Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

byggepladsmembran

En byggepladsmembran er den bane tagpap, der lægges ud på tagdækket, før isoleringen kommer på, og som samtidig holder bygningen tør, mens der arbejdes videre. I det færdige tag er den dampspærre. I byggeperioden er den midlertidig tagdækning. Det er altså ikke et selvstændigt produkt i alle sammenhænge, men lige så ofte en ekstra opgave, man giver dampspærren.

To funktioner i samme bane

Phønix Tag Materialer beskriver i PTM-anvisning 2 fire funktioner for dampspærren i et varmt tag. Den skal standse diffusion fra rummene nedenunder, hindre at byggefugt vandrer op i tagisoleringen, gøre konstruktionen lufttæt og fungere som byggepladsmembran i byggeperioden. Den sidste funktion er den praktiske grund til, at bitumenbanen bliver lagt tidligt. Når dækket er tæt, kan de andre fag arbejde indenfor.

PTM-anvisning 4 nævner PTM AeroTæt 32 Dampspærre og PTM DuraFlex som eksempler på baner, der kan bruges sådan, og skriver at der kan vælges en kraftigere bitumenmembran, hvis dampspærren udsættes for stor belastning. BMI beskriver det samme i Icopal Håndbogen, blot omvendt. Der bruger man byggepladsmembran som betegnelse for den tungere bane, man svejser til underlaget, når belastningen i byggeperioden er stor. De to producenter mener nogenlunde det samme, men de lægger ordet forskelligt, og det er værd at holde styr på i en beskrivelse.

Hvad underlaget skal kunne

PTM-anvisning 3 har et selvstændigt kapitel om underlag for dampspærre og byggepladsmembran, og det skelner mellem en fuldklæbet og en punktklæbet bane. Fuldklæbningen forhindrer, at vand breder sig vandret under membranen og dukker op et helt andet sted end der, hvor det kom ind. Anvisningen stiller derfor skarpere krav til betonen. Grater, grøfter og spring må ikke være over 5 mm målt med en 1 m retskinne, ellers skal der afretningslag på. Selv når kravene er opfyldt, kan man efter anvisningen ikke forvente mere end mindst 80 procent klæbeareal. Der er ingen krav til fald i dette led, men anvisningen kræver, at der sikres afvandingsmuligheder, så vandet kan komme væk fra membranen igen.

Underlaget afgør, om det overhovedet kan lade sig gøre

PTM-anvisning 2 deler dampspærren i to løsninger. Løsning a ligger direkte på fast underlag af beton eller træ. Løsning b ligger oppe i isoleringen på profilerede stålplader eller betonelementer. Kun a kan efter anvisningen bruges som byggepladsmembran, fordi det eftergivelige underlag under b ikke er robust nok. PTM-anvisning 4 er endnu mere direkte og fraråder løsningen ved hævet dampspærre i stålpladetage, fordi en skade på membranen både opfugter den nederste isolering og ødelægger lufttætheden. Anvisningen kræver desuden, at membranen tjekkes for skader, før der arbejdes videre på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • Vand, der kommer ned i isoleringen, mens taget bygges færdigt, bliver spærret inde mellem dampspærren og tagdækningen. PTM-anvisning 4 beskriver, at fugten så ikke kan tørre ud, at isoleringsevnen falder, og at mineraluld kan delaminere. En tæt byggepladsmembran fjerner ikke behovet for at holde konstruktionen tør.
  • Ordet forveksles let med interimsafdækning. Interimsafdækning er midlertidig vejrbeskyttelse, der tages ned igen. Byggepladsmembranen bliver liggende og er en permanent del af taget.
  • Byggepladsmembran er et fagord fra tagpapbranchens anvisninger. Det står ikke i bygningsreglementet, og en husejer møder det sjældent. På et tilbud dukker det typisk op som en linje under dampspærre.

Se også

  • dampspærre i varmt tag. Det lag, byggepladsmembranen er identisk med i det færdige tag.
  • varmt tag. Tagopbygningen, hvor spørgsmålet overhovedet opstår.
  • fuldklæbning. Afgør, om vand kan brede sig vandret under membranen.
  • interimsafdækning. Den midlertidige afdækning, ordet oftest forveksles med.
  • byggefugt. Det, membranen både skal holde ude og risikerer at lukke inde.
  • trapezplade. Underlaget, hvor anvisningerne fraråder at bruge dampspærren som byggepladsmembran.

Kilder