Kanter og gennembrud
Der hvor taget holder op eller får hul. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagafvanding 86
- afløbskoefficient● Den andel af regnvandet på en flade, der løber videre til afløbet. Tagflader regnes normalt med 1,0, og for grønne tage er kilderne uenige.
- afvandingsareal● Afvandingsarealet er det tagareal, som én rende, ét nedløb eller ét tagafløb skal aflede vandet fra. Det er grundlaget for dimensioneringen.
- afvandingsforhold på flade tage● Samlet betegnelse for fald, afløb og lunker på et fladt tag, altså hele den vej vandet skal tage fra tagfladen og ned i nedløbet.
- aluzinktagrende● Tagrende af stålplade belagt med aluminium og zink. Klikkes i rendejernene og limes, og har hos Plastmo kortere garanti end de øvrige metalrender.
- autoriseret kloakmester● Den virksomhed, der lovligt må udføre og reparere afløb i jord. Autorisationen følger virksomheden, ikke manden med kloakmesterprøven.
- bagvulst● Bagvulsten er den ombukkede kant på tagrendens inderside mod huset. Den ligger højere end forvulsten, og tilbehøret hægtes fast i den.
- befæstelsesgrad● Befæstelsesgrad er den andel af en grund, der er dækket af tag og tæt belægning og derfor sender regnvandet videre i stedet for at lade det sive ned.
- bøjning● Bøjningen er vinkelstykket, der leder nedløbsrøret fra tudstykket og ind mod facaden. Den fås i faste gradtal, som ikke justeres på stedet.
- brøndkrave● Kraven, der sidder over kloakrøret i terræn og slutter tæt om nedførslen, så tagvandet kommer ned i røret og ikke ud i jorden omkring det.
- ekspansionsstykke● Ekspansionsstykket er den samling i en lang tagrende, der lader renden blive længere og kortere med temperaturen uden at sprænge geringer og samlinger.
- ekspansionstudstykke● Ekspansionstudstykket er tudstykkets bevægelige udgave. Det afleverer vand til nedløbet og optager samtidig rendens temperaturbevægelse, med mål der afhænger af dagens temperatur.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- fælleskloakeret område● Kloakopland hvor spildevand og tagvand løber i samme ledning. Tagvandet må ledes til kloakken, men det må ikke kobles fra uden tilladelse.
- fald på afløbsledning● Afløbsledningens hældning målt i promille. Faldet skal være stort nok til, at vandet river sand og blade med sig, så ledningen renser sig selv.
- fald på tagrende● Tagrendens hældning mod nedløbet. Producenterne anbefaler et lille fald, men tillader også vandret montering. Bagfald er derimod en fejl.
- faldstamme● Faldstammen er det lodrette afløbsrør inde i bygningen. På flade tage er det røret under tagbrønden, i VVS-faget er det spildevandsrøret.
- faskine● Hulrum i jorden af singels, letklinker eller plastkassetter, der opmagasinerer tagvandet og lader det sive ud i jorden i stedet for i kloakken.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forvulst● Forvulsten er den fortykkede, ombukkede kant på tagrendens yderside, som rendejernets fjeder griber om, og som vandet løber over ved skybrud.
- gentagelsesperiode● Gentagelsesperioden er det antal år, der statistisk går mellem to lige kraftige regnhændelser. Den siger, hvor kraftig en regn et anlæg er bygget til.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- grenrør● Et grenrør samler to nedløbsrør i ét fælles rør, typisk fordi der kun er én brønd. Vinkel og dimension er ikke ens hos producenterne.
- grønt tag● Fællesbetegnelse for tage med vegetation, fra tynde sedumtage til egentlige taghaver. Taget holder på en del af regnvandet, men erstatter ikke afvandingen.
- gummipakning i rendesamling● Samling af to tagrender med en gummitætning i samlestykket i stedet for lim. Producenterne skriver, at samlingen hverken må limes eller fuges.
- hængselstift● Hængselstiften er stiften i muren, som nedløbsrøret holdes fast af. Båndet om røret er hængslet, og deraf kommer navnet.
- halvrund tagrende● Tagrende med halvcirkelformet tværsnit, den klassiske danske rendeprofil, som fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber.
- hydraulisk ledningsevne● Jordens evne til at lede vand væk, angivet i m/s. Tallet afgør, hvor stor en faskine tagvandet kræver, og om nedsivning overhovedet kan lade sig gøre.
- klimafaktor● Tal, man ganger på den dimensionsgivende regn, så tagafvanding og faskine også kan klare den kraftigere regn, der forventes i fremtiden.
- knærør● Knærør er den vinklede rørdel, der fører nedløbet fra tagrendens tudstykke ind til muren. Sidder næsten altid to og to med et mellemstykke.
- kobbertagrende● Tagrende af kobber. Blikkenslageren nitter og lodder den, byggemarkedets system limes. Må ikke afvande zink, og kan spærre for faskinen.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
- låsebrik● Lille brik, der limes fast på en plasttagrende mellem to ekspansionstude og giver renden det ene faste punkt, bevægelsen skal fordele sig fra.
- LAR● Fællesbetegnelse for at holde regnvandet på egen grund i stedet for at sende det i kloakken. Tagfladen er som regel den største bidragyder.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- mindstedimension på regnvandsledning● Den nedre grænse for, hvor lille en nedgravet regnvandsledning må være. Normen sætter den ved 75 mm, men i praksis lægges ø110.
- modfald● Modfald er fald, der vender den forkerte vej, så vandet ikke ledes til afløbet. Anvisningerne kalder dog fejlen bagfald og bruger modfald om noget andet.
- nedførsel● Nedførsel er stykket, der leder nedløbsrøret ned i brøndkraven. Fås lige eller med buk, når brønden ikke sidder under nedløbet.
- nedløbsbrønd● Nedløbsbrønden er brønden i terræn, som nedløbsrøret ender i. Den opsamler tagvandet i et sandfang og fører det videre til kloak, faskine eller regnvandsledning.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- nedsivning på grønne arealer● Tagvandet ledes ud på en græsplæne eller et andet grønt areal og siver ned gennem overfladen i stedet for at løbe i kloakken.
- nedsivningstest● Prøve i et gravet hul, hvor man måler hvor hurtigt vandet synker. Resultatet er jordens nedsivningsevne, som faskinen dimensioneres efter.
- nedsivningstilladelse● Kommunens tilladelse til at nedsive tagvand på egen grund, typisk i en faskine. Kravene står i spildevandsbekendtgørelsen.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- overløb på tagbrønd● Et overløb på en tagbrønd er et sekundært afløb, der sidder højere end det primære og først virker, når brønden er stoppet eller regnen for kraftig.
- permeabel belægning● Belægning af sten med brede fuger, porøs asfalt, grus eller græsarmering, hvor regnvandet siver ned gennem fladen i stedet for at løbe mod kloak.
- plastforkrog● Plastdel, der klikkes på et gammelt rendejern og erstatter dets forfjeder, så en ny tagrende kan hægtes fast uden at rendejernene skiftes.
- plasttagrende● Tagrende af hård PVC, der klikkes i rendejernene og samles med tagrendelim, og som bevæger sig mere ved temperaturskift end render af zink og stål.
- punktafvanding● Punktafvanding er fald mod ét punkt, typisk en afløbsrist eller en brønd. Modsætningen er linjeafvanding, hvor fladen har fald mod en rende.
- regnbed● Beplantet lavning i haven, hvor tagvandet fra nedløbet samles og siver ned i jorden i stedet for at løbe i kloakken.
- regnintensitet● Den regnmængde pr. tid, tagafvandingen dimensioneres efter. Kilderne bruger vidt forskellige tal for samme opgave.
- regnrække● Statistisk model for regnens intensitet, varighed og gentagelsesperiode på et bestemt sted. Grundlaget bag tallene i tagafvandingens dimensionering.
- regnvandsopsamling● Opsamling af tagvand fra nedløbsrøret til havevanding eller til wc-skyl og tøjvask. Kun tagflader må bruges, og flere tagtyper er uegnede.
- regnvandssamler● Indsats i nedløbsrøret, der tapper en del af tagvandet af til en regnvandstønde og sender resten videre ned gennem røret.
- rektangulær tagrende● En rektangulær tagrende har et firkantet tværsnit med lige sider og bruges især til nyt, minimalistisk byggeri.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- rendejernsbukker● Værktøjet der bukker rendejernet efter taghældningen og giver renden fald. Producenterne er uenige om, hvor meget forkanten skal ligge lavere.
- rendejernskapsel● Kapsel der trykkes uden på et gammelt rendejern, så jernet kan blive siddende under en ny tagrende. Producenten fraråder den på rustne jern.
- rørholder● Rørholderen er beslaget, der holder nedløbsrøret fast til facaden, enten som en ring, der skrues på, eller som den ældre type, der bankes ind i muren.
- rørsamlemuffe● Rørsamlemuffen er kraven, der samler to længder nedløbsrør. Plastmo foreskriver mindst 20 mm luft i bunden, så røret kan udvide sig.
- samlestykke● Samlestykket forbinder to tagrendelængder på langs og limes eller monteres med gummipakning, alt efter om renden er af plast eller metal.
- samlevulst● Samlevulsten er den løse vulst, der skubbes ind over samlingen mellem to Arkitekt-render og klemmer de to forkanter sammen om limfugen.
- sandfang● Sandfang er den del af brønden under tagnedløbet, hvor sand og grus bundfældes, så afløbsledningen eller faskinen ikke stopper til.
- sandfangsbrønd før faskine● Brønden med sandfang, som tagvandet skal igennem, før det når faskinen. Den fanger sand og blade, og den skal tømmes, ellers stopper faskinen til.
- separatkloakeret område● Kloakopland med to ledninger, hvor tagvandet løber i regnvandsledningen ud til vandløb eller hav, og spildevandet alene går til renseanlæg.
- sikkerhedsfaktor● Det samlede tillæg, der ganges på regnen, når en faskine eller en regnvandsledning dimensioneres. Består af klimafaktor, fortætning og modelusikkerhed.
- skjult tagrende● En skjult tagrende er bygget ind i selve tagkonstruktionen, oftest bag sternbrættet, og beklædt indvendigt med zink eller bly.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skybrud● Skybrud er over 15 mm regn på 30 minutter ifølge DMI. På taget betyder det opstuvet vand, som nødafløbet skal aflede, ikke nedløbsrøret.
- ståltagrende● En ståltagrende er en tagrende af varmforzinket stålplade med en pålagt overfladebelægning, solgt under mærker som Lindab Rainline og Plastmo Stål Plus.
- tagafvanding Samlet system af render, brønde og rør, der leder regnvand fra tagfladen væk fra bygningen.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfald● Tagfald er det fald, en tagflade har mod afløbet. På flade tage angives det som et forhold, og anvisningerne regner 1:40 for mindstemålet.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagrendelim● Tagrendelim er en speciallim, prefabrikerede tagrendesystemer samles med i stedet for lodning, og der findes én type til plastrender og en anden, silikonebaseret type til metalrender.
- trekantkile● Trekantet kile mellem sternbræt og tagrendens konsol, der udligner et sternbræt, som ikke står lodret. Kilen giver vinklen, ikke rendens fald.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- udkaster● Det bøjede endestykke nederst på nedløbsrøret, som kaster tagvandet ud på terræn, hvor nedløbet ikke er koblet på kloak.
- udspyer● Udstående afløb gennem murkrone eller tagkant. På flade tage er udspyeren nødafløbet, der leder vandet frit ud, når tagbrønden svigter.
- UV-system Tagafvanding med vandfyldte rør og vakuumvirkning. Giver stor kapacitet i tynde rør.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vulstring● En smal metalring uden om nedløbsrøret, der hviler på rørholderen og forhindrer røret i at skride ned og trække samlingen fra hinanden.
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinktagrende● En zinktagrende er en tagrende af titanzink, hvor samlingerne loddes i stedet for at limes eller klikkes sammen som i plast- og stålsystemer.
Inddækninger 87
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal● En aftrækskanal fører brugt luft fra bad, wc eller køkken lodret op og ud gennem taget. Ved naturlig ventilation skal den føres over tag.
- afvandingsliste● Afvandingslisten er en liste lagt oven på undertaget over en stor gennemføring, så vandet ledes uden om. Den inddækkes ved strimling med tagpap.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- antennegennemføring● Stedet hvor en antennemast eller et antennekabel bryder tagfladen, og tætningen om det. Vandet skal ledes uden om, og hullet lukkes i flere lag.
- bladfang● Bladfang er den rist eller indsats i tagbrøndens afløb, der holder blade og grus tilbage, så afløbet ikke stopper til.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning● En blyinddækning er en inddækning af blyplade, der bankes i form efter tagstenene. Import og salg af bly til inddækning har været forbudt siden 2002.
- blyvinge● En blyvinge er den strimmel blyplade, der bankes ned over tagstenene og holdes op mod muren af en zinkløskant.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- flexhætte● Isoleret aftrækshætte til tagpaptage, hvis fodstykke kan indstilles efter taghældningen, så selve hætten står lodret.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frontinddækning● Frontinddækning er metalpladen foran på en kvist, som tætner overgangen fra kvistens underkarm ud på tagfladen nedenfor.
- galvanisk tæring● Tæring der opstår, når to forskellige metaller sidder sammen i taget med fugt imellem sig. Det uædleste metal nedbrydes hurtigere end normalt.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratstarter● Den lukkede formsten, der lægges nederst på graten ved tagfoden, før de almindelige gratsten. Hedder gratstartsten hos de fleste producenter.
- gratsten● Formsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Er som regel en helt almindelig rygningssten.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- inddækningsflange● Den vandrette plade om foden af en taghætte, et rør eller en tagbrønd, som tagpappen klæbes og svejses fast til, så gennemføringen bliver tæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningszink● Tynd, blød zink på rulle, glat eller plisseret, som blikkenslageren tildanner på stedet til inddækninger ved skorstene, kviste og tagvinduer.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
- kabelgennemføring● Stedet hvor et kabel føres ind gennem taget, og tætningen om det. Bruges mest om solcellernes DC-kabler. Hullet skal lukkes i flere lag.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kobberinddækning● En kobberinddækning er overgangen mellem tagflade og skorsten, kvist eller mur udført i kobber. Den må ikke afvandes til zink eller aluminium.
- kopskifte● Et murskifte, hvor stenene vender den korte endeflade udad. På tage bruges udkragede kopskifter som underlag for en indmuret inddækning.
- krave● Ringformet del, der slutter om noget, der stikker gennem taget. Ordet bruges om vidt forskellige dele i tagpap, undertag, dampspærre og skorsten.
- kvistflunke● Kvistflunke er den fulde form af flunke og betegner kvistens sidevæg, altså fladen mellem kvistfronten og den store tagflade.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- løskant● Løskanten er den metalkant, der sidder i en fuge eller rille i muren og holder inddækningens overkant fast og tæt mod murværket.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- mørtelrygning● Rygning hvor rygningsstenene lægges i en mørtelpude på kippen i stedet for at skrues fast. Tilladt ved vingetagsten, forbudt ved falstagsten.
- muret inddækning● Inddækning hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med mørtel i stedet for at blive dækket af metalplader. Den traditionelle løsning på tegltage.
- musetrappe● Række udkragede mursten, der trapper op ad tagfladen, så tagstenene kan skydes ind under dem og fuges. Traditionel muret inddækning uden zink.
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbuk● Opbuk er en kant bukket opad på en metalplade eller tagplade, så vand, fygesne og mørtel ikke kan løbe ind under tagdækningen.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
- pulttagsrygning● Bukket profil, der lukker den øverste kant på et tag med ensidig hældning. Leveres bukket til én bestemt taghældning og skal ventileres bagved.
- reces● Indhak i murværket, typisk i en skorstenssokkel, hvor tagstenene kan føres et stykke ind og fuges tæt. Murerfaget kalder som regel det samme for en fals.
- rygningsholder● Handelsord for et beslag ved kippen. Hos leverandørerne dækker det toplægteholderen, i daglig tale også rygningsbeslaget, der holder stenen.
- rygningsinddækning● Rygningsinddækning er den afdækning, der lukker taget langs kippen. Ordet bruges mest af pladeleverandørerne, mens anvisningerne blot skriver rygning.
- rygningslægte● Rygningslægten er lægten langs kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til. Kaldes også toplægte, kiplægte eller topplanke.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
- selvklæbende inddækning● Fælles navn for inddækninger, der holdes fast af klæb i stedet for søm og false. Klæbet stiller krav til underlag, vejr og temperatur ved montering.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- skjult inddækning● Inddækning lagt ind under tagdækningen, så metallet ikke ses på tagfladen. Den traditionelle løsning på skifertage med korte zinkindskud.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstensvange● Skorstensvangen er den lodrette murede side af en skorsten. Over taget er det den flade, inddækningens løskant fastgøres i.
- skotrendesten● Skotrendesten er en formet tegltagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel uden zink.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- trappeformet løskant● En trappeformet løskant er en zinkløskant, der følger murværkets vandrette skiftegang i trin, brugt hvor tagfladen møder muren på skrå.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
- væginddækning● Væginddækning er overgangen, hvor en tagflade støder op mod en lodret mur, fx en gavl eller brandkam, ikke mod en skorsten eller en vandret tagkant.
- valset bly● Valset bly er blyplade, der er valset maskinelt og leveres i ruller. Det bruges mest til inddækninger, og handlen kalder det bly i ruller.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
- zinkindskud● Zinkindskud er et kort, vinkelbukket zinkstykke, der tækkes skjult ind mellem skiferstenene ved skorsten, kvist eller mur.
Kviste 44
- altankvist● En altankvist er en kvist uden brystning, hvor døren går helt til gulv og fører ud på en altan eller terrasse inde i den gennembrudte tagflade.
- badeværelseskvist● Kvist bygget over et badeværelse på tagetagen. Ordet er et brugsnavn fra kvistproducenterne, ikke en egen konstruktionstype i reglerne.
- blikkenslagerkvist● Kvist med sadeltag og zinkinddækkede flunker. Ordet bruges især i bygningsbevaring, mens håndværkeren typisk siger zinkkvist.
- brystning● Brystningen er den lave væg indvendigt under kvistvinduet, hvor isoleringen kan lægges, så kvisten holdes spinkel.
- buet kvist● Kvist hvor taget er buet i stedet for at have lige flader. Buen kan ikke tækkes med tagsten, så taget beklædes med zink, kobber eller tagpap.
- færdigkvist● Kvist bygget færdig på fabrik og hejst på plads i tagfladen. Ordet dækker både et helt element og et samlesæt, og efterarbejdet følger ikke med.
- fladtagskvist● Kvist med fladt tag i stedet for sadeltag eller bue. Taget er aldrig helt fladt, men skal have fald, og formen kommer fra kvistfabrikkernes kataloger.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fransk altan● En dør i fuld højde med et værn foran og uden gulvareal udenfor. I tagfladen udføres den som en altankvist uden altan.
- frontkvist● Større kvist, hvis front står i facadens plan og fortsætter murværket op over gesimsen. Kilderne er uenige om, hvorvidt den også skal sidde midt på huset.
- fronton● Fronton er det trekantede eller buede prydfelt over et kvistvindue eller over en dør. Slots- og Kulturstyrelsen bruger fronton og frontispice om det samme.
- gavlkvist● Kvist hvis front står i plan med facaden, så den læses som en del af muren og ikke som en opbygning på tagfladen.
- glasflunke● Kvistens sidevæg udført i glas i stedet for zink, brædder eller murværk. Giver mere lys ind i kvisten, men isolerer væsentligt dårligere.
- halvbuekvist● Producenternes navn for en kvist med fladt buet tag. Den er ikke det samme som en halvcirkelkvist, og ordet bruges ikke af myndighederne.
- hejsekvist● Kvisten på et pakhus, hvor varerne blev hejst ind. Den har luge i stedet for vindue og en hejsebom stikkende ud øverst.
- heltagskvist● En kvist med sadeltag, altså to tagflader og en lille rygning. Myndighederne siger heltagskvist, kvistproducenterne siger sadeltagskvist.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- indmuret flunke● Kvistside af murværk, hvor tagstenene mures ind i flunken og fuges med mørtel i stedet for at blive inddækket med bly eller zink.
- kastelskvist● Kastelskvist er en meget lang kvist, der spænder over hele eller næsten hele tagfladen. Ordet bruges også om fabrikskvisten.
- københavnerkvist● Producenternes navn for en kvist med zink på tag og flunker, rund gesimsliste og dannebrogsvindue. Bevaringsfolk kalder den en blikkenslagerkvist.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- kvistfront● Fronten er kvistens forside med vindue, luge eller lem. Den slutter nedad mod tagfladen med en vandret inddækning.
- kvistgesims● Den profilerede liste, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker. Bag den sidder ofte spalten, kvisttaget ventileres igennem.
- kvistluge● Luge eller lem i kvistens front i stedet for et vindue. Kendt fra pakhuse, magasiner og landbrugsbygninger, hvor der skulle læsses ind på loftet.
- kviststolpe● Den lodrette stolpe i kvistens hjørne mellem front og flunke. Bærer kvisten, holder vinduet og bestemmer, hvor slank kvisten ser ud.
- kvistvindue● Kvistvinduet er vinduet i kvistens front. Det sidder lodret og følger reglerne for almindelige vinduer, ikke for ovenlys i tagfladen.
- lagermusekvist● Lagermusekvist er en fejllæsning af flagermusekvist. Det er en kvist uden lodrette sider, hvor tagfladen bølger op i en blød bue over vinduet.
- mansardkvist● Kvist i den stejle, nedre tagflade på et mansardtag. Kvistens eget tag må næsten intet fylde, fordi skotrenden ender oppe ved knækket.
- medaljonkvist● Kvist med rundt eller ovalt front- eller vinduesfelt. Ordet står i kvistproducentens håndbog, men ikke i myndighedernes ordforråd.
- pultkvist● Kvist med ensidigt tag i samme retning som tagfladen, som begynder nede på taget og ikke går op til rygningen. Nært beslægtet med taskekvisten.
- rem● En rem er vandret tømmer, der bærer en overliggende konstruktion og holder den sammen på langs. Den får navn efter sin plads i huset.
- rytterkvist● Kvist med sadeltag, altså to tagflader der mødes i en rygning og falder til hver side. Kaldes hos myndighederne heltagskvist.
- schweizerkvist● Kvist med sadeltag, der skyder ud over fronten og afsluttes med vindskeder. Ordet bruges i bygningsbevaring, næsten aldrig hos kvistproducenterne.
- skalkvist● En fabriksbygget kvistskal, der hejses ned over en eksisterende kvist, så kvisten fornyes udefra uden indvendigt arbejde.
- solcellekvist● Kvist med solceller bygget ind i kvisttaget. Bruges mest til at kompensere for kvistens eget varmetab, ikke som selvstændigt solcelleanlæg.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- stråtagskvist Kvist udformet, så den kan tækkes ind i stråtaget.
- sugfjæld Skråtstillet bræt, der afslutter kvistens tagfod mod front og flunker, hvor der ikke er gesims.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- taskekvist Kvist ved tagryggen, hvor bygningens rygning også er kvistens rygning, og taget har samme hældningsretning.
- tømmerkarm Kvistens bærende rammekonstruktion i fuldtømmer med udfræset fals, hvor vinduesrammen sidder direkte.
- udveksling● Tværbjælke og tømmerkonstruktion, der fører lasten uden om et hul i spær eller bjælkelag, når der skæres plads til kvist, ovenlys eller trappe.
- valm på kvist Kvisttag hvor gavltrekanten er erstattet af en skrå tagflade.
Ovenlys og tagvinduer 35
- ateliervindue● Stort glasparti i tagfladen, enten ét vindue eller flere ovenlys bygget sammen. Ordet dækker også de gamle nordvendte vinduer i kunstneratelierer.
- centerhængt vindue● Ovenlysvindue hængslet midt på karmsiderne, så rammen vipper om en vandret akse og kan drejes 180 grader til pudsning indefra.
- dampspærrekrave● Præfabrikeret foliekrave, der slutter lufttæt om et ovenlysvindues karm og forbinder vinduet med loftets dampspærre.
- EDL● EDL er VELUX' typebetegnelse for inddækningen til ét ovenlysvindue i fladt tagmateriale som tagpap eller skifer.
- EDW● EDW er VELUX' typebetegnelse for inddækningen til ét ovenlysvindue i profileret tagmateriale, altså tagsten og bølgeplader.
- EKW● EKW er VELUX' typebetegnelse for kombiinddækningen, der binder flere ovenlysvinduer sammen i et profileret tagmateriale som tegl og bølgeplader.
- enkeltmonteret ovenlysvindue● Ét ovenlysvindue indbygget for sig med sin egen inddækning hele vejen rundt, til forskel fra en kombination, hvor flere vinduer deler en mellemrende.
- fladtagsvindue● Fladtagsvindue er producenternes ord for ovenlys til tage med hældning fra 0 til 15 grader. Bygningsreglementet kender kun ovenlysvindue og ovenlyskuppel.
- forsænket montering● Forsænket montering betyder, at ovenlysvinduet bygges dybere ned i tagfladen end normalt. Det kræver en fladere inddækning og en vis taghældning.
- forsatsrude● En ekstra rude monteret indvendigt bag et ældre vindue eller tagvindue, så der opstår et isolerende luftlag foran den oprindelige rude.
- gennemtrædningssikkerhed● Gennemtrædningssikkerhed er kravet om, at en person ikke kan træde igennem tagfladen. Det står i bygningsreglementet og beskytter dem, der arbejder på taget.
- glastagsten● Tagsten støbt i glas, der lægges i stedet for en almindelig tagsten og giver dagslys i et uisoleret tagrum uden at bryde tagfladen.
- inddækningspakke● En inddækningspakke er det samlede sæt af profiler og kraver, der gør et ovenlysvindue tæt hele vejen rundt mod tagfladen.
- isoleringskrave● Formstøbt skumramme, der lægges om et ovenlysvindues karm, så samlingen mellem vindue og tagkonstruktion bliver isoleret.
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- karmforhøjer● En karmforhøjer løfter et ovenlys' karm op over tagfladen på et fladt tag, typisk fordi ny isolering har hævet tagets overside.
- kombination af ovenlysvinduer● Flere ovenlysvinduer bygget sammen i tagfladen, vandret, lodret eller i blok, samlet af en kombiinddækning med en mellemrende imellem karmene.
- komfortventilation● Daglig udluftning gennem et ovenlys eller vindue, der åbnes for indeklimaets skyld. Ordet skelner funktionen fra brandventilation.
- lysbånd● Et lysbånd er et langt, sammenhængende ovenlys i tagfladen. Ordet dækker både polycarbonatbånd på haller og rækker af ovenlysmoduler.
- lysningspanel● Den indvendige beklædning omkring et ovenlysvindue. Udføres normalt vandret foroven og lodret forneden, så varm luft kan stige op ad ruden.
- lysskakt● Bygget kasse gennem et koldt tagrum, som fører lyset fra ovenlyset ned i rummet. Siderne er klimaskærm og skal isoleres og gøres damptætte.
- lystunnel● Fabriksfremstillet rør med reflekterende inderside, der fører dagslys fra tagfladen ned til et rum uden vinduer. Det giver lys, men ikke udsyn.
- mellemrende● Mellemrenden er renden, der leder vandet væk mellem to sammenbyggede ovenlysvinduer. Den findes som lavtliggende og højtliggende udgave.
- ovenlyskuppel● Ovenlyskuplen er et kupleformet ovenlys af akryl eller polycarbonat til flade tage. Reglementet stiller andre krav til den end til et ovenlysvindue.
- ovenlysplade● Klar tagplade i polycarbonat eller PVC med samme bølgeprofil som fibercementpladen. Den lukker dagslys ind uden at bryde tagfladen op.
- ovenlysvindue● Vindue i den skrå tagflade, leveret som et system med inddækning og kraver, der slutter det til tagmateriale, undertag, isolering og dampspærre.
- redningsåbning● Vindue, dør eller lem, som personer kan reddes ud igennem ved brand. Den er ikke en flugtvej, og karmmålet er ikke det frie mål.
- røgudluftning● Muligheden for at lukke røg og varme ud af en bygning, så redningsberedskabet kan komme ind. Kravet står i bygningsreglementets §§ 131 og 132.
- sprossevindue Ovenlysvindue med sprosse, beregnet til historiske og bevaringsværdige bygninger.
- støbejernsvindue Lille tagvindue af støbejern med støbt inddækning tilpasset tagstenstypen. Kom frem omkring 1850.
- tagvindue● Vindue lagt i selve tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder kun de mindste for tagvinduer, mens branchen bruger tagvindue og ovenlysvindue i flæng.
- tophængt vindue Ovenlysvindue hængslet i toppen, som åbner udad og giver frit udsyn.
- topstyret vindue Ovenlysvindue betjent i toppen, hvor rammen vipper om en styring, så man kan stå under vinduet.
- trædesikker Ovenlys udført så det kan bære en person, fx hvor der færdes folk på taget.
- undertagskrave Krave der tætner mellem ovenlysvinduet og undertaget, så indtrængende vand ledes uden om vinduet.
Skorsten 30
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afstand til brændbart materiale● Den mindsteafstand, der skal holdes mellem skorsten, røgrør eller ildsted og brændbare bygningsdele som spær, lægter, undertag og isolering.
- aftrækssystem● Bygningsreglementets ord for hele vejen fra ildsted til udmunding, altså skorsten, røgrør og samlinger. Ventilationens kanaler hører ikke med.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- elementskorsten● Skorsten bygget af præfabrikerede elementer af pimpsten eller letbeton, samlet med lim og som regel pudset eller skalmuret på den del, der står over taget.
- fejeadgang● Den vej skorstensfejeren bruger til skorstenen, fra renselem på loftet eller over taget. Bygningsreglementet kræver forsvarlig adgang.
- foring● En foring er et nyt, tæt røgrør sat ned i en eksisterende skorsten, så kanalen passer til det ildsted, der er tilsluttet.
- fritstående skorsten● Skorsten ført op uden for ydervæggen, enten på eget fundament eller på vægbeslag. Den bryder ikke tagfladen, men skal stadig føres op over taget.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- isokernskorsten● Skorsten bygget op af limede moduler i porøs vulkansk sten, som kan pudses eller skalmures, så piben ligner en muret skorsten.
- renselem● Lem i skorstenens eller røgrørets side, hvor sod tages ud, og hvor skorstenen kan efterses. Størrelsen skal mindst svare til lysningsarealet.
- røgrør● Det synlige rør fra brændeovnens røgstuds ind i skorstenen. Ikke selve skorstenen, men forbindelsen, og den har sine egne afstandskrav.
- saltudtræk● Saltudtræk er vandopløselige salte, der følger fugten ud gennem murværket og krystalliserer på overfladen af for eksempel en skorstenspibe.
- skaft● Skaftet er den slanke midterdel af en muret skorstenspibe, mellem den bredere sokkel forneden og den udkragede gesims øverst.
- skorsten● Kanalen der leder røg fra ildstedet ud i det fri og skaber trækket. I bygningsreglementet hedder den et aftrækssystem.
- skorstensbrand● Antændelse af det brændbare glanssodlag inde i skorsten og røgrør. I bekendtgørelsen hedder det brand i aftrækssystemer.
- skorstensfejer● Faglært håndværker, der renser aftrækssystemer og fører brandpræventivt tilsyn. Kommer på taget og stiller krav til adgangsvejen.
- skorstensfod● Skorstensfod bruges både om skorstenens bund nede i huset og om overgangen ved taget. Et tvetydigt ord, der ikke er defineret i fagkilderne.
- skorstensgesims● Det øverste, udkragede led på skorstenspiben, som afslutter piben og fører regnvandet ud fra murværket. Findes som tragtgesims og spidsgesims.
- skorstenshat● Skorstenshatten er afdækningen øverst på skorstenen. Den holder regn ude af røgkanalen, men må hverken spærre for røgen eller for skorstensfejeren.
- skorstenshøjde● Hvor højt skorstenen skal føres op. Bygningsreglementet stiller kun et funktionskrav, mens målene i centimeter står i brændeovnsbekendtgørelsen.
- skorstenspibe● Den del af skorstenen, der står frit over tagfladen. Muret op af sokkel, skaft og gesims, og den del af skorstenen, vejret slider mest på.
- skorstenssokkel● Den brede nederste del af skorstenspiben. Udkragningen giver plads til det indhak, tagstenene mures ind i, og afstand til brændbart tagmateriale.
- stålskorsten Skorsten af isolerede stålelementer. Skal være CE-mærket efter dansk standard.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- tagtrin● Tagtrin er enkelte trinflader af metal, der skrues fast i tagets lægter, så man kan gå fra tagfoden op til skorsten, ovenlys eller antenne.
- træk Opdriften i skorstenen, skabt af temperaturforskellen mellem røggas og udeluft.
- udkragning Fremspringende murskifter på skorsten eller brandkam, som leder vandet væk fra murværket.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.