Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag

kobbertråd

Også kaldet kobberbindetråd

Kobbertråd er en af de to trådtyper, tækkefaget må bruge til at binde tækkematerialet fast til lægterne på et stråtag. Den anden er rustfri, blødgjort ståltråd. Kobber har god korrosionsbestandighed, men er blødere end stål, og branchen stiller derfor en større mindstetykkelse til den. Ordet bruges også om den kobbertråd, nogle lægger ved mønningen mod mos og alger, og det er en helt anden diskussion.

Kravene til tråden i tækkearbejdet

Tækkelaugets branchevejledning «Veludført stråtag» opstiller kravet som parallel levetid. Bindematerialet skal have en korrosionsbestandighed og en trækstyrke, der gør, at det ikke bliver tagets svageste led. Rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm klarer begge dele og er derfor standardvalget.

Kobbertråd godkendes, men på egne betingelser. Vejledningen skriver, at den skal være mindst 1,25 mm, fordi trækstyrken er lavere, og at tråden begynder at strække sig allerede ved omkring 15 kg træk. Det er den praktiske grund til, at mange tækkemænd fravælger den, for en tråd, der giver sig, når taget strammes op, holder ikke rørene lige så fast.

Bindes taget med jernkæppe, skal kobbertråden være lakeret. Kobber og jern i direkte kontakt i et fugtigt og syreholdigt miljø er en klassisk anledning til galvanisk tæring, hvor det uædle jern ofres for det ædlere kobber. Lakken er den barriere, der holder de to metaller adskilt.

Kobbertråd står også på vejledningens korte liste over materialer, der må sikre tagfladen over døre og redningsåbninger mod at skride ned ved brand, sammen med rustfri ståltråd og tækkeskruer. Der er kobber altså accepteret på lige fod med stål.

Hvor kobbertråden kommer fra

Kobbertråd er ikke ny. Byggeblad 348.91 om stråtag fra marts 1949 nævner den som alternativ til galvaniseret bindetråd nr. 19 til 20 og skriver, at kobbertråd især blev brugt i egne nær havet, fordi den bedre modstår tæring. Den salte luft åd de galvaniserede tråde, og kobberet blev svaret, før rustfri tråd blev almindelig.

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage nævner kobbertråd som et sjældnere symateriale ved siden af rustfri jerntråd og kokosgarn. Her er styrelsen og branchen ikke enige. Hæftet accepterer kokosgarn, mens «Veludført stråtag» skriver, at kokosgarn har en vægeeffekt og aldrig bør anvendes, og henviser fredede bygninger til tjærevævet hampegarn. Om kobbertråden er de derimod enige. Den må bruges.

Kobber mod mos er en påstand med tre forskellige svar

Flere tækkefirmaer sælger kobber til stråtag med den begrundelse, at udvasket kobbersulfat forhindrer mos og alger, og at taget dermed bliver vedligeholdelsesfrit. Branchevejledningen er langt mere forsigtig og skriver om kobberrygninger, at de kan hæmme begroninger på tagfladen. Bolius' fagekspert er den mest afvisende og skriver, at kobbertråd ved mønningen kun har begrænset effekt.

Forskellen mellem de tre udsagn er mængden af kobber. En hel kobberrygning afgiver ioner i hele rygningens bredde, mens en enkelt tråd afgiver meget lidt. Dertil kommer, at både branchevejledningen og Bolius skriver, at mos på et stråtag ikke nødvendigvis betyder, at taget er opfugtet eller skadet.

Det skal du være opmærksom på

  • Tykkelsen er ikke den samme som for rustfri tråd. 1 mm er rigeligt til rustfri ståltråd, men for lidt til kobber. Vejledningen kræver mindst 1,25 mm kobbertråd, og køber man tråd efter det tal, man kender fra den rustfri, får man en tråd, der strækker sig.
  • Lakeringen er ikke pynt. Kobbertråd mod jernkæp uden lak sætter et galvanisk element i gang midt i taget. Det er kæppen, der taber.
  • Kobber kan koste en nedsivningstilladelse, men det handler om flader. Bolius beskriver, at blandt andre København, Aalborg, Greve og Morsø som udgangspunkt ikke tillader faskiner, hvor der er kobber eller zink på taget, og at København begrunder det med udvaskningen fra tagflader og tagrender. En bindetråd inde i stråtaget er noget andet end en kobberflade, men praksis er værd at kende, hvis du overvejer en hel kobberrygning.

Se også

  • bindetråd. Overbegrebet for tråden i stråtaget, med kravene til alle materialer samlet.
  • tækketråd. Fagets eget navn for det samme materiale.
  • kokosgarn. Naturmaterialet, som styrelsen tillader og branchen fraråder.
  • tækkekæp. Kæppen eller stangen, som tråden strammes op imod, og som lakken beskytter.
  • galvanisk tæring. Grunden til, at kobber og jern ikke må stå bart mod hinanden i taget.
  • mønning. Rygningen på stråtaget, hvor kobber både bruges som tråd og som hel afdækning.

Kilder