Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

sømpistol

Også kaldet sømmaskine

En sømpistol er et håndværktøj, der driver søm i træ ved hjælp af trykluft fra en kompressor, en gaspatron eller et batteri. På et tag bruges den til at fastgøre taglægter, afstandslister, undertagsplader og banevareundertag. Sømmene sidder i bånd eller ruller, så håndværkeren kan sømme i ét træk uden at sætte hvert søm an med hammer. Værktøjet er ikke det samme som en boltpistol, der skyder med en krudtladning og er underlagt skrappere regler.

Trykluft, gas og batteri

Trykluftpistolen hænger på en slange fra en kompressor og er den udbredte løsning, når der er strøm og plads til anlægget. Gassømpistolen har en lille brændselscelle og en tændrørsmekanisme og bruges, hvor der ikke er trykluft, for eksempel på en tagflade langt fra vognen. Batteridrevne modeller er kommet til på begge områder. Størrelsen afgør navnet i dagligsproget. Store båndsømpistoler kaldes sømpistoler, dem til tynde dykkere kaldes dykkerpistoler, og dem til hæfteklammer kaldes klammepistoler.

Boltpistolen med krudtladning er en anden maskine, selv om den i tale ofte får samme navn. Branchevejledningen fra BFA Bygge og Anlæg kræver, at der ved adgangen til arbejdsområdet sættes advarselsskilt op med teksten «PAS PÅ. Der skydes med boltpistol», at brugeren er oplært og instrueret, at der mindst hver tolvte måned er eftersyn ved en sagkyndig, og at både bruger og hjælper bærer hjelm, tætsluttende briller og høreværn. De krav gælder ikke i samme form for en almindelig sømpistol, og derfor er det værd at bruge de to ord adskilt.

Sømmet, ikke pistolen, er det, anvisningen stiller krav til

Træinformations byggeblad om lægtning af tage skriver, at fastgørelse af taglægter sker ved hånd eller maskinsømning, at der til maskinsømning bruges ringede maskinsøm, og at sømmene skal være korrosionsbeskyttede til brug i trykimprægneret træ, altså mindst varmforzinkede. Byggebladet regner uden undertag med 3,1 x 90 mm maskinsøm og med undertag på højst 6 mm og 25 x 45 mm afstandslister med 3,1 x 98 mm. Kantafstanden er 5 gange sømdiameteren, hvilket for 3,1 mm giver 16 mm og plads til tre søm i en 73 mm bred lægte. Håndsømmer man i stedet, kan to maskinsøm 3,1 x 90 mm erstattes af ét lægtesøm 4,5 x 90 mm.

Ved lægtestød over spær vender fordelen den anden vej. Byggebladet skriver, at maskinsømning kan udføres ved at sømme på skrå så langt inde på lægten, at flækning undgås, mens der ved håndsømning skal forbores først. Det er en af de få steder, hvor anvisningen direkte foretrækker maskinen.

På undertaget handler det om, hvor sømmet ender

Phønix Tag Materialer skriver om tagpapundertag på brædder, at alle søm og klammer skal være skjult af overlæg, som klæbes eller svejses. DAFA skriver om banevareundertag, at fastgørelser kun må monteres i overlæg eller under afstandslister. Icopal beskriver fastgørelse med søm eller klammer pr. 600 til 800 mm og 20 mm fra kant som en midlertidig fiksering, indtil afstandslisterne kommer på, og foreskriver krydssømning i to rækker, hvis banen skal ligge uden lister i en periode. Fælles for kilderne er, at et søm eller en klamme i det frie banefelt er et hul, uanset hvor hurtigt pistolen satte det.

Det skal du være opmærksom på

  • Elforzinkede maskinsøm er ikke nok i en tagkonstruktion. Byggebladet kræver mindst varmforzinket ved trykimprægneret træ, og producenter oplyser for varmforzinkede ringsøm en zinklagtykkelse mindst 40 procent over kravet i Eurocode 5 og egnethed til anvendelsesklasse 3. Båndsøm ligger side om side i byggemarkedet i begge udgaver.
  • Reglerne for unge under 18 år er ændret. Arbejdstilsynet skriver, at forbudslisten over maskiner udgik med den nye bekendtgørelse om unges arbejde pr. 1. januar 2026, og at arbejdsgiveren i stedet skal lave en konkret risikovurdering. Flere branchevejledninger henviser stadig til den gamle forbudsliste.
  • Sat for hårdt driver pistolen sømhovedet gennem en undertagsdug eller ned i en træfiberplade, så hovedet mister sit greb. Sømdybden justeres på værktøjet og bør prøves af på det aktuelle underlag, før tagfladen sømmes igennem.

Se også

  • gassømpistol. Varianten med brændselscelle, der bruges uden kompressor og slange.
  • klammepistol. Skyder hæfteklammer og bruges blandt andet til undertagsdug.
  • tagpapsømpistol. Beregnet til tagpap og underpap frem for konstruktionstræ.
  • kamsøm. Sømtypen med valsede kamme, som anvisningerne kræver til lægter og plader.
  • taglægte. Den del, sømpistolen oftest sættes i på et tag.
  • afstandsliste. Listen mellem undertag og lægte, som fastgørelsen skal gå igennem.

Kilder