Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

badeværelseskvist

Også kaldet vådrumskvist

En badeværelseskvist er en kvist, der bygges over et bad eller et wc på tagetagen, så der bliver ståhøjde og lodrette vægge nok til en bruseniche. Konstruktivt er det en helt almindelig kvist, oftest en taskekvist over hele rummets bredde. Det særlige ligger i, at kvistens vægge og loft indgår i et vådrum, og at der derfor både skal tages stilling til vandtætning og til aftræk. Ordet bruges af kvistproducenterne. Det står hverken i bygningsreglementet eller i vådrumsanvisningerne.

Et brugsnavn, ikke en konstruktionstype

Betegnelsen findes i kvistleverandørernes eget materiale, tydeligst i hæftet Kvistens ABC fra Quattro og Bygma, der har et helt afsnit om badeværelseskviste. Myndighederne har ikke ordet. BR18 kender kun vådrum, og Sikkerhedsstyrelsens huseftersynsguide og SBi-anvisning 252 taler om vådzone og fugtig zone uanset om rummet ligger under en kvist eller ej. Synonymet vådrumskvist bruges spredt af de samme leverandører. Når du møder ordet i et tilbud, siger det altså noget om, hvad kvisten skal bruges til, og ikke noget om, hvordan den er bygget.

Formålet er praktisk. Skråvæggene gør det svært at få plads til en bruser og et skab i et loftsrum, og en kvist, der spænder over hele rummets bredde, giver lodrette vægge, som fliserne kan køre ubrudt ud på.

Zonerne bestemmer, hvad væggene skal klædes med

Kvistens vægge ligger inde i vådrummet og skal derfor følge zoneinddelingen. Vådzonen er de dele af gulv og væg, hvor der regelmæssigt kommer vand, og i vådrum mindre end cirka 3,25 kvadratmeter eller smallere end 1,3 meter regnes alle vægge som vådzone. Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens guide til huseftersyn med henvisning til SBi-anvisning 252.

Her er kilderne uenige om omfanget. Kvistens ABC svarer kontant, at alle vægoverflader i kvisten skal have enten to lag vådrumsgips eller ét lag fibergips, og at der ikke er krav til særlige plader i loftet. Zonereglerne er mere nuancerede, for i et større badeværelse er det kun væggen i det vandbelastede område, der er vådzone, mens resten er fugtig zone. Leverandørens svar er altså strengere end reglen, hvilket er let at forstå, når kvisten leveres færdig fra fabrik med det første pladelag på. Bolius angiver tykkelserne, nemlig to lag vådrumsgips eller ét lag fibergips på 15 millimeter med forskudte samlinger.

Dampspærre og vandtætning støder sammen

Her ligger opslagets vigtigste konflikt. Kvistleverandøren leverer kvisten med en tæt dampspærre, tapet i alle samlinger, og det er den rigtige løsning i en almindelig kvist. Men i vådzonen fungerer vandtætningen på indersiden også som et tæt lag, og vådrumsleverandørerne skriver derfor det modsatte. Ardex' vådrumsvejledning siger direkte, at på lette ydervægge med træ- eller stålskelet skal den normale dampspærre undlades og erstattes af en flydende dampspærre på den inderste gipsplade, inden membranen påføres. Ellers får man to næsten tætte lag med isolering imellem.

Det skal afklares, før kvisten bestilles, for en færdigkvist kommer med dampspærren monteret.

Ventilationen er der, kravene bliver konkrete

BR18 § 443, stk. 4 kræver, at udsugningen fra bade- og wc-rum kan forøges til mindst 15 l/s. Enfamiliehuse må efter § 446 ventileres naturligt, og så gælder kun stk. 1 og 3, altså udelufttilførsel og emhætte. Derfor kan et bad under en kvist i et enfamiliehus klares med naturligt aftræk. Bygningsreglementets vejledning om ventilation angiver for bade- og wc-rum en aftrækskanal med et tværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter og en åbning mod adgangsrummet på mindst 100 kvadratcentimeter, typisk en spalte eller rist i døren.

Kvistens ABC anbefaler mekanisk aftræk frem for naturligt, netop fordi en naturlig aftrækskanal skal føres op gennem kvisttaget, mens en mekanisk kan sidde i flunk eller front. Det er et hul færre i den flade, der skal holde vand ude.

Det skal du være opmærksom på

  • Hæftet Kvistens ABC er fra 2016 og henviser flere steder til BR15. Ventilationstallene skal tjekkes mod BR18, før de bruges i et projekt.
  • Flyttes bruseren ind under kvisten, flytter det direkte vandbelastede område med. For vådrum på første sal udført på etagedæk skal der ifølge huseftersynsguiden være fald på hele gulvet i vådzonen, ikke kun ved afløbet.
  • To tætte lag i samme væg er en klassisk fejl. Aftal med både kvistleverandøren og den, der udfører vådrumssikringen, hvem der leverer det tætte lag, og få det skrevet ned.

Se også

  • taskekvist. Den kvisttype, der oftest bruges som badeværelseskvist, fordi den kan spænde over hele rummets bredde.
  • flunke. Kvistens sidevæg, hvor et mekanisk aftræk ofte placeres i stedet for gennem taget.
  • dampspærre. Det tætte lag, som vådrumssikringen kan komme i konflikt med.
  • aftrækskanal. Kanalen, der fører den fugtige luft væk fra badet.
  • kvistvindue. Vinduet i kvistfronten, som i en bruseniche typisk udføres med matteret glas.
  • tagetage. Etagen, hvor rumhøjden er problemet, kvisten skal løse.

Kilder