Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

1,5 plan

Også kaldet halvandenplanshus, 1½ plan, 1½ etage, en etage med udnyttelig tagetage

1,5 plan er et hus, hvor beboelsen ligger i stueetagen og fortsætter op i tagrummet under et symmetrisk saddeltag. Tagetagen bliver smallere end stueetagen, fordi tagfladerne skærer ind over gulvet og efterlader skunk langs facaderne. Ordet bruges af typehusfirmaer, ejendomsmæglere og kommuner, men det findes ikke som et defineret begreb i byggeloven.

Ordet står ikke i loven

Næstved Kommunes ordforklaring til lokalplaner siger det lige ud. Der er ingen definition af etagebegrebet i planloven eller byggeloven, og etager betegner blot antallet af benyttede niveauer i en bebyggelse. Samme ordforklaring beskriver derimod «en etage med udnyttelig tagetage», som også kaldes 1½ etage, som det traditionelle enfamiliehus med højt saddeltag, symmetrisk om husets midterlinje og med en trempelhøjde på højst 1 m.

Bygningsreglementet kender kun den udnyttelige tagetage. En tagetage er udnyttelig, når arealet kan tages i brug uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner, og BR18 nævner selv udskiftning af gitterspær med hanebåndsspær som eksempel på et væsentligt indgreb. Arealet måles i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv, hvor planet skærer tagbeklædningens udvendige side (BR18 § 455).

Her bliver det rodet, for kilderne tæller ikke ens. BR18 § 458 medregner udnyttelige tagetager i etageantallet, så et halvandenplanshus har to etager i bygningsreglementets forstand. BBR gør det modsatte. Felt 220, antal etager, opgøres inklusive stueetage og eventuel mansardetage, men eksklusive tagetage og kælder, og tagetagen registreres i stedet som areal i felt 221 og 222. Det samme hus er altså to etager efter BR18 og én etage på BBR-meddelelsen. Lokalplanens «1½ etage» er et tredje begreb, og det er lokalplanen, der afgør, hvad du må bygge.

Trempelhøjden er det, kommunen måler på

I praksis afgøres sagen af trempelhøjden. Overstiger den 1 m, regnes tagetagen normalt som en fuld etage, og huset er dermed i to plan. Kilderne måler den bare ikke ens. Bolius definerer trempelhøjden som afstanden fra gulvoverfladen til overkant af den bærende tagrem, mens Næstved Kommune måler afstanden mellem øverste gulv og tagfladens skæring med facaden. På et hus med udhængende tagfod og en høj rem er det ikke det samme mål.

Grænsen har betydning, fordi byggeretten i BR18 § 176 sætter loftet ved to etager og 8,50 m over terræn. Et halvandenplanshus bruger begge etager op, og en kælder, hvis loft ligger mere end 1,25 m over terræn, tæller med som en tredje efter § 458. Bolius skriver desuden, at tagetagen i et 1,5-plans hus typisk udgør 60 til 70 procent af stueetagens areal. Det tal har ingen hjemmel i reglerne og er en beskrivelse af, hvordan husene ser ud, ikke en betingelse.

Hvad formen betyder for taget

Tagkonstruktionen skal kunne rumme mennesker, og det udelukker det almindelige gitterspær. Halvandenplanshuse bygges med hanebåndsspær eller bjælkespær, så der bliver et frit rum mellem spærbenene, og over hanebåndene bliver der et spidsloft. Langs facaderne opstår skunken bag skråvæggen, og både skunk og skråvæg skal isoleres og ventileres. Bolius anbefaler mindst 5 cm luft over isoleringen dér, hvor skråvæggen møder skunkvæggen. Lys og redningsåbninger kommer fra kviste eller ovenlysvinduer, og begge dele er huller i den tagflade, der samtidig er husets ydervæg. Det er derfor, utætheder og fugtskader i et halvandenplanshus rammer beboelsen direkte, mens de i et enplanshus ender på et koldt loft.

Det skal du være opmærksom på

  • En udnyttelig tagetage medregnes i etagearealet, uanset om den faktisk er indrettet. Køber du et hus med «uudnyttet loft», kan loftet altså allerede fylde i bebyggelsesprocenten, og så er der mindre plads til tilbygningen, end grunden ser ud til at give.
  • Kravet om 2,3 m frihøjde over mindst 3,5 m² af gulvet er historisk. Det stod i vejledningen til BR15 afsnit 3.3.1, mens BR18 § 205 kun stiller et funktionskrav om, at loftshøjden skal tilgodese dagslys og fastsættes efter rumdybder, rumstørrelser og vinduernes placering. Tallene citeres stadig som gældende bygningsreglement flere steder, blandt andet hos Bolius.
  • Spørg kommunen, før du projekterer. Både Bolius og kommunernes egne ordforklaringer lægger afgørelsen hos den enkelte kommune, og en lokalplan kan sætte snævrere grænser for trempel, facadehøjde og taghældning end byggeretten.

Se også

  • trempelhøjde. Det mål, der afgør om tagetagen er en halv eller en hel etage.
  • saddeltag. Den tagform, definitionen forudsætter, symmetrisk om husets midterlinje.
  • skunk. Det lave hulrum bag skråvæggen, som formen uundgåeligt skaber.
  • hanebåndsspær. Spærtypen, der gør tagrummet udnytteligt.
  • tagetage. Selve etagen inde i tagkonstruktionen.
  • bebyggelsesprocent. Her tæller den udnyttelige tagetage med, udnyttet eller ej.

Kilder