Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Vedligehold Metaltag Inddækninger Værktøj og udførelse

lodning

Også kaldet blødlodning, sammenlodning, at lodde

Lodning er en sammenføjning, hvor to metaldele holdes sammen af et tredje metal, loddetin, der smelter ved en langt lavere temperatur end pladerne selv. På tage er det næsten altid blødlodning, og det er den måde, tagrender, tude, skotrender og zinkinddækninger bliver vandtætte på. En lodning er stærk og tæt, men den er også stiv, og derfor er det lige så vigtigt at vide, hvor der ikke må loddes.

Tinnet smelter, pladen gør ikke

Ved blødlodning varmes loddestedet op med en loddekolbe, indtil loddetinnet flyder ud i samlingen og legerer sig med overfladen. RHEINZINK oplyser, at temperaturen ved en blød lodning er omkring 250 grader, mens zink først smelter ved 418 grader efter VMZINCs materialedata. Pladen forbliver altså fast hele vejen igennem, og det er forskellen på lodning og svejsning.

Selve tinnet hæfter ikke på et snavset eller iltet metal. Derfor bruges et flusmiddel, som blikkenslageren i daglig tale kalder loddevand. Det renser overfladen og holder den ren, mens der loddes. VMZINC angiver loddetin med et tinindhold på mindst 33 procent, foreskriver et overlæg på mindst 10 til 20 mm ved vandrette samlinger og mindst 5 mm ved lodrette, og kræver, at resterne af loddevand fjernes straks efter lodningen med en fugtig klud. Er zinken forpatineret, lakeret eller coatet, skal belægningen slibes eller ætses af på alle kontaktflader, også bagsiderne, før der kan loddes.

Ikke alt metal kan loddes. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ opdeler materialerne, så zink og syrefast rustfrit stål med tinoverflade kan blødloddes, kobber kan både blød- og hårdloddes, og aluminium kan svejses og hårdloddes, men ikke blødloddes. For metalliseret og plastbelagt stål anføres ingen loddemetode. Blikkenslagerens landspriskurant har en selvstændig pris for samling med svejsning eller castolinlodning, som er den hårdlodning, aluminium samles med.

Hvor der loddes, og hvor der aldrig må loddes

En lodning låser to plader fast til hinanden, og metal på et tag bevæger sig. Derfor står de to hensyn tit over for hinanden i den samme anvisning. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage skriver om zink, at pladerne på grund af udvidelsen aldrig må loddes sammen eller sømmes direkte til underlaget. Få sider længere fremme i det samme hæfte står der, at tværsamlingerne loddes ved lave taghældninger, at zinkskydernes samlinger loddes med et overlæg på mindst 2,5 cm, og at rederne på tage med lav hældning samles med lodning, fordi udvidelsen i den retning er af mindre betydning. Hæftet forklarer ikke selv modsætningen, og en læser, der kun ser den første sætning, får et forkert billede.

TEKNIQ er mere direkte om, hvor grænsen går. Fodblikkets samlinger skal udføres med 40 til 50 mm overlapning uden efterfølgende lodning eller andet, der hindrer længdeudvidelsen. Omvendt skal haftelisten i en skotrende blødloddes og eventuelt nittes, hafter i skotrender skal loddes, og fodrender samles ved dobbeltfalsning, svejsning eller lodning for hver cirka to meter. Tommelfingerreglen er, at der loddes på tværs af bevægelsen og ikke på langs af den.

Priskuranten viser, hvad der er kutyme i faget. Zinkrender og kobberrender kan forlanges sammenloddet i længder indtil fire meter, samlingen kaldes en nat, og naterne kan kræves fortinnet, inden delene forarbejdes.

Bly i loddetinnet er ikke afgjort

Blybekendtgørelsen forbyder import og salg af loddelegeringer til VVS- og blikkenslagerformål, men netop lodning af zinkplader er undtaget i bekendtgørelsens bilag 2. Blyholdigt loddetin er altså fortsat lovligt til zinkarbejde på tag, og kun der. Producenterne trækker i hver sin retning, og en af dem trækker i to. VMZINC angiver et mindste tinindhold uden at forlange blyfrit. RHEINZINK skriver på sin danske hjemmeside, at man bør bruge et loddetin med højt tinindhold, som er blyfrit, mens firmaets egen danske falseteknikhåndbog i 6. opdaterede udgave fra 2026 anfører antimonfattigt loddetin efter DS/EN 29453 i typen S-Pb 60 Sn 40, altså et lod med 60 procent bly. De to anbefalinger står ved siden af hinanden i firmaets eget danske materiale. Arbejdstilsynet trækker den tredje vej, for TEKNIQ Arbejdsgiverne oplyste i 2022, at tilsynet kan give påbud om at substituere blyholdige produkter, medmindre virksomheden kan dokumentere, at der ikke findes mindre farlige alternativer.

Det skal du være opmærksom på

  • Lodning er varmt arbejde. BFA Bygge og Anlæg regner lodning med blandt det arbejde, der kan antænde bygningsdele. Brandvagt efter arbejdets ophør og det endagskursus, der giver certifikat i varmt arbejde, er ikke lovpligtige, men forlanges ofte af forsikringsselskabet. Et tag, der brænder under en reparation, kan altså blive en forsikringssag om selvrisiko.
  • Loddevand skal vaskes af. Flusmidlet er surt, og efterladte rester tærer zinken der, hvor lodningen lige er udført. VMZINC kræver, at resterne fjernes straks, og at der tørres af til metallisk ren zink.
  • Gør det selv-medierne og fagets egne kilder vurderer opgaven forskelligt. Bolius skriver, at udskiftning og reparation af inddækninger og tagrender af zink er blikkenslagerarbejde. Gør det selv-portaler beskriver den samme lodning som nem. Uenigheden handler ikke om selve loddeteknikken, men om at vælge rigtigt mellem lodning, fals og fri bevægelse.

Se også

  • blødlodning. Den loddemetode, næsten alt tagarbejde udføres med.
  • blikkenslager. Faggruppen, der udfører lodningen, og hvis priskurant sætter kutymen.
  • zink. Metallet, der loddes mest af på danske tage.
  • falsning. Den mekaniske samling, der bruges, hvor pladen skal kunne bevæge sig.
  • varmt arbejde. Brandforholdsreglerne, som lodning på tag falder ind under.
  • galvanisk tæring. Grunden til, at metallerne i en samling skal passe sammen.

Kilder