Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

krumnål

Krumnål er den buede nål, tækketråden føres gennem et stråtag med. Fordi nålen er bøjet, kan tækkemanden stikke den ind om lægten og få spidsen ud til sig selv igen, og han kan derfor arbejde alene fra ydersiden af taget. Den lige nål, som i faget kaldes retnål eller langnål, kræver til gengæld en hjælper inde under taget, der kan stikke nålen retur. Krumnålen bruges både ved syede tage og enkelte steder ved bundne tage.

Buen erstatter manden på loftet

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage skelner mellem at sy eller binde ved gennemstikning eller med krumnål og skriver, at man med krumnål selv kan føre tråden ud til sig. Tækkelaugets branchevejledning «Veludført stråtag» beskriver det samme og tilføjer stingtypen. Et syet tag lægges med fortløbende bagsting, i faget kaldet pedalsyning, og stinglængden er ifølge vejledningen omkring 20 centimeter. Symaterialet er efter Slots- og Kulturstyrelsens hæfte hovedsagelig rustfri jerntråd på 1 millimeter, og undervisningsmaterialet «Materialelære for tækkelærlinge» oplyser samme tråddimension til nålearbejde.

Nålen er et enkelt stykke værktøj uden bevægelige dele. Hos en af branchens leverandører, Klit Tækkeskruer, sælges tækkenåle i rustfrit stål og i aluminium med samme mål, 35 millimeter i bredden og 500 millimeter i længden. Bemærk, at leverandørens katalog slet ikke bruger ordet krumnål, men kun det brede ord tækkenål.

Ikke kun til syede tage

Krumnålen optræder også ved bundet tag. «Veludført stråtag» beskriver under afsnittet om bindegarn, at man kan føre en kort rustfri tråd rundt om lægten med en krumnål, stramme den op og binde den til kæp eller stang. Vejledningen kalder metoden gammel og skriver, at den især anvendes på Sjælland. «Materialelære for tækkelærlinge» skelner desuden mellem en magasinkrumnål, også kaldet pedal, som bruges til kassesting, og en almindelig krumnål til brudte sting. Magasinkrumnålen, hvor pilevidjen skubbes fast i spidsen, fremhæves samme sted som velegnet, når der bindes med vidjer.

Hvor udbredt krumnålen faktisk er

Her er kilderne uenige, og uenigheden skyldes, at de sammenligner forskellige ting. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i 2011, at gennemstikning tidligere var mest almindelig, mens der i dag overvejende bruges krumnål. Center for Bygningsbevaring gentager det på sin planche fra 2018, men tilføjer, at skruemetoden er den oftest anvendte fastgørelse. «Materialelære for tækkelærlinge» går videre og kalder direkte kæppetækning med tækkeskruer den mest udbredte tækketeknik i Danmark, mens retnål, magasinkrumnål og krumnål nævnes blandt de mindre anvendte teknikker. Tækkelauget skriver i vejledningen fra december 2024, at syet tag i dag kun bruges på historiske huse. Krumnålen er altså den mest brugte nål, når der overhovedet sys, men syning er ikke længere den almindelige måde at fastgøre et stråtag på.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet pedal bruges om to forskellige ting. Tækkelauget bruger det om stingtypen, altså pedalsyning, mens undervisningsmaterialet bruger det om selve værktøjet, magasinkrumnålen. Spørg hvad der menes, hvis ordet står i et tilbud.
  • Nålens form er ikke et kvalitetsstempel. «Veludført stråtag» stiller krav til fasthed og til, at stingene lægges så tæt, at rørene kan presses ned under syningen. Vejledningen stiller intet krav til, hvilken nål der bruges.
  • Byggeriets Uddannelsers værktøjsliste for tækkemandsspecialet fra 2020 kræver, at praktikvirksomheden stiller langnål til rådighed for eleven under skoleopholdet. Krumnålen står ikke på listen, selv om bevaringsmyndighederne kalder den den mest brugte.

Se også

  • taekkenaal. Overbegrebet for redskabet, som tråden føres gennem tagfladen med.
  • gennemstikning. Den modsatte arbejdsmåde med lige nål og en hjælper på loftet.
  • syet-tag. Tækkemetoden, hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe.
  • bundet-tag. Metoden med kæppe, hvor krumnålen bruges til at føre tråden om lægten.
  • taekketraad. Den rustfri tråd på 1 millimeter, der sys med.
  • skruetaekning. Metoden, der har fortrængt nålearbejdet på de fleste tage.

Kilder