Konstruktion og form
Spær, tagformer og det der bærer. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagkonstruktion 102
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- åstag Tagkonstruktion, hvor tagfladen bæres af langsgående åse i stedet for tætsiddende spærfag.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anfaldsspær Det første hele spær i en valmkonstruktion, som graterne falder an mod. Udformes typisk som husets øvrige spær.
- ankerbeslag Beslag til samlinger i trækonstruktioner, hvor der ikke er plads til vinkler, standardplader eller bjælkesko.
- bjælkelag Trædbjælker, der udgør den bærende del af en etageadskillelse eller et loft.
- bjælkesko Beslag med bund, som bjælken hviler på. Bærer større laster end vinkelbeslag og samler bjælker i samme plan.
- bjælkespær Spær af bjælker i konstruktionstræ eller limtræ afhængigt af spændvidden. Giver en meget rummelig loftkonstruktion.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodrem Vandret rem forneden i en konstruktion, som bærer den overliggende opbygning.
- forskalling Let bræddelag opsat som underlag for pudsede lofter og vægge, eller form af brædder som beton støbes i.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fygesnenet Net i ventilationsspalten ved tagfoden, som holder fygesne og insekter ude af tagrummet.
- gavludhæng Tagets udhæng ved gavlen, båret af udhængsspær og afsluttet med vindskede.
- gesims Fremspringende profileret bygningsdel, der virker som udsmykning eller overgang mellem to bygningsdele, for eksempel mur og tag.
- gitterspær Præfabrikeret trekantet spær med indvendige diagonaler. Selvbærende, hviler kun på ydermuren, og anvendes når tagrummet ikke udnyttes.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratspær Spær i valmens udadgående hjørne. Graterne er omdrejningspunktet, hvor tagfladerne drejer rundt, og har ofte højere tværsnit.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hanebånd Vandret tømmer, der forbinder spærene i et spærfag. Anbringes i øverste halvdel for at øge styrke og stivhed.
- hanebåndsloft Loftsrum hvis gulv hviler på tagets hanebånd.
- hanebåndsspær Spær med hanebånd i øverste halvdel. Velegnet når tagetagen udnyttes til beboelse, men kræver oftest mellemunderstøtning.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hovedspær Det gennemgående, bærende spær i konstruktionen, som stikspær og grater fastgøres til.
- hulbånd Perforeret stålbånd, som forankrer tag og vægge. Skal føres mindst 250 mm ned i fundamentets beton.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- kamsøm Søm med kamme valset på skaftet, så det holder langt bedre mod udtrækning end et glat søm. På taget sømmes lægter, brædder og undertagsplader med korrosionsbeskyttede kamsøm.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
- kopbånd Skråtstillet tømmer, der forbinder drager og stolpe og dermed sikrer stivhed i konstruktionens tværretning.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- loftbjælke Vandret bjælke, der bærer loftet under tagrummet og binder spærfoden sammen.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murrem Tømmer indlagt i murkronen som underlag for bjælker eller spær.
- opskalkning At påsætte et kileformet træstykke, en skalk, på et spærs tagfod for at give taget et lille svaj.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paralleltag Tag hvor isolering og loft følger tagfladen. Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 45 mm.
- pyramidetag Pyramideformet tag med fire tagflader, der afsluttes i en spids uden tagryg.
- rem Vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion. Udføres som murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
- saksespær Spær hvor spærfødderne krydser under kip og danner et omvendt V. Giver større loftshøjde end almindelige gitterspær.
- shedtag Tagform med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader, ofte med glas i den stejle del.
- skalk Udadgående svaj forneden på et tag. Skalken fører regnvand ud over gesims, spærender og facader.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
- skunkrem Vandret rem i skunkvæggen, hvor skunkstolperne samles med spæret.
- skunkstolpe Lodret stolpe i skunkvæggen, der indgår i spærfaget og bærer overgangen mellem tagflade og loft.
- skunkvæg Den lodrette væg, typisk 50 til 100 cm høj, som lukker af mod skunkrummet i en udnyttet tagetage.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagkassette Tagelement bestående af en isoleringsfyldt ramme og tagbeklædning.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagværk Den bærende trækonstruktion, der giver tagfladen dens form.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trempel Lodret vægdel ved facaden, der giver ekstra rumhøjde og areal i tagetagen.
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder Beklædning af udhængets underside.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
Tagformer 51
- 1,5 plan Stueetage med en udnyttelig tagetage udformet som et symmetrisk saddeltag.
- afvalmet tag Tag hvor gavltrekanten er skåret af og erstattet af en tagflade med hældning.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
- buet tag Tag med krum tagflade, enten enkeltkrummet eller dobbeltkrummet.
- built-up-tag Fladt tag opbygget i flere lag tagpap, ofte afsluttet med et lag perlegrus.
- ensidig taghældning Tag der kun har fald til den ene side, så den ene facade bliver højere end den anden.
- femte facade Betegnelse for taget betragtet som bygningens femte facade.
- fladt tag Tag med så lille hældning, at det i praksis opfattes som fladt. Tagpap kan lægges ved meget lave hældninger.
- frontispice Gavl eller gavlagtig prydelse af klassisk antik art over en bygnings midterparti.
- gavl Bygningens endevæg, som tagfladerne afsluttes imod.
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- gavlkvist Kvist hvis front ligger i plan med facadens murværk, så den indgår i facadens arkitektur.
- gavltag Tag med små gavle i hver ende, så tagrummet kan udnyttes og få dagslys.
- gavltrekant Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader op mod kippen.
- hældningstag Tag med en hældning mellem 1:5 og cirka 1:1.
- halvtag Tag med en enkelt tagflade, ofte bygget op ad en anden bygning.
- halvvalm Gavlens udformning, hvor tagfladen føres helt eller delvist ned over gavlen. Følger egnstraditionen.
- hanebåndstag Tagkonstruktion med hanebånd, hvor loftrummet over hanebåndene ventileres fra tagfod til kip i begge sider.
- heltag Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side.
- helvalm Valm der går lige så langt ned som de øvrige tagflader og afsluttes ved tagfoden.
- københavnertag Variant af mansardtaget, hvor nederste tagflade er cirka 45 grader og den øverste næsten flad.
- kragtræer Sammenbundne egetræsstykker, der holder stråtagets mønning fast.
- kuppeltag Halvkugleformet tag, ofte set på de skråt afskårne hjørner på etageejendomme fra 1870 til 1900.
- kvartvalm Valm der kun går en fjerdedel ned ad gavlen.
- lavhældningstag Tag med en hældning mellem 1:40 og 1:5, normalt dækket med tagpap.
- m-formet tag Tagform sammensat af to eller flere symmetriske saddeltage, der tilsammen danner et M.
- mansardetage Tagetagen bag mansardtagets stejle nederste tagflade, hvor tagrummet kan udnyttes bedst muligt.
- modfaldstag Tag hvor begge tagflader hælder indad mod midten i en V-form.
- pulttag Tag med kun én tagflade, der hælder mod den ene side.
- saddeltag Symmetrisk tag med to lige store skrå tagflader og samme taghældning, der støder sammen i tagryggen.
- skråvæg Den skrå væg i en tagetage, som følger tagfladen indvendigt.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir Spids tagafslutning øverst på et tårn eller en tagrytter.
- sternlinje Tagets nedre kant.
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
- uudnyttet tagrum Tagrum der ikke er indrettet til beboelse eller anden anvendelse.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
Flade tage 82
- afvandingsrende Rende foran indgangsparti eller dør, der leder vandet væk fra dørtrinnet. Dybde mindst 150 mm.
- ballast Løst udlagt lag af sten eller belægning, der holder tagdækningen på plads mod vindsug.
- banket Forhøjning på fladt tag, der hæver tagdetaljer som ovenlys op over tagfladens niveau.
- bladfang Rist eller indsats i tagbrønden, der holder blade og snavs ude, så afløbet ikke stopper.
- brandbælte Bælte af ubrændbare materialer, der bryder brandspredningen, for eksempel 1 m bredt i et grønt tag.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandvagt Person der overvåger tagfladen under og efter varmt arbejde og kan gribe ind ved brand.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- built-up tagdækning Tagdækning på fladt tag af flere lag tagpap, afsluttet med et lag søsten på 16 til 35 mm eller lignende.
- byggepladsmembran Dampspærre af tagpap, der i byggeperioden også fungerer som midlertidig vandtæt membran.
- celleglas Ubrændbar isolering, der kan lægges i varm asfalt med fyldte fuger og dermed selv danne et tæt lag.
- dampspærre i varmt tag Lufttæt bitumenbane under isoleringen i et varmt tag. PE-folie frarådes, fordi lufttætheden ikke kan holdes.
- delvis varmt tag Træbaseret tagopbygning mellem koldt og varmt tag, med sine egne brandtekniske forudsætninger.
- dilatationsfuge Fuge der optager bevægelser i dækket. Skal inddækkes særskilt i membranen.
- drypkant Nedbukket kant, typisk 6 til 8 cm, der får vandet til at dryppe fri af underlaget.
- duo-tag Tag hvor den vandtættende membran ligger mellem to lag isolering.
- ekstensivt grønt tag Grønt tag med vækstmedie på højst 60 mm og robuste planter som sedum og mos. Ikke egnet til ophold.
- faldopbygning Etablering af fald enten i selve konstruktionen eller med kileskåret isolering.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fastgørelsesplan Plan for den enkelte tagsag med antal og placering af fastgørelser, beregnet ud fra det regningsmæssige vindsug.
- flammespærre Ubrændbart lag, for eksempel bitumencoated glasfilt eller celleglas, mellem brændbar isolering og svejsearbejdet.
- flangeinddækning Inddækning hvor et profil med flange svejses ind mellem tagpaplagene. Flangebredden skal være mindst 100 mm.
- fliser på fødder Belægning på justerbare fødder over membranen. Let at demontere ved eftersyn og reparation.
- fugeskinne Skinne der klemmer inddækningen fast mod væggen, og som afsluttes foroven med elastisk fuge.
- fugtbelastningsklasse Inddeling af bygningens indeklima i fem klasser efter fugtbelastning. Afgør valget af tagkonstruktion.
- gangbane Ekstra lag overpap eller gangplader, der beskytter tagdækningen der hvor der færdes folk.
- gennemføring Gennembrydning af undertaget for rør, hætter eller ovenlys. Skal inddækkes med flange eller krave og mindst 100 mm opkant.
- glidelag Lag, ofte PE-folie og fiberdug, der adskiller belægningen fra membranen, så bevægelser ikke overføres.
- hætteventilation Ventilation af koldt tag gennem hætter i tagfladen. Frarådes, fordi virkningen er usikker.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- intensivt grønt tag Grønt tag med dybt vækstmedie og planter, der kræver pasning. Bør opbygges som duo-tag eller omvendt tag.
- kantfastgørelse Ekstra fastgørelse langs tagets kanter. Er en forudsætning for de formfaktorer der regnes med.
- kasserende● Kasserenden er en nedsænket rende, ofte langs facaden eller murkronen på et fladt tag, der samler vandet og leder det hen til tagbrøndene.
- kileisolering Kileskåret isolering, der giver tagfladen fald mod afløbene.
- kipventilation Afkast af fugtig luft øverst i taget. Typisk en spalte på 10 mm eller studse med 100 kvadratcentimeter samlet åbning.
- koldt tag● Tagkonstruktion hvor isoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion, så tagunderlaget følger udetemperaturen. Modstykket er varmt tag.
- konvektion Fugttransport med luft gennem utætheder. Flytter langt mere fugt end diffusion og er den hyppigste årsag til kondens i tagrum.
- krave Manchet af tagpap eller metal, der svejses fast omkring en gennemføring og gør den tæt.
- kritisk temperatur Den temperatur i konstruktionen hvor der er risiko for kondens. Bruges ved fugtteknisk vurdering af taget.
- kuvertfald Faldopbygning hvor tagfladen deles i skrå flader mod afløbene, sådan som flapperne på en kuvert. Den anbefalede løsning.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- lunkekrav Udfaldskrav til lunkers dybde og areal. På tagflader med fald mindst 1:40 er største vanddybde 10 mm.
- lunkeopretning● Lunkeopretning er udbedringen af lunker ved en tagrenovering, typisk ved at lægge kileskåret isolering ud, så tagpaptaget igen får fald mod afløbene.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- merisolering● Merisolering er et nyt lag isolering oven på et fladt tags eksisterende tagdækning. BR18 og Energistyrelsen kalder det efterisolering.
- modfald Fald den forkerte vej, så nedbøren ikke ledes til afløbet.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- modtagekontrol Kontrol af at leverede materialer og det færdige underlag svarer til projektets specifikationer.
- natlukning Tætning af kanten ved arbejdets ophør, så vand ikke kan løbe ind i isoleringen. Kan bevares som sektionering.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- omvendt tag Tag hvor isoleringen ligger oven på den vandtætte membran, så membranen ligger beskyttet.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overstrimmel Strimmel tagpap øverst i en inddækning. Ved fald 1:5 kan et-lags inddækning af overstrimmel bruges alene.
- parkeringsdæk Køredæk over en konstruktion, hvor membranen skal tåle trafiklast. Deklareres efter DS/EN 14695.
- punktafvanding Afvanding gennem enkeltstående brønde i tagfladen, modsat linjeafvanding i en rende.
- randzone Områderne langs tagets kanter og hjørner, hvor vindsuget er størst og fastgørelsen derfor tættest.
- renovering af lavhældningstag Ny tagdækning oven på den eksisterende. Overpappen må ikke fuldsvejses til det gamle tagpap.
- retvendt tag Tag hvor hele isoleringen ligger under den vandtætte membran.
- scepter Lodret stolpe gennem tagfladen, som inddækkes med flange og afsluttes med fuge foroven.
- sektionering Opdeling af det varme tags isolering, så en utæthed senere kan spores og afgrænses.
- semi-intensivt grønt tag Mellemform med vækstlag på 120 til 250 mm, hvor stauder og mindre buske kan vokse. Kræver moderat vedligehold.
- snitteknik Måden tagpappen skæres og foldes i hjørner, så inddækningen bliver tæt og pæn.
- sømning● Sømning er fastgørelse af tagpap med tagpapsøm i et sømbart underlag af brædder eller krydsfiner, typisk af første lag pap.
- SRI Tagets evne til at afvise solvarme. Standard sort er 0 og standard hvid er 100.
- sterninddækning Inddækning af tagdækningen op over og ned bag sternbrættet. Kan udføres lav ved tilstrækkeligt fald.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- tagbrædder Traditionelt underlag for tagpap. Ru side opad, med fer og not, typisk 1 x 4 eller 1 x 5 tommer.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligning Udligning af lokale overtryk under tagdækningen til yderluften gennem luftspalter eller hætter.
- trykudligningshætte Hætte i tagfladen, der lader damptryk fra fugtansamlinger under dækningen slippe ud.
- udfaldskrav Kravene til det færdige underlag og den færdige tagflade, blandt andet planhed, spring og lunker.
- understrimmel Strimmel tagpap, der lægges først i et hjørne som forstærkning, inden dækningen føres op.
- UV-afløb Afvandingssystem hvor vandet suges gennem fyldte rør. Kræver tilstrækkelig vandføring for at være selvrensende.
- vækstmedie Jordlaget på et grønt tag. Inddækningshøjden måles fra oversiden af vækstmediet og skal være mindst 200 mm.
- vandafledningsplade Plade der virker som vandreservoir på oversiden og dræn på undersiden i grønne tage.
- vanddampdiffusion Vanddamps vandring gennem en konstruktion, når damptrykket er større på den ene side end på den anden.
- varmt arbejde Arbejde med åben ild eller varme værktøjer på taget. Kræver særlige brandforanstaltninger og uddannelse.
- varmt tag Tag hvor isoleringen ligger direkte på den bærende del uden ventileret hulrum. Konstruktionen følger indeklimaet hele året.
- vindsug Sug fra vinden på tagfladen. På høje og udsatte bygninger skal fastgørelsen beregnes efter det.
Statik og laster 24
- anvendelsesklasse Klasse der angiver, hvilke tagkonstruktioner et undertag må bruges til. Bestemmes af tagdækning, hældning, kompleksitet, tilgængelighed og klimapåvirkning.
- CE-mærkning af konstruktionstræ Obligatorisk mærkning af styrkesorteret konstruktionstræ med tilhørende ydeevnedeklaration fra producenten.
- DS/EN 14250 Europæisk standard for produktion af præfabrikerede, tandpladesamlede spær, med krav om fabriksproduktionskontrol.
- egenlast Konstruktionens egen vægt, altså tømmer, undertag, lægter, tagsten, isolering og lofter.
- eurocode 5 Europæisk norm for dimensionering af trækonstruktioner. Afløste den danske norm DS 413 den 1. januar 2009.
- fugtindhold i tømmer Konstruktionstræ leveres skibningstørt med 18 procent fugt plus minus 2 procentpoint.
- konsekvensklasse Klassificering efter konsekvenserne af et svigt. Almindelige enfamiliehuse og spær placeres normalt i CC2.
- konstruktionsklasse Klassificering der bestemmer omfanget af den statiske dokumentation. Spærleverancer dokumenteres typisk til KK1.
- konstruktionstræ C24 Styrkesorteret nåletræ til bærende brug. Krav til årringsbredde og knaststørrelse er henholdsvis 6 og 23 mm.
- langsgående afstivning Langsgående tømmer eller bånd, der fastholder spærenes trykpåvirkede dele mod udbøjning i den svage retning.
- nyttelast Last fra personer og oplagring. I tagrum med træspær kan lasten sættes til nul, når højden er under 40 cm.
- skivevirkning Overførsel af vandrette kræfter i fladens eget plan til stabiliserende vægge og forankringer.
- skråafstivning af trækbånd Diagonal afstivning af gitterspærets undergurt, som sikrer at spærene ikke vælter eller vandrer.
- snelast Lodret last fra sne på tagfladen. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-3 med dansk nationalt anneks, inklusive ophobning og fygning.
- spændvidde Den frie afstand spæret skal bære over. Afgør valg af spærtype, tømmerdimension og eventuel mellemunderstøtning.
- statisk dokumentation Teknisk redegørelse for konstruktionens bæreevne med konstruktionsgrundlag, laster, snitkræfter og reaktioner. Krav i BR18 kapitel 28.
- styrkeklasse Sortering af nåletræ efter bæreevne. C24 er den almindelige klasse til spær og bærende tagkonstruktioner.
- tagskive Tagfladen betragtet som en stiv skive, der fordeler vindens påvirkning videre til de stabiliserende vægge.
- TRÆ 73 Træinformations anvisning om store spær, hvor manglende tværafstivning har ført til kollaps og deformationer.
- TRÆ 75 Træinformations håndbog om valg, opstilling og afstivning af træspær, inklusive dimensioneringstabeller.
- trykimprægneret tømmer● Trykimprægneret tømmer er nåletræ, der under tryk er gennemtrængt af godkendt træbeskyttelse og mærket efter NTR-klasserne A, AB, B, GRAN eller M.
- tværafstivning Afstivning der sikrer, at vandret vindlast på langs af bygningen føres til facaderne, og at trykpåvirkede spærdele fastholdes mod udbøjning.
- vindforankring Sikring af husets bygningsdele, så huset ikke vrider sig eller løftes af under storm.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.