Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Faggrupper og roller

blikkenslager

Også kaldet bygningsblikkenslager, skilt- og blikkenslager

Blikkenslageren er den håndværker, der arbejder i tynd metalplade. På et tag er det tagrenderne, nedløbsrørene, inddækningerne ved skorsten, kvist og ovenlys, de falsede tag- og facadeflader i zink, kobber og aluminium og i mange tilfælde også skiferen. Faget er en gren af vvs, og den samme svend kan derfor både lodde en skotrende og montere et varmeanlæg indendørs.

Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs

Blikkenslager er ikke navnet på en selvstændig erhvervsuddannelse. Det er et af fire specialer i erhvervsuddannelsen i vvs-energi og hedder i bekendtgørelsen «Blikkenslager og vvs» ved siden af vvs-installationstekniker, vvs-energispecialist og ventilationstekniker. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 142 af 22. januar 2026, som trådte i kraft 1. august 2026 og ophævede bekendtgørelse nr. 171 af 4. februar 2025. Formålsparagraffen beskriver uddannelsen som arbejde med tekniske installationer inden for vand, afløb, varme, ventilation, gas og køl «samt udføre blikkenslagerarbejde på tage og facader». Hovedforløbet varer for specialet 3 år og 6 måneder for lærlinge på ungdomsuddannelsen, og uddannelsen afsluttes med et svendebrev. Skolerne vender ordene om og markedsfører det samme speciale som «VVS og blikkenslager».

Betegnelserne bygningsblikkenslager og skilt- og blikkenslager lever i daglig tale, men ingen af dem står i bekendtgørelsen. Ordet er ældre end uddannelsessystemet. Københavns Blikkenslager- og VVS Laug fører sin stiftelse tilbage til 27. november 1678, og først i 1998 fik lauget vvs ind i navnet. Byggefilm.dk beskriver fagbetegnelsen som kendt fra 1600-tallet og som en udløber af smedefaget, hvor arbejdet dengang hed pladeslåer og bestod i lygter og kander.

Hvad der er blikkenslagerens på taget

Den mest konkrete liste ligger i Landspriskurant for blikkenslagerarbejde, som Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne har aftalt. Den er inddelt i render, nedløbsrør, hætter, tag-, facade- og kvistdækning, det samme i skifer, samt kanter. Det er fagets eget svar på, hvad der kan måles op som blikkenslagerarbejde. Kompetencemålene i bekendtgørelsen fra 2025 sagde det samme med andre ord. Udfoldning og forarbejdning af tyndplade, falsning, lodning og TIG-svejsning i kobber, tag- og facadeinddækning i tyndplade og skifersten, inddækning ved tagfladers gennembrydning, montage af tagrender og nedløbsrør, inddækning af energiproducerende bygningselementer på tag og facade og restaurering af tage på historiske og fredede bygninger. Med den nye bekendtgørelse er listen flyttet ud af bekendtgørelsen og over i uddannelsesordningen.

Slots- og Kulturstyrelsen skriver kort, at det er blikkenslagerfaget, der arbejder med kobber- og zinktage. Styrelsen lægger også en del af skiferarbejdet der, for i hæftet om skifertage står, at større reparationer, der omfatter nyinddækninger ved tagvinduer, kviste og skorstene, bør overlades til blikkenslageren.

Grænsen til tømrer og tagdækker er ikke skarp

Inddækning står i alle tre fags regler. Tømrerspecialet i træfagenes byggeuddannelse skal kunne udføre undertagsløsninger, konstruere og montere skotrende og lave afslutninger med tagfod, og det skal kunne montere tagvinduer og rytterlys «samt udføre tilhørende inddækning til en given tagkonstruktion». Skotrenden og inddækningen ved ovenlyset er altså skrevet ind hos både tømrer og blikkenslager. Tagdækkerens svendeprøve bedømmes efter bekendtgørelsen blandt andet på tagmembraner, blikarbejde, inddækninger, sømning, lister og planker. Skellet går derfor ikke på, hvem der må bukke en plade, men på hvilke tagflader fagene lever af. Tagdækkeren har membranerne og de flade tage, tømreren har træet, undertaget og lægterne, og blikkenslageren har metalfladen og afvandingen.

Adskillelsen er lige så meget organisatorisk. Blikkenslageren er dækket af VVS-overenskomsten mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne og har sit eget faglige udvalg, mens tømrer og tagdækker hører til byggeriets udvalg og overenskomster. Derfor findes der to prislister for det, der ligner det samme stykke arbejde, jævnfør rendejern, hvor blikkenslageren siger anker.

Det skal du være opmærksom på

  • Bolius modsiger sig selv i samme artikel. Ét sted anbefales det at kontakte «en tømrer, et tagfirma eller en blikkenslager med erfaring i tagarbejder», og få linjer længere nede står, at udskiftning eller reparation af inddækninger og tagrender af zink er blikkenslagerarbejde. Uenigheden er reel, og et tagfirma kan bestå af alle tre fag eller af ingen af dem. Spørg efter, hvem der rent faktisk står på taget.
  • Autorisationen følger vandet, ikke pladen. Der findes ingen autorisationsordning for tagarbejde i metal. Autorisationsloven kræver derimod vvs-autorisation til vandinstallationer og til afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger, og kloakmesterautorisation fra og med gennemføringen i gulv, fundament eller ydermur mod jord, herunder stikledninger tilsluttet offentligt regnvandssystem. Loven nævner ikke tagrender og nedløbsrør med ord, så hvor renden holder op med at være tagarbejde og bliver afløbsinstallation, kan man ikke læse sig til. Brønden og ledningen i jorden er til gengæld utvetydigt kloakmesterens.
  • Reglerne peger på blikkenslageren ved skifer, men forbyder ikke andre at lægge det. Skiferdækning har sit eget afsnit i blikkenslagerens landspriskurant og stod i kompetencemålene for specialet, mens hverken tagdækkerens eller tømrerens bekendtgørelse nævner skifer. Det gør ikke skiferarbejde til et forbeholdt fagområde, for der er ingen autorisation på det.

Se også

  • tømrer. Faget, der har tagkonstruktionen, undertaget og lægterne.
  • tagdækker. Faget, der har tagpap, folie og membraner, men også blikarbejde til svendeprøven.
  • metaltag. Den tagtype, blikkenslageren selv fremstiller på stedet.
  • lodning. Den samling, der gør tagrender og inddækninger tætte.
  • rendejern. Delen, der hedder anker i blikkenslagerens priskurant.
  • blikkenslagerkvist. Kvisten med sadeltag og zinkinddækkede flunker, opkaldt efter faget.

Kilder