Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

sækkestrammer

Også kaldet sækkelukker, drillapparat

En sækkestrammer er et håndværktøj, tækkemanden bruger til at snurre og stramme tækketråden om kæppen, når stråtaget skrues fast. Værktøjet er en spindel med håndtag og en krog i enden, og det er lånt direkte fra emballagefaget, hvor samme redskab lukker sække med ståltråd. Det hedder også sækkelukker, og i faget bruges de to ord om hinanden.

Et sækkeværktøj, der endte på taget

Sækkelukkeren sælges i emballagebranchen som et redskab på omkring 320 mm med plasthåndtag og en dobbeltfræset spindel, der snor ståltråden om posens eller sækkens top, så man slipper for at binde knude. Det er nøjagtig den bevægelse, en tækkemand har brug for, når tråden skal strammes og snos af om en kæp. Hos Klit Tækkeskruer står værktøjet i sortimentet som «sækkestrammer tysk kvalitet» side om side med tækkenåle, tækkeskovle og boltsaks, og der sælges en løs krog til den for sig. Krogen er altså en sliddel, der kan skiftes, når den er trukket skæv.

Sådan indgår den i skruetækningen

Ved skruetækning skrues en tækkeskrue med rustfri tråd ned i lægtens overside gennem rørene, og trådenderne trækkes op på hver sin side af den kæp eller rettede stang, der ligger vandret over rørene. Derefter laves en løkke, og løkken strammes og snos af. Gør Det Selv beskriver det som at stramme stålstangen ned med sækkelukkeren, mens Carlo A/S beskriver det omvendt, nemlig at tråden strammes omkring de vandrette jernstænger. Fysisk er det det samme greb, men formuleringen er værd at holde styr på, for det er tråden, værktøjet trækker i, og kæppen, der følger med ned.

Vejledningerne nævner ikke værktøjet ved navn

Tækkelaugets vejledning Veludført stråtag, 10. udgave fra december 2024 med ikrafttræden 1. januar 2025, beskriver metoden uden at nævne noget værktøj. Der står blot, at kæppen fastholdes med en tækkeskrue med rustfri tråd, og at der herefter strammes og bindes til kæp eller stang. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage går et skridt videre og skriver, at både skruningen og stramningen sker med el-boremaskine. I tysk fagsprog svarer redskabet til en Rödler, som beskrives som en spindel med automatisk tilbageløb, altså et håndværktøj og ikke en maskindel. Kilderne er med andre ord ikke enige om, hvorvidt opstramningen i praksis foregår i hånden eller på maskine, og begge dele findes på danske tage.

Stramningen er en kvalitetsgrænse, ikke en styrkeprøve

Det er nemt at tro, at et strammeværktøj skal bruges til bunds. Tækkelauget sætter grænsen den anden vej. Efter stramning skal rørene ligge jævnt og ikke fastere, end at de stadig kan flyttes, og der må ikke strammes hårdere, end at stråene kan bankes på plads. Vejledningen advarer samtidig mod tykke, hårde tage, der ikke kan tørre. Det, der skal holde taget, er afstanden mellem fastgørelserne, ikke kraften i den enkelte løkke. Skruerne bør sidde med højst 30 cm afstand og tættere ved vindskeder, stern, valme og kviste.

Det skal du være opmærksom på

  • De snoede trådender skal lægges ned mod taget. Tækkelauget skriver, at de ellers står og stikker frem i mange år, indtil taget er slidt ned til dem.
  • Værktøjet siger intet om kvaliteten af arbejdet. Den vurderes på slidlag, skrueafstand og fasthed, ikke på hvad tråden er strammet med.
  • Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler normalt ikke skruemetoden på fredede bygninger, fordi de oprindelige håndværksmetoder regnes som en del af fredningsværdien. Sækkestrammeren hører til den moderne udførelse.

Se også

  • sækkelukker. Samme værktøj under det andet navn, som bruges i tækkefaget.
  • skruetækning. Metoden, værktøjet hører til.
  • tækkeskrue. Skruen med rustfri tråd, som løkken laves på.
  • tækketråd. Tråden, sækkestrammeren snor og strammer.
  • tækkekæp. Stangen, tråden strammes op om.
  • tækkevejledningen. Branchens regelsæt, der sætter grænsen for, hvor hårdt der må strammes.

Kilder