Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

rygningsinddækning

Også kaldet tagrygning, rygningsprofil, inddækning af rygning

En rygningsinddækning er den afdækning, der lukker tagfladen langs kippen, hvor de to tagflader mødes. På plade- og metaltage er det et bukket profil, på tegltage er det en række formsten, og på tagpaptage er det enten en tagpapstrimmel eller et profil med ventilationsåbninger. Ordet hører hjemme i pladebranchens sortiment, hvor rygningen sælges sammen med de øvrige inddækninger. Selve profilet holder ikke taget tæt alene. Det er tætningen under det, der gør arbejdet.

Ordet står i priskataloget, ikke i anvisningerne

Ingen af de danske anvisninger bruger ordet. Tegl 36 skriver rygninger og grater, PTM-anvisning 9 om listedækning skriver ventileret kip og rygningsventilationsprofil, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver rygningssten. Sammensætningen med inddækning kommer fra handlerne. Profilmetal fører rygningsprofilerne under kategorien inddækninger til tag og kalder varerne tagrygning, Plannja lægger dem under inddækninger og kalder dem rygning, og AB Byggeprofiler beskriver deres profil J111 som en afslutning i kip til inddækning af rygning. Profilsalg skriver tagrygning og fremstiller den i aluminium, zink og kobber efter mål.

Der ligger en sproglig uenighed bag. Slots- og Kulturstyrelsen definerer en inddækning som en tæt samling mellem to bygningselementer, altså mellem tagstenen og den lodrette eller skrå flade, den støder op mod, for eksempel en skorsten eller en gavlkam. Med den definition er rygningen ikke en inddækning, for der møder to tagflader af samme materiale hinanden. Styrelsens hæfte om inddækning af tegltage behandler da heller ikke rygningen. Pladeleverandørerne bruger ordet bredere, om ethvert bukket profil, der lukker en kant eller en overgang i tagfladen.

Profilet dækker, men det tætner ikke

Rygningsprofilet ligger oven på en bølget eller profileret plade, og der bliver derfor et hulrum for hver bølge. Det hulrum skal lukkes, og det gøres med noget andet end profilet. Profilmetal viser skumklodser mellem plade og rygning, DS Stålprofil viser et ventileret rygningsbånd sammen med rygningslægte og klemliste, og Swisspearl bruger PVC-skumstrimler og skumbølgeklodser til bølgepladerne. Ved rygningsprofiler over bølgeplader kræver Swisspearl mindst 150 millimeter overlæg ved samling, og skruerne skal sidde mindst 75 millimeter fra profilets underkant og bores vinkelret på tagfladen. På tegltage bæres rygningen i stedet af en rygningslægte eller en rygningsplanke og fastholdes med beslag eller mørtel.

Tætning og ventilation trækker i hver sin retning

Den klods, der lukker for fygesne og fugle, lukker også for luften. Profilmetal skriver det direkte i sin monteringsvejledning til pandeplade. En konstruktion med skumklodser forhindrer ventilation gennem profilåbningerne, og det er efter producentens vurdering uden betydning i en carport eller en åben lade, men ikke i en bygning med isolering op til lægterne. Swisspearl skriver tilsvarende, at ventilering ikke kan ske gennem skumbølgeklodser, og henviser til SBi-anvisning 224 og 253 for det samlede ventilationsareal. Løsningen er enten at bruge et ventileret rygningsbånd i stedet for tætte klodser eller at ventilere andre steder i tagfladen.

Producenterne er ikke enige om, hvad det koster i tæthed. DS Stålprofil skriver ved både rygning og pulttagsrygning med ventilation, at der ved etablering af ventilation med ventilationsrygning kan opstå risiko for indtrængning af luftbårne elementer som for eksempel fygesne og kraftig slagregn. Det er en producent, der advarer mod sin egen ventilationsløsning. Andre leverandører markedsfører det samme princip uden forbehold.

Det skal du være opmærksom på

  • Rygningsinddækning er ikke ét bestemt produkt. Et tilbud, der siger rygningsinddækning pr. meter, kan dække over et 2 meter langt bukket profil, en række korte stenbelagte moduler eller en række teglrygningssten med beslag og bånd. Mængden af arbejde bag de tre er ikke den samme.
  • Båndet og klodserne er dyrere at glemme end at købe. De ligger under profilet og kan ikke sættes i bagefter uden at skille rygningen ad, og det er dem, der afgør, om kippen både er tæt mod fygesne og åben for luft.
  • Ventilationskravet følger tagtypen, ikke profilet. Tegl 36 regner i kvadratcentimeter pr. løbende meter ved kip, mens Swisspearl regner i en brøkdel af det bebyggede areal efter SBi-anvisningerne. De to regnemåder giver ikke samme tal, og den, der gælder, er den, der hører til tagdækningen.

Se også

  • rygning. Overbegrebet, og det ord anvisningerne faktisk bruger.
  • kip. Linjen, som rygningsinddækningen dækker.
  • inddækning. Den bredere kategori, som pladeleverandørerne placerer rygningen i.
  • rygningsbånd. Det ventilerede bånd, der tætner under profilet uden at lukke luften ude.
  • buet rygning. Den runde profiludgave til stål- og pandepladetage.
  • rygningselement. Fibercementens ventilerede udgave af den samme afdækning.
  • rygningssten. Tegltagets rygningsinddækning, som lægges i mørtel eller mørtelfrit.
  • pulttagsrygning. Afslutningen i overkanten af et ensidigt hældende tag.

Kilder