Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

brandvagt

Brandvagten er den person, der holder øje med arbejdsstedet, mens der udføres varmt arbejde på taget, og som fortsætter med at holde øje, efter arbejdet er slut. Opgaven opstår, fordi en gnist eller en gløde fra en gasbrænder eller et svejseapparat kan ligge og ulme i årelange lag af gammelt tagpap eller i et hulrum ved tagfoden, uden at nogen opdager det, før flammerne slår ud timer senere. Brandvagten må ikke lave andet, mens vagten står på, og skal blive ved med at runde arbejdsstedet, efter flammen er slukket.

Hvad brandvagten faktisk gør

DBI's aftaleblanket for varmt arbejde, der følger Brandteknisk Vejledning 10 (BTV10), lister brandvagtens opgaver i tre faser. Før arbejdet skal brandvagten kende arbejdets udførelse og vilkår, kontrollere, at der er sat slukningsudstyr op ved arbejdsstedet, være trænet i at bruge det, og sikre sig adgang til telefon eller anden mulighed for at tilkalde hjælp. Under arbejdet skal brandvagten være til stede og i stadig kontakt med de udførende, holde opsyn fra arbejdets begyndelse og foretage planlagte runderinger, og vagten skal opretholdes også i frokostpauser og andre afbrydelser. Efter arbejdet skal brandvagten fortsat holde opsyn med stedet i mindst 60 minutter og udføre mindst to runderinger i det aftalte interval, før vagten kan afsluttes. Forsikring & Pensions Sikringsguide beskriver samme opgave kortere: brandvagten skal overvåge brandrisici under og efter arbejdet og sikre, at vildfarne gnister, gløder eller flammer bliver opdaget og slukket hurtigt, og guiden peger på, at et termografikamera kan være en hjælp til at finde varme steder, som øjet ikke fanger.

Hvem der stiller kravet, og hvor længe vagten skal stå

Brandvagt er ikke noget, en tagdækker eller blikkenslager selv beslutter at sætte ind. DBI's aftaleblanket skriver udtrykkeligt, at det er bygherren eller dennes forsikringsselskab, der kræver brandvagt, og at brandvagten kun skal udpeges og underskrive aftaleblanketten, hvis kravet er stillet. Er der ikke krav om brandvagt, skal den udførende i stedet selv sikre sig, efter arbejdet er afsluttet, at der ikke er tilløb til brand. Om selve varigheden er DBI's aftaleblanket og Sikringsguiden enige: brandvagten skal blive stående mindst 60 minutter, altså en time, efter det varme arbejde er afsluttet den pågældende dag. Sikringsguiden tilføjer, at perioden forlænges til to timer på fredede bygninger, og at runderingerne i den time normalt lægges med 10 til 15 minutters mellemrum. Ingen af kilderne stiller krav om, at brandvagten selv skal have certifikat i varmt arbejde. Kravet er derimod, at brandvagten kender BTV10 og har haft et praktisk kursus i brandbekæmpelse, sådan at vedkommende kan bruge det slukningsudstyr, den udførende virksomhed har stillet op.

Et forsikringskrav, ikke en lov

Hverken Sikringsguiden eller DBI's eget materiale beskriver brandvagt som noget, en lov kræver. Kravet står i stedet i forsikringsaftalen mellem bygherren og forsikringsselskabet, og det er derfor forskelligt fra sag til sag, om der overhovedet skal en brandvagt til. DBI's aftaleblanket lader da også feltet om brandvagt stå tomt, medmindre bygherren eller forsikringsselskabet konkret har krævet det, og hvis den, der bestiller arbejdet, er forbruger uden CVR-nummer, skal aftaleblanketten slet ikke underskrives af bestilleren, men kan bruges som den udførende virksomheds egenkontrol. I praksis betyder det, at en boligejer, der får lagt nyt tagpap, ikke automatisk får en brandvagt med i købet, medmindre det er skrevet ind i aftalen eller forudsat af en erhvervsforsikring på ejendommen, mens en fredet bygning eller en ejendom med skærpede forsikringsbetingelser typisk vil have kravet stående.

Det skal du være opmærksom på

  • Manglende eller mangelfuld brandvagt er ikke kun et spørgsmål om selvrisiko. Forsikringsselskaberne kan lægge det til grund i selve skadeopgørelsen, hvis der opstår brand, og kravet om brandvagt derfor ikke er overholdt.
  • Brandvagten skal stå stille med opgaven. En håndværker, der samtidig lægger tagpap et andet sted på taget, kan ikke også være brandvagt, for BTV10 kræver, at brandvagten ikke laver andet under vagten.
  • Aftaleblanketten er ikke pynt. Den fastlægger, hvem der har udpeget brandvagten, hvornår vagten starter, og hvornår den slutter, og en kopi skal arkiveres, så det efterfølgende kan dokumenteres, at kravet blev overholdt.

Se også

  • varmt-arbejde. Den brandtekniske kategori, brandvagten hører under, med hele skellet mellem lov og forsikringskrav.
  • svejsning. Den mest almindelige årsag til, at der overhovedet skal en brandvagt på et fladt tag.
  • tagbraender. Værktøjet, der gør tagdækning til varmt arbejde.
  • lodning. Den anden faste kilde til varmt arbejde på taget, når zink og kobber samles med åben flamme.

Kilder