Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

fugeasfalt

Også kaldet tagfuge, bitumenfugemasse

Fugeasfalt er en asfaltmasse, der er sammensat til at fylde og tætne en fuge frem for at dække en flade. I tagpapbranchens ordliste defineres den som en asfaltkomposition, altså bitumen tilsat mineralsk fyldstof, som er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger. Ordet er et fagligt nomenklaturord. I byggemarkedet og hos grossisterne står det samme slags produkt under navne som tagfuge, bitumenfugemasse eller bitumen fuge- og klæbemasse.

Et ordbogsord mere end et varenavn

Definitionen kommer fra nomenklaturen i Icopal Håndbog, hvor fugeasfalt står mellem forsegling og fuldklæbning. Samme ordliste forklarer, at asfalt i tagpapsproget betyder bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler, mens bitumen er det rene produkt fra raffinaderiet, og at de to ord i praksis bruges i flæng. Nabobegrebet tagkit defineres i samme liste som en koldflydende plastisk asfaltmasse med fibre, og forsegling som tætning af fuger, overlæg eller sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele.

Ordet er til gengæld næsten forsvundet fra handelen. Slår man det op, fører sporet stort set kun tilbage til nomenklaturen selv, mens de produkter, der sælges til opgaven, hedder tagfuge eller bitumenfugemasse. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tagpap bruger heller ikke ordet. Det taler i stedet om koldbeg, som styrelsen beskriver som et plastisk asfaltprodukt, og om tagasfalt til overstrygning. Håndværkeren siger altså tagfuge, den gamle bog siger fugeasfalt, og bevaringslitteraturen siger koldbeg.

Hvor fugen sidder på et tagpaptag

På et tagpaptag optræder fugemassen som den øverste afslutning på en inddækning mod mur eller beton. I Icopal Tagpapbogen udkradses eller udfræses en fuge i cirka 3 cm dybde i murværket, løskanten sættes i fugen, og der efterfuges med elastisk fugemasse. Ved murklemskinne og fugeskinne skrues profilet fast hen over strimmelkanten, hvorefter fugen mellem murværk og profil fyldes og glattes med fugepind til en skrå vinkel på cirka 30 grader, så vandet løber af.

Fugen er en sekundær tætning, og PTM-anvisning 8 om tagdetaljer er skarp på det punkt. Ved en flangeinddækning skal flangen være fuldsvejst til selve gennemføringen, og anvisningen skriver, at en punktsvejsning med efterfølgende tætning med fugemasse ikke er tilstrækkelig, samt at det vil give forbehold ved en eventuel garantistillelse. Anvisningen sætter samtidig en mindste flangebredde på 100 mm for profiler, der bygges ind mellem tagpaplagene.

Kold patron og varm masse er ikke det samme

Ordet dækker to forskellige produkter. Den kolde variant sælges i patron og er bitumenbaseret fugemasse. Soudal oplyser for Soudafalt en fugebevægelse på op til 10 procent, temperaturbestandighed fra minus 35 til plus 80 grader, påføring mellem plus 1 og plus 30 grader, og at massen ikke er egnet til EPDM. Den varme variant støbes smeltet i fugen og lever videre i anlægsbranchen. Peab Asfalt beskriver bitumenfuger på broer og p-dæk som en fleksibel, polymerholdig fugemasse, der typisk skæres op i 20 gange 20 mm, hvorefter kanterne sandsvirpes, de lodrette flader primes, og fugen fyldes med smeltet masse. Siger man bare fugeasfalt, taler tag og anlæg forbi hinanden.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugemasse må ikke bruges til at redde en dårlig svejsning. PTM-anvisningen afviser udtrykkeligt punktsvejsning plus fugemasse som tætning ved flangeinddækninger og knytter et garantiforbehold til det.
  • Fugen skal fornyes langt oftere end selve tagdækningen. PTM skriver, at fugeskinner kræver vedligehold med jævne mellemrum. Icopals drifts- og vedligeholdelsesvejledning kræver, at elastiske fuger ved fugeskinner, brønde og hætter eftergås og om nødvendigt udskiftes hvert 5. år, og at vejledningen følges, hvis produktgarantien skal holde. En garantibetingelse er ikke det samme som en forventet holdbarhed.
  • Foreneligheden skal tjekkes. Bitumenfugemasse hører ikke sammen med alle tagmaterialer, og Slots- og Kulturstyrelsen advarer mod at bruge gammel stenkulstjære på nyere tagpap, fordi tjæren opløser asfaltbitumen.

Se også

  • tagkit. Den nære slægtning, en koldflydende asfaltmasse med fibre til mindre detaljer.
  • forsegling. Selve handlingen, altså tætning af fuger, overlæg og sammenskæringer.
  • fugeskinne. Skinnen mod muren, hvor den afsluttende elastiske fuge sidder.
  • asfalt. Bitumen iblandet mineralske bestanddele, som fugeasfalten er en variant af.
  • klæbeasfalt. Den varme bitumen til klæbning, ikke til fuger.
  • dilatationsfuge. Den bevægelsesfuge i dækket, der skal inddækkes særskilt i membranen.

Kilder