Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Undertag Renovering

taglægte

Også kaldet lægte, T1-lægte, lægter, taglægter

En taglægte er den vandrette lægte, der sømmes hen over spærene, og som tagsten, skifer eller tagplader hænges på. Standarddimensionen er 38 gange 73 mm i styrkeklasse C18. Til forskel fra andre lægter er taglægten en konstruktionsdel, der både bærer tagdækningen, afstiver spærene mod vindlast og fungerer som det gulv, håndværkeren står på under oplægningen.

Lægten er en del af konstruktionen, ikke bare en knage

Det er nemt at tro, at en taglægte kun skal kunne bære tagstenene. Det er den mindste af dens tre opgaver. Træinformations baggrundsnotat til beregningsprogrammet LægteDIM gør opmærksom på, at lægterne under vindlast afstiver spærene og dermed indgår i konstruktionen, og at bæreevnen af lægtens sømforbindelser til spæret derfor altid skal eftervises efter normerne. Den tredje opgave er personlasten. Notatet forklarer, at man under gang på lægter står på én lægte ad gangen, men kan gribe fat i nabolægterne, hvis en lægte svigter, og det er baggrunden for, at kravet til dimensionen vokser med lægteafstanden, selv om selve momentet fra en punktlast ikke gør det.

Kravene til dimensionen står ikke i bygningsreglementet, men i den frivillige Brancheaftale om taglægter 2011. Standardlægten 38 gange 73 mm i C18 kan ved lægteafstande op til 550 mm spænde 1000 mm, og ved lægteafstande over 550 og højst 1100 mm spænde 750 mm. Wienerbergers Tegl 36 stiller det samme krav som en dimension, nemlig mindst 38 gange 73 mm ved spærafstande indtil 1000 mm målt fra midte til midte, og henviser derudover til lægtetabellen i Træinformations håndbog TRÆ 65.

Hvad der skal stå på lægten

Brancheaftalen kræver, at lægten er CE-mærket efter DS/EN 14081-1, og mærkningen skal indeholde både sorteringsstandarden, for eksempel T1 efter INSTA 142, og styrkeklassen C18. Det er forklaringen på, at branchen bruger to forskellige ord om det samme stykke træ. Tegl 36 skriver konsekvent T1-mærkede lægter, Arbejdstilsynet skriver C18, og på lægten selv står begge dele. Aftalen kræver desuden, at lægten ikke er fingerskarret, at træets biologiske holdbarhed mindst svarer til rødgran, skovfyr eller sitkagran af nordisk oprindelse, at målene holder toleranceklasse 1 efter DS/EN 336, og at lægterne er fri for mug og skimmel ved levering. Både leverandøren og den udførende skal foretage modtagekontrol, og den udførende skal ved oplægningen frasortere lægter med åbenlyse fejl. Aftalen rummer også laminerede taglægter af LVL, der skal være CE-mærket efter DS/EN 14374.

Under lægten og fast i spæret

På et tag med undertag ligger taglægten ikke direkte på undertaget. Både Tegl 36 og Komproment kræver mindst 25 mm trykimprægneret afstandsliste mellem undertag og lægte. Phønix Tag Materialer angiver fire formål med afstandslisten, nemlig at hæve lægterne op over tagfladen, så blade og snavs ikke hindrer afvandingen, at give ventilation under tagdækningen, at gøre det muligt at montere teglstensbindere, og at give plads til at løfte undertaget op ved tagfoden, så det afvander til tagrenden.

Selve fastgørelsen skal tåle vejret. Phønix Tag Materialer foreskriver sømning med firkantsøm 45 gange 130 ved håndsømning eller ringede maskinsøm, og sømmene skal være korrosionsbeskyttede, for eksempel varmforzinkede i klassen Fe/Zn 40. Selve placeringen af lægterne styres af tagstenen og ikke af tømreren. Tegl 36 kræver, at lægteafstanden oplyses af tagstensproducenten, at den måles fra overkant lægte til overkant lægte med udgangspunkt i anden nederste lægte, at tolerancer ikke må ophobes, og at lægtningstolerancen er plus minus 3 mm målt over spærene for den enkelte lægte.

Det skal du være opmærksom på

  • To lægter på taget er undtaget fra kravet. Bilag 1 til brancheaftalen holder kantlægter langs skotrender og den anden lægte ved tagfod med krydsfinerunderlag uden for aftalen. De kan af konstruktionsmæssige grunde udføres i mindst 38 gange 56 mm, hvor spærafstanden er højst 1 meter. En tyndere lægte netop de to steder er altså ikke nødvendigvis en fejl.
  • Gamle lægter, der genbruges, falder helt uden for aftalen. Brancheaftalen omfatter ikke lægter, der ved udskiftning af tagbeklædningen vurderes gode nok og genanvendes uden at blive omlagt. Bilaget advarer selv om, at Arbejdstilsynet så vil stille krav om ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod gennemtrædning og fald, fordi lægterne ikke lever op til sikkerhedskravet. Modsat gælder aftalen fuldt ud for lægter efter Lægtetabel 2005, som ønskes genmonteret.
  • Kantlægten langs skotrenden bliver våd. Phønix Tag Materialer anviser, at kantlægten langs skotrenden inddækkes med et zink- eller aluprofil, netop for at beskytte lægten mod opfugtning fra renden. Det er en detalje, der ofte springes over, og lægten rådner så indefra bag skotrenden.

Se også

  • lægte. Handelsbetegnelsen for savet træ, som taglægten er en særlig udgave af.
  • lægteafstand. Målet mellem lægterne, som tagstenen bestemmer.
  • lægtning. Selve arbejdet med at sætte lægterne op, så tagfladen går op.
  • afstandsliste. Listen mellem undertag og lægte, der giver ventilation og afvanding.
  • kantlægte. Den lægte langs skotrende og udskæringer, der er undtaget fra dimensionskravet.
  • lægte som tagstige. Betingelserne for, at man må gå på lægterne.

Kilder