Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion Fugt og ventilation

tagrum

Også kaldet loftrum

Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og selve tagfladen i et hus med skråt tag. Det kan stå tomt og uopvarmet, eller det kan være indrettet til beboelse. Hvilken af delene det er, afgør både hvordan taget skal ventileres, hvordan det skal isoleres, og hvad huset står registreret med. Tagrummet er derfor ikke bare et sted, men en konstruktionstype.

Tagrum eller paralleltag

Ordet dækker et hulrum, ikke en bestemt konstruktion, og hele detaljekapitlet i Phønix Tag Materialers anvisning om undertage er bygget op om skellet mellem ventileret tagrum og paralleltag. I det ventilerede tagrum ligger isoleringen på loftet, og over den står et koldt rum, som udeluften strømmer igennem. I paralleltaget følger isoleringen tagfladen, og der er intet tagrum, kun en smal spalte, som efter samme anvisning skal være mindst 45 mm mellem isolering og undertag. De to opbygninger får hver sine detaljer ved tagfod, kip, grat og skotrende.

Mellem yderpunkterne ligger de rum, huset selv har givet navne. Er tagetagen delvist indrettet, står der en skunk bag skråvæggen og et spidsloft over hanebåndene, og begge dele er stadig tagrum i den forstand, at de skal ventileres og holdes tørre. I daglig tale hedder rummet ofte bare loftrummet, og i Bygnings- og Boligregistret hedder etagen tagetagen. Ordene peger på det samme sted set fra hver sin vinkel.

To hulrum, to sæt ventilationskrav

Den hyppigste kilde til forvirring er, at et tag med tagsten har to hulrum over isoleringen. Der er tagrummet under undertaget, og der er det smalle hulrum mellem undertaget og tagstenene. De ventileres hver for sig, og de står beskrevet i hver sin anvisning.

Tegl 36 siger det direkte. Anvisningen behandler ikke ventilation af tagrum og henviser til BYG-ERFA og SBi-anvisning 273 for det. Til gengæld stiller den krav til hulrummet mellem tagsten og undertag, hvor der for alle tagstenstyper skal være en ventilationsåbning på mindst 200 cm2 pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og mindst 100 cm2 pr. løbende meter på hver side af kippen ved en husbredde på op til 12 m.

Phønix Tag Materialer beskriver det andet hulrum, altså ventilationen af undertagets underside. Her lyder tommelfingerreglen, at ventilationsåbningerne skal have et areal svarende til 1/500 af det bebyggede areal, at omkring halvdelen placeres ved kip og resten langs de to tagfødder, og at arealet mindst skal fordobles, hvis der lægges fugle- eller insektnet i åbningerne. Anvisningen tilføjer selv, at der siden er kommet nye vejledninger om ventilationsstørrelser, der afhænger af husdybde og taghældning. Tommelfingerreglen lever altså videre i faget samtidig med, at kilden selv skriver, at den er overhalet.

Henvisningerne halter i øvrigt. Tegl 36 fra marts 2021 peger på BYG-ERFA-erfaringsbladet (27) 13 11 05 om ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum, og Phønix Tag Materialer peger på et nummer, der ligner det samme blad. BYG-ERFA har siden erstattet det med (27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning, som dækker sadel- og pulttage med mere end 10 graders hældning udført med gitter-, bjælke- eller hanebåndsspær. Slår du op efter det gamle nummer, finder du altså ikke det, der gælder.

Når tagrummet bliver til kvadratmeter

Et tagrum er også en juridisk størrelse. Bygningsreglementets § 455 regner etagearealet ved at lægge bruttoarealerne af samtlige etager sammen, og udnyttelige tagetager tæller med. Hemse på indtil 4,5 m2 gør ikke. I Bygnings- og Boligregistret er logikken lidt anden. Det samlede bygningsareal er arealet af alle etager bortset fra kælder og tagetage, mens tagetagens areal kan være helt eller delvist udnyttet, og det er det udnyttede areal, der registreres som bolig- eller erhvervsareal. Indretter man et uudnyttet tagrum, ændrer man derfor både bebyggelsesprocenten og BBR-oplysningerne, ikke kun tagets fugtforhold.

Det skal du være opmærksom på

  • Efterisolering af loftet er ikke en isoleret handling. BYG-ERFA stiller tre betingelser, hvis der skal efterisoleres uden at der samtidig indbygges en dampspærre. Den eksisterende loftskonstruktion skal kunne bedømmes som lufttæt, tagrummet skal være ventileret efter gældende retningslinjer, og arbejdet må hverken nedsætte loftskonstruktionens lufttæthed eller ventilationen af tagrummet. Er de ikke opfyldt, er risikoen skimmelvækst på tagrummets træværk og undertag.
  • Ventilationsåbningen ved tagfoden er også et brandspørgsmål. Phønix Tag Materialer skriver, at ventilationsspalten mellem undertag og vindafdækning ved sammenbyggede enfamiliehuse og etageejendomme skal være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj, mens brandsikringen af ventilationsåbningerne kan udelades for enfamiliehuse og sommerhuse. Det samme hul har altså to sæt krav afhængigt af hustypen.
  • Et ventileret tagrum skal ventileres jævnt. Phønix Tag Materialer skriver, at åbningerne skal placeres jævnt fordelt, så der ikke forekommer uventilerede områder, og at der også skal være ventilation ved udvekslinger for ovenlys, grat, skotrende og skorsten. Det er typisk dér, en ombygning lukker af uden at nogen opdager det.

Se også

  • uudnyttet tagrum. Tagrummet i den udgave, hvor der ikke bor nogen.
  • ventileret tagrum. Den ventilerede opbygning, anvisningerne stiller op mod paralleltaget.
  • paralleltag. Taget uden tagrum, hvor isoleringen følger tagfladen.
  • skunk. Det lave hulrum bag skråvæggen i et udnyttet tagrum.
  • spidsloft. Trekanten øverst over hanebåndene.
  • loftisolering. Isoleringen, der udgør tagrummets gulv og dets nedre grænse.

Kilder