Konstruktion og form
Spær, tagformer og det der bærer. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagkonstruktion 107
- ås● En ås er en kraftig, vandret bjælke, der ligger på langs af bygningen og bærer taget. I gamle tage bærer den spærene, i pladetage bærer den pladerne.
- åstag● Et åstag bæres af kraftige bjælker på langs af huset, åsene, i stedet for af tætsiddende spærfag. Loftet følger ofte taghældningen.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anfaldsspær● Det første hele spær ved en valm, som graterne falder an mod. Nogle spærfabrikker kalder det i stedet hovedspær eller normalspær.
- ankerbeslag● Ankerbeslag er kataloggruppen for beslag, der forankrer spær og bjælker, hvor der ikke er plads til vinkelbeslag eller bjælkesko.
- bjælkelag● Bjælkelaget er de bærende bjælker i en etageadskillelse eller et loft. Øverst i huset bærer det loftet, isoleringen og ofte spærene.
- bjælkesko● Stålbeslag med bund, som en bjælke eller et spær hviler i. Bærer mere end vinkelbeslag og samler to træstykker i samme plan.
- bjælkespær● Spær af massive bjælker eller limtræ uden hanebånd og gitter. Giver loft til kip, men kræver som regel understøtning oppe i kippen.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodrem● Fodremmen er det nederste vandrette tømmer i en trævæg. Den bærer stolperne og fører tagets last ned i sokkel eller syldsten.
- forskalling● Lag af brædder sømmet på tværs af spær eller bjælker som underlag for loft. Ordet bruges også om den form, beton støbes i.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fygesnenet● Net i tagfodens ventilationsåbning, der holder fygesne, insekter og fugle ude af tagrummet. Kræver større åbning end en spalte uden net.
- gavludhæng● Tagets udhæng ved gavlen. Det bæres normalt af taglægter, der krager ud forbi gavlspæret, og størrelsen er sat af en beregning.
- gesims● En gesims er det fremspringende led øverst på facaden, som lukker overgangen mellem murflade og tagfod og holder regnvandet ude fra muren.
- gitterspær● Gitterspær er fabriksfremstillede spær med indvendige gitterstænger. De bærer taget alene på ydervæggene, og tagrummet kan derfor ikke bruges.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratspær● Gratspæret ligger i valmens udadgående hjørne, hvor to tagflader mødes, og bærer de afkortede stikspær fra tagfod til kip.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hanebånd● Hanebånd er det vandrette tømmer, der forbinder spærene i et spærfag oppe under kippen og stiver tagkonstruktionen af. Kaldes også hanebjælke.
- hanebåndsloft● Loftrummet over hanebåndene, hvor gulvet hviler på hanebåndene. Kaldes også spidsloft. Skal ventileres, og gulvet må kun belastes let.
- hanebåndsspær● Hanebåndsspær er spærtypen med et vandret hanebånd oppe under kippen. Den giver plads i tagetagen, men kilderne er uenige om, hvornår den skal understøttes.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hovedspær● Hovedspær er de hele, gennemgående spær i et tag, som grater, stikspær og udvekslinger fastgøres til. Ordet er relativt og bruges forskelligt.
- hulbånd● Perforeret stålbånd, der samler og forankrer trækonstruktioner. I daglig tale også navnet på båndet, der binder taget til fundamentet.
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- kamsøm● Søm med valsede ringe på skaftet, der virker som modhager. Bruges på taget til lægter, brædder og undertagsplader, og skal være korrosionsbeskyttet.
- kehlspær● Kehlspæret er spæret i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Det tager stikspærene fra begge sider og danner underlag for skotrenden.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som bjælkespær hviler på eller hænger i. Uden den skubber tagfladerne ydervæggene udad.
- kipventilation● Kipventilation er ventilationsåbningen øverst i taget, hvor fugtig luft slipper ud. Den udføres som spalte eller studse og frarådes ved flade tage.
- kopbånd● Kopbånd er et kort skråtstillet stykke tømmer i hjørnet mellem en stolpe og en bjælke eller drager. Det afstiver knudepunktet og optager tryk.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- letundertag● Letundertag er dagligsprogets ord for et tyndt, bøjeligt undertag af dug, der fylder lidt i konstruktionen. Det er ikke en teknisk klasse.
- loftbjælke● Loftbjælken er den vandrette bjælke, der bærer loft og isolering under tagrummet og binder spærene sammen forneden.
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murrem● Murrem er det vandrette tømmer på murkronen, som spær og bjælker hviler på og fastgøres til. Den binder taget sammen med ydervæggen.
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paralleltag● Tag hvor loft og isolering følger tagfladen, så der ikke er noget tagrum. Fugten skal ud gennem en ventilationsspalte eller et diffusionsåbent undertag.
- pyramidetag● Tag med fire tagflader, der mødes i ét toppunkt uden tagryg. Kaldes også telttag og ses især på bungalowen fra mellemkrigstiden.
- rem● En rem er vandret tømmer, der bærer en overliggende konstruktion og holder den sammen på langs. Den får navn efter sin plads i huset.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som spærenes øverste ende hviler på. Samme del som kipbjælken, og ikke det samme som rygningsplanken.
- saksespær● Saksespær er et gitterspær med skrå spærfod. Det giver skråt loft og større rumhøjde, men ikke loft til kip, og tagrummet kan ikke bruges.
- sandwichpanel● Fabriksfremstillet tagelement med isoleringskerne limet mellem to stålplader. Det bærer, isolerer og dækker taget i ét og samme lag.
- shedtag● Shedtaget er et savtakket tag med skiftevis stejle og skrå tagflader. Den stejle flade er glas og vender som regel mod nord.
- skalk● Kileformet træstykke på spærets nederste ende, der giver tagfladen et udadgående svaj og løfter tagdækningen ud over gesimsen.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
- skunkrem● Skunkrem er den vandrette rem bag skunkstolperne i et hanebåndsspærtag. Den binder spærfagene sammen på langs og bærer loftets mellembjælker.
- skunkstolpe● Skunkstolpe er den lodrette stolpe mellem etagedæk og spær, som skunkvæggen sidder på. Den kan være bærende, og højden er ikke standardiseret.
- skunkvæg● Skunkvæggen er den lave væg mellem boligen og skunken i en udnyttet tagetage. Den er ofte både bærende og en del af husets tæthedsplan.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagkassette● Præfabrikeret tagelement af en isoleringsfyldt ramme med tagpap eller anden tagbeklædning påsat fra fabrik, så bygningen kan lukkes hurtigt.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagværk● Tagværk er tagets bærende konstruktion, oftest tømmeret af spær, hanebånd og remme. Ordet bruges især om ældre og fredede bygninger.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trempel● En trempel er den lodrette vægdel ved facaden, som hæver taget over etagedækket og giver rumhøjde og gulvareal i tagetagen.
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder● Udhængsbrædder er beklædningen på undersiden af tagudhænget. De lukker konstruktionen af nedefra og rummer som regel tagets luftindtag.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
Tagformer 50
- 1,5 plan● Hus med stueetage og udnyttelig tagetage under et symmetrisk saddeltag. Ordet står ikke i loven, og kommunen måler på trempelhøjden.
- afvalmet tag● Et tag, hvor gavltrekanten helt eller delvist er erstattet af en skrå tagflade. Ordet er arkitekternes og fredningsbeskrivelsernes ord for et valmtag.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- buet tag● Buet tag er en tagform med krum tagflade. Ordet dækker både halvtøndeformen og alle andre tage, hvor fladen buer i stedet for at ligge plant.
- built-up-tag● Fladt tag fra 1950'erne og 1960'erne med tagdækning af flere tynde lag tagpap lagt i varm bitumen og afsluttet med et lag sten.
- ensidig taghældning● Tag med fald til kun én side, så den ene facade bliver højere end den anden. Kaldes også pulttag eller tag med ensidigt fald.
- femte facade● Fagjargon for taget som bygningens femte side. Udtrykket står ikke i Bygningsreglementet, og branchen bruger det i to modsatte betydninger.
- fladt tag● Fladt tag er dagligsprog for et tag med så lille hældning, at det ser vandret ud. Det udføres ikke uden fald, og ingen kilde sætter en fast talgrænse.
- frontispice● Trekantet eller buet prydgavl af antik oprindelse, enten over bygningens midterparti eller som lille felt over et vindue eller en kvist.
- gavl● Husets endevæg, som tagfladerne afsluttes imod. Ordet bruges både om hele væggen og om trekanten øverst mellem de to tagflader.
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- gavlkvist● Kvist hvis front står i plan med facaden, så den læses som en del af muren og ikke som en opbygning på tagfladen.
- gavltag● Tag hvis tagflader ender mod lodrette gavle i stedet for valm. I praksis det samme som et saddeltag, men ordet bruges også om halvvalm.
- gavltrekant● Den trekantede del af gavlen mellem de to tagflader. Den kan være muret op eller bygget let, og tagrummet ventileres ofte gennem den.
- hældningstag● Hældningstag er tagpapbranchens ord for tag med hældning mellem 1:5 og cirka 1:1. I dagligsprog betyder ordet blot et tag, der ikke er fladt.
- halvtag● Tag med kun én tagflade, typisk bygget op ad en højere mur. Ordet bruges også om selve den åbne overdækning under taget.
- halvvalm● Valm, hvor kun den øverste del af gavlen er skåret af og dækket af tagfladen. Resten af gavlen står som mur eller træbeklædning.
- hanebåndstag● Saddeltag båret af hanebåndsspær, så tagetagen kan udnyttes. Ventileres fra tagfod til kip i begge sider, forbi skunk, skråvæg og spidsloft.
- heltag● Tag med to tagflader, der falder til hver sin side fra tagryggen. Det ældre ord for saddeltag, mest brugt i fredningssager og i ordet heltagskvist.
- helvalm● Valm, der føres hele vejen ned til tagfoden, så huset slet ingen gavltrekant har. Alle fire sider er tagflade.
- københavnertag● Københavnertaget er en næsten flad tagflade afsluttet med stejle tagflader ned mod facaderne. Formen opstod af en paragraf i Københavns byggelov.
- kragtræer● Egetræspar, der rider over stråtagets rygning og klemmer mønningen fast. Stavemåden uden e er den, bevaringslitteraturen bruger.
- kuppeltag● Kuppeltag er et halvkugleformet tag med dobbeltkrum flade, kendt fra tårne og fra de afskårne hjørner på etageejendomme fra historicismen.
- kvartvalm● Valm, hvor kun den øverste spids af gavltrekanten er skåret af og dækket af tagfladen. Den mindste af de tre valmtyper.
- lavhældningstag● Tagpapbranchens ord for et tag med hældning mellem 1:40 og 1:5. Andre kilder sætter grænsen ved 10 grader, og bygningsreglementet kender ikke ordet.
- m-formet tag● To eller flere saddeltage bygget sammen side om side, så tagfladerne mødes i en rende og profilet danner et M.
- mansardetage● Mansardetagen er etagen bag mansardtagets stejle nedre tagflade. I BBR tælles den med i antal etager og regnes normalt ikke som tagetage.
- modfaldstag● Tagform hvor de to tagflader hælder indad mod hinanden i en V-form, så vandet samles i en lavning midt over huset i stedet for ved facaderne.
- pulttag● Tag med kun én tagflade, der hælder til den ene side, så den ene facade bliver højere end den anden.
- saddeltag● Saddeltaget er den almindeligste danske tagform med to skrå tagflader, der mødes i tagryggen. Kilderne er uenige om, det skal være symmetrisk.
- spidstag Saddeltag med mere end 45 graders hældning.
- spir● Spir er den slanke, spidse tagkonstruktion øverst på et tårn, en tagrytter eller en lanterne, oftest set på kirker og historicistiske bygninger.
- sternlinje Tagets nedre kant.
- tagareal Tagfladernes samlede areal, beregnet ud fra taglængde og taghøjde.
- tagetage Etage indrettet inde i tagrummet under tagfladerne.
- tagflade● Tagfladen er den enkelte sammenhængende flade i et tag, afgrænset af tagfod, rygning, grater, skotrender og gavle. Den kan være plan eller krum.
- tagform Tagets overordnede geometri, altså hvordan tagfladerne ligger og hælder i forhold til hinanden.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghøjde Højden af tagfladen, målt fra tagfod til rygning.
- taglængde Tagets længde målt langs rygningen.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- tøndetag Buet tag med halvcirkelformet profil, hvor formen ligner en halv tønde.
- trekanttag Tag med trekantet tværsnit.
- trempelhøjde Afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem.
- trempeltag Saddeltag hævet på lodrette stolpevægge eller opført murværk, så tagetagen får større rumhøjde.
- uudnyttet tagrum Tagrum der ikke er indrettet til beboelse eller anden anvendelse.
- valmtag Tag der ved gavlene afsluttes med en skrå tagflade i stedet for en lodret gavltrekant.
- vinkeltag Saddeltag hvor de to tagflader danner en næsten ret vinkel med hinanden.
Flade tage 84
- afvandingsforhold på flade tage● Samlet betegnelse for fald, afløb og lunker på et fladt tag, altså hele den vej vandet skal tage fra tagfladen og ned i nedløbet.
- afvandingsrende● Rende foran en dør på tagterrasse eller ved niveaufri adgang, som samler vandet op og leder det til afløb, så dørtrinnet holdes tørt.
- ballast● Ballast er et lag sten eller betonfliser oven på en løst udlagt tagpapmembran, der holder dækningen nede mod vindsug med sin egen vægt.
- banket● En banket er en forhøjning på et fladt tag, der løfter en tagdetalje som et ovenlys eller en gennemføring op over tagfladens niveau.
- bladfang● Bladfang er den rist eller indsats i tagbrøndens afløb, der holder blade og grus tilbage, så afløbet ikke stopper til.
- brandbælte● Et brandbælte er en stribe uden brændbart materiale, der deler tagfladen op, så en brand ikke kan løbe videre hen over taget.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- brandvagt● Brandvagten overvåger arbejdsstedet under og efter varmt arbejde som tagsvejsning og lodning, så en ulmebrand opdages, før den bliver en tagbrand.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- built-up tagdækning● Tagdækning på fladt tag af flere tynde lag tagpap lagt i varm bitumen og afsluttet med et lag sten trykket ned i dækbitumen.
- byggepladsmembran● Tagpapdampspærre der i byggeperioden også holder taget vandtæt, indtil isolering og færdig tagdækning er lagt på.
- celleglas● Ubrændbar isolering af skummet glas, der klæbes i varm asfalt og selv er damptæt. Bruges i varme tage, på tagterrasser og på parkeringsdæk.
- dampspærre i varmt tag● Lufttæt bitumenbane under isoleringen i et varmt tag. Udføres af tagpap med svejste samlinger, fordi folie ikke kan holdes tæt om skruer og tilslutninger.
- delvis varmt tag● Fladt tag, hvor det bærende pladeunderlag ligger mellem to lag isolering. Kilderne er uenige om, hvornår taget er delvis varmt, og hvornår det er varmt.
- dilatationsfuge● En dilatationsfuge optager bevægelser i selve dækket, og på flade tage skal bitumenmembranen føres frilagt hen over fugen, så den ikke revner.
- drypkant● Drypkant er tagfladens yderste nedbukkede kant, der får vandet til at slippe underlaget og dryppe frit ned i renden i stedet for ind under taget.
- duo-tag● Flad tagopbygning hvor den vandtætte membran ligger beskyttet mellem to lag isolering, ét under og ét over. Beslægtet med omvendt tag.
- ekstensivt grønt tag● Grønt tag med tyndt vækstmedie og hårdføre planter som sedum og mos. Egner sig ikke til ophold og kræver tilsyn, men kun begrænset pleje.
- faldopbygning● Faldopbygning er den måde et fladt tag får hældning nok til at lede vandet til afløb, enten i konstruktionen eller med kileskåret isolering.
- faldstamme● Faldstammen er det lodrette afløbsrør inde i bygningen. På flade tage er det røret under tagbrønden, i VVS-faget er det spildevandsrøret.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fastgørelsesplan● Tegningen over hvor tæt tagdækningen skal fastgøres i midterzone, randzone og hjørnezone, beregnet ud fra vindsuget på den enkelte bygning.
- flammespærre● Lag, der lægges løst over brændbar isolering, så gasbrænderens flamme ikke rammer isoleringen, når tagpappen svejses fast.
- flangeinddækning● En flangeinddækning tætner en gennemføring i et tagpaptag med en metalflange, der bygges ind mellem tagpaplagene. Flangen skal være mindst 100 mm bred.
- fliser på fødder● Terrassebelægning af fliser båret på justerbare fødder over tagets membran, så vandet løber frit under fliserne, og belægningen kan tages op igen.
- fugeskinne● Fugeskinnen er metalprofilet, der klemmer tagpapinddækningens overkant fast mod en væg og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- fugtbelastningsklasse● Inddeling af rumluften under taget i fem klasser efter fugtproduktion. Klassen afgør, hvilke tagkonstruktioner der må bruges.
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- gennemføring● En gennemføring er et rør, en kanal eller et kabel, der bryder tagfladen. Den skal tætnes både i tagdækningen, på undertaget og i dampspærren.
- glidelag● Tyndt mellemlag af folie og dug mellem tagmembran og belægning, så fliser, grus eller beton kan bevæge sig uden at rive i membranen.
- hætteventilation● Ventilation af et koldt tags hulrum gennem hætter i tagfladen. Metoden frarådes på tage under 10 grader, fordi hætterne suger fugtig rumluft op.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- intensivt grønt tag● Grønt tag med vækstlag tykt nok til stauder, buske og træer. Kræver rodhæmmer, bærende dæk og pasning, og kaldes taghave, når der er ophold på det.
- kantfastgørelse● Ekstra række fastgørelser langs det flade tags kanter og murkroner. Den er en forudsætning for de formfaktorer, tagfladen regnes efter.
- kasserende● Kasserenden er en nedsænket rende, ofte langs facaden eller murkronen på et fladt tag, der samler vandet og leder det hen til tagbrøndene.
- kileisolering● Kileskåret isolering, der lægges på et vandret tag for at give tagfladen fald mod afløbene. Standardfaldet på hovedfladen er 1:40.
- koldt tag● Tagkonstruktion hvor isoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion, så tagunderlaget følger udetemperaturen. Modstykket er varmt tag.
- konvektion● Fugttransport med luft, der strømmer gennem utætheder i loft eller dampspærre. Regnes som den hyppigste årsag til kondens i tagkonstruktioner.
- krave● Ringformet del, der slutter om noget, der stikker gennem taget. Ordet bruges om vidt forskellige dele i tagpap, undertag, dampspærre og skorsten.
- kritisk temperatur● Grænseværdien, som den beregnede temperatur på dampspærren skal ligge over, hvis der ikke skal være risiko for skimmelvækst i taget.
- kuvertfald● Kuvertfald er faldopbygningen, hvor det flade tag deles i flader med samme hældning, der skærer hinanden under 45 grader ned mod afløbet.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- lunkekrav● Lunkekrav er de tal, en færdig tagpapdækning skal overholde for stående vand. Dybde, areal og udbredelse måles hver for sig.
- lunkeopretning● Lunkeopretning er udbedringen af lunker ved en tagrenovering, typisk ved at lægge kileskåret isolering ud, så tagpaptaget igen får fald mod afløbene.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- merisolering● Merisolering er et nyt lag isolering oven på et fladt tags eksisterende tagdækning. BR18 og Energistyrelsen kalder det efterisolering.
- modfald● Modfald er fald, der vender den forkerte vej, så vandet ikke ledes til afløbet. Anvisningerne kalder dog fejlen bagfald og bruger modfald om noget andet.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- modtagekontrol● Kontrol af, at leverede materialer og det underlag, andre har udført, svarer til projektet, inden tagentreprenøren arbejder videre.
- natlukning● Midlertidig vandtæt lukning af tagdækningens kant ved arbejdets ophør, så regn ikke løber ind i isoleringen. Kaldes også natsikring.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- omvendt tag● Fladt tag hvor isoleringen ligger oven på den vandtætte membran. Bruges på tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
- parkeringsdæk● Tagkonstruktion, der bliver kørt og parkeret på. Vandtætningen er normalt en to-lags bitumenmembran deklareret efter DS/EN 14695.
- punktafvanding● Punktafvanding er fald mod ét punkt, typisk en afløbsrist eller en brønd. Modsætningen er linjeafvanding, hvor fladen har fald mod en rende.
- randzone● Randzone er bæltet langs tagets kanter, hvor vindsuget er størst. Bredden regnes ud fra bygningens højde og bredde, ikke efter et fast mål.
- renovering af lavhældningstag● Ny tagdækning lagt oven på den eksisterende på tage med lille hældning. Den nye pap må ikke fuldsvejses til den gamle, og efterisolering følger ofte med.
- retvendt tag● Fladt tag hvor hele isoleringen ligger under den vandtætte membran. Ordet bruges kun som modstykke til omvendt tag og duo-tag.
- scepter● Et scepter er den lodrette stolpe i et rækværk. På flade tage er det stolpen, der bryder tagdækningen og skal inddækkes og fuges foroven.
- sektionering● Opdeling af tagfladen i felter, enten med ubrændbare bælter af brandhensyn eller med blivende natlukninger, så en utæthed kan spores og afgrænses.
- semi-intensivt grønt tag● Mellemformen mellem sedumtaget og taghaven, med græs, urter og stauder i et tykkere vækstmedie. Kilderne er uenige om, hvor tykt det skal være.
- snitteknik● Tagdækkerens tilskæring af tagpapstrimler, så de kan foldes tæt om hjørner og tagfod uden folder, luftlommer og utætte samlinger.
- sømning● Sømning er fastgørelse af tagpap med tagpapsøm i et sømbart underlag af brædder eller krydsfiner, typisk af første lag pap.
- SRI Tagets evne til at afvise solvarme. Standard sort er 0 og standard hvid er 100.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
- tagbrædder Traditionelt underlag for tagpap. Ru side opad, med fer og not, typisk 1 x 4 eller 1 x 5 tommer.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligning● Udligning af overtryk under tagdækningen til yderluften, så fugt i den gamle tagpap ikke presser nye dampbuler op i det færdige tag.
- trykudligningshætte Hætte i tagfladen, der lader damptryk fra fugtansamlinger under dækningen slippe ud.
- udfaldskrav● Udfaldskrav er kravene til et færdigt lag i tagkonstruktionen, for eksempel planhed, spring og lunker.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- UV-afløb Afvandingssystem hvor vandet suges gennem fyldte rør. Kræver tilstrækkelig vandføring for at være selvrensende.
- vækstmedie Jordlaget på et grønt tag. Inddækningshøjden måles fra oversiden af vækstmediet og skal være mindst 200 mm.
- vandafledningsplade Plade der virker som vandreservoir på oversiden og dræn på undersiden i grønne tage.
- vanddampdiffusion Vanddamps vandring gennem en konstruktion, når damptrykket er større på den ene side end på den anden.
- varmt arbejde● Varmt arbejde er arbejde med åben ild, gnister eller anden brandfarlig opvarmning på taget, som svejsning af tagpap og lodning af zink.
- varmt tag● Tagkonstruktion uden ventileret hulrum, hvor isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion. Modstykket er koldt tag.
- vindsug● Vindsug er den opadrettede kraft, vinden skaber på tagfladen. Suget er størst ved kanter og hjørner, og fastgørelsen dimensioneres efter det.
Statik og laster 24
- anvendelsesklasse● Anvendelsesklasse betyder to ting om et tag. DUKO-klassen H, MH, ML eller L for undertaget, og Eurocode 5's klasse 1, 2 eller 3 for træet.
- CE-mærkning af konstruktionstræ● Styrkesorteret træ til bærende brug skal CE-mærkes efter EN 14081-1. Stemplet viser styrkeklassen, og en ydeevnedeklaration skal følge med varen.
- DS/EN 14250● Europæisk produktstandard for præfabrikerede trækonstruktionsdele samlet med tandplader. Den er grundlaget for CE-mærket på gitterspær.
- egenlast● Egenlast er den permanente vægt af tagkonstruktionen selv, altså spær, lægter, undertag, tagbelægning og isolering. Regnes efter Eurocode 1.
- eurocode 5● Den europæiske norm for beregning af bærende trækonstruktioner. Gælder i Danmark som DS/EN 1995 med dansk nationalt anneks og afløste DS 413.
- fugtindhold i tømmer● Fugtindhold i tømmer er vandmængden i træet målt i procent af træets tørvægt. Den styrer svind, styrke og risikoen for skimmel og råd.
- konsekvensklasse● Inddeling af bærende konstruktioner efter, hvor alvorlige følgerne af et svigt er. Almindelige huse ligger i CC2, og klassen styrer både beregning og kontrol.
- konstruktionsklasse● Den kasse, en bærende konstruktion placeres i efter BR18. Klassen styrer, hvor tung den statiske dokumentation er, og om der skal certificeret statiker på.
- konstruktionstræ C24● C24 er en styrkeklasse for konstruktionstræ efter EN 338. Tallet er træets karakteristiske bøjningsstyrke i N/mm2, ikke et almindeligt kvalitetsstempel.
- langsgående afstivning● Gennemgående tømmer eller lægter på langs af bygningen, som holder spærenes trykpåvirkede dele fast, så de ikke bøjer ud til siden.
- nyttelast● Nyttelast er den variable last fra personer, møbler og opbevaring. På selve tagfladen regnes den jævnt fordelte nyttelast som nul.
- skivevirkning● Skivevirkning er, når en tagflade, et loft eller en væg virker som én stiv plade, der fører vandret vindlast videre til stabiliserende vægge og forankringer.
- skråafstivning af trækbånd● Diagonal afstivning af tagfladen udført med stålbånd. Båndene kan kun trække, sættes derfor i kryds og fører vindlasten fra gavlen ud i facaderne.
- snelast● Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
- spændvidde Den frie afstand spæret skal bære over. Afgør valg af spærtype, tømmerdimension og eventuel mellemunderstøtning.
- statisk dokumentation Teknisk redegørelse for konstruktionens bæreevne med konstruktionsgrundlag, laster, snitkræfter og reaktioner. Krav i BR18 kapitel 28.
- styrkeklasse● Styrkeklassen C14 til C30 siger, hvor meget konstruktionstræ kan bære. Den stemples på træet som en del af CE-mærkningen efter DS/EN 14081-1.
- tagskive Tagfladen betragtet som en stiv skive, der fordeler vindens påvirkning videre til de stabiliserende vægge.
- TRÆ 73 Træinformations anvisning om store spær, hvor manglende tværafstivning har ført til kollaps og deformationer.
- TRÆ 75 Træinformations håndbog om valg, opstilling og afstivning af træspær, inklusive dimensioneringstabeller.
- trykimprægneret tømmer● Trykimprægneret tømmer er nåletræ, der under tryk er gennemtrængt af godkendt træbeskyttelse og mærket efter NTR-klasserne A, AB, B, GRAN eller M.
- tværafstivning Afstivning der sikrer, at vandret vindlast på langs af bygningen føres til facaderne, og at trykpåvirkede spærdele fastholdes mod udbøjning.
- vindforankring Sikring af husets bygningsdele, så huset ikke vrider sig eller løftes af under storm.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.