Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

bundet tag

Også kaldet kæppetækning, bundet stråtag

Et bundet tag er et stråtag, hvor tækkematerialet holdes nede af kæppe, altså lange stænger, der lægges oven på rørene parallelt med lægterne og bindes fast til dem. Modstykket er det syede tag, hvor tråden føres om lægten knippe for knippe uden kæp. Metoden hører historisk til den østlige del af landet, og i tækkefaget kaldes den også kæppetækning.

Sådan holdes stråene fast

Ved bundet tag lægges rørene op bundt for bundt nedefra og op, præcis som ved syet tag. Forskellen ligger i fastholdelsen. Oven på rørene lægges en kæp langs hver lægte, og kæppen bindes ned til lægten, så rørene klemmes fast i hele lægtens længde i stedet for at blive holdt af et sting ad gangen. Trækket fordeles dermed over kæppen, og bindetråden ligger skjult under slidlaget.

Oprindeligt var kæppene meterlange, snoede stænger af hassel eller pil. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage beskriver dem som 1 til 2 cm tykke og noterer, at de stadig bruges på særlige bygninger. Tækkelaugets vejledning Veludført stråtag anbefaler i dag metalkæppe, mindst 3,5 til 6 mm galvaniseret rundjern eller mindst 3,5 mm rustfri rettet stang, og skriver samtidig, at hassel og pil kun bør bruges, hvor fredningsmyndighed eller bygherre udtrykkeligt og skriftligt forlanger det. Begrundelsen er ikke kun holdbarhed. Brandbare kæppe og bindematerialer udløser særlige brandkrav til taget.

Hvor bundne tage hører hjemme

Der går en gammel skillelinje ned gennem landet. Bundne tage findes efter Slots- og Kulturstyrelsens beskrivelse på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland, mens resten af landet har syede tage. Næsten samme grænse gælder for mønningen, idet udbredelsen af rygningstræer, også kaldt kragtræer eller ryttere, stort set følger de bundne tage. Grænsen er derfor et bevaringsspørgsmål og ikke kun et teknisk valg. Når man bestiller et nyt stråtag på et ældre hus, er tækkemetoden en af de detaljer, styrelsen anbefaler at holde fast i.

Skruemetoden har flyttet grænsen

I nyere tid er kæppen kommet til at sidde fast med skruer i stedet for at blive syet ned. Her skrues en tækkeskrue med rustfri tråd fast i lægten, hvorefter tråden strammes op til kæppen. Det ændrer hvem der bruger hvilket ord.

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte fra 2011 behandler skruemetoden som en tredje, selvstændig metode ved siden af bundet og syet tag, og styrelsen anbefaler den normalt ikke på fredede bygninger, fordi de oprindelige håndværksmetoder regnes med til fredningsværdierne. Udstillingsplanchen fra bygningsbevaring.dk fra 2018 gør det modsatte og kalder resultatet af skruemetoden for et bundet stråtag med kæppe, samtidig med at den slår fast, at skruemetoden i dag er den oftest anvendte. Tækkelaugets vejledning peger samme vej, for her er kæppetækning normalen, mens syet tag er beskrevet som noget, der i dag kun bruges på historiske huse. Konsekvensen er, at den østdanske tækkemetode i praksis er blevet den almindelige i hele landet, uden at nogen har truffet en beslutning om det.

Det skal du være opmærksom på

  • Et bundet tag er ikke automatisk et traditionelt tag. Spørg konkret, om kæppen sys eller skrues fast, og om kæppen er stål, hassel eller pil. På en fredet bygning skal det aftales med fredningsmyndigheden, inden arbejdet går i gang.
  • Kilderne er uenige om bindematerialet. Planchen fra 2018 skriver, at de fleste tækkemænd bruger galvaniseret jerntråd, mens Tækkelaugets vejledning fra 2023 har en direkte advarsel om, at galvaniseret jerntråd og kokosgarn ikke er egnet og ikke må bruges længere. Bruges kobbertråd sammen med jernkæp, skal kobbertråden efter samme vejledning være lakeret.
  • Fastheden kan overdrives. Vejledningen advarer mod at spænde for hårdt op og lægger vægt på, at taget skal være luftigt og fjedrende, så det kan tørre. Et hårdt og tykt bundet tag over en isoleret tagkonstruktion er netop den kombination, vejledningen peger på som problematisk.

Se også

  • syet tag. Den anden af de to traditionelle tækkemetoder, udbredt vest for skellet.
  • tækkekæp. Selve stangen, der presser rørene ned mod lægten.
  • skruetækning. Den maskinelle måde at fastholde kæppen på, som har overtaget i praksis.
  • kragetræ. Mønningstypen, hvis udbredelse følger næsten samme grænse som de bundne tage.
  • egnstradition. Rammen om, hvorfor tækkemetoden overhovedet er et bevaringsspørgsmål.
  • tækketråd. Bindematerialet, som kilderne er mest uenige om.

Kilder