Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

dilatationsfuge

Også kaldet bevægelsesfuge

En dilatationsfuge er en fuge i selve konstruktionen, der skal optage bevægelser fra temperatur og fugt. Ordet bruges bredt i byggeriet, men på et fladt tag betyder det oftest en fuge i det bærende betondæk. Tagmembranen må ikke bare klæbes eller svejses hen over en sådan fuge, for så flytter dækkets bevægelser sig direkte over i tagpappen, og den revner. Fugen skal derfor inddækkes med sin egen detalje.

En fuge i dækket, ikke i membranen

BYG-ERFAs ordbog definerer dilatationsfuge bredt som en fuge, der lægges ind i eller imellem konstruktionsdele for at optage volumenændringer forårsaget af temperaturændringer og fugtindhold. Ordet er altså ikke opfundet til tage. BYG-ERFA bruger det lige så meget om murværk og facader og henviser videre til erfaringsblade om revner i skalmure og murværk på konsoller.

På et fladt tag opstår behovet, når selve dækket, typisk et betondæk, har en indbygget bevægelsesfuge, for eksempel hvor to bygningsafsnit støder sammen, eller hvor et stort dæk er delt op for at optage svind og temperaturbevægelser. Hvis membranen ikke får en særlig detalje her, overføres dækkets bevægelser direkte til tagpappen.

Frilagt strimmel til almindelige bevægelser

PTM-anvisning 13 om tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk beskriver løsningen for bitumenmembraner udlagt på et betondæk eller celleglas. Membranen skal frilægges over dilatationsfugen, så der ikke klæbes i en bredde på cirka 200 mm. Isoleringen skæres ud for fugen, og der lægges en frilægning med filt omkring fugen samt en drænplade med filterdug ovenpå. Med den 200 mm brede slipstrimmel kan opbygningen efter anvisningen optage fugebevægelser på op til 20 mm, og dilatationsfuger skal placeres på de højeste steder i konstruktionen. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer gengiver samme figur og samme tal i sit kapitel om inddækning ved tagterrasser.

Skinner og bånd ved store bevægelser

Hvor bevægelserne i dækket er større end den frilagte strimmel kan optage, viser begge PTM-anvisninger en anden detalje med en klemskinne, en afdækningsplade og et bånd i selve fugen, kaldet dilatationsbånd i brodæk, altså lånt fra brokonstruktioner, hvor bevægelserne typisk er størst. De to anvisninger ordlægger den forskelligt. PTM-anvisning 13 skriver, at der ved store bevægelser i dækkonstruktionen kan anvendes skinner med dilatationsbånd. PTM-anvisning 8 skriver om samme figur, at der kan anvendes skinner med dilatationsfuger. Samme detalje, to forskellige betegnelser fra samme udgiver.

Ordene glider i hinanden

Bevægelsesfuge bruges i praksis som et andet ord for det samme. Figurteksten til den frilagte strimmel i PTM-anvisning 8 kalder fugen en bevægelsesfuge, mens brødteksten samme sted konsekvent skriver dilatationsfuge om nøjagtig samme detalje. PTM-anvisning 13 bruger kun dilatationsfuge om den tilsvarende figur. Der er altså ikke en fast grænse mellem de to ord i praksis, end ikke inden for én producents egne anvisninger, og et tilbud, der bruger det ene ord, mener ikke nødvendigvis noget andet end et tilbud, der bruger det andet.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugen sidder i dækket, ikke i tagpappen. En beskrivelse, der nævner en dilatationsfuge på et fladt tag, bør præcisere, om der er tale om en fuge i det bærende dæk, som membranen skal føres henover, for slet ikke alle flade tage har en sådan fuge.
  • Frilægningsdetaljen er mere end en løs strimmel. Isoleringen skal skæres ud for fugen, og der skal lægges filt, drænplade og filterdug ovenpå. Det er hele opbygningen omkring fugen, der skal følge med, ikke kun membranen.
  • PTM-anvisningerne beskriver detaljerne i kapitlet om tagterrasser og parkeringsdæk, hvor dækkene er betondæk med forudsete bevægelser. På et almindeligt tagpaptag uden den slags dæk er der ofte slet ingen dilatationsfuge at tage stilling til.

Se også

  • tagterrasse. Tagtypen, hvor PTM-anvisningerne beskriver dilatationsfugen mest udførligt.
  • omvendt tag. En af de opbygninger, hvor membranen skal frilægges over dækkets dilatationsfuge.
  • duo-tag. Den anden opbygning, hvor samme regel om frilægning gælder.
  • celleglas. Isoleringsmaterialet, der ligesom betondækket kan have en dilatationsfuge.
  • tagpap. Materialet, membranen er lavet af, og som ikke må klæbes fast til fugen.
  • inddækning. Den brede kategori af tætte overgange, som dilatationsfugen er et særtilfælde af.

Kilder