Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Stråtag Tagkonstruktion Vedligehold

mønning

Også kaldet rygning, tagryg, rygning på stråtag

Mønning er afdækningen øverst på et stråtag, der lukker overgangen mellem de to tagflader. Den udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv og holdes på plads af kragetræer, af et net eller af begge dele. Nyere mønninger laves også i kobber. Mønningen er en selvstændig bygningsdel, der fornys flere gange, mens resten af taget bliver liggende, og ordet bruges også som udsagnsord, når et tag mønnes om.

Hvorfor stråtaget har en mønning

Øverst på taget mødes de to tagflader, og her kan stråene ikke bindes eller sys lige så fast som på fladen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i sit informationsblad om vedligeholdelse af stråtage, at det sammensyede strålag over rygningen er ret tyndt, og at det uden mønningens beskyttelse er meget udsat for nedbrydning af de lange, fritliggende strå, hvor vandet samtidig nemmere trænger igennem. Mønningen er altså ikke pynt. Den er den afdækning, der gør, at kippen overhovedet kan holde tæt. Styrelsen nævner fornyelse af mønningen som en af de faste, tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver på et stråtag, sammen med vindskeder og skotbrædder under skorstene og kviste.

Typerne og egnstraditionerne

Slots- og Kulturstyrelsen viser fire hovedtyper: mønning med tørv, mønning med kragetræer, mønning med halm eller lyng fastholdt af et galvaniseret net, og den holstenske mønning. Der går en skillelinje ned gennem landet. Kragetræerne, der også kaldes rygningstræer, kragtræer eller ryttere, følger udbredelsen af de bundne tage på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland, mens resten af landet traditionelt har brugt rygningstørv. På Lolland-Falster og i Sønderjylland findes en variant med påvirkning sydfra, den holstenske eller lollandske rygning. Styrelsen anbefaler direkte, at man ved bestilling af et nyt stråtag lægger vægt på, at egnstraditionen følges, også for mønningstypen, og henviser tvivlere til det lokale museum.

Kragetræerne skal ifølge styrelsen være af eg, spejlkløvede og fri for splintved, cirka 100 til 125 cm lange og omkring 7,5 gange 7,5 cm i tværsnit, samlet i toppen med en trædyvel af eg. Mønningstørv skal være engtørv, cirka 8 cm tykke, 25 cm brede og 150 til 180 cm lange, skåret med skrå kanter, så de kan lægges med overlæg. Kobbermønning er et nyere tilskud. DI Byggeri Tækkelauget beskriver både en rund modulmønning og en spids blikkenslagermønning og skriver, at kobberfladen kan give en udvaskning ned over stråtaget, som holder mos og alger borte. Den virkning har vi ikke kunnet finde afprøvet i en anvisning eller en uafhængig undersøgelse, og den bør derfor læses som en producent- og branchepåstand.

Hvad kilderne er uenige om

Kragetræernes afstand opgives forskelligt af samme udgiver. Informationsbladet om stråtage skriver cirka 30 til 50 cm, mens informationsbladet om vedligeholdelse af stråtage skriver 30 til 40 cm og tilføjer, at afstanden kan øges til cirka en halv meter, når halmen også holdes af et hønsetrådsnet.

Også tørvenes vending er beskrevet forskelligt. Informationsbladet om stråtage skriver, at mønningstørv lægges med græssiden nedad. Informationsbladet om vedligeholdelse præciserer, at det gælder, når tørvene lægges i hele længder hen over ryggen, mens en mønning lagt af tre stykker, et på hver side og et ovenpå, lægges med græssiden opad. Læser man kun det første blad, får man reglen uden undtagelsen.

Endelig er der stor forskel på, hvor præcist kilderne tør udtale sig om holdbarhed. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det er vanskeligt at angive en levetid for de enkelte mønningstyper, fordi materiale, udførelse og husets placering i landskabet alle spiller ind, og angiver derefter alligevel årstal for de enkelte typer. Tækkefirmaer og brancheforening opgiver typisk faste årstal pr. materiale uden forbehold. Tallene i de to slags kilder er ikke ens, og de dækker over vidt forskellige forudsætninger.

Det skal du være opmærksom på

  • Halm har tendens til at skride ned ad taget og samle sig i kanten af nettet, især hvor der bruges net uden kragetræer. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det er vanskeligt at se nedefra, og at man skal op på taget for at efterse mønningen ordentligt. Et eftersyn fra havestolen er altså ikke et eftersyn.
  • Mønningstypen er en egnsmarkør, ikke et frit tilvalg. På en fredet eller bevaringsværdig bygning kan skift af mønningstype fra for eksempel tørv til kobber kræve tilladelse, og udseendet ændres markant.
  • Ordvalget forvirrer. På stråtag bruges mønning og rygning i flæng, mens teglbranchen og byggemarkederne udelukkende siger rygning og mener rygningssten. Beder du om et tilbud på «ny rygning», så skriv hvilket materiale du mener.

Se også

  • rygning. Det bredere ord for tagets øverste afslutning, brugt om alle tagtyper.
  • kragetræ. De kløvede egetræer, der rider over mønningen og holder den nede.
  • mønningstørv. Engtørvene til den tørvebelagte mønning, med mål og skæring.
  • halmmønning. Den mest udbredte mønningstype i dag, ofte med hønsenet.
  • stråtag. Selve taget, som mønningen afslutter foroven.
  • omlægning af rygning. Arbejdet, når mønningen er slidt op og skal fornys.

Kilder