Tagkonstruktion
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anfaldsspær● Det første hele spær ved en valm, som graterne falder an mod. Nogle spærfabrikker kalder det i stedet hovedspær eller normalspær.
- ankerbeslag● Ankerbeslag er kataloggruppen for beslag, der forankrer spær og bjælker, hvor der ikke er plads til vinkelbeslag eller bjælkesko.
B
- bjælkelag● Bjælkelaget er de bærende bjælker i en etageadskillelse eller et loft. Øverst i huset bærer det loftet, isoleringen og ofte spærene.
- bjælkesko● Stålbeslag med bund, som en bjælke eller et spær hviler i. Bærer mere end vinkelbeslag og samler to træstykker i samme plan.
- bjælkespær● Spær af massive bjælker eller limtræ uden hanebånd og gitter. Giver loft til kip, men kræver som regel understøtning oppe i kippen.
D
F
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodrem● Fodremmen er det nederste vandrette tømmer i en trævæg. Den bærer stolperne og fører tagets last ned i sokkel eller syldsten.
- forskalling● Lag af brædder sømmet på tværs af spær eller bjælker som underlag for loft. Ordet bruges også om den form, beton støbes i.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fygesnenet● Net i tagfodens ventilationsåbning, der holder fygesne, insekter og fugle ude af tagrummet. Kræver større åbning end en spalte uden net.
G
- gavludhæng● Tagets udhæng ved gavlen. Det bæres normalt af taglægter, der krager ud forbi gavlspæret, og størrelsen er sat af en beregning.
- gesims● En gesims er det fremspringende led øverst på facaden, som lukker overgangen mellem murflade og tagfod og holder regnvandet ude fra muren.
- gitterspær● Gitterspær er fabriksfremstillede spær med indvendige gitterstænger. De bærer taget alene på ydervæggene, og tagrummet kan derfor ikke bruges.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratspær● Gratspæret ligger i valmens udadgående hjørne, hvor to tagflader mødes, og bærer de afkortede stikspær fra tagfod til kip.
H
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hanebånd● Hanebånd er det vandrette tømmer, der forbinder spærene i et spærfag oppe under kippen og stiver tagkonstruktionen af. Kaldes også hanebjælke.
- hanebåndsloft● Loftrummet over hanebåndene, hvor gulvet hviler på hanebåndene. Kaldes også spidsloft. Skal ventileres, og gulvet må kun belastes let.
- hanebåndsspær● Hanebåndsspær er spærtypen med et vandret hanebånd oppe under kippen. Den giver plads i tagetagen, men kilderne er uenige om, hvornår den skal understøttes.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hovedspær● Hovedspær er de hele, gennemgående spær i et tag, som grater, stikspær og udvekslinger fastgøres til. Ordet er relativt og bruges forskelligt.
- hulbånd● Perforeret stålbånd, der samler og forankrer trækonstruktioner. I daglig tale også navnet på båndet, der binder taget til fundamentet.
I
K
- kamsøm● Søm med valsede ringe på skaftet, der virker som modhager. Bruges på taget til lægter, brædder og undertagsplader, og skal være korrosionsbeskyttet.
- kehlspær● Kehlspæret er spæret i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Det tager stikspærene fra begge sider og danner underlag for skotrenden.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som bjælkespær hviler på eller hænger i. Uden den skubber tagfladerne ydervæggene udad.
- kipventilation● Kipventilation er ventilationsåbningen øverst i taget, hvor fugtig luft slipper ud. Den udføres som spalte eller studse og frarådes ved flade tage.
- kopbånd● Kopbånd er et kort skråtstillet stykke tømmer i hjørnet mellem en stolpe og en bjælke eller drager. Det afstiver knudepunktet og optager tryk.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
L
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- letundertag● Letundertag er dagligsprogets ord for et tyndt, bøjeligt undertag af dug, der fylder lidt i konstruktionen. Det er ikke en teknisk klasse.
- loftbjælke● Loftbjælken er den vandrette bjælke, der bærer loft og isolering under tagrummet og binder spærene sammen forneden.
M
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murrem● Murrem er det vandrette tømmer på murkronen, som spær og bjælker hviler på og fastgøres til. Den binder taget sammen med ydervæggen.
O
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paralleltag● Tag hvor loft og isolering følger tagfladen, så der ikke er noget tagrum. Fugten skal ud gennem en ventilationsspalte eller et diffusionsåbent undertag.
- pyramidetag● Tag med fire tagflader, der mødes i ét toppunkt uden tagryg. Kaldes også telttag og ses især på bungalowen fra mellemkrigstiden.
R
- rem● En rem er vandret tømmer, der bærer en overliggende konstruktion og holder den sammen på langs. Den får navn efter sin plads i huset.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbjælke● Den bærende bjælke i tagryggen, som spærenes øverste ende hviler på. Samme del som kipbjælken, og ikke det samme som rygningsplanken.
S
- saksespær● Saksespær er et gitterspær med skrå spærfod. Det giver skråt loft og større rumhøjde, men ikke loft til kip, og tagrummet kan ikke bruges.
- sandwichpanel● Fabriksfremstillet tagelement med isoleringskerne limet mellem to stålplader. Det bærer, isolerer og dækker taget i ét og samme lag.
- shedtag● Shedtaget er et savtakket tag med skiftevis stejle og skrå tagflader. Den stejle flade er glas og vender som regel mod nord.
- skalk● Kileformet træstykke på spærets nederste ende, der giver tagfladen et udadgående svaj og løfter tagdækningen ud over gesimsen.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
- skunkrem● Skunkrem er den vandrette rem bag skunkstolperne i et hanebåndsspærtag. Den binder spærfagene sammen på langs og bærer loftets mellembjælker.
- skunkstolpe● Skunkstolpe er den lodrette stolpe mellem etagedæk og spær, som skunkvæggen sidder på. Den kan være bærende, og højden er ikke standardiseret.
- skunkvæg● Skunkvæggen er den lave væg mellem boligen og skunken i en udnyttet tagetage. Den er ofte både bærende og en del af husets tæthedsplan.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
T
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagkassette● Præfabrikeret tagelement af en isoleringsfyldt ramme med tagpap eller anden tagbeklædning påsat fra fabrik, så bygningen kan lukkes hurtigt.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagværk● Tagværk er tagets bærende konstruktion, oftest tømmeret af spær, hanebånd og remme. Ordet bruges især om ældre og fredede bygninger.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trempel● En trempel er den lodrette vægdel ved facaden, som hæver taget over etagedækket og giver rumhøjde og gulvareal i tagetagen.
U
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder● Udhængsbrædder er beklædningen på undersiden af tagudhænget. De lukker konstruktionen af nedefra og rummer som regel tagets luftindtag.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
V
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
Å
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.