Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

lynafleder

Også kaldet lynaflederanlæg, lynbeskyttelsesanlæg, udvendig lynbeskyttelse

En lynafleder er et anlæg, der skal fange et lynnedslag, inden det rammer tagfladen, og lede strømmen kontrolleret ned i jorden. Det består af opfangere på taget, nedledere langs facaden og et jordingsanlæg. Anlægget beskytter mod selve nedslaget og dermed mod brand, men ikke mod den overspænding, der kommer ind gennem el- og telenettet. Ordet dukker især op om stråtækte huse, hvor forsikringsselskabet kan stille krav om det.

Sådan er anlægget bygget op

I daglig tale og i bevaringslitteraturen hedder det en lynafleder. I standarden og hos leverandørerne hedder det et lynbeskyttelsesanlæg eller udvendig lynbeskyttelse, og delene har hvert sit navn. Indfangersystemet er de opfangere, tråde og stænger, der sidder øverst, nedlederne fører lynstrømmen ned langs bygningen, og dertil kommer jordingsanlægget og lynpotentialudligningen, der binder anlægget sammen med bygningens øvrige metal. Reglerne for udførelsen står i standardserien DS/EN 62305 fra Dansk Standard.

Tråden på taget er ifølge Desitek typisk omkring 8 mm i diameter, oftest af en aluminiumslegering, men også af galvaniseret stål, kobber eller rustfrit stål. Den udlignes undervejs til tagrender og andet metal, og er der skorstene, antenner eller solceller på taget, suppleres med lodrette opfangere. Det centrale begreb er separationsafstanden, altså den afstand til bygningens ledende dele, der skal holdes, hvis der ikke skal ske farlige overslag, som kan antænde konstruktionen. Kan afstanden ikke holdes, bruges enten omfattende potentialudligning eller et isoleret anlæg. Desitek gør udtrykkeligt opmærksom på, at der gælder særlige krav ved stråtag.

Ingen lovkrav, men forsikringen kan kræve det

Bygningsreglementet nævner ikke lynbeskyttelse. Ordet står hverken i BR18's tekst eller i bilag 12 om brandtekniske installationer. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at byggelovgivningen ingen steder kræver egentlig brandsikring af stråtage, og at lynaflederanlæg derfor er frivillige. Desitek siger det samme i Ingeniøren. Lynafledning er ikke et lovkrav i Danmark, men forsikringsselskaber kan kræve det, hvis man vil have nedslag i selvrisiko og præmie. Bolius skriver tilsvarende, at selskabet kan kræve en lynafleder på et stråtækt hus.

Påstanden om, at en lynafleder i visse tilfælde er lovpligtig efter BR18, dukker op på kommercielle sider om stråtagsforsikring. Den kan ikke dokumenteres i reglementets tekst. Tækkelaugets branchevejledning Veludført stråtag behandler i øvrigt slet ikke lynbeskyttelse. Emnet lever hos bevaringsfolkene og elbranchen, ikke hos tækkemændene.

Overspændingsbeskyttelse i eltavlen, også kaldet overspændingsafleder eller transientbeskytter, er derimod reguleret. Her oplyser kilderne forskellige datoer. Bolius skriver, at det har været lovkrav i nybyggeri siden 2017, mens Ingeniøren skriver 1. juli 2019 for type 2 i de fleste nye bygningers hovedtavler efter DS/HD 60364.

Kilderne er uenige om, hvor meget det hjælper

Slots- og Kulturstyrelsen kalder en lynafleder en ekstra tryghed og tilføjer, at der sjældent kan gives garanti for effektiviteten. Bolius går længere og fraråder den på almindelige, lavtliggende huse. Ifølge Bolius mener flere fagfolk, at den kan gøre større skade end gavn på lave bygninger, fordi den tiltrækker lyn, der ellers ville være gået i et træ i nærheden. Elbranchen ser anderledes på det. I Ingeniøren forklarer Desitek, at nogle af de gamle anlæg hverken blev udført eller vedligeholdt korrekt, så virkningen var begrænset, og at behovet i dag afgøres ved beregning med den rullende kugle-metode, hvor høje objekter omkring huset kan skærme det.

Kilderne er heller ikke enige om, hvor tit det lyner. Bolius henviser til DMI for 0,25 lyn pr. kvadratkilometer om året i Danmark, mens Desitek i Ingeniøren angiver cirka 1 lyn pr. kvadratkilometer om året. Der findes ifølge Bolius ingen statistik over antallet af direkte eller indirekte lynskader i danske enfamiliehuse.

Kontrol og tagarbejde

Et anlæg, der ikke er intakt, virker ikke. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at en lynafleder skal kontrolleres hvert eller hvert andet år ved måling, at større anlæg bør beregnes af en ingeniør, og at opsætning og kontrolmåling bør ske ved et specialfirma eller en elinstallatør. Specialvirksomheden Electricon beskriver eftersynet som en visuel gennemgang plus måling af sløjfemodstand og overgangsmodstand til jord, og peger på tre anledninger. Det faste interval efter beskyttelsesklassen, større ændringer på bygningen hvor dele af anlægget har været adskilt, og tordenvejr hvor der er mistanke om nedslag.

Den midterste anledning er tagsagen. Lægges taget om, eller monteres solceller, antenne eller ovenlys, er anlægget typisk brudt undervejs og skal efterses bagefter.

Det skal du være opmærksom på

  • En lynafleder beskytter mod det direkte nedslag. Den forhindrer ikke skader fra overspænding i el- eller telenettet, og de fleste lynskader sker netop på elektronik og installationer uden fuldtræffer på huset. Vil du beskytte elektronikken, er det overspændingsbeskyttelse i tavlen, ikke tråd på taget, der er svaret.
  • Sælgeres og portalers påstand om, at BR18 i nogle tilfælde kræver lynafleder på stråtag, holder ikke. Reglementet nævner ikke lynbeskyttelse med et ord. Det, BR18 faktisk stiller krav om ved stråtag, er afstand til skel og til andre bygninger.
  • Får du monteret solceller eller andet nyt på et tag med lynbeskyttelse, så aftal på forhånd, hvem der forbinder anlægget igen og dokumenterer det. Et afbrudt anlæg ser udefra ud som et helt anlæg, og et forsikringsvilkår er ikke opfyldt, blot fordi tråden stadig hænger der.

Se også

  • brandsikring-af-straatag. De øvrige tiltag mod brand i et stråtag, som lynaflederen indgår blandt.
  • straatag. Den tagtype, hvor spørgsmålet om lynafleder næsten altid stilles.
  • gnistfang. Et andet udbredt brandtiltag, som i dag frarådes på stråtag.
  • skorstenspibe-over-straatag. Skorstenen rager op over tagfladen og suppleres typisk med en lodret opfanger.
  • solcelletag. Solceller på tagfladen ændrer anlægget og udløser nyt eftersyn.
  • antennegennemfoering. Antenner og andet metal på taget skal enten forbindes til anlægget eller holdes i separationsafstand.

Kilder