Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Flade tage Tagkonstruktion Inddækninger Tagtilbehør og sikkerhed

tagfod

Også kaldet tagskæg, tagfodsbræt

Tagfoden er tagfladens nederste kant, der hvor taget slutter over tagrenden og møder facaden eller udhænget. Det er et sted på taget og ikke én bygningsdel, for der sidder flere ting samtidig, nemlig den nederste lægte, en fodplade, et fodblik, en ventilationsåbning med fuglegitter og selve renden. I byggemarkeder og i mange tilbud bruges ordet samtidig om en vare, nemlig det bukkede profil af aluminium, zink eller stål, som fagets anvisninger kalder et fodblik, og som sælges pr. løbende meter.

Stedet, hvor taget slutter

Tegl 36 beskriver tagfoden som en samlet detalje. Ved tagfoden monteres en krydsfinerplade, ovenpå den et fodblik med et skillelag imellem, og undertaget fuldklæbes til fodblikket, så vandet ledes ud i renden. Den første lægte sættes, så nederste række tagsten stikker 30 til 40 mm ud i tagrenden, og lægter og krydsfiner må ikke røre facademurværket.

Tagfoden er også tagkonstruktionens luftindtag. Tegl 36 kræver mindst 200 cm2 fri ventilationsåbning pr. løbende meter ved tagfoden på tegltage, mens PTM-anvisningen om faste undertage regner med 150 cm2 pr. meter pr. side i paralleltage og skråtage med mere end 10 graders hældning. I rækkehuse og etageejendomme stiller samme anvisning et brandkrav til den spalte, luften kommer ind gennem. Den skal være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj. For enfamiliehuse og sommerhuse kan brandsikringen af ventilationsåbningen udelades.

Ordet dækker ikke helt det samme hos alle. BYG-ERFAs ordbog definerer tagfod som den nederste del af et tag, hvor taget møder ydermuren, mens producenterne af tagprofiler beskriver tagfoden som overgangen mellem tagkant og tagrende. PTM viser detaljer for både tagfod med udhæng og tagfod uden udhæng, og netop udhænget adskiller tagfod fra tagskæg. Søren Vadstrups håndbog definerer tagskæg som den nederste del af taget, der rager ud over husmuren og leder tagdryppet ud over den, og på ældre tegltage hører svajet med, altså opskalkningen.

Når tagfod er noget, der købes i meter

Varekatalogerne bruger ordet om profilet alene. NG Zink sælger Tagfod aluminium 60 x 72 i 0,60 mm med 1 meter som salgsenhed. JUAL sælger Win Tagfod i 55 x 80 og 55 x 100 mm i længder på 1000 og 1980 mm. Profilmetal skriver direkte, at et fodblik også kaldes en tagfod, og sælger det i varmgalvaniseret stål i 50 x 140 x 2000 mm. Selv Phønix Tag Materialer, hvis anvisninger konsekvent skriver fodblik, kalder varen tagfod i sit eget produktkatalog. Icopals Tagpapbogen bruger begge betydninger på samme opslag, hvor Alu-Tagfod 12A sømmes fast med krydssømning pr. 6 cm og med højst 20 mm udhæng, mens pappen føres ud til forkant af tagfod.

Det slår igennem i tilbuddene. En kalkulation, der er struktureret efter Molio Prisdata og ligger som bilag i en sag i Lolland Kommune, har under afsnittet 04.25 Tagdækning linjen 04.25.40 Inddækning af aluminium at levere og montere, 2 Tagfod, 200 mm, opgjort i løbende meter. Et tilbud fra Icopal Entreprise i et andet kommunalt bilag skriver Tagfod af aluminium med 90 mm bredt spejl, type cph, 25 lbm. Begge steder er tagfod en vare med et tværmål og et metermål.

Blikkenslagerfagets egen Landspriskurant holder de to ting adskilt. Her hedder varen og arbejdet altid fodblik, opgjort pr. meter som enkelt eller dobbelt fodblik, mens tagfod kun optræder som et sted, for eksempel når en inddækning måles vinkelret på tagfod, eller når højden til tagfod afgør et stilladstillæg.

Sådan ser du hvad tilbuddet mener

Enheden afgør det som regel. Står der lbm eller meter sammen med et materiale og et tværmål, er tagfod varen, altså blikket. Er posten opgjort i stk. eller m2, eller er den formuleret som et arbejde, er tagfod stedet, og så dækker posten noget helt andet. En tømrermester skriver i et tilbud til et forsamlingshus på Lolland linjen Lve tagfod og skotrender i 18mm finer, og der er tagfoden det træunderlag, blikket senere skal sidde på. En post på nogle få hundrede kroner pr. meter er prisen for et profil, ikke for en ny tagfod med fodplade, undertag, ventilation, fuglegitter og rende.

Det skal du være opmærksom på

  • Det samme tilbud kan bruge ordet i begge betydninger, uden at det fremgår. Bed om at få skrevet ind, om posten kun dækker profilet, eller om træværk, undertag, ventilationsåbning og fuglegitter er med. Det er der, forskellen i pris ligger.
  • Målene er ikke sammenlignelige på tværs af kilder. Profilmetal oplyser 50 mm som højde og 140 mm som bredde, andre kataloger nøjes med to tal som 55 x 80, og om de 200 mm i en tilbudslinje er profilets udfoldede bredde eller det ene ben, kan man ikke se af linjen. PTM-anvisningen om tagdetaljer kræver, at flangebredden på et fodblik ved tagrende er mindst 100 mm, så det er værd at få præciseret, hvad tallet dækker, før man sammenligner to tilbud.
  • Tagfoden er husets luftindtag. En detalje, der lukker eller indsnævrer spalten, flytter fugten ind i konstruktionen, og kravet til fri åbning gælder også, når der sidder fuglegitter i.

Se også

  • fodblik. Metalprofilet ved tagfoden, som er den vare, tilbuddet ofte kalder en tagfod.
  • fodplade. Den skråstillede plade, fodblikket og undertaget hviler på.
  • tagfodselement. Den præfabrikerede enhed, der samler fodblik, ventilation og fuglegitter.
  • sternbræt. Brættet i tagfodens forkant, hvor konsoljern ofte skrues fast.
  • tagskæg. Den nederste del af taget, der rager ud over muren, altså tagfod med udhæng.
  • udluftning ved tagfod. Selve ventilationsåbningen og de mål, den skal overholde.

Kilder