Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

rodende

Rodenden er den ende af tækkerøret eller strået, der sad nærmest roden, og som blev skåret over ved høsten. Røret er tykkest her og smalner mod toppen. I selve tagfladen ligger rørene med rodenden nedad mod tagskægget, mens topenden peger op ad taget og ind mod lægterne. Rodenden er samtidig det punkt, tækkefaget måler fra.

Fagets egen definition er kortere end forventet

Tækkelaugets Tækkeordbog 2003 definerer rodenden som den ende, hvor tækkematerialet er skåret, tættest på roden. Der står intet om, hvilken vej den vender. Det er værd at bemærke, for i fagets tekniske vejledninger optræder rodenden først og fremmest som et målepunkt. I Veludført stråtag, Tækkelaugets gældende vejledning fra december 2024, bruges ordet fire steder. Bundtets omkreds er oftest 60 cm målt 10 cm fra rodenden. Stødlængden er stråets længde fra rodende til kæppen. Strølaget lægges med rodenden under toppen på et fastgjort bind. Og rygningen skal følge kanten af de øverste rørs rodender med højst 10 cm stilk. Vejledningen skriver ingen steder, at rørene i tagfladen skal ligge med rodenden nedad. Det er underforstået i faget.

Ordet hører hjemme hos tækkemanden. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage bruger det én enkelt gang, i anførselstegn, om det sted på bundtet, hvor de 60 cm måles. Bolius' forbrugerartikel om stråtage bruger det slet ikke.

Hvad man faktisk ser af røret

En udbredt formulering, som blandt andet står på Wikipedia, lyder, at man på et færdigt stråtag kun ser rodenderne. Det er en forkortelse, der er let at misforstå. Hvad man ser, er den udvendige del af hvert bind, altså stødet, som er stykket fra kæppen eller bindetråden og ned til rodenden. Rodenderne danner den nederste kant af hvert lag, og lagene ligger forskudt over hinanden, så kun en smal stribe af hvert bind er synlig.

Den modsatte ende forsvinder ind i taget. Byggebogens blad om stråtag fra 1949 beskriver, hvordan de nedhængende topender stoppes ind mellem de øvrige rør, når kerrerne er lagt op, hvad man kaldte at revle taget. Slots- og Kulturstyrelsen stiller i dag samme krav på en anden måde og skriver, at strølaget lægges, så tækkematerialets top ikke hænger ned på indersiden af taget. Tækkelauget kalder det et strølag eller et brolag og skriver, at tækkemanden også har ansvaret for det visuelle udtryk på undersiden af et synligt stråtag.

Rodenden vender ikke altid nedad

Retningen afhænger af, hvor i taget man er. I strølaget ligger rørene med rodenden under toppen af det fastgjorte bind, altså ikke som i tagfladen. Ved flere rygningstyper vendes rørene helt om. Byggebogen beskriver både spidsrygningen og den nordtyske eller lollandske rygning som et lag kerrer lagt med rodenden opefter på hver side af rygningen. Tækkevejledningen fra 2009 beskriver den syede rygning som et tyndt lag rør med rodenden vendt opad, syet på de to øverste lægter. En sætning om, at rodenden altid vender nedad, holder derfor kun om tagfladen.

Gradtabet måles på stødet, og grænsen er ændret

Fordi hvert rør ligger med rodenden nedad og hælder mindre end selve tagkonstruktionen, får den synlige flade en fladere hældning end taget. Forskellen kaldes gradtab eller hældningstab. Her siger kilderne ikke det samme. Tækkevejledningen fra 2009 satte grænsen ved højst 18 grader mindre end taghældningen for tage under 60 grader. Veludført stråtag i 10. udgave, der har været gældende siden 1. januar 2025, siger højst 17 grader for taghældninger op til 60 grader, målt mindst en meter fra tagets kanter. Den gamle udgave ligger fortsat frit tilgængelig i laugets litteratursamling ved siden af den gældende, og de to tal forveksles let.

Det samme er sket med stødlængden. I 2009 skulle man tilstræbe, at stødlængden udgjorde mindst 40 procent af tækkerørenes længde. Den gældende udgave kræver mindst 40 og højst 60 procent. Bemærk, at ingen af vejledningerne knytter et levetidsløfte til grænserne. De sætter et krav til udførelsen, ikke en garanti for holdbarheden.

Det skal du være opmærksom på

  • Tales der i et tilbud eller en tilstandsrapport om stødlængde eller gradtab, er rodenden målepunktet. Bed om at få oplyst, hvilken udgave af vejledningen der lægges til grund, for både gradtabets grænse og kravet til stødlængden er ændret med 10. udgave.
  • Kommer kæppene eller bindetråden til syne i tagfladen, er der ikke længere noget slidlag uden på bindingen. Det er ikke en fejl ved rodenderne, men et udtryk for, at slidlaget er væk.

Se også

  • tækkerør. Materialet, som rodenden er den ene ende af.
  • kerre. Bundtet af rør, hvis omkreds netop måles ved rodenden.
  • strølag. Laget, hvor rørene lægges med rodenden under toppen på et fastgjort bind.
  • slidlag. Den del af tykkelsen, der ligger uden på tråd og kæppe, og som gradtabet måles på.
  • spidsrygning. Rygningstype, hvor rørene omvendt lægges med rodenden opad.
  • tagskæg. Tagets nederste afslutning, hvor rodenderne skæres af i den aftalte vinkel.

Kilder