Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

kragetræ

Også kaldet kragtræ, rygningstræ, rytter, kragetræsmønning, poltræ, vårtræ

Et kragetræ er et stykke egetræ, der sammen med sin makker rider hen over rygningen på et stråtag og holder mønningsmaterialet på plads. Træerne sættes parvis med jævn afstand hele vejen langs ryggen og samles i toppen, så de klemmer halmen, lyngen eller ålegræsset ned mod tagfladen. De er ikke i sig selv en tagdækning, men en fastholdelse, og de giver rygningen den takkede silhuet, mange forbinder med det danske stråtag.

Sådan sidder de på taget

Kragetræerne arbejder to og to. Hvert par lægges skrævs over rygningen, ét træ ned ad hver tagflade, og samles i toppen, hvor enderne stikker op i luften. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at de opadstikkende ender spidses til med økse, og at parret samles med en kraftig trædyvel af egetræ. Byggebladet om stråtag fra marts 1949 beskriver den samme samling anderledes. Her bindes hvert par sammen i toppen med galvaniseret hegnstråd, som føres gennem begge træstykker. Fælles for beskrivelserne er, at der laves et hul gennem træet, og at parret hænger fast i sig selv over kippen i stedet for at være fastgjort i konstruktionen.

Under træerne ligger i dag som regel et trådnet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om vedligeholdelse, at det er blevet almindeligt at holde halmen på plads med et hønsetrådsnet, og at afstanden mellem kragetræerne kan øges til cirka en halv meter, når nettet er der. Branchenormen Veludført stråtag, som DI Byggeri Tækkelauget udgiver, vender rækkefølgen om og skriver, at halmrygningen bør fastholdes af galvaniseret trådvæv under rygningstræerne. Hvor der slet ikke er rygningstræ, skal nettet ifølge normen være stramt.

Mål og træ, hvor styrelsen og branchen ikke siger det samme

De to hovedkilder er uenige om både længde og forarbejdning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kragtræerne skal være af eg, cirka 100 til 125 cm lange, omkring 7,5 gange 7,5 cm på siderne og helt fri for splintved, og at de skal være spejlkløvede. Begrundelsen er, at kløvede træer erfaringsmæssigt holder dobbelt så længe som savede. Veludført stråtag skriver derimod, at længden på rygningstræ skal være 110 til 130 cm, og at træet kan være enten savskåret eller kløvet. Byggebladet fra 1949 ligger på styrelsens side af uenigheden med kløvet eg på mindst 3 tommer i tykkelsen og 100 til 125 cm i længden.

Afstanden opgives også forskelligt. Byggebladet fra 1949 og styrelsens hæfte om vedligeholdelse angiver begge cirka 30 til 40 cm, mens styrelsens hæfte om stråtage skriver cirka 30 til 50 cm. Normen angiver slet ingen afstand.

Navnene og de egne, hvor de hører hjemme

Slots- og Kulturstyrelsen sætter overskriften Kragtræer, rygtræer, ryttere over afsnittet. Byggebladet fra 1949 kalder dem kragetræer og tilføjer rygnings- eller poltræer i parentes. Tækkelaugets norm bruger konsekvent rygningstræ i normteksten, men billedteksten under fotoet hedder Kragetræer og rygningstræer. Tækkefirmaerne markedsfører dem oftest som rygningstræer, og enkelte tilføjer poldtræer og vårtræer.

Geografisk hører de til de bundne tage. Center for Bygningsbevaring skriver, at rygningstræer eller kragtræer stort set følger de bundne tage, mens resten af landet har brugt lokale materialer som tørv, halm eller lyng til rygningen. De bundne tage findes efter samme kilde på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Østfyn, Samsø og Djursland. Kragetræer er derfor ikke en generel dansk løsning, men en egnsløsning, der på nogle egne er en fremmed detalje på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet rytter er tvetydigt i tagsprog. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det om kragetræer, mens rytterlys i Tækkelaugets norm er et ovenlys, der placeres midt over rygningen. Spørg hvad der menes, hvis ordet står alene i et tilbud.
  • Påstanden om, at spejlkløvet træ holder dobbelt så længe som savet, står som erfaring i styrelsens hæfte uden henvisning til en undersøgelse. Branchenormen accepterer savskåret træ uden forbehold. Uenigheden er værd at kende, hvis en fredet eller bevaringsværdig bygning skal godkendes, for her er det styrelsens krav, der gælder.
  • Uden kragetræer skrider halmen. Styrelsen skriver, at halmen har tendens til at samle sig i kanten af nettet, især hvor der kun bruges net, og at det er svært at se nedefra. Mønningen skal efterses oppefra.
  • Kragetræerne holder efter normens egne tal væsentligt længere end den halmrygning, de klemmer fast. De skal derfor ikke nødvendigvis skiftes, når mønningen fornys, men de bør efterses for råd i samlingen og ved dyvelhullet, hvor vandet står længst.

Se også

  • mønning. Selve afdækningen af tagryggen, som kragetræerne holder fast.
  • halmmønning. Den mønningstype, kragetræerne oftest ligger over.
  • trædyvel. Egetappen, styrelsen anviser til at samle parret i toppen.
  • hønsenet. Trådnettet under eller over mønningen, som i dag ofte supplerer træerne.
  • egnstradition. Grunden til, at kragetræer hører hjemme nogle steder og ikke andre.
  • bundet tag. Tækkemetoden, som kragetræerne efter bevaringslitteraturen følger.

Kilder