Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

blikkenslagerkvist

Også kaldet zinkkvist, zinkbeklædt kvist

En blikkenslagerkvist er en kvist med sadeltag, hvor sidevæggene, flunkerne, er beklædt med zink i stedet for at være murede eller bræddebeklædte. Navnet kommer af, at det er blikkenslageren og ikke mureren, der giver kvisten dens ydre. Typen adskiller sig fra den murede kvist ved at være lettere, spinklere og hurtigere at rejse.

Hvem bruger ordet

Ordet står i Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste, hvor det defineres kort. En heltagskvist har sadeltag, og er kvisten udført med sadeltag og zinkinddækninger på flunkerne, kaldes den en blikkenslagerkvist. Det er myndighedens og bevaringsfolkets ord.

I værkstedet hedder den noget andet. Blikkenslagerfirmaerne skriver zinkkvist, zinkbeklædt kvist eller zinkflunke om nøjagtig samme sag, og de bruger stort set aldrig ordet blikkenslagerkvist om deres eget arbejde. Kvistproducenterne har et tredje ord. I Bygmas og Quattros kvistkatalog optræder blikkenslagerkvist slet ikke, mens københavnerkvisten er en navngiven type med rund gesimsliste, dannebrogsvindue og zink på både tag og flunke. Køber du en kvist, der er beskrevet som københavnerkvist, får du altså i praksis det, styrelsen kalder en blikkenslagerkvist, men de to ord dækker ikke helt det samme, for københavnerkvisten er også et bestemt arkitektonisk udtryk knyttet til den københavnske etagebebyggelse.

Sådan er den bygget op

Kvisten står normalt mellem to spær, øverst fastgjort til en rem og nederst hvilende på spærene. Hjørnerne er kviststolper, tagfoden afsluttes mod front og flunker med et sugfjæld eller en gesims, og overgangen til den store tagflade dækkes af inddækninger. Zinken bæres af et underlag af ru brædder, og BYG-ERFA anbefaler i erfaringsblad (37) 08 06 26 en zinktykkelse på 0,8 mm samt falsede samlinger med fast- og glidehafter, fordi zinken arbejder betydeligt ved temperaturskift.

Ventilationen er det, der afgør, om konstruktionen holder. Samme erfaringsblad kræver mindst 20 mm ventileret spalte i flunken mellem beklædning og isolering, og mindst 50 mm ventileret hulrum i kvisttaget, ventileret gennem en spalte på mindst 25 mm. Taghældninger under 15 grader kan normalt ikke anbefales uden særlige tætningstiltag. Imprægnerede brædder må ikke bruges som underlag for zink, og er der en ubrudt flade bag zinken, skal der ligge et skillelag, ellers kommer der kondens og bagsidekorrosion.

Hvad der går galt

BYG-ERFA peger på uheldig placering af kvisten på tagfladen, for eksempel for tæt på en skotrende, på vand fra hovedtaget, der løber ned over kvisten, på utætte falsesamlinger og på manglende ventilation. Bladet fraråder desuden at lægge baderum ved kviste uden mekanisk rumventilation og at sætte trævinduer i flunkerne. Loddede samlinger revner med tiden, og derfor anbefales mindst årligt eftersyn. Om levetiden gælder, at den afhænger af luftforurening og af, hvor tæt på havet kvisten sidder, og at en forkert opbygget bagside kan tære zinken igennem længe før tid. Tallene i branchen svinger for meget til at kunne bruges som løfte.

Det skal du være opmærksom på

  • Erfaringsbladet er fra 2008 og henviser til TOR 26 og TRÆ 54. Undertagsanvisningen hedder i dag TRÆ 67, og TOR-anvisningerne udgives nu som PTM-anvisninger. Selve ventilations- og underlagsprincipperne står ved magt, men henvisningerne skal du ikke slå op i de gamle udgaver.
  • På fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt tilbageholdende med nye kviste i en tagflade, der oprindeligt var ubrudt, og isolering i flunkerne må normalt ikke overstige kviststolpernes bredde. Det sætter en grænse for, hvor godt en gammel blikkenslagerkvist kan efterisoleres.
  • Ordet siger noget om overfladen, ikke om kvistens form. En blikkenslagerkvist kan både være en almindelig heltagskvist og en kvist med et mere udpræget udhæng. Spørg derfor altid, hvilken kvistform tilbuddet dækker over.

Se også

  • heltagskvist. Grundformen med sadeltag, som blikkenslagerkvisten er en variant af.
  • københavnerkvist. Producenternes navn for stort set samme kvist med zink på tag og flunke.
  • flunke. Kvistens sidevæg, som her er beklædt med zink.
  • flunkzink. Selve zinkbeklædningen på flunken, ofte falset lodret.
  • kviststolpe. Hjørnestolpen, hvis bredde sætter grænsen for isoleringen i flunken.
  • sugfjæld. Det skråtstillede bræt, der afslutter kvistens tagfod, hvor der ikke er gesims.

Kilder