Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

kerre

Også kaldet bundt, knippe

En kerre er et bundt tækkerør, snøret sammen med et eller to bånd, sådan som rørene leveres og håndteres på taget. Ordet bruges i flæng med bundt, knippe og neg. Tækkemanden regner sit materialeforbrug i kerrer, og på taget lægges taget op kerre for kerre nedefra og op.

Hvem siger kerre, og hvem siger bundt

Kerre er et gammelt fagord, og det lever stadig i bevaringsmiljøet. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage bruger det gennemgående og skriver, at rørene leveres i faste og bundne bundter, også kaldt kerrer. Byggebogens blad om stråtag fra 1949 er endnu tydeligere. Der står, at tagrørene eller halmen bindes i neg, som har forskellige navne, kerrer, bundter eller dukker. Ordet var altså allerede dengang ét blandt flere egnsnavne for den samme ting.

Går man til fagets egen gældende branchevejledning, Veludført stråtag fra Tækkelauget under DI Byggeri, optræder ordet kerre slet ikke. Der hedder det bundt og neg. Så en husejer, der læser en bevaringsvejledning og bagefter et tilbud fra en tækkemand, kan møde to ord for det samme. Det er ikke udtryk for to forskellige varer.

Kilderne måler ikke det samme bundt

Her bliver det interessant, for de to mål, der oplyses, kan ikke være samme bundt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bundterne er på omkring 60 cm i diameter i rodenden. Tækkelauget skriver, at standardomkredsen varierer fra høstområde til høstområde, men oftest er 60 cm målt 10 cm fra rodenden. Danske rørsælgere oplyser samme mål som omkreds, ikke som diameter. 60 cm i omkreds svarer til knap 20 cm i diameter, og forskellen mellem de to udsagn er derfor ikke en detalje.

Byggebogen fra 1949 peger samme vej som fagets mål og tilføjer et egnsspor. En kerre målte dengang fra 18 til 24 tommer i omkreds ved nederste bånd, i Jylland oftest 24 tommer, på Sjælland oftest 18 til 20 tommer. Dengang blev tagrør desuden handlet i traver, hvor én trave rummede 20 kerrer.

Kerren i forbrug og kvalitetskontrol

Forbruget er også opgjort forskelligt til forskellig tid. Veludført stråtag anfører 6 til 9 bundter tagrør pr. m2 afhængigt af bundternes omkreds og lægger vægt på, at der skal tækkes tyndt og luftigt. Byggebogen regnede i 1949 med omkring 15 kerrer pr. m2 ved en tagtykkelse på cirka 25 cm. Tallene beskriver to forskellige måder at tække på, og de kan ikke lægges oven i hinanden.

Kerren er også kontrolenheden. Slots- og Kulturstyrelsen råder forbrugere og rådgivere til at sprætte et par kerrer op som stikprøve og se materialet efter. Tækkelauget lægger ansvaret for modtagekontrollen hos tækkemanden og stiller krav om, at rørene er sunde, godt rensede og har under 16 % vandindhold. Ved tagskægget skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at det altid skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv.

Det skal du være opmærksom på

  • Aftal om en pris pr. kerre gælder bundter af en bestemt omkreds, og få målet skrevet ned som omkreds med angivelse af, hvor på bundtet der måles. Et bundt kan snøres løsere eller strammere, og rørantallet i en kerre er ikke fast.
  • Rør af forskellig grovhed må ikke ende samlet i ét område af taget. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Tækkelauget kræver, at bundterne fordeles, så nabobundter ligner hinanden set på afstand.

Se også

  • tækkerør. Selve materialet, som kerren består af.
  • rodende. Den tykke ende, hvor bundtets mål tages, og som vender nedad i tagfladen.
  • tagskæg. Skal ifølge Slots- og Kulturstyrelsen bestå af en hel kerre plus cirka en halv.
  • syet tag. Her sys kerrerne fast til lægterne i én fortløbende syning.
  • bundet tag. Her presses kerrerne fast med kæppe lagt parallelt med lægterne.
  • tagtykkelse. Afhænger blandt andet af, hvor mange kerrer der lægges op pr. m2.

Kilder