Kanter og gennembrud
Der hvor taget holder op eller får hul. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagafvanding 82
- afvandingsareal Det tagareal, en rende eller et nedløb skal aflede vand fra. Grundlaget for dimensioneringen.
- aluzinktagrende Tagrende af stålplade med aluzinkbelægning. Udvider sig langt mindre end plast ved varme.
- autoriseret kloakmester Fagperson, der skal udføre kloakarbejdet. Kun nedsivningsanlæg ved enfamiliehus må laves af ejeren selv.
- bagvulst● Bagvulsten er den ombukkede kant på tagrendens inderside mod huset. Den ligger højere end forvulsten, og tilbehøret hægtes fast i den.
- befæstelsesgrad Den andel af grunden, der er tag og belægning, og som derfor sender vandet videre i stedet for at nedsive.
- bøjning Vinkelstykke, der skaber overgangen fra tudstykket ind til nedløbsrøret ved udhæng.
- brøndkrave● Kraven, der sidder over kloakrøret i terræn og slutter tæt om nedførslen, så tagvandet kommer ned i røret og ikke ud i jorden omkring det.
- ekspansionsstykke● Ekspansionsstykket er den samling i en lang tagrende, der lader renden blive længere og kortere med temperaturen uden at sprænge geringer og samlinger.
- ekspansionstudstykke Tudstykke, der tillader renden at bevæge sig ved temperaturskift uden at samlingen bliver utæt.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- fælleskloakeret område Område hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning. Giver overløb ved kraftig regn.
- fald på afløbsledning Ledningens hældning. Mindst 20 promille før sandfang og 10 promille efter, så ledningen renser sig selv.
- fald på tagrende Rendens hældning mod nedløbet, typisk omkring 2 mm pr. løbende meter.
- faldstamme Det lodrette rør, der fører vandet fra tagbrønden ned gennem bygningen.
- faskine Hulrum i jorden af singels eller plastkassetter, der opmagasinerer tagvandet og lader det sive ned.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forvulst● Forvulsten er den fortykkede, ombukkede kant på tagrendens yderside, som rendejernets fjeder griber om, og som vandet løber over ved skybrud.
- gentagelsesperiode Antal år mellem at anlægget statistisk løber over. For LAR anbefales mindst 5 til 10 år.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- grenrør● Et grenrør samler to nedløbsrør i ét fælles rør, typisk fordi der kun er én brønd. Vinkel og dimension er ikke ens hos producenterne.
- grønt tag Tagkonstruktion med vegetation, der opsuger og fordamper en del af regnvandet. Kræver overløb til rende.
- gummipakning i rendesamling Samling med gummitætning i stedet for lim. Må ikke limes, da pakningen skal kunne bevæge sig.
- hængselstift● Hængselstiften er stiften i muren, som nedløbsrøret holdes fast af. Båndet om røret er hængslet, og deraf kommer navnet.
- halvrund tagrende● Tagrende med halvcirkelformet tværsnit, den klassiske danske rendeprofil, som fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber.
- hydraulisk ledningsevne Jordens evne til at lede vand væk, målt i m/s. Bestemmer hvor stor en faskine skal være.
- klimafaktor Faktor på cirka 1,1, der lægges på dimensioneringen, fordi regnen forventes kraftigere i fremtiden.
- knærør Zinkbøjning i 45, 70 eller 85 grader mellem tagrende og nedløbsrør.
- kobbertagrende Tagrende af kobber. Samles med lim eller lodning og patinerer med tiden.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- låsebrik Lille brik, der limes mellem to ekspansionstude og fastholder renden ét sted, så bevægelsen fordeles.
- LAR Metoder til at håndtere regnvand på egen grund. Grønne tage kombineres ofte med regnbede, faskiner og nedsivningsgrøfter.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- mindstedimension på regnvandsledning Nedgravede regnvandsledninger skal have mindst 75 mm indvendig diameter.
- nedførsel● Nedførsel er stykket, der leder nedløbsrøret ned i brøndkraven. Fås lige eller med buk, når brønden ikke sidder under nedløbet.
- nedløbsbrønd● Nedløbsbrønden er brønden i terræn, som nedløbsrøret ender i. Den opsamler tagvandet i et sandfang og fører det videre til kloak, faskine eller regnvandsledning.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- nedsivning på grønne arealer Tagvandet ledes via rende eller nedgravet rør ud på et grønt areal og siver ned der.
- nedsivningstest Praktisk prøve på grunden, der viser jordens nedsivningsevne før faskinen dimensioneres.
- nedsivningstilladelse Kommunens tilladelse til at nedsive tagvand på egen grund. Søges via Byg og Miljø.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- overløb på tagbrønd Sekundært afløb placeret cirka 50 mm over det primære, som træder til hvis dette stopper.
- permeabel belægning Belægning med brede fuger, græsarmering eller porøse sten, hvor vandet siver ned gennem fladen.
- plastforkrog Plastdel, der trykkes om det eksisterende rendejern og holder den nye rendes forkant.
- plasttagrende Tagrende af plast. Samles med tagrendelim eller gummipakning og bevæger sig meget ved temperaturskift.
- regnbed Beplantet lavning i terrænet, hvor tagvandet ledes hen og siver ned.
- regnintensitet Den regnmængde pr. tid, systemet dimensioneres efter. På flade tage regnes med 13 l/s pr. 1.000 m2.
- regnrække Statistisk beskrivelse af regn brugt som beregningsgrundlag i stedet for en virkelig måleserie.
- regnvandsopsamling Opsamling af tagvand under nedløbsrøret til genbrug, for eksempel havevanding og bilvask.
- regnvandssamler Indsats i nedløbsrøret, der tapper vand af til en tønde, ofte med haveslangekobling.
- rektangulær tagrende Tagrende med kantet tværsnit. Giver et skarpt og moderne udtryk på facaden.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- rendejernsbukker Værktøj, der bukker rendejernet i den rigtige vinkel, så rendens forkant kommer korrekt lavt.
- rendejernskapsel Plastkapsel, der trykkes ned over et gammelt rendejern, så det kan genbruges under en ny rende.
- rørholder Beslag, der fastgør nedløbsrøret til væggen. Sættes med cirka 2 meters afstand.
- rørsamlemuffe Muffe, der samler to længder nedløbsrør. Der holdes luft i bunden, så røret kan udvide sig.
- samlestykke Stykke, der forbinder to rendelængder. Limes eller monteres med gummipakning.
- samlevulst Løs vulst, der skubbes hen over samlingen i en arkitektrende og låser de to rendeender.
- sandfang Bundfældningsdel i brønden, der tilbageholder sand og skidt fra taget. Tømmes to gange om året.
- sandfangsbrønd før faskine Brønd, som tagvandet skal passere før faskinen, så partikler ikke stopper faskinen til.
- separatkloakeret område Område hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning.
- sikkerhedsfaktor Samlet tillæg til dimensioneringen, sammensat af blandt andet klimafaktor og forventet øget befæstelse.
- skjult tagrende Rende bygget ind i tagkonstruktionen bag sternbrættet og beklædt med zink eller bly.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skybrud Kraftig regn på kort tid, som overbelaster tagafvandingen og udløser behov for nødafløb.
- ståltagrende Tagrende af varmforzinket og belagt stålplade. Tåler at man sætter en stige mod den.
- tagafvanding Samlet system af render, brønde og rør, der leder regnvand fra tagfladen væk fra bygningen.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfald● Tagfald er det fald, en tagflade har mod afløbet. På flade tage angives det som et forhold, og anvisningerne regner 1:40 for mindstemålet.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagrendelim Speciallim til samling af tagrender. Der findes én type til plast og én til metal.
- trekantkile Kile, der monteres på sternbrættet under konsollen, så renden får den rigtige hældning.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- udkaster Bøjet endestykke på nedløbsrøret, der kaster vandet ud på terræn hvor der ikke er kloak.
- udspyer Åbning i tagkanten eller murkronen, der lader overskydende vand løbe frit ud ved skybrud.
- UV-system Tagafvanding med vandfyldte rør og vakuumvirkning. Giver stor kapacitet i tynde rør.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vulstring Ring, der forstærker og tætner samlingen på et nedløbsrør i zink uden lodning.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinktagrende● En zinktagrende er en tagrende af titanzink, hvor samlingerne loddes i stedet for at limes eller klikkes sammen som i plast- og stålsystemer.
Inddækninger 76
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal Kanal ført op gennem taget, når aftræk fra bolig- eller arbejdsrum ikke kan gå gennem skorstenen.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- antennegennemføring Tæt gennemføring i tagfladen til antennemast eller antennestang.
- bladfang Rist eller indsats i tagbrønden, der holder blade og snavs ude, så afløbet ikke stopper.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning Inddækning af blyplade, der kan bankes i form efter tagstenene. Bly må i dag hovedsagelig bruges på fredede bygninger.
- blyvinge Blystrimmel, der føres ned i første række tagstens løb og op ad muren, fastholdt af en zinkløskant.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- flexhætte Isoleret hætte til gennemføring i fladt tag, typisk 20 gange 20 centimeter.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frontinddækning Inddækningen foran på en kvist, under kvistvinduets underkarm.
- galvanisk tæring Tæring der opstår, når to forskellige metaller står sammen i taget, fx zinkplader sømmet med kobbersøm.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratstarter Formstykke, der afslutter graten nederst, hvor den møder tagfoden.
- gratsten Tagsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsflange Krave omkring hættens fod, hvor tagpappen svejses fast, så gennemføringen bliver vand- og damptæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningszink Zinkplade foldet op over en kantlægte ved et tagvindue, så undertaget kan klæbes til den.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- kabelgennemføring Sted hvor solcellekablerne føres ind gennem taget, typisk via taghætte, tudsten eller skorsten.
- kobberinddækning Inddækning af kobberplade. Dyrest, men mest vejrbestandigt, og udvaskede kobbersalte kan misfarve bygningsdele nedenunder.
- kopskifte Murskifte hvor stenens korte side stikker en kvart sten frem. Bruges som underlag for indmuret inddækning.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- løskant● Løskanten er den metalkant, der sidder i en fuge eller rille i muren og holder inddækningens overkant fast og tæt mod murværket.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- mørtelrygning Rygning hvor stenene lægges i mørtel. Kræver svumning af stenenes underside.
- muret inddækning Traditionel løsning, hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med hydraulisk kalkmørtel i stedet for metal.
- musetrappe Udkragede sten i brandkam, skorstenssokkel eller kvistflunke, hvor tagstenene skydes ind under de fremspringende sten.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbuk Opadbukket kant på metalpladen, der sikrer, at understrygningsmørtlen tætner mod tagstenen og ikke løber ind under taget.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- pulttagsrygning Inddækningsprofil, der afslutter et ensidigt hældende tag i overkanten.
- reces Indhak muret i skorstenens sokkel, hvor tagstenene kan føres et par centimeter ind og fuges tæt.
- rygningsholder Beslag der fastholder rygningsstenene til rygningslægten uden mørtel.
- rygningsinddækning Profil eller sten, der lukker tagfladen langs kippen, hvor de to tagflader mødes.
- rygningslægte Lægte langs kippen, som rygningsholderne skrues fast i.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning Profil i kippen, der ventilerer tagkonstruktionen på tagpaptage med hældning over 10 grader.
- selvklæbende inddækning Formbart bånd, ofte polyisobutylen med aluminiumstrækgitter, der erstatter bly ved skorstene, brandmure og afslutninger.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- skjult inddækning Inddækning lagt ind under skiferen. Synlige inddækninger oven på taget kan ikke holdes tætte på sigt.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstensvange Skorstenens side, som zinkinddækningen fastgøres til med en løskant.
- skotrendesten Særlig formet tagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- trappeformet løskant Løskant, der følger tagfladens hældning i trin op ad murværket, i modsætning til den lige løskant.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
- væginddækning Inddækning der tætner, hvor tagfladen støder op mod en lodret mur, med eller uden fræset fuge.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
Kviste 44
- altankvist Kvist uden indvendig brystning, hvor døråbningen går til gulv og giver adgang til en altan i tagfladen.
- badeværelseskvist Kvist over et badeværelse, hvor der stilles særlige krav til fugt og ventilation.
- blikkenslagerkvist Kvist med sadeltag og zinkinddækkede flunker.
- brystning Den lave væg indvendigt under kvistvinduet. Her kan isoleringen placeres, så kvisten holdes spinkel.
- buet kvist Kvist hvor taget er buet, ofte beklædt med zink, kobber eller tagpap.
- færdigkvist Præfabrikeret kvist leveret som færdigt element til montage på tagfladen.
- fladtagskvist Kvist med fladt tag i stedet for sadeltag eller buet tag.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fransk altan Altankvist udført alene som en dør med værn, uden gulvareal uden for facaden.
- frontkvist Gavlkvist placeret centralt på bygningen.
- fronton Buet eller trekantet felt over kvistvinduet.
- gavlkvist Kvist hvis front ligger i plan med facadens murværk, så den indgår i facadens arkitektur.
- glasflunke Kvistside udført i glas. Frarådes på bevaringsværdige huse.
- halvbuekvist Kvist hvor fronten eller taget er formet som en halv bue eller halvcirkel.
- hejsekvist Kvist på pakhus med hejseværk, oprindeligt uden vindue, brugt til at hejse varer op på loftet.
- heltagskvist Kvist med sadeltag, altså et selvstændigt lille tag med to flader og en rygning.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- indmuret flunke Flunke i halvstens murværk, hvor tagbeklædningen mures ind, så bly og zink undgås.
- kastelskvist Kvist der spænder over hele tagfladens længde.
- københavnerkvist Kvisttype med sadeltag og zinkbeklædte flunker, udbredt i den københavnske etagebebyggelse.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- kvistfront Kvistens forside med vindue, luge eller lem.
- kvistgesims Profileret afslutning mellem kvistens flunke eller front og kvistens tag. Kan være muret eller trukket i puds.
- kvistluge Luge eller lem i kvistfronten i stedet for et vindue, kendt fra pakhuse og landbrugsbygninger.
- kviststolpe Lodret stolpe i kvistens hjørne. Isolering i flunken må normalt ikke overstige stolpens bredde.
- kvistvindue Vinduet i kvistens front. Bør normalt ikke være bredere end facadens vinduer og kun 2 tredjedele så højt.
- lagermusekvist Lille kvisttype nævnt blandt de traditionelle kvistformer.
- mansardkvist Kvist tilpasset mansardtagets nedre, stejle tagflade.
- medaljonkvist Kvisttype med rund eller oval frontform.
- pultkvist Som taskekvisten, men den begynder længere nede på tagfladen og går ikke helt op til rygningen.
- rem Vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion. Udføres som murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem.
- rytterkvist Kvisttype der sidder som en rytter oven på tagryggen.
- schweizerkvist Kvist med udhængt sadeltag og vindskede, kendt fra schweizerstilen.
- skalkvist Kvist uden brugbart rum bag, monteret alene af arkitektoniske hensyn.
- solcellekvist Kvist med solceller eller solfanger integreret i kvisttaget.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- stråtagskvist Kvist udformet, så den kan tækkes ind i stråtaget.
- sugfjæld Skråtstillet bræt, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker, hvor der ikke er gesims.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- taskekvist Kvist ved tagryggen, hvor bygningens rygning også er kvistens rygning, og taget har samme hældningsretning.
- tømmerkarm Kvistens bærende rammekonstruktion i fuldtømmer med udfræset fals, hvor vinduesrammen sidder direkte.
- udveksling Tværbjælke tappet ind i de nærmeste hele spær, når spær er skåret over for at give plads til kvisten.
- valm på kvist Kvisttag hvor gavltrekanten er erstattet af en skrå tagflade.
Ovenlys og tagvinduer 35
- ateliervindue Ovenlysløsning hvor vinduet i tagfladen bygges sammen med et lodret parti i facaden.
- centerhængt vindue Ovenlysvindue hængslet på midten, så rammen vipper rundt om en vandret akse.
- dampspærrekrave Krave der slutter damp- og lufttæt til vinduets rille og hindrer kondens i tagkonstruktionen.
- EDL VELUX-inddækning til enkeltmontering i fladt tagmateriale op til 16 millimeter, fx tagpap eller skifer.
- EDW VELUX-inddækning til enkeltmontering i profileret tagmateriale, altså bølget eller profileret tagdækning.
- EKW VELUX-inddækning til kombinationer af ovenlysvinduer i profileret tagmateriale. Systemet består af syv elementer.
- enkeltmonteret ovenlysvindue Ét ovenlysvindue monteret alene, i modsætning til en kombination af flere vinduer.
- fladtagsvindue Ovenlysvindue til taghældninger fra 0 til 15 grader, fås med plant eller buet glas.
- forsænket montering Ovenlysvinduet monteres lavere i tagfladen end standardhøjden, så det syner mindre.
- forsatsrude Ekstra rude sat op indvendigt i lysningen bag et ældre tagvindue for at forbedre isoleringen.
- glastagsten Tagsten af glas i samme format som tegltaget, der giver lys i et uudnyttet tagrum.
- inddækningspakke Færdigt sæt af profiler og kraver, der gør ovenlysvinduet tæt hele vejen rundt mod tagfladen.
- isoleringskrave Krave af fleksibelt skum omkring vinduets karm, som mindsker varmetab og kuldebroer.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- karmforhøjer Profil der hæver ovenlysvinduets karm, fx ved efterisolering af tagfladen.
- kombination af ovenlysvinduer Flere ovenlysvinduer bygget sammen i tagfladen, fx ét fast og to oplukkelige.
- komfortventilation Ovenlys der åbnes for at lufte ud og køle rummet, uden brandfunktion.
- lysbånd Langt, ubrudt ovenlysparti med ramme og karm i træ eller aluminium, brugt til store lysindtag.
- lysningspanel● Den indvendige beklædning omkring et ovenlysvindue. Udføres normalt vandret foroven og lodret forneden, så varm luft kan stige op ad ruden.
- lysskakt Bygget skakt gennem tagrum eller etageadskillelse, som leder lyset fra tagvinduet ned i rummet.
- lystunnel Rør eller skakt der fører dagslys fra tagfladen ned gennem et uudnyttet loftrum til rummet nedenunder.
- mellemrende Rende mellem to sammenbyggede ovenlysvinduer. Den justerbare udgave passer til karmafstande mellem 100 og 160 millimeter.
- opbukning Opbygget karm på det flade tag, som løfter ovenlyset op over tagfladen og tagpappen.
- ovenlyskuppel● Ovenlyskuplen er et kupleformet ovenlys af akryl eller polycarbonat til flade tage. Reglementet stiller andre krav til den end til et ovenlysvindue.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- ovenlysvindue● Vindue i den skrå tagflade, leveret som et system med inddækning og kraver, der slutter det til tagmateriale, undertag, isolering og dampspærre.
- redningsåbning Ovenlysvindue der kan bruges til redning. Fri højde og bredde skal tilsammen være 1,5 meter.
- røgudluftning Funktion hvor ovenlyset åbner automatisk og leder røg ud ved brand.
- sprossevindue Ovenlysvindue med sprosse, beregnet til historiske og bevaringsværdige bygninger.
- støbejernsvindue Lille tagvindue af støbejern med støbt inddækning tilpasset tagstenstypen. Kom frem omkring 1850.
- tagvindue● Vindue lagt i selve tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder kun de mindste for tagvinduer, mens branchen bruger tagvindue og ovenlysvindue i flæng.
- tophængt vindue Ovenlysvindue hængslet i toppen, som åbner udad og giver frit udsyn.
- topstyret vindue Ovenlysvindue betjent i toppen, hvor rammen vipper om en styring, så man kan stå under vinduet.
- trædesikker Ovenlys udført så det kan bære en person, fx hvor der færdes folk på taget.
- undertagskrave Krave der tætner mellem ovenlysvinduet og undertaget, så indtrængende vand ledes uden om vinduet.
Skorsten 30
- afskalning Overfladelag som kalk, maling eller puds løsner sig og falder af, ofte efter frost eller salte.
- afstand til brændbart materiale Krav om afstand mellem aftrækssystem og brændbart materiale, typisk mellem 30 og 375 millimeter.
- aftrækssystem Det samlede rørsystem og skorsten, der fører røgen lodret ud. Skal være helt tæt.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- elementskorsten Skorsten samlet af præfabrikerede elementer i stedet for muret op sten for sten.
- fejeadgang Sikker adgang til skorstenen på taget, så den kan renses og efterses.
- foring Indsat rør i en eksisterende skorsten, som indsnævrer lysningen og forbedrer trækket.
- fritstående skorsten Skorsten ført op uden for bygningen. Skal overholde samme højde- og afstandskrav som en indbygget.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- isokernskorsten Skorsten af moduler med et indre røgrør omgivet af en skal af lavasten og en ydre skalmur.
- renselem Lem ved skorstenens bund, hvor sod tages ud. Skal være mindst lige så stor som skorstenens åbning.
- røgrør Rør fra ildstedet til skorstenen. Der må højst være to bøjninger på 90 grader.
- saltudtræk Salte der trækker ud gennem skorstenens murværk og nedbryder fuger og puds.
- skaft Den slanke midterdel af skorstenspiben mellem sokkel og gesims.
- skorsten Kanal der leder røgen fra ildstedet ud i det fri og skaber det nødvendige træk.
- skorstensbrand Brand hvor sodlaget inde i skorstenen antændes.
- skorstensfejer Fjerner sod fra skorstene, røgkanaler og ildsteder og fører lovpligtigt brandpræventivt tilsyn i ejendomme.
- skorstensfod Skorstenens nederste del og fundament nede i bygningen.
- skorstensgesims Den udkragede afslutning øverst på skorstenspiben.
- skorstenshat Afdækning øverst på skorstenen, som holder regn ude og modvirker nedslag af røg.
- skorstenshøjde Skorstenen måles fra gulvet, hvor ildstedet står, og skal normalt være mindst 5 meter.
- skorstenspibe Den synlige del af skorstenen over tagfladen. Består typisk af sokkel, skaft og gesims.
- skorstenssokkel Den brede nederste del af skorstenspiben, hvor inddækningen mod tagfladen sidder.
- stålskorsten Skorsten af isolerede stålelementer. Skal være CE-mærket efter dansk standard.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- tagtrin Enkelt trin monteret på tagfladen som ståsted ved skorsten, ovenlys eller antenne.
- træk Opdriften i skorstenen, skabt af temperaturforskellen mellem røggas og udeluft.
- udkragning Fremspringende murskifter på skorsten eller brandkam, som leder vandet væk fra murværket.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.