Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Værktøj og udførelse Stråtag

bindetråd

Også kaldet symateriale, jerntråd

Bindetråd er den tråd, der holder tækkematerialet fast til lægterne på et stråtag. Den bruges både, når taget sys, når det bindes med kæppe, og når det skrues. Tækkefaget kalder den også tækketråd eller symateriale. Materialevalget afgør, hvornår taget skal om, for tråden ruster op før stråene, hvis den er den forkerte.

Hvad tråden skal kunne

Tækkelaugets tekniske grundlag «Veludført stråtag», 10. udgave fra december 2024 med virkning fra 1. januar 2025, stiller kravet som et spørgsmål om parallel levetid. Bindematerialet skal have en korrosionsbestandighed og en trækstyrke, der gør, at det ikke begrænser tagets levetid. Rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm opfylder begge dele og er derfor det almindelige valg.

Kobbertråd er tilladt, men vejledningen sætter andre tal på den. Den skal være mindst 1,25 mm, fordi trækstyrken er lavere, og tråden begynder at strække sig allerede ved omkring 15 kg træk. Bruges kobbertråd til bundet tag med jernkæp, skal kobbertråden være lakeret. Det er den samme logik som ved galvanisk tæring i metaltage, hvor kobber og jern ikke skal stå bart mod hinanden.

Galvaniseret tråd og kokosgarn er skrevet ud af faget

Her er kilderne på tværs af hinanden, og forskellen ligger i, hvornår de er skrevet. Center for Bygningsbevarings fagbeskrivelse af tækkemandsfaget fra 2006 beskriver symaterialet som «hovedsagelig galvaniseret eller rustfrit jerntråd», altså galvaniseret nævnt først. Den formulering lever stadig videre i mange beskrivelser af faget, men den er overhalet.

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage skriver under kvalitetskrav, at galvaniseret, varmtforzinket jerntråd ikke må anvendes som bindetråd i stråtage, fordi forzinkningen ikke holder tilstrækkeligt længe. Hæftet modsiger sig selv nogle sider før, hvor galvaniseret tråd omtales som en sjældnere, men eksisterende mulighed, der «ikke kan anbefales». «Veludført stråtag» er tydeligere og sætter det op som en decideret advarsel om, at galvaniseret jerntråd og kokosgarn ikke er egnet til tækkearbejde og derfor ikke må anvendes længere.

Netop kokos er de to kilder uenige om. Slots- og Kulturstyrelsen tillader kokosgarn på linje med kobbertråd og kræver blot, at der desuden sys med jerntråd over redningsåbningerne. Tækkelauget skriver, at kokosgarn har en vægeeffekt og aldrig bør anvendes, og henviser i stedet fredede bygninger til tjærevævet hampegarn. Bruges hampegarn, skal der over døre og redningsåbninger sys med metaltråd på hver tredje lægte, så flugtvejene ikke skrider ned ved brand.

Sådan sidder tråden i de tre metoder

Ved syet tag føres tråden gennem tagfladen med en tækkenål i én fortløbende syning, knippe for knippe. Ved bundet tag binder tråden en kæp eller en rettet stang ned mod lægten, så den presser rørene fast. Ved skruetækning skrues tråden fast i lægtens overside med en tækkeskrue og strammes derefter op til kæppen. Vejledningen skriver, at tråden her skal være så kort som mulig og ligge ind til taget, at skruerne højst må sidde med 30 cm afstand og tættere på udsatte steder som vindskeder, valme og kviste, og at afstanden mellem bindetrådene skal være så kort, at rørene ligger jævnt efter stramning.

Bindetråden er også målepunktet for slidlag. Slidlaget måles vinkelret fra tagets overflade og ind til bindetråd eller kæp og skal ifølge vejledningen være mindst 10 cm på tagfladen og udgøre mindst 40 procent af tagtykkelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Den tråd, der sælges under navnet tækketråd, er ofte netop den forbudte. Landbrugs- og hesteudstyrsbutikker sælger «tækketråd nr. 19», som er varmgalvaniseret tråd på 1,05 mm med omkring 70 gram zink pr. kvadratmeter, og produkterne står i hegnsafdelingen. Navnet er historisk, men materialet er det, «Veludført stråtag» advarer imod til tækning.
  • Fredning ændrer ikke kravet til metaltråd over flugtveje. Vil man bruge et naturmateriale af hensyn til fredningsværdierne, kræver både Slots- og Kulturstyrelsen og Tækkelauget, at der alligevel sys med metaltråd over redningsåbninger. Det er et brandkrav, ikke et æstetisk hensyn.
  • Ordet bruges også uden for tagfaget. I beton- og armeringsarbejde er bindetråd sortglødet ståltråd, typisk 1,4 mm, til at binde armeringsjern sammen med. Den har intet med stråtag at gøre, og forveksling opstår let ved indkøb.

Se også

  • tækketråd. Det andet navn for det samme materiale, brugt især af tækkemændene.
  • kobbertråd. Det tilladte alternativ til rustfri tråd, med egne krav til tykkelse.
  • kokosgarn. Naturmaterialet, som styrelsen og branchen er uenige om.
  • tækkeskrue. Skruen, som tråden fastgøres med ved skruemetoden.
  • tækkekæp. Kæppen eller stangen, som tråden strammes op imod.
  • slidlag. Tækkematerialet over bindetråden, og det mål, tagets kvalitet vurderes på.

Kilder