Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Fugt og ventilation

hanebåndstag

Også kaldet hanebåndskonstruktion, hanebåndsloft

Et hanebåndstag er et tag, hvis spærfag er hanebåndsspær, altså spær med et vandret hanebånd i den øverste del. Konstruktionen giver plads under hanebåndet, og derfor er det den almindelige tagform i huse med udnyttet tagetage, typisk 1½ plan. Tagrummet deles op i skunk langs tagfoden, skråvæg op mod hanebåndet, selve tagetagen og hanebåndsloftet over hanebåndene. Ordet bruges især i tagbranchens ventilationsvejledninger, hvor hanebåndstaget behandles som en tagtype for sig.

Hvem siger hanebåndstag

Ordet er ikke lige udbredt i alle fag. Phønix Tag Materialer bruger det som en selvstændig kategori i PTM-anvisningen om undertage, hvor afsnittet hedder «Rejste tage og hanebåndstage» og står ved siden af paralleltag og tage med lav hældning. Sikkerhedsstyrelsen og SBi-anvisning 224 taler derimod om hanebåndsspær som spærtype og ikke om hanebåndstag som tagtype. Energibranchen bruger et tredje ord og kalder hustypen efter loftet, altså hanebåndsloft. De tre ord dækker det samme hus, men de peger på hver sin del af det, henholdsvis taget, spæret og loftrummet.

Luften skal hele vejen fra tagfod til kip

Det, der gør hanebåndstaget til en type for sig, er ventilationsvejen. PTM-anvisningen om undertage skriver, at der for rejste tage med en hældning over 10 grader samt for hanebåndstage ventileres fra tagfod til kip i begge sider. Ved tagfoden anvendes en ventilationsspalte på 15 mm, og ved kip enten en spalte på 10 mm eller studse med et samlet åbningsareal på 100 kvadratcentimeter, fordelt som to gange 50 kvadratcentimeter i hver side forskudt mellem spærfagene. Retningslinjerne gælder husbredder op til 16 meter, og derover kræves en fugtteknisk vurdering. Bruges der insektnet, skal åbningernes areal normalt fordobles.

Sikkerhedsstyrelsens oversigt over byggeskik og byggeteknik gengiver SBi-anvisning 224 og siger det samme på en anden måde. Ved hanebåndsspær ventileres som ved uudnyttet tagrum, altså fra tagfod til kip, og kipudluftningen kan erstattes eller suppleres med ventilation øverst i gavlene, hvis bygningslængden er under 12 meter. Som tommelfingerregel skal ventilationsåbningernes areal være omkring 1/500 af det bebyggede areal.

Bygningsreglementet selv angiver ingen mål. BR18 § 334 kræver, at bygninger opføres, så vand og fugt ikke giver skader eller sundhedsrisiko, og § 338 kræver tæthed mod regn og smeltevand. Alle konkrete spaltemål stammer fra anvisninger, ikke fra reglementet.

Hvor kilderne ikke stemmer

Videncenter for Energibesparelser regner i arealer i stedet for spalter, når skunken er kold og undertaget diffusionstæt. Energiløsningen om efterisolering af skunk angiver 150 kvadratcentimeter i hver side ved spærfoden og 100 kvadratcentimeter i hver side øverst i skunken i hvert spærfag. Det er en anden geometri end PTM-anvisningens ubrudte vej fra tagfod til kip, fordi skunken her ventileres for sig.

Ventilationsspalten over isoleringen i skråvæggen opgives også forskelligt. Sikkerhedsstyrelsen skriver 70 mm ved undertag af banevarer eller fleksible plader, et krav der ifølge oversigten blev indført i 1997, og at 45 mm er tilstrækkeligt ved faste undertage som tagpap på brædder. Rockwool skriver 70 mm ved banevarer og mindst 50 mm ved fast undertag. Forskellen på de sidste to tal er lille, men den er der.

Det skal du være opmærksom på

  • Efterisolering er den hyppigste anledning til fugtskader i hanebåndstage. Presses isoleringen ud i skunken eller op ad skråvæggen, lukkes luftvejen mellem tagfod og kip, og skaden viser sig som skimmel på undersiden af undertag og lægter, ofte først år efter.
  • BYG-ERFA-bladet om emnet er skiftet. Blad (27) 13 11 05 «Tagkonstruktioner med stor hældning. Ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum» blev annulleret 16. december 2022 og erstattet af (27) 22 12 16 «Ventilation af tagkonstruktioner med hældning». Sikkerhedsstyrelsens oversigt, der har været gældende siden 1. maj 2012, henviser stadig til det annullerede blad.
  • Hanebåndet er en bærende del af spærfaget. Vil man have mere højde i tagetagen ved at flytte eller fjerne det, er det et konstruktivt indgreb og ikke en indretningsdetalje.

Se også

  • hanebåndsspær. Selve spærtypen, som taget er bygget af.
  • hanebånd. Det vandrette tømmer, der har givet tagformen navn.
  • hanebåndsloft. Loftrummet over hanebåndene, øverste led i ventilationsvejen.
  • skunk. Det lave hulrum langs tagfoden, hvor luften kommer ind.
  • skråvæg. Den skrå del af tagetagens væg, hvor spalten over isoleringen let bliver for smal.
  • 1,5 plan. Hustypen, hvor hanebåndstaget er den almindelige løsning.
  • 1/500-reglen. Tommelfingerreglen for ventilationsåbningernes samlede areal.

Kilder