Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

spir

Spiret er den slanke, spidse afslutning øverst på et tårn, en tagrytter eller en lanterne. Det bæres af en tømmerkonstruktion af gratspær, der samles foroven om en lodret konge, og det dækkes typisk med kobber, bly, zink eller skifer. Spiret ses især på kirker, slotte og de tårnprydede etagehuse fra historicismen omkring 1870 til 1910, og det regnes som en videreudvikling af det enklere tårntag.

Spir, tårntag og tagrytter er ikke samme ord

Slots- og Kulturstyrelsen skelner mellem flere beslægtede former. Tårntaget, i ældre litteratur kaldet telttag, er det enkle pyramide-, sadel- eller kegleformede tag, der følger tårnets grundplan. Spiret er den slankere og mere forfinede videreudvikling af den samme tagform. Sidder konstruktionen ikke på sit eget tårn, men ovenpå en tagryg eller en korsskæring på det underliggende tag, kaldes den i stedet en tagrytter, og tagværket under den må forstærkes, som regel med et hængeværk. Har spiret eller tagrytteren åbninger til udsyn eller klokker, hedder den del lanternen.

Konstruktionen bæres af gratspær og en konge

Spirets hjørner dannes af gratspærene, der forneden er tappet i tårnbjælkelaget og foroven samles om kongen, også kaldet hjælmstangen, et lodret, mangesidet tømmerstykke, der ikke selv indgår i det bærende system. Kongen kan fortsætte op over spidsen som en fløjstang, der bærer en vindfløj eller anden pryd. Ved store afstande mellem gratspærene suppleres konstruktionen med skiftespær og mellemspær, og hanebånd i flere lag afstiver spærene mod hinanden og danner samtidig etager i spiret. Et tre-sidet spir med alle gratspær fastholdt i tårnbjælkelaget er statisk og geometrisk bestemt, mens et otte-sidet spir er statisk ubestemt med flere stænger end nødvendigt for stabiliteten. Det gør det muligt at fjerne og udskifte enkelte råd- eller svampeskadede dele ved reparation, men Slots- og Kulturstyrelsen understreger, at det ikke er vilkårligt, hvilke spær der kan fjernes, og at den slags arbejde kræver faglig bistand.

Tagdækningen følger de almindelige materialer, men med ekstra risiko

Spir kan dækkes med de samme materialer som andre tage: metal på bræddeunderlag, skifer på lægter, tegl på lægter, spån på lægter eller pap på brædder. Skifertag beskriver, at enkeltdækning, hvor stenene i samme skifte ligger side om side i stedet for i to lag, bruges netop på spir, tårne og andre stejle flader, fordi den lettere kan følge en krum form. Er dækningen metal, falsning i stående false den mest almindelige metode, og på udsatte, høje spir har Slots- og Kulturstyrelsen traditionelt anbefalet at tætne falsene med umbrakit. TEKNIQ fraråder i dag umbrakit, fordi den vigtigste råvare var blymønje, og henviser i stedet til falseolie. Slots- og Kulturstyrelsen peger desuden på en risiko, der er særlig for spir: solens opvarmning af den tætte, indklædte konstruktion kan give høje temperaturer i tømmeret og medføre kondens under metalpladerne, så træet skal kunne udluftes. Kombineres kobber og zink på samme spir, opstår der desuden galvanisk tæring, fordi kobber-ioner fra spiret skylles med regnvandet ned i tagrender af zink og nedbryder dem.

Det skal du være opmærksom på

  • Fodpunkterne er de mest skadeudsatte. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at råd- og svampeangreb især sætter ind ved spirets og tårnets fodpunkter, fordi det er vanskeligt at gøre de mange kompakte falssamlinger helt tætte der.
  • Statisk ubestemte spir tåler ikke vilkårlige indgreb. At et flersidet spir kan bære, selv om enkelte spær eller understøtninger fjernes, betyder ikke, at hvilken som helst del kan tages ud under en reparation. Hvilke dele der kan fjernes, afgøres af den samlede statik, ikke af den enkelte del.
  • Jævnligt tilsyn er en del af vedligeholdet, ikke en ekstra udgift. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler et grundigt bygningssyn af tætheden på inddækninger og tagmateriale mindst hvert femte år, ofte udført med lift.

Se også

  • tagrytter. Spiret, der sidder på en tagryg eller korsskæring i stedet for på sit eget tårn.
  • gratspær. Spærene, der danner spirets hjørner og bærer hele konstruktionen.
  • kobber. Et af de mest brugte metaller til spirets tagdækning, sammen med bly og zink.
  • skifertag. Den anden hyppige dækning på spir, lagt i enkeltdækning frem for dobbeltdækning.
  • falsning. Den samlemetode, metalpladerne på et spir lægges med.
  • kip. Tagryggen, som en tagrytter og dermed dens spir kan være placeret på.

Kilder