Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

enkeltsyning

Enkeltsyning er den almindelige måde at sy tækkematerialet fast til lægten på, hvor tråden lægges i ét greb om lægten for hvert sting. Den bruges på den store, jævne tagflade, mens den kraftigere dobbeltsyning kun kommer i brug på udsatte steder som tagskægget. Ordet stammer fra det syede tag og bruges ikke i branchens og myndighedernes nuværende vejledninger.

Hvad ét greb om lægten vil sige

Ved et syet tag føres tråden med en tækkenål gennem tagfladen, om lægten og ud igen, knippe for knippe, i én fortløbende syning. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det sådan i hæftet om stråtage, og formuleringen går igen i Center for Bygningsbevarings fagbeskrivelse af tækkemandsfaget fra 2006. Fortløbende betyder, at tråden ikke afsluttes ved hvert sting, men løber videre, så den i sig selv holder knipperne ind mod lægten. Det er dette ene greb pr. sting, der giver metoden navn.

Modstykket er ikke kun dobbeltsyning, men også det bundne tag. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for stråtage peger på, at man ved bundne tage binder efter hver gennemføring af garnet, og at bundne tage derfor kan være meget solide. Ved enkeltsyning ligger sikkerheden i stingenes tæthed, ikke i en knude pr. binding.

Kilderne er uenige om stingafstanden

Byggebogens blad om stråtag fra marts 1949 er den kilde, der overhovedet bruger ordet. Bladet viser enkeltsyning og dobbeltsyning som to tegninger ved siden af hinanden og skriver, at enkeltsyning er den mest anvendte metode, mens dobbeltsyning i reglen kun anvendes på særligt udsatte steder som tagskæg. Ved direkte påsyning skal syningen ifølge bladet være fortløbende med 10 til 15 cm mellem stingene. Ved kæppetækning fastsys kæppene derimod med cirka 20 til 25 cm afstand, og syningen er her ikke fortløbende.

Tækkelaugets tekniske grundlag Veludført stråtag, 10. udgave fra december 2024, sætter et andet tal på. Her beskrives syet tag som noget, der i dag kun bruges på historiske huse, syet med krumnål eller retnål som fortløbende bagsting, det faget kalder pedalsyning, og stinglængden angives til cirka 20 cm. Vejledningen supplerer med et krav, der ikke er et mål, nemlig at de enkelte sting skal lægges med så lille en afstand, at man kan presse rørene ned under syningen. Forskellen mellem de to kilder er reel, og den skyldes både 75 års udvikling og at 1949-bladet taler om halm og rør på tynde lægter, mens vejledningen fra 2024 taler om restaurering.

Hvem bruger ordet i dag

Praktisk talt ingen. Hverken Veludført stråtag, Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage eller styrelsens faglige retningslinjer nævner enkeltsyning. De skelner i stedet mellem syet tag, bundet tag og skruetækning. Skellet er også geografisk. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bundne tage findes på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland, mens resten af landet har syede tage. Inden for de syede tage skelnes der desuden mellem gennemstikning, hvor en hjælper under taget stikker nålen tilbage, og krumnål, hvor tækkemanden selv fører tråden ud til sig. Styrelsen skriver, at gennemstikning tidligere var mest almindelig, mens krumnålen bruges overvejende i dag.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet står ikke i nogen gældende vejledning, så det kan ikke bruges som en aftalt kvalitet. Skal en tækning beskrives præcist i et tilbud, er det metoden, altså syet, bundet eller skruet, samt stingafstand og bindemateriale, der skal skrives ned.
  • Enkeltsyning siger noget om trådføringen, ikke om fastheden. Veludført stråtag advarer både mod for løs syning, som viser sig ved, at man kan tælle lagene i tagfladen, og mod at stramme hårdere, end at stråene stadig kan bankes på plads.
  • Over døre og redningsåbninger gælder særlige krav uanset syningsmåde. Bruges tjærevævet hampegarn på en fredet bygning, kræver Veludført stråtag, at der sys med metaltråd på hver tredje lægte for at sikre flugtvejene ved brand.

Se også

  • dobbeltsyning. Den kraftigere variant, som enkeltsyning er hovedreglen over for.
  • syet tag. Tækkemetoden, som enkeltsyning hører hjemme i.
  • bundet tag. Den anden traditionelle metode, hvor der bindes efter hver gennemføring.
  • tækkenål. Redskabet, tråden føres gennem tagfladen med.
  • krumnål. Nålen, der gør det muligt at sy taget udefra alene.
  • gennemstikning. Den ældre arbejdsform med en hjælper under taget.
  • skruetækning. Nutidens udbredte metode, som har fortrængt syningen.

Kilder