Tagdækningen
Materialet taget er lagt med. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tegl og betontagsten 151
- ædelengobering Engobe tilsat glasbestanddele, som giver en silkemat til næsten blank, delvis diffusionsåben overflade.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afsyring Rengøring af tagsten med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. Må kun udføres én gang.
- almindelig tagsten Tagsten uden overfladebehandling, baseret på én lerblanding. Overfladen er mat og diffusionsåben.
- bæreknast Knast på bagsiden, som bærer tagstenen af på lægten. Højden indgår i tolerancerne.
- bærelægte De vandrette lægter, som tagstenene hviler på. Mindst 38 gange 73 mm ved en meters spærafstand.
- bæverhale Plan, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste ende, lagt i dobbeltdækning eller kronedækning.
- begitning Blanding af fint ler, vand, farvestoffer og farvende oxider, som engoberede tagsten indfarves med.
- betontagsten Tagsten støbt af cement, sand, kalk og vand, gennemfarvet og oftest med overfladebehandling mod mos og alger.
- bindeknop Knast på tagstenens bagside, som tagstensbinderen griber fat om.
- bindermønster Planen for hvilke sten der bindes, typisk hver anden sten diagonalt over tagfladen.
- binding af tagsten Fastgørelse af hver anden sten diagonalt, så de ubundne sten holdes på plads af de bundne.
- blådæmpning Ekstra brænding i klokkeovn uden ilttilførsel, som gør røde sten blåsorte med mat, diffusionsåben overflade.
- bøjningsstyrke Tagstenens modstand mod brud, bestemt efter DS/EN 538 og deklareret på CE-mærket.
- brækage Den andel sten der knækker under oplægningen. Der regnes med op til 3 procent på betontagsten.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- diffusionsåben overflade Overflade der lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tagsten.
- dobbeltdækning Dækning hvor hvert punkt på taget har to lag skifer. Kun cirka halvdelen af stenen er synlig.
- dobbeltvinget tagsten Tagsten med vinge i begge sider, brugt som afslutningssten mod venstre gavl.
- DS/EN 1304 Produktstandarden for tegltagsten og tilbehør. Grundlag for CE-mærkning af danske tagsten.
- dyb falstagsten Falstagsten med dyb bue i tværsnittet, tættere på vingetagstenens profil end de flade modeller.
- engobering Fint teglmel opslemmet i vand og tilsat mineralfarve, påført skærven. Overfladen forbliver mat og diffusionsåben.
- fæhår Rensede hår fra kreaturhaler eller kohuder, som blandes i mørtlen og øger dens trækstyrke.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falstagsten Formpresset tagsten med false, altså profiler og fordybninger, som får stenene til at slutte tæt sammen.
- folieflange Manchet der tætner undertaget omkring en gennemføring.
- formpresning Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme, så leret fylder formen ensartet ud.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frostfasthed Tagstenens holdbarhed over for frost, bestemt efter prøvningsstandarden DS/EN 539-2.
- fugebånd Ikke-ekspanderende bånd i overlæggene mellem rygningssten, som holder vand og fygesne ude.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle Bøjle der holder det ventilerede fuglegitter fast ved tagfoden. Den er tilpasset den enkelte tagstenstype og bruges i stedet for skruer, så undertaget ikke perforeres, og gitteret sidder i den rigtige højde.
- fugleklods Klods der lukker hulrummet under den nederste række tagsten.
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- genbrugstagsten Gamle tagsten renset for mørtel og sorteret efter form og størrelse til genoplægning.
- gennemfarvet Sten med samme farve for og bag, ikke kun i overfladen. Gælder blådæmpet tegl og betontagsten.
- gennemføringssten Sten med hul til gennemføring af aftræk, faldstamme eller kabel.
- glansværdi Beregnet tal for hvor godt tagstenens overflade reflekterer direkte lys.
- glasur Kvarts og farvepigment brændt på stenen. Danner en diffusionstæt, blank overflade med højglans.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbinder Binder med skrue eller tråd, der fastholder de tilskårne sten langs graten.
- gratplanke Planken langs graten, som gratstenene og gratbåndet fastgøres til.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratsten Tagsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader.
- håndbearbejdet tagsten Maskinsten med efterbehandlet overflade og blødere kanter, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten Tagsten formet i hånden oven på en træform, med varieret overflade og hurtig patinering.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- halvsten Tagsten i halv dækbredde, som gør at rækken går op uden at skære sten.
- henmuring Oplægning af sten direkte i frisk mørtel, for eksempel over gavlmuren og på brandkammen.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
- inddækningsbånd Formbart bånd, der inddækker mod skorsten og mur og følger tagstenens profil.
- isoindsats Isolerende indsats i aftrækshætten, som modvirker kondens i kanalen.
- JP-binder● Standardbinderen til vingetagsten. Trykkes op gennem stenens binderknast og lægges om lægtens bagkant, så stenen ikke løftes af vinden.
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkudslag Hvidt slør på nye betontagsten, som vaskes bort med tiden.
- keltætning Tætningsbånd langs skotrenden, der holder fugle og blade ude under tagstenene.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- konstruktionsbredde Målet tværs over bygningen fra yderside til yderside af selve konstruktionen, uanset om den yderste flade er sternbræt eller murværk. Randers Tegls oplægningsvejledning kræver, at tagstenene i tagfladens højre og venstre side har mindst 30 mm fremspring i forhold til konstruktionsbredden.
- krampe Enkel bøjle brugt som supplement, hvor bindere ikke kan monteres, typisk over henmurede sten.
- kronedækning Den anden oplægningsmåde for bæverhaler ved siden af dobbeltdækning.
- kulbrændt tagsten Tagsten brændt med kul, hvilket giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance Den tilladte afvigelse på plus minus 3 mm målt over spærene. Tolerancer må ikke ophobes.
- længde under nakke Målet fra nakkens underkant til stenens nederste kant. Grundlag for beregning af lægteafstanden.
- lem til understrygning Lem i den traditionelt indrettede tagetage, som giver adgang til at vedligeholde understrygningen.
- lille dansk format Mindre dansk vingetegl-format, brugt hvor lægteafstanden på det gamle tag er lille.
- løb Rillen i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned. Overlægget i løbene skal være størst muligt.
- mansardsten Formsten til knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag.
- maskinfremstillet tagsten Tagsten fremstillet ved strengpresning, med mere ensartet overflade end den håndstrøgne.
- mørtelfri rygning Rygning uden mørtel, hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til toplægten. Krav ved falstagsten.
- mørtelpude Mørtellaget under rygningsstenene, opbygget i én arbejdsgang med indlagte teglstumper.
- multihætte Plasthætte tilpasset tagstenens profil, leveret med isoindsats og adaptor til ventilationskanalen.
- munke- og nonnetegl Middelalderligt tagdække af halve koniske rør lagt i to lag. Sjældent i Danmark i dag.
- munketagsten Den smallere halve rørsten, der lægges med den konvekse side opad over samlingen mellem nonnetagstenene.
- nakke Fremspringet øverst på tagstenens bagside, som hviler af på lægten.
- nakkeklemme Klemme om stenens nakke, brugt hvor der ikke er plads til de almindelige bindere.
- nakket sten Sten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand.
- nonnetagsten Den bredere halve rørsten, der ligger nederst med den konkave side opad.
- normalformat Dansk tagstensformat. Højslev vingetegl normalformat måler 414 gange 247 mm.
- normaltagsten Den almindelige tagsten i en serie, altså den der ligger i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten som rygningssten, gratsten, tudtagsten, vindskedesten og dobbeltsten. Producenterne skriver også normalsten, men pas på, for i murerfaget betyder normalsten en mursten i dansk normalformat.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- opskalkning At påsætte et kileformet træstykke, en skalk, på et spærs tagfod for at give taget et lille svaj.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overstrygning Reparation af understrygningen udført udefra, hvor undersiden ikke længere kan nås.
- palle Den enhed, tagsten leveres på. Producentens oplægningsvejledning oplyser antal sten pr. palle sammen med vægt og antal sten pr. m2, så mængden i tilbuddet kan holdes op mod det, der bliver kørt ind på grunden.
- prøveoplægning Udlægning af to rækker med tolv sten for at fastlægge den korrekte dækbredde og lægteafstand.
- pultsten Afslutningssten til øverste række på et pulttag, hvor der ikke er nogen rygning.
- pultvindskedesten Vindskedesten til pulttag, hvor tagfladen slutter lodret foroven.
- randzone Områderne langs tagets kanter og hjørner, hvor vindsuget er størst og fastgørelsen derfor tættest.
- renskæring Afskæring af overskydende mørtel langs rygningen, så kanten virker som vandnæse.
- romerfalstagsten Kantet falstagsten, som efterligner munke- og nonnetagsten samlet i én sten.
- rygningsbånd Selvklæbende bånd, der tætner mellem rygningssten og tagsten og samtidig lader luft passere.
- rygningsbeslag Beslag i rustfrit stål, der fastgør rygningsstenen til toplægten eller topplanken.
- rygningsplade Plade der lukker rygningen der, hvor almindelige rygningssten ikke kan bruges.
- rygningsplanke Planken langs kippen, som rygningsstenenes beslag eller skruer fastgøres i, når rygningen lægges uden mørtel. TEGL 36 kalder den topplanke eller toplægte og kræver, at den sidder så lavt, at rygningsstenene ligger ned til, men fri af, tagstenene i tagfladerne.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- sidefals Falsen i tagstenens side. Sidefalsbinderen sætter fast her.
- sidefalsbinder Binder der griber om falstagstenens sidefals. Kan ikke bruges i den yderste række.
- sidefalsclips Klips til betontagstenens sidefals, som kan monteres uden værktøj.
- skærv Den ubrændte, tørrede tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brænding.
- skiftegang Den vandrette række sten på tagfladen. Taget skal gå op med hele skiftegange ved rygning og tagfod.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendetagsten Let konkav tagsten, der traditionelt danner inddækningen i skotrenden.
- skrå hjørneafskæring Det afskårne hjørne på vingetagsten. Bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes, tilstræbt 5 til 10 mm.
- slutrygningssten Rygningssten der lukker rygningsrækken i den anden ende.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement Blik og plade ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder Beslag der binder tagstenen til lægten. Skal være mærket med type og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten Tagsten af brændt ler, brændt ved omkring 1000 grader og CE-mærket efter produktstandarden DS/EN 1304.
- toplægteholder Justerbart beslag, der bærer toplægten i den rigtige højde over kippen.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- topsten Tagsten uden skrå hjørneafskæringer, brugt i øverste række og ved gavl.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- ventilationsbånd Bånd med fast ventilationsareal, der bruges ved kip og grat.
- ventilationsliste Præfabrikeret liste ved tagfoden, som sikrer den krævede fri åbning på 200 kvadratcentimeter pr. meter.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- vindskedesten Tagsten med nedbukket kant, der afslutter tagfladen mod gavlen. Findes til højre og venstre side.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
- y-rygningssten Rygningssten der samler tre rygninger eller grater i ét punkt.
Metaltag 102
- aluminium● Aluminium er det letteste af tagmetallerne. Det bruges til falsede baner, profilplader og beslag, og det tåler ikke vand fra kobber.
- aluzink Belægning af aluminium og zink på stålplader, som beskytter mod korrosion.
- antikondensfilt Filtlag på pladens underside der opsuger kondensvand og dæmper lyd.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banebredde● Banebredden er afstanden fra falsmidte til falsmidte på et falset metaltag, altså den bredde man kan se. Den er mindre end båndbredden.
- banelængde Banens længde fra tagfod til rygning. Normalt højst 10 m, i særlige tilfælde op til 16 m.
- belgisk dækning● Belgisk dækning er en listedækning i zink, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, i stedet for at skyderen blot lægges over listen.
- bitumenkorrosion Tæring af zink fra sure opløsninger fra ubeskyttet bitumen eller visse kunststoffer.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- blødlodning Sammenlodning af zink eller kobber, blandt andet i tagrender og skotrender.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blytækker Håndværker der støber og lægger blytage. Lille fag uden registreret uddannelse, ofte familietradition.
- blytækning Tagdækning med blyplader, især på kirker. Der er cirka 1200 blytækkede bygninger i Danmark.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- buet rygning Rygningsprofil med buet tværsnit til stålpandetage, brugt både på rygning og grat.
- drueknæ Dekorativt knæstykke på nedløbsrør i zink eller kobber.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- falsejern Håndværktøj til at bukke og lukke stående og liggende false. Findes i flere størrelser.
- falsemaskine Maskine der lukker den stående fals langs banen. Overfalsen lukkes manuelt for hver 50 cm undervejs.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- fasthafte● En fasthafte låser metalbanen fast til underlaget, så varmeudvidelsen går den vej, den skal. Alle øvrige hafter på en lang bane er glidehafter.
- fikspunkt● Det sted, hvor en metalbane eller en tagrende er låst fast, og som varmeudvidelsen regnes ud fra til hver side.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- glidehafte Todelt hafte der lader banen bevæge sig i længderetningen ved temperaturændringer.
- hafte● En hafte er et vinkelbukket metalstykke, der sømmes til underlaget og gribes ind i falsen, så metaltaget holdes fast uden søm gennem pladen.
- hafteliste Sammenhængende liste med hafter og ekspansionsstykker til fastgørelse af inddækningsprofiler.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- ir Grønt iltlag på kobber der beskytter overfladen mod tæring. Sur nedbør kan føre irren bort.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- knærør Zinkbøjning i 45, 70 eller 85 grader mellem tagrende og nedløbsrør.
- kobber● Kobber er et halvædelt tagmetal, der falses, loddes og med tiden bliver irgrønt. Det tåler flere ombukninger end zink, men må ikke afvandes til zink.
- københavnertag Variant af mansardtaget, hvor nederste tagflade er cirka 45 grader og den øverste næsten flad.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion Nedbrydning af metallet under påvirkning af fugt, luftforurening og kemikalier.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- langfals● Langfalsen er den færdige stående fals, der løber i banernes længderetning på et metaltag, altså fra tagfod mod rygning. Modsætningen er tværfalsen.
- liggende fals● Slots- og Kulturstyrelsens ord for falsen, der ligger vandret på tværs af banerne på et metaltag. Faget kalder samme samling tværfals.
- listedækning● Listedækning er et metaltag, hvor pladerne ligger mellem koniske trælister, og listerne dækkes af en skyder af samme metal.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- metaltag● Metaltag dækker to forskellige ting. Blikkenslagerens falsede tag i zink, kobber, bly eller aluminium, og de skruede profilplader af stål.
- ståltag● Ståltag er hverdagsordet for et tag af stålplader. Fagkilderne skriver metaltag eller tyndplader, og ordet siger intet om profil og belægning.
- mørtelkorrosion Tæring af zink ved kontakt med frisk mørtel, som har høj basisk pH-værdi.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- paraplyfals Falstype brugt ved niveauspring, hvor den øvre flade lægger sig ud over den nedre.
- patina Beskyttende overfladelag der dannes naturligt på zink, kobber og bly under påvirkning af vejret.
- polyesterbelægning Malet overfladebehandling på stålplader. Findes i flere kvaliteter efter forventet levetid.
- profilplade● En profilplade er en metalplade, der er valset i et profil, så den bliver stiv nok til at bære sig selv mellem lægter eller åse.
- reder Ældre betegnelse for den tilskårne plade eller bane, for eksempel 66,5x100 cm kobber.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- ruderdækning Dækning med kvadratiske zinkplader lagt på spidsen, hver med to op og to nedadbøjede false.
- rygliste Liste ved tagryggen som zinkpladerne afsluttes op mod og dækkes af.
- sandwichpanel Element med isoleringskerne mellem to stålplader, som både bærer, isolerer og lukker taget.
- schaljern Blikkenslagerværktøj brugt sammen med falsejern ved bukning og lukning af false.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- sinusplade Stålplade med blødt bølgeformet profil.
- skyder● En skyder er det bukkede zinkstykke, der klæder listen på et listedækket zinktag og skjuler sømningen. Ordet bruges også om kappen over ryg og grat.
- skyderhoved Det øverste afsluttende stykke på en række skydere ved listedækning.
- spændingsrække Rækkefølgen kobber, bly, tin, jern, zink, aluminium. Det ædleste metal tærer det uædle.
- stående dobbeltfals● Stående dobbeltfals er samlingen, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes om hinanden med to ombukninger. Den er metaltagets normale langsamling.
- stående fals● En stående fals er en samling mellem to metalbaner, hvor de opbukkede kanter falses sammen, så samlingen står op vinkelret på tagfladen.
- stående vinkelfals● Stående vinkelfals er den stående metalsamling, hvor kun én flig bukkes om. Den markerer samlingen og kræver mere taghældning end en dobbeltfals.
- stenbelagt stålplade● En stenbelagt stålplade er en tynd stålplade formet som tagsten og belagt med stengranulat. Den vejer få kilo pr. kvadratmeter og sømmes til lægterne.
- stengranulat Knust farvet sten limet på stålpladen, som giver overfladen udseende og beskyttelse.
- støbt blyplade Blyplade støbt på stedet i en sandfyldt træform, typisk 50x150 cm og 2,5 til 3 mm tyk.
- strukturmåtte● En strukturmåtte er et åbent lag krøluld mellem underlaget og metalpladen. Den dræner bagsiden af zinken, udligner sømhoveder og dæmper regnstøj.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- tætningsbånd i fals● Tætningsbånd lægges ind i den stående dobbeltfals, inden den lukkes, så vand ikke suges gennem samlingen på flade tage eller under is og sne.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- termisk længdeændring Pladens bevægelse ved temperaturskift. Skal optages af glidehafter og falsenes udformning.
- titanzink● Titanzink er den zink-kobber-titan-legering, al moderne tagzink valses af. DS/EN 988 fastlægger sammensætning, tykkelse og bukkeevne.
- tombak Legering af kobber og zink med 80 til 95 procent kobber og gylden til brunrød farve.
- træhammer Hammer af træ eller plast der bruges på metalpladen, så den ikke revner.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- tværfals● Tværfalsen er den falsede samling på tværs af banerne på et metaltag, altså der hvor to plader samles i banens længderetning.
- udglødning Opvarmning af kobber til cirka 300 grader, så metallet bliver blødt igen efter bearbejdning.
- udpunsling Håndbearbejdning hvor tredimensionelle dekorationer bankes op i blød kobberplade.
- udvidelseskoefficient Tal for hvor meget metallet udvider sig pr. meter pr. grad. Bruges til at beregne ekspansionen.
- umbrakit Tætningsmasse brugt i false på udsatte steder som høje spir.
- underfals Den underliggende del af falsen, som overfalsen lukkes ned over.
- væltet fals Fals der lægges ned, typisk hvor en tværfals krydser en langsgående fals.
- valset bly Bly leveret i ruller, typisk 1,25x4 m. Bruges mest til inddækninger.
- valset zink Ubehandlet zinkoverflade der patinerer naturligt over tid.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshulrum Ventileret hulrum under metaltaget. Højden afhænger af taghældning og tagfladens længde.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vulst Rundt zinkprofil ved rygningen, som skydes ind over pladernes ombukkede opkant.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
Tagpap og membraner 90
- afstrøningsmateriale Finkornet materiale påført tagpappen, så banen ikke klæber sammen i rullen.
- APP-bitumen Bitumen tilsat termoplast. Termoplastisk uden elastiske egenskaber, men med gode varmetekniske egenskaber.
- armering Baneformet materiale, der danner kerne i tagpap. Kan være filt, væv eller folie af glas, polyester, plast eller metal.
- asfalt I tagpapsproget bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler. Ordene asfalt og bitumen bruges dog ofte i flæng.
- bestrøningsmateriale Kornet mineralsk materiale, oftest skiferflager, på pappens overflade som værn mod solens uv-stråling.
- bitumen Sortbrunt termoplastisk stof, der fremkommer som restprodukt ved raffinering af råolie. Bindemidlet i tagpap.
- blister Små halvkugleformede uregelmæssigheder, der kan dannes på tagpappens overflade.
- blødgøringspunkt Temperaturen hvor materialet bliver så blødt, at det synker under en stålkugle i kugle- og ringmetoden.
- brudpunkt efter Fraass Temperaturen hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad brister, når bladet bøjes til en bestemt bue.
- dækbitumen Det øverste bitumenlag i en built-up dækning, som stenmaterialet lægges ned i.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- destilleret bitumen Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation.
- DoP Producentens erklæring om byggevarens ydeevne. Skal foreligge for alle CE-mærkede tagpapprodukter.
- duktilitet Den længde i cm et prøvelegeme kan strækkes uden at briste under standardiserede forsøgsbetingelser.
- EPDM-membran Enkeltlags syntetisk gummimembran til flade og lavhældede tage. Lægges normalt uden åben ild.
- et-lags løsning Tagdækning med kun ét lag, hvor overpappen fastgøres direkte til underlaget.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- filler Finkornet mineralsk stof tilsat bitumen for at forbedre egenskaberne.
- fodbane Bane tagpap lagt parallelt med tagfoden som afslutning nedadtil. Den synlige del er normalt 300 til 400 mm.
- forsegling Tætning af fuger, overlæg eller sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele.
- fugeasfalt Asfaltkomposition, der er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
- gasbrænder Brænder der bruges til at svejse tagpap fast på underlaget.
- glasfilt Armering af et tyndt lag sammenlimede glasfibre. Bruges ofte af brandtekniske grunde.
- glasvæv Armeringsmateriale af sammenvævet glasfibergarn, brugt i tagpap og membranbaner.
- glatdækning Tagdækning hvor pappen lægges plant på underlaget uden lister. Den ældste og enkleste dækningsmetode.
- glidning Forskydning af hele tagdækningen i nedadgående retning.
- gratbane Tagpap, der lægges over graten på et tag.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
- højvakuumbitumen Destilleret bitumen, der er efterdestilleret ved høj temperatur og lavt tryk, så tungtflygtige olier er fjernet.
- homogen membran Membran uden tekstilarmering, brugt hvor der er behov for større formbarhed i detaljer.
- imprægnering Behandling af armeringen med varm, tyndtflydende bitumen, så fibrene omhylles og hulrummene fyldes.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- kappe Strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Kan lægges overliggende eller underliggende.
- klæbeasfalt Ren bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur. Opvarmes til cirka 200 grader.
- kludepap Ældre råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, brugt som armering i de tidligste tagpaptyper.
- koldflydende asfalt Asfalt gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.
- koldklæbning Klæbning med klæbemasse ved almindelig temperatur, uden gasbrænder og åben ild.
- kombiarmering Polyesterfiltarmering suppleret med en tynd glasfilt eller glasfilamenter af brandtekniske hensyn.
- krakelering Overfladiske revnedannelser, der danner et netlignende mønster.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- membran Vandisolerende bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, eventuelt med metalfolieindlæg.
- membranisolering Isolering mod vandtryk.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
- naturasfalt Asfalt der forekommer i naturen, hvor jordolien er trængt op til overfladen og de lette olier er fordampet.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- overfladebitumen Det øvre lag i tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningen valses ned og fastholdes.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- oxyderet bitumen Bitumen, hvor der er blæst luft gennem massen ved høj varme, så afstanden mellem brudpunkt og blødgøringspunkt øges.
- peelstyrke Overlæggets styrke målt ved afskrælning. Afgørende for mekanisk fastgjorte dækninger, også efter ældning.
- penetration Mål for bitumens konsistens. Dybden i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- plankedækning Specialdækning med tagpap lagt i brede baner, der giver et rustikt udtryk.
- polyesterfilt Armeringsmateriale af sammenbundne polyesterfibre. Hovedarmeringen i moderne dansk tagpap.
- polymerbitumen Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer, altså elastomerbitumen og plastomerbitumen.
- punktklæbning Pletvis klæbning, for eksempel fem pletter á 400 cm2 pr. m2, svarende til cirka 20 procent af fladen.
- punktsvejsning Svejsning i punkter på cirka 20 cm i diameter, forskudt for hinanden, så den nye dækning kan trykudlignes.
- PVC-membran Enkeltlags tagmembran af polyvinylchlorid. Banerne svejses sammen til et sammenhængende vandtætningslag.
- radonspærre Lufttæt bane, der hindrer radon i at trænge op i bygningen. Kan udføres i bitumen.
- rodhæmmende tagpap Overpap med rodhæmmer, testet efter DS/EN 13948. Kræves under intensive grønne tage.
- rygningsbane Tagpapstrimmel midt over tagryggen. Typisk 600 mm bred.
- SBS-indhold Andelen af SBS i bitumenvægten. Først ved cirka 10 til 14 procent opstår en kontinuert SBS-fase, så pappen må kaldes SBS-tagpap.
- SBS-modificeret bitumen Bitumen tilsat styren-butadien-styren. Overvejende elastiske egenskaber og gode kuldeegenskaber. Standard i Danmark.
- selvklæbende tagpap Tagpap med selvklæbende overlæg, der ikke kræver gasbrænder. Fastgøres typisk ved sømning i overlæggene.
- shingles Faconstykker skåret af tagpap med bestrøning, som lægges i mønster.
- skridning Forskydning af de enkelte lag inde i tagpappen eller af tagpaplagene indbyrdes.
- sømløs dækning Dækning hvor hver bane sømmes i bagkanten, så alle søm skjules af den næste banes overlæg.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- stribesvejsning Svejsning i striber i stedet for på hele fladen, så der kan ske trykudligning under dækningen.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning Opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder, så asfalten bliver klæbende. Udføres som fuldsvejsning eller stribesvejsning.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
- tagkit Koldflydende plastisk asfaltmasse med fibre, brugt til tætning af mindre detaljer.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapsøm Galvaniserede søm med stort hoved. Ved 25 mm tagbrædder skal de være type 25/25.
- TGA Tredjepartscertifikat, der kan dokumentere en bestemt levetid for en tagløsning.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
- underpap● Underpappen er det nederste af de to lag i en tagpapdækning. Den fastgøres til underlaget, og overpappen svejses ovenpå.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
Stråtag 73
- afstandskrav til skel Stråtækt nybyggeri skal ligge mindst 10 m fra naboskel samt sti og vejmidte, eller 5 m hvis taget er brandsikret.
- brandhæmmende plade Pladebeklædning under taget, ofte suppleret med mineraluld, der lukker for lufttilgangen ved brand.
- brandhage Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt siden 1700-tallet til at rive brændende strå ned fra taget.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandsikkert stråtag Stråtag tækket direkte på en EI30-konstruktion uden ventilationsspalte. Giver ret til 5 meters afstand til skel.
- brandsikring af stråtag Frivillig konstruktion, der forsinker brandforløbet fra 30 minutter til 2 timer og kan give nedslag i præmien.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- bundet tag Tækkemetode hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe lagt parallelt med lægterne. Findes på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland.
- dækbræt Bræt under skorstene og kviste, brugt hvor udkragningen ikke er stor nok. Ingen gammel tradition i stråtage.
- dobbeltsyning Kraftigere syning med dobbelt trådføring, brugt hvor taget er ekstra udsat.
- egnstradition Lokale forskelle i materialer, tækkemetode, mønningstype og udhæng, som bør følges ved nyt stråtag.
- elefantgræs Græs dyrket på tør jord, brugt som supplement til tagrør enkelte steder i Danmark.
- engtørv Tørv skåret på eng, brugt til mønning. En græstørvsmønning holder ofte 25 til 30 år.
- enkeltsyning Den mest almindelige syning, hvor tråden lægges i ét greb om lægten pr. binding.
- finsk lægte Lægte med afrundede kanter, oprindelig granrafter rettet af på to sider, så tråden ikke bukkes skarpt.
- fjorgamle rør Rørstumper fra året før, som skal renses fra, før rørene bruges til tækning.
- gennemstikning Syning hvor en hjælper under taget stikker tækkenålen tilbage til tækkemanden. Var tidligere det almindelige.
- gentækning Ny tækning oven på eller i stedet for et eksisterende stråtag, ofte hvor brandsikringen skal kunne demonteres.
- gnaversikret kabel El-kabel med jernbevikling, som rotter og mus ikke kan ødelægge. Anbefales i huse med stråtag.
- gnistfang Net på skorstenspiben. Anbefales ikke længere, da det sænker røghastigheden og dermed øger risikoen for gnister.
- halmmønning Mønning af halm eller lyng, ofte fastholdt af galvaniseret net. Skal skiftes hvert fjerde til sjette år.
- halmsime Snoet bånd af halm, det oprindelige bindemateriale før jerntråden. Bruges også som rygningsmateriale.
- halvvalm Gavlens udformning, hvor tagfladen føres helt eller delvist ned over gavlen. Følger egnstraditionen.
- holstensk mønning Mønningstype påvirket sydfra, kendt fra Lolland-Falster og Sønderjylland.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kehlspær Spæret i bunden af skotrenden, som kantlægterne fæstnes til.
- kerre Bundtet rør som leveres i faste bundter på omkring 60 cm i diameter målt i rodenden.
- klapbræt Bræt som tækkemanden banker tagfladen ensartet og stramt op med.
- kobbertråd Alternativ til rustfri jerntråd som bindetråd i stråtage.
- kokosgarn Naturligt bindemateriale. Bruges kokos, skal der desuden sys med jerntråd over redningsåbningerne.
- kragetræ Spejlkløvet egetræ på 100 til 125 cm, sat parvis over rygningen med 30 til 50 cm afstand og samlet med trædyvel.
- krumnål Buet tækkenål, hvor tækkemanden selv fører tråden ud til sig. Er i dag den mest brugte.
- langhalm Nyhøstet rug eller hvedehalm, langtærsket, ca. 125 cm lang, uden korn, mug og smulder. Holder cirka halvt så længe som rør.
- lynafleder Ekstra sikring mod lynnedslag. Skal kontrolmåles hvert eller hvert andet år.
- marehalm Strandgræs, som sammen med hvede, havre, lyng og tang tidligere blev brugt til tækning.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- mønningslinje Kvistens tagflade skal holde sig 80 til 90 cm under tagryggen, altså under mønningslinjen.
- mønningstørv Engtørv på cirka 8 cm tykkelse, 25 cm bredde og 150 til 180 cm længde, lagt med græssiden nedad.
- nytækning Hele tagfladen tækkes om med nyt materiale, i modsætning til partiel reparation af slidte felter.
- øjenbrynskvist Kvist i stråtag uden lodrette sider, jævnt afrundet så den løber smukt ned i tagfladen.
- raftetag Ældre konstruktion hvor underlaget var et fletværk af rafter i stedet for egentlige lægter.
- rodende Den tykke ende af røret, som vender nedad i tagfladen og danner den synlige overflade.
- sækkelukker Håndværktøj, der strammer tækketråden om jernstængerne ved skruetækning.
- sepatec Brandsikringssystem, som fra 2016 til midt i 2021 gav ret til 5 meters afstand. Godkendelsen bortfaldt med BR18.
- sikring over redningsåbning Stråtaget skal sikres mod nedskridning ved brand over døre og redningsåbninger, for eksempel med to lag gipsplader.
- skorstenseffekt Luftstrøm langs tagets underside, som får branden til at udvikle sig hurtigt. Hindres ved at tætne ved tagudhænget.
- skorstenspibe over stråtag Piben skal føres mindst 0,8 m over tagryggen på huse med stråtag inden for 6 meters afstand.
- skruetækning Tækketråden skrues fast til lægtens overside med selvskærende skruer og strammes op til vandrette tækkekæppe.
- slidlag Den udvendige del af stråtykkelsen, der slides op. Ved bundne tage mindst 10 cm over tækkekæppene.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
- udhængslægte Lægte på iborede kanger ved tagskægget. Løsningen er typisk på Bornholm.
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- zinkstrimmel i stråtag Tynde zinkplader syet ind lige under rygningen. Udvaskede zinksalte holder mos og lav væk.
Skifer 56
- afskalning Overfladelag som kalk, maling eller puds løsner sig og falder af, ofte efter frost eller salte.
- alulægte Lægte af aluminium som skiferkroge hægtes på ved krogmontage.
- blinker Metalstrimmel brugt til at fastholde en enkelt udskiftet skifersten ved reparation.
- diagonaldækning● Diagonaldækning er skiferdækning med kvadratiske plader lagt på spidsen, så tagfladen får et rudemønster. Formatet afgør både lægteafstand og pris.
- EN 12326 Europæisk standard for tagskifer med klasser for vandabsorption, termisk cyklus og indhold af svovlkis.
- enkeltdækning Dækning i ét lag, brugt på spir, tårne og andre stejle flader hvor stenene skal følge en krum form.
- flerdobbelt dækning Dækning med mere end to lag skifer, brugt hvor tagform eller hældning kræver ekstra tæthed.
- forsænket sømhoved Sømhovedet ligger i plan med skiferens overside, så den overliggende sten ligger stabilt.
- forvitring Overfladen nedbrydes langsomt af vejret. Tagpladen kan se medtaget ud, uden at taget er utæt.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
- genbrugsskifer● Genbrugsskifer er aftaget naturskifer, der sorteres efter tilstand, farve og tykkelse og lægges op igen. Brugt fibercementskifer kan ikke bruges sådan.
- gratzink Kasseformet zinkafdækning bukket i tagfladernes vinkel og lagt over brædder på grat eller rygning.
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- kalkspringere Små kalkholdige urenheder i skiferpladen. I større mængder forkorter de pladens levetid.
- klangprøve Kvalitetskontrol hvor stenen holdes op og slås an. Klar klang er god, skrukke sten kasseres.
- kløvning Bearbejdning hvor skiferblokken deles på midten igen og igen, til pladen har ønsket tykkelse.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
- lerskifer Skifertype dannet af aflejret kvarts, glimmer og ler, som under tryk har fået lagdelt struktur og kan kløves.
- lokning● Lokning er at slå huller til søm i en skiferplade med spidshammer eller en lokkeramme, som alternativ til at bore hullerne.
- naturskifer● Naturskifer er kløvet lerskifer, en natursten der har dækket danske tage siden midt i 1800-tallet og adskiller sig fra fremstillet kunstskifer.
- norsk skifer Skifer fra Norge, normalt mindre, tykkere og mere rustik end den walisiske, ofte grøn eller lysgrå.
- omlægning Nedtagning og genoplægning af skifertaget, typisk med cirka 80 års mellemrum.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- Port Madoc-skifer Walisisk skifer opkaldt efter udskibningshavnen, glat og ensartet, dominerende på danske 1800-talstage.
- reparationskrog Krog der sømmes i lægten og bøjes om en ny skifer, når en enkelt plade skal udskiftes.
- saltsyreprøve Kvalitetstest hvor fortyndet saltsyre dryppes på pladen. Bruser den, er der urenheder i stenen.
- skældækning Skifer med afrundet underkant der giver et blødt udtryk. Ses ofte på kirker og herregårde.
- skel Ved enkeltdækning lægges stenene i samme skifte delvist ind over hinanden. Overlappet kaldes skel.
- skiferbrud Det sted skiferen brydes. Farve og holdbarhed varierer fra brud til brud.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog Krog der hægtes på lægte eller aluskinne. Skiferen sættes ned i krogen i stedet for at blive sømmet.
- skiferøkse Økse med æg i den ene side, hammer og spids i enderne. Bruges til at tilhugge sten og trække søm.
- skifersaks Saks til at klippe mindre stykker af en skifersten. Ikke egnet til store udskæringer.
- skiferskærer Moderne bordværktøj til at skære og tildanne skiferplader.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersten Den enkelte kløvede plade, i Danmark ofte 14x24 tommer, hvoraf kun halvdelen er synlig.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte En vandret række skifersten på tagfladen.
- skjult inddækning Inddækning lagt ind under skiferen. Synlige inddækninger oven på taget kan ikke holdes tætte på sigt.
- sømtrækker Langt fladt værktøj med slidser der føres op under stenen og hugger eller trækker sømmet over.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- spidshammer Hammer med spids i den ene ende. Bruges til at slå sømhuller og til at sømme stenene fast.
- stormklamme Lille klamme eller krog mellem pladerne der holder skiferen fast mod vindsug.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
- vandabsorption Skiferens evne til at suge vand. Klasse A1 er bedst og betyder mindst optag.
- vindsug Sug fra vinden på tagfladen. På høje og udsatte bygninger skal fastgørelsen beregnes efter det.
- walisisk skifer Skifer fra Wales, den mest udbredte i Danmark, kendt for jævn kvalitet og tynde plader.
- zinkindskud Kort vinkelbukket zinkstykke der tækkes ind mellem skifrene ved skorsten, kvist eller mur.
Fibercement og eternit 30
- 1984-grænsen Tagplader fra før 1984 indeholder næsten altid asbest. Plader fra 1984 til 1988 kan indeholde asbest.
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement Cementprodukt armeret med asbestfibre. Bruges om både skifer og bølgeplader.
- asbestfibre Mikroskopiske nåleformede fibre der frigives ved bearbejdning og kan give lungesygdom.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autorisation til asbestarbejde Godkendelse som virksomheder skal have for at nedtage asbesttage. Kan slås op i autorisationsregisteret.
- b5 Bølgeprofil i fibercement, den mindste af de gængse profiler.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- begroninger Biologisk vækst på pladens overflade. Påvirker udseendet mere end tætheden.
- bølgeeternit● Bølgeeternit er dagligsprogets ord for bølgeformede tagplader af fibercement. Ordet siger intet om, hvorvidt der er asbest i pladerne.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- eternit● Eternit er et handelsnavn for fibercement, ikke et materiale. Ordet bruges i daglig tale om både gamle asbestplader og nye asbestfrie plader.
- fibercement● Fibercement er cement armeret med fibre og presset til plader. På tage bruges det til bølgeplader og til skiferformede plader, i daglig tale eternit.
- fibercementskifer● Fibercementskifer er en fabriksfremstillet plade af cement og fibre, der lægges som skifer med søm og stormklamme. Kaldes også kunstskifer.
- gennemtrædningssikkerhed Krav om at man ikke kan falde gennem taget. Løses med net, underlag eller godkendte plader.
- kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter Undtagelse hvor enkelte asbestplader må tages ned uden autorisation. Hele tage er ikke omfattet.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- plastudhængsklods Klods ved tagfod der lukker bølgen og samtidig giver luftindtag til tagrummet.
- rygningselement Formstykke i fibercement der dækker rygningen på et bølgepladetag, med eller uden ventilation.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- skumbølgeklods● En skumbølgeklods er et asfaltimprægneret skumstykke, der lukker bølgens hulrum ved rygning, grat og skotrende på et bølgepladetag.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagrensning Afrensning af begroninger. Forlænger ifølge producenten ikke pladernes levetid.
- tagskrue Skrue til fastgørelse af bølgeplader i lægte eller ås. Længden afhænger af profil og underlag.
- vandret overlæg Overlappet mellem plader over hinanden, typisk mindst 110 mm afhængigt af taghældning.
- westerland-skifer Fibercementskifer i formatet 30x60 cm, leveret fuldkantet med hul til stormklamme.
Trætage 29
- 1 på 2 Tagdækning af planker lagt efter princippet 1 på 2, altså med overliggere over samlingerne.
- amerikansk spån Importeret spån op til 35 til 40 cm bred og 10 mm tyk, fremstillet af tujaarten Tuja plicata.
- brædder på klink Tagdækning af brædder lagt med overlæg som ved træskibsbygning. Kendes blandt andet fra Grønland.
- egespån Spån af dansk eg, det mest anvendte materiale frem til midten af 1800-tallet. Holder over 200 år på de bornholmske rundkirker.
- høvlet spån Tynd spån på 3 til 4 mm, høvlet af afkortede fyrre eller granblokke. Lægges med sideværts overlæg og ét søm.
- kerneved Træets indre del med svampehindrende harpiksstoffer. Spån bør have størst mulig kerneandel.
- kipplanke Planke på 1 x 6 eller 1 x 7 tommer, der dækker tagryggen på et spåntag. Kan inddækkes med zink.
- kvistflunke Kvistens lodrette side. Spånbeklædningen skal gå ned over indskuddets lodrette del, men ikke helt ned til spånene.
- lægteafstand for spån 220 mm ved tolags dækning og 160 mm ved trelags dækning på en ventileret lægtekonstruktion.
- lærkespån Spån af lærk. Har god holdbarhed og har mange steder afløst eg, men kan flække.
- minimumshældning for spåntag Spån bør ikke bruges under 45 graders taghældning, da regnvandet ellers løber for langsomt af.
- møllehat Vindmøllens drejelige tag. Beklædes med en kort spåntype, der kan følge de krumme flader.
- naglesyge Forvitring af træet omkring kobbersøm, når fugt trækker syre ud af træet, så sømmet mister sit hold.
- retholt Lige bræt med pasmærker, der flyttes op for hvert spånskifte, så lægningsmønstret bliver ensartet.
- robiniespån Spån af robinie. Regnes som selvimprægnerende og egnet til det danske klima.
- rustfrit stålsøm til spån Det eneste anbefalede søm til egespån, fordi egens garvesyre angriber både galvaniseret stål og bly.
- savskåret spån Spån savet kileformet i længder på 45 til 50 cm og største tykkelse 1,5 cm. Fremstilles af lærk, tuja og eg.
- spånafstand Mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i skiftet, som sikrer udluftning og plads til udvidelse i fugtigt vejr.
- spånkniv Kniv brugt sammen med økse til at kløve tagspån, før kløvningen blev mekaniseret.
- spånskifte Vandret række spån. Oplægges efter et retholt begyndende ved tagfoden.
- spåntag Tag af kileformede småbrædder oplagt i tre lag på et underlag af brædder eller lægter.
- spejlkløvet spån Spån kløvet radiært i forhold til marven, så årringene står på tværs. Overfladen bliver mere vandafvisende.
- splintved Træets yderste, løstgroede del. Er vandsugende og ustabilt, og kragetræer skal være helt fri for det.
- tagpapdækket spåntag Ældre tagtype på udhuse, hvor rækker af savskårne granspån er dækket af en bane tagpap.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- træspån Små kileformede brædder på 30 til 50 cm i længden og 7,5 til 12,5 cm i bredden, lagt med overlæg som tagdækning.
- trætjære Den klassiske overfladebehandling af spåntage. Taget skal være helt tørt, før der tjæres.
- trelagsdækning Oplægning hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig.
- tujaspån Spån af tuja. Veddet er ensartet og modstandsdygtigt over for svamp, så spånen kaster sig mindre.
Grønne tage 33
- ålegræs Havplante, naturligt imprægneret med salt, så taget hverken brænder eller rådner.
- afløbskoefficient Den del af regnvandet, der på årsbasis strømmer videre fra taget. 0,60 ved 20 til 40 mm vækstlag.
- beskyttelseslag Lag over membranen, der beskytter den mod mekanisk skade og rodgennemtrængning.
- birkebark Vandtæt underlag under græstørvene på det historiske tørvetag.
- brandgodkendelse af grønt tag Tage med mos og stenurt klassificeres som BROOF(t2), og der er derfor ingen særlige afstandskrav.
- brandhæmmende plantevalg Lavtvoksende sedum brænder dårligt, og sammen med jord og godkendte bakker giver det BROOF(t2)-godkendelse.
- drænlag Lag mellem vækstlag og membran, typisk 20 til 60 mm, som leder overskudsvand væk og magasinerer vand til tørre perioder.
- ekstensivt grønt tag Grønt tag med vækstmedie på højst 60 mm og robuste planter som sedum og mos. Ikke egnet til ophold.
- filterlag Dug mellem vækstlag og drænlag, som forhindrer jord i at trænge ned i drænlagets hulrum.
- FLL-test Tysk prøvningsstandard, som en tagmembran skal bestå for at kunne kaldes rodfast under et grønt tag.
- gødskning af grønt tag Tilførsel af langsomt virkende organisk gødning, så næringsstofferne ikke vaskes ud, før planterne kan nå at optage dem.
- græstag og brandkrav Tage med græs følger samme regler som stråtage, fordi tørt græs kan brænde. Mindst 10 meter til naboskel.
- græstørvstag Historisk grønt tag af tykke græstørv lagt på et underlag af birkebark. Var den mest brugte tagtype i 1600-tallet.
- grønt tag Tagkonstruktion med vegetation, der opsuger og fordamper en del af regnvandet. Kræver overløb til rende.
- intensivt grønt tag Grønt tag med dybt vækstmedie og planter, der kræver pasning. Bør opbygges som duo-tag eller omvendt tag.
- LAR Metoder til at håndtere regnvand på egen grund. Grønne tage kombineres ofte med regnbede, faskiner og nedsivningsgrøfter.
- letvægtsjord Specialsammensat substrat, ofte med letklinker, som holder tagets samlede vægt nede.
- nedskridning af vækstlag Risiko ved taghældning over 10 til 15 grader. Kræver tynde vækstlag eller særlige befæstelser.
- rodfast membran Fuldsvejst asfaltpap eller folie, der både er vandtæt og forhindrer rødder i at gennemtrænge tagkonstruktionen.
- sedum Sukkulent plante med lav vækst og stor tørketolerance. Standardplanten på ekstensive grønne tage.
- sedumtag Grønt tag beplantet med sedum, altså stenurter, som optager vand i bladene og tåler tørre perioder.
- semi-intensivt grønt tag Mellemform med vækstlag på 120 til 250 mm, hvor stauder og mindre buske kan vokse. Kræver moderat vedligehold.
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.