen bruger ordet om tage, byggemarkedet næsten kun om facader.
- egespån● Tagspån af eg. Det almindeligste spånmateriale i Danmark indtil midten af 1800-tallet, og egens garvesyre bestemmer, hvilket metal taget tåler.
- høvlet spån● Tynd tagspån på 3 til 4 mm, høvlet af fyrre- eller granblokke. Lægges med sideværts overlæg og kun ét søm, og hedder på svensk stickspån.
- kerneved● Den inderste, døde del af stammen, hvor cellerne er fyldt med harpiks og garvesyre. Kerneveddet er den eneste del af træet, der har naturlig holdbarhed.
- kipplanke● Kipplanken er den planke, der dækker tagryggen på et spåntag. I nyere tagarbejde bruges ordet også om planken, undertaget føres op på i kippen.
- kvistflunke● Kvistflunke er den fulde form af flunke og betegner kvistens sidevæg, altså fladen mellem kvistfronten og den store tagflade.
- lægteafstand for spån● Afstanden mellem taglægterne under et spåntag. Savværkerne opgiver 220 mm ved to lag og 160 mm ved tre lag for spån i længden 500 mm.
- lærkespån● Tagspån af lærk. Har mange steder afløst eg som spånmateriale, men er kun moderat holdbart efter standarden, og brandkravene er andre end til eg.
- minimumshældning for spåntag● Den laveste taghældning, et tag af træspån bør lægges på. Bevaringsfaget og savværkerne siger 45 grader, men leverandørernes egne vejledninger nævner slet ingen grænse.
- møllehat● Den drejelige overdel på en hollandsk vindmølle. Bærer vinger og hathjul, drejes op mod vinden og er beklædt med træspån eller tagpap.
- naglesyge● Naglesyge er nedbrydning af træet omkring et søm eller en nagle, så fastgørelsen mister sit hold, selv om sømmet i sig selv sidder der endnu.
- retholt● Et lige bræt eller en lige skinne, som bruges til at holde tagets skifter i flugt og til at måle, om underlaget er plant.
- robiniespån● Tagspån af robinie, i handelen også kaldt akacie. Kerneveddet er holdbart uden imprægnering, men brandgodkendelserne stiller forskellige krav.
- rustfrit stålsøm til spån● Søm af rustfrit stål til fastgørelse af tagspån. Egens garvesyre tærer jern, også galvaniseret, og derfor sømmes egespån kun med rustfrit stål.
- savskåret spån● Tagspån skåret kileformet på sav, tyk i den ene ende og tynd i den anden. Er den type, danske savværker sælger over disk.
- spånafstand Mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i skiftet, som sikrer udluftning og plads til udvidelse i fugtigt vejr.
- spånkniv Kniv brugt sammen med økse til at kløve tagspån, før kløvningen blev mekaniseret.
- spånskifte Vandret række spån. Oplægges efter et retholt begyndende ved tagfoden.
- spåntag Tag af kileformede småbrædder oplagt i tre lag på et underlag af brædder eller lægter.
- spejlkløvet spån Spån kløvet radiært i forhold til marven, så årringene står på tværs. Overfladen bliver mere vandafvisende.
- splintved Træets yderste, løstgroede del. Er vandsugende og ustabilt, og kragetræer skal være helt fri for det.
- tagpapdækket spåntag Ældre tagtype på udhuse, hvor rækker af savskårne granspån er dækket af en bane tagpap.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- træspån Små kileformede brædder på 30 til 50 cm i længden og 7,5 til 12,5 cm i bredden, lagt med overlæg som tagdækning.
- trætjære Den klassiske overfladebehandling af spåntage. Taget skal være helt tørt, før der tjæres.
- trelagsdækning Oplægning hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig.
- tujaspån Spån af tuja. Veddet er ensartet og modstandsdygtigt over for svamp, så spånen kaster sig mindre.
Grønne tage 33
- ålegræs● Ålegræs er en havplante, der tørret bruges som tagmateriale på Læsøs tangtage, til mønning på stråtage og til isoleringsmåtter.
- afløbskoefficient● Den andel af regnvandet på en flade, der løber videre til afløbet. Tagflader regnes normalt med 1,0, og for grønne tage er kilderne uenige.
- beskyttelseslag● Beskyttelseslaget ligger over tagets membran og beskytter den mod slid og rødder, når der anlægges grønt tag. Ordet dækker flere forskellige lag.
- birkebark● Birkebark, i nordisk fagsprog kaldt næver, er det vandtætte lag under græstørvene på et traditionelt tørvetag. Tørven holder barken på plads.
- brandgodkendelse af grønt tag● Dokumentation for, at et grønt tag ikke bidrager væsentligt til brandspredning. I praksis en BROOF(t2)-klassifikation af hele tagsystemet.
- brandhæmmende plantevalg● Valg af lave, vandholdige planter som sedum, så vegetationen på et grønt tag bidrager mindst muligt til brandspredning.
- drænlag● Laget mellem vækstlag og membran på et grønt tag, som leder overskudsvand væk og gemmer vand til tørre perioder.
- ekstensivt grønt tag● Grønt tag med tyndt vækstmedie og hårdføre planter som sedum og mos. Egner sig ikke til ophold og kræver tilsyn, men kun begrænset pleje.
- filterlag● Dugen mellem vækstlag og drænlag på et grønt tag. Den lader vandet passere, men holder jordens fine partikler ude af drænlagets hulrum.
- FLL-test● Tysk prøvning af, om rødder og rodskud kan vokse gennem en tagmembran. Ligger til grund for DS/EN 13948, men går videre end den.
- gødskning af grønt tag● Tilførsel af næring til vegetationen på et grønt tag. Leverandørerne er uenige om både gødningstype, mængde og tidspunkt.
- græstag og brandkrav● Et græstag uden brandklassifikation regnes i BR18 som anden tagdækning og skal placeres mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte.
- græstørvstag● Tag med græstørv som yderste lag. Historisk lå tørven på birkebark, i dag på tagpap. Brandmæssigt behandles det som stråtag med 10 m til skel.
- grønt tag● Fællesbetegnelse for tage med vegetation, fra tynde sedumtage til egentlige taghaver. Taget holder på en del af regnvandet, men erstatter ikke afvandingen.
- intensivt grønt tag● Grønt tag med vækstlag tykt nok til stauder, buske og træer. Kræver rodhæmmer, bærende dæk og pasning, og kaldes taghave, når der er ophold på det.
- LAR● Fællesbetegnelse for at holde regnvandet på egen grund i stedet for at sende det i kloakken. Tagfladen er som regel den største bidragyder.
- letvægtsjord● Sammensat vækstjord til grønne tage, hvor porøse mineraler som letklinker, pimpsten eller knust tegl erstatter mulden og holder vægten nede.
- nedskridning af vækstlag● Når vækstlaget på et grønt tag glider nedad. Kilderne sætter grænsen for, hvornår der skal sikres, alt fra 11 til 30 graders hældning.
- rodfast membran● Vandtæt tagmembran under et grønt tag, som også modstår, at planterødder vokser ned i eller ind i samlingerne på tagdækningen.
- sedum● Stenurt, den sukkulente plante der ligger på næsten alle ekstensive grønne tage. Tåler tørke, men er ikke det samme som vedligeholdelsesfri.
- sedumtag● Grønt tag beplantet med stenurter, der lagrer vand i bladene. Det er hverdagsordet for et ekstensivt grønt tag, og det er ikke vedligeholdelsesfrit.
- semi-intensivt grønt tag● Mellemformen mellem sedumtaget og taghaven, med græs, urter og stauder i et tykkere vækstmedie. Kilderne er uenige om, hvor tykt det skal være.
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.