Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

parkeringsdæk

Også kaldet P-dæk, brodæk

Et parkeringsdæk er en tagkonstruktion, som der køres og parkeres på, typisk over en kælder eller et butikscenter. Konstruktionen skal være vandtæt som ethvert andet tag, men membranen skal desuden kunne bære en belægning og optage kræfterne fra trafikken. Vandtætningen er normalt en to-lags bitumenmembran på et betondæk, og belægningen ovenpå er kørebanebeton, vejasfalt eller belægningssten lagt i grus. I daglig tale hedder det et P-dæk.

Et tag der bliver kørt på

Phønix Tag Materialer behandler parkeringsdæk sammen med tagterrasser og taghaver i PTM-anvisning 13, netop fordi de tre ting er tage med en belastning oven på vandtætningen. Et parkeringsdæk kan være isoleret, for eksempel over et butikscenter, eller uisoleret over en uopvarmet kælder. Membranen kan indgå i et omvendt tag, et duo-tag eller et retvendt tag, og anvisningen skriver, at den sikreste løsning efter de seneste erfaringer er et omvendt tag med membranen svejst direkte på betondækket og en kørebane af kørebanebeton. Fordelen er ikke kun styrke. Ligger membranen direkte på betonen, kan vandet ikke fordele sig i isoleringslaget, og en utæthed er derfor lettere at finde. Faldet skal efter anvisningen være mindst 1:100, altså fladere end de 1:40, der gælder almindelig tagpapdækning, og isoleringen skal være trykfast, normalt celleglas eller XPS med en trykstyrke på mindst 300 kN/m². Celleglas må ikke ligge øverst på grund af risiko for frostsprængning. Brøndene skal have perforerede indsatser og ligge højst 12 m fra hinanden og højst 6 m fra alle kanter, så både membranniveau og belægningsoverside afvandes.

Membranen hører til brostandarden

Materialet er ikke tagpap i produktstandardens forstand. PTM's materialekrav lister tagpap under DS/EN 13707, mens «bromembraner og P-dæk» hører under DS/EN 14695, og kravene til de to grupper står i hver sin tabel. En membran til tagterrasser og grønne tage er altså deklareret efter EN 13707, mens en P-dæk-membran skal være deklareret efter EN 14695. Anvisningen skriver desuden, at der i uisolerede P-dæk med vejasfalt eller kørebanebeton bruges de samme membraner som til vejbroer, «dog uden certifikat», og at underlaget her primes med epoxy og membranen fuldklæbes.

Ordforrådet følger de to fag. Vejdirektoratet kalder i sin håndbog for tilsyn arbejdet fugtisolering og selve konstruktionen et brodæk, mens tagbranchen taler om en membran på et P-dæk. Ordet brodæk bruges derfor både som løs synonym for parkeringsdæk og i sin egentlige betydning, vejbroens dæk. Det er samme produkttype, men ikke samme bygværk.

Bremsekræfter og belægningssten

Det, der oftest går galt, er ikke de lodrette laster, men de vandrette. BYG-ERFA beskriver i erfaringsbladet om parkeringsdæk med betonsten, at belægninger forskyder sig, når underlaget ikke kan optage bremse-, accelerations- og drejekræfter, og at forskydningerne kan forplante sig til membranen og give utætheder. PTM skriver på samme grundlag, at belægningssten i grus kun anbefales på mindre arealer med begrænset let trafik, at køreveje og op- og nedkørsler bør udføres i kørebanebeton, og at det kan være nødvendigt at udstøbe armerede betonbjælker på tværs af kørelinjerne for at føre kræfterne ud til dækkets kanter. Membranerne skal være fuldsvejste, så de ikke folder sig under bremsekræfterne.

Hvad dækket skal bære

PTM dimensionerer normalt for «lette køretøjer», altså op til 3.500 kg totalvægt, og skriver, at brandbiler og renovationsbiler kræver særlige hensyn. Eurocode-systemet skærer anderledes. Efter det danske nationale anneks til DS/EN 1991-1-1 dækker kategori F trafikarealer med bruttovægt op til 30 kN og kategori G fra 30 til 160 kN. Annekset bemærker selv, at Danmark ofte bruger en anden skillelinje, fordi grænsen for almindelige personbiler og varebiler er 3.500 kg, altså cirka 35 kN, og angiver for den situation en fladelast på 3,0 kN/m² og en punktlast på 20 kN.

Det skal du være opmærksom på

  • Membranen er utilgængelig efter ibrugtagning. BYG-ERFA påpeger, at opbygningen ofte indeholder flere membraner, at fejl derfor er svære at lokalisere, og at kørebanebelægningen må brydes op for at blotlægge membranen ved renovering. Det er hovedargumentet for at lægge membranen direkte på betonen.
  • Projekteres arealet til kategori F, altså 30 kN, kræver det nationale anneks tydelig skiltning og fysisk begrænsning, så almindelige biler på 3,5 t ikke kan køre ind. Et parkeringsdæk kan altså være lovligt dimensioneret og alligevel uegnet til den trafik, brugerne selv finder på.
  • Phønix Tag Materialer markedsfører en tredjepartsvurderet levetid på sine to-lags SBS-tagdækninger, men vurderingen er knyttet til navngivne tagpapprodukter under EN 13707. Den siger intet om P-dæk-membranerne, der står i en anden tabel under EN 14695.
  • Det ældre BYG-ERFA-blad om utætte fugtmembraner i parkeringsdæk blev annulleret i december 2002 og afløst af bladet om parkeringsdæk med betonsten. Resuméet ligger stadig frit tilgængeligt og bliver citeret, som om det var gældende.

Se også

  • omvendt tag. Den opbygning, PTM peger på som den sikreste på P-dæk.
  • duo-tag. Mellemformen, hvor membranen ligger mellem to lag isolering.
  • retvendt tag. Opbygningen, hvor al isolering ligger under membranen, og hvor der normalt indlægges glidelag.
  • glidelag. Laget, der hindrer bevægelser i kørebanen i at nå membranen.
  • celleglas. Det trykfaste isoleringsmateriale, der må ligge under, men ikke over, membranen.
  • nyttelast. Den last, parkeringsarealer dimensioneres for efter Eurocode.
  • dilatationsfuge. Fugen, membranen skal frilægges over, så bevægelserne ikke river den itu.

Kilder