Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Stråtag Tagkonstruktion

kip

Også kaldet kippen, tagryg, mønning

Kippen er den øverste linje på et tag, der hvor to tagflader mødes. Ordet dækker linjen, ikke det materiale, der lukker den. Afdækningen hedder rygning på tegl-, skifer- og pladetage og mønning på stråtag. Kippen er samtidig det sted, hvor den fugtige luft under tagdækningen skal ud, og den er det faste mål, tagfladens lægtning regnes ud fra.

Linjen har flere navne, alt efter hvem der taler

BYG-ERFA definerer kip som mødet mellem spærender og tagflader i et heltag. Definitionen binder ordet til taget med to flader med fald til hver sin side. Et ensidigt hældende tag har ikke en kip, men en øverste afslutning, der lukkes med en pulttagsrygning.

Tagpapfaget bruger et andet ord. BMI's nomenklaturliste i Icopal-håndbogen har slet ikke opslaget kip. Den definerer i stedet tagryg som mødelinjen for to tilstødende flader på toppen af et tag, og rygbane som den tagpapstrimmel, der anbringes midt over tagryggen. Tegl 36 og tagstensproducenterne skriver konsekvent kip om linjen og rygning om stenene. På stråtaget bruger Slots- og Kulturstyrelsen både kip og mønning, hvor mønningen er den afdækning, der lukker linjen. Skriver rådgiveren tagryg og tagdækkeren kip, taler de om det samme sted.

Kippen er tagets afkast

Luften under tagdækningen tages ind ved tagfoden og ud ved kippen, og derfor er kippen lige så meget et ventilationskrav som en tagform. Tegl 36 kræver ved kip og grater en ventilationsåbning på mindst 100 cm2 pr. løbende meter på hver side af kippen ved husbredder op til 12 meter, og for tage med ensidig hældning op til 6 meters husbredde. Ved større husbredder skal arealet og fordelingen fastlægges ud fra en fugtteknisk vurdering udført af en teknisk rådgiver, altså ikke ud fra et standardmål.

Kilderne regner ikke ens. Swisspearls montagevejledning for bølgeplader henviser til SBi- anvisning 224 og 253 og sætter det samlede ventilationsareal til mindst 1/500 af det bebyggede areal, fordelt med en fjerdedel til hver tagfod og halvdelen til kippen. Det er en anden regnemåde end løbende meter kip, og de to giver ikke nødvendigvis samme antal åbninger på samme hus.

Åbningen i kippen kalder Tegl 36 den frie spalte, V. Den varierer med taghældning og beslagtype, og anvisningen tilføjer, at V er nærmest lig nul, når rygningen lægges i mørtel. En mørtelrygning lukker altså kippen, og så skal luften findes et andet sted. Her skelner Tegl 36 mellem stentyperne. På tage med vingetagsten lagt med mørtelrygning kan ventilationen af hulrummet regnes for overholdt uden tudtagsten, fordi vingetagsten anses for så åbne i samlingerne, at ventilationen fordeler sig over hele tagfladen. På falstagsten skal der monteres en tudtagsten cirka en halv meter over hver ventilationsstuds i undertaget. Uanset stentype kræves mindst 25 mm fri luftspalte under rygningen, når tagrummet ventileres gennem studse i undertaget.

Kippen er også et mål

Kippen er udgangspunkt for lægtningen. Tegl 36 regner tagfladens højde som antallet af lægteafstande plus placeringsmålet for første lægte og målet fra øverste lægte til kip. Målet hedder C og oplyses af tagstensleverandøren, ikke af taget. Ved taghældninger over 50 til 60 grader kniber det med at dække den frie spalte, og anvisningen anbefaler at gøre den mindst mulig og bruge topsten, altså tagsten uden hjørneafskæringer, i øverste række.

På stråtaget er kippen tyndere end resten af taget

Stråtaget bygges ikke op i samme tykkelse hele vejen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at tykkelsen skal være mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen. Over kippen ligger mønningen, som hæftet viser i flere typer, blandt andet med tørv, med kragetræer, med halm eller lyng holdt af et galvaniseret net samt holstensk mønning. Holdbarheden følger typen og ikke taget, og styrelsen angiver klart forskellig levetid for halmmønning og græstørvsmønning. Vedligeholdelsen af et stråtag består ifølge hæftet netop i at holde øje med og reparere mønningen.

Kippen er også en højdegrænse. Hæftet skriver, at kvistens tagflade altid skal holde sig under stråtagets mønningslinje. Det oplyste mål er trykt som 80 til 90 m under tagryggen, hvilket åbenlyst er en trykfejl for cm.

Det skal du være opmærksom på

  • En mørtelrygning lukker det sted, luften skulle ud. Tegl 36 accepterer det på tage med vingetagsten, men ikke uden videre på falstagsten, hvor der skal tudtagsten til. Bliver et gammelt vingetegltag skiftet til falstagsten med samme mørtelrygning, forsvinder begrundelsen for, at ventilationen er i orden.
  • Ved husbredder over 12 meter holder standardløsningen ikke. Tegl 36 sender opgaven videre til en fugtteknisk vurdering, og der findes altså ikke et tal, man kan slå op for et bredt hus.
  • Kippen på et stråtag er ikke gjort færdig, når taget er tækket. Mønningen er den del, der skal fornys løbende, og det er en anden udgift end selve tækningen.

Se også

  • rygning. Materialet, der lukker kippen på tegl-, skifer- og pladetage.
  • mønning. Stråtagets rygning, som ligger over kippen.
  • kipventilation. Afkastet af fugtig luft øverst i tagkonstruktionen.
  • topplanke. Planken i kippen, som rygningsstenenes beslag skrues fast i.
  • tagryg. Tagpapfagets og dagligsprogets ord for det samme sted.
  • mørtelrygning. Den lukkede rygning, der flytter ventilationskravet ned i tagfladen.

Kilder