Fugt og ventilation
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- BR18 kapitel 14● BR18 kapitel 14 hedder Fugt og vådrum og rummer § 334 til § 339. For taget er § 338 om klimaskærmens tæthed den centrale bestemmelse.
- byggefugt● Byggefugt er det vand, der kommer ind i konstruktionen under opførelsen, enten som regn og sne eller med materialer, der ikke er tørret nok.
D
- dampbremse● En dampbremse er en lufttæt membran med lavere dampmodstand end en dampspærre, så konstruktionen kan tørre ud indad.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærretape● Tape der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt. Den skal passe til folien, ligge på fast underlag og holde i hele husets levetid.
- diffusion● Diffusion er vanddampens vandring gennem materialer og luft, drevet af forskel i damptryk. Den flytter langt mindre fugt end konvektion.
- dugpunkt● Dugpunktet er den temperatur, luft skal køles ned til, før dens vanddamp kondenserer. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
F
- fisk● Lille ventilationshætte i tagpap tæt ved kip, som lufter hulrummet under undertaget ud. Kaldes også klipfisk og kræver hældning over 10 grader.
- fugleliste● Fugleliste er et andet navn for spærringen ved tagfoden, der holder fugle ude. Ordet er norsk, og danske vejledninger skriver fuglegitter.
- fugtadaptiv dampspærre● Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, mere åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre indad.
- fugtbufferende materiale● Materiale som træ, der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingningerne i tagrummets fugtforhold. Bufferen fjerner ikke fugt, den forsinker den.
- fugtophobning● Fugtophobning er fugt, der samler sig i tagkonstruktionen, fordi der over tid kommer mere fugt ind, end der tørrer ud igen.
- fugtrisikoklasse● Vejledende inddeling af et byggeri i klasse 1, 2 eller 3 efter fugtpåvirkning under udførelsen og konstruktionens sårbarhed over for fugt.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering● En beregning af fugtforholdene i en tagkonstruktion. Branchens anvisninger kræver den blandt andet ved husbredder over 16 meter.
- fugttransport● Fugttransport er fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, luftstrømning og kapillarsugning. Konvektionen flytter langt mest fugt.
- fygesne● Tør sne, som vinden presser ind gennem tagets åbninger og samlinger og lægger på loftet. Skaden opstår først, når sneen smelter.
G
H
- hætteventilation● Ventilation af et koldt tags hulrum gennem hætter i tagfladen. Metoden frarådes på tage under 10 grader, fordi hætterne suger fugtig rumluft op.
- hanebåndstag● Saddeltag båret af hanebåndsspær, så tagetagen kan udnyttes. Ventileres fra tagfod til kip i begge sider, forbi skunk, skråvæg og spidsloft.
I
K
- kapillarsugning● Kapillarsugning er vand, der suges gennem porerne i tegl, mørtel, beton og træ. Den tredje form for fugttransport ved siden af diffusion og konvektion.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kipventilation● Kipventilation er ventilationsåbningen øverst i taget, hvor fugtig luft slipper ud. Den udføres som spalte eller studse og frarådes ved flade tage.
- klemning● Klemning er mekanisk fastholdelse af en membran mod fast underlag med en liste. I dag regnes en klemt samling ikke for tæt i sig selv.
- kondens● Kondens er vanddamp, der fortættes til vand på overflader koldere end luftens dugpunkt. I tage ligner det ofte en utæthed, men kommer sjældent udefra.
- kondensdryp● Vand der drypper fra undersiden af et undertag eller en tagplade, fordi luftens fugt fortættes på den kolde flade. Ligner en utæthed, men er det ikke.
- konvektion● Fugttransport med luft, der strømmer gennem utætheder i loft eller dampspærre. Regnes som den hyppigste årsag til kondens i tagkonstruktioner.
- kritisk fugtindhold i træ● Den grænse hvor fugten i tagets træ giver risiko for skimmel og råd. Anvisningerne opgiver den både som vægtprocent i træet og som relativ fugtighed.
- kritisk fugtniveau● Det fugtniveau, hvor et byggemateriale begynder at være i fare. Grænsen sættes normalt ved 75 procent relativ luftfugtighed.
L
M
O
P
- paralleltag● Tag hvor loft og isolering følger tagfladen, så der ikke er noget tagrum. Fugten skal ud gennem en ventilationsspalte eller et diffusionsåbent undertag.
- perforeret rygningsbånd● Et rygningsbånd med hullet midterstykke, der lukker kippen for slagregn og fygesne, men lader luften mellem tagsten og undertag slippe ud.
R
- relativ luftfugtighed● Luftens indhold af vanddamp i forhold til det, luften kan rumme ved samme temperatur. Angives i procent og ændrer sig, når temperaturen ændrer sig.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
S
- SBi-anvisning 224● SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger er den anvisning, branchen henter sine tal om tagventilation fra. Den blev afløst af tre nye anvisninger i 2022.
- sd-værdi● Sd-værdien er tykkelsen af det luftlag, der bremser vanddamp lige så meget som materialet. Den angives i meter, og en lav værdi betyder diffusionsåben.
- skimmelvækst● Skimmelvækst er svampevækst på fugtige flader i tagrummet og på undertagets underside. Væksten er et symptom på fugt, ikke en materialefejl.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
T
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
U
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
V
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationsbånd● Ventilationsbånd er handelsnavnet for det bånd, der lægges under rygnings- og gratsten, og som skal tætne og samtidig lade et bestemt luftareal passere.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
Z
#
- 1/3-reglen● 1/3-reglen siger, at højst en tredjedel af isoleringen må ligge på dampspærrens varme side. Ellers bliver dampspærren kold nok til, at fugten kondenserer.
- 1/500-reglen● 1/500-reglen siger, at tagrummets ventilationsåbninger ved tagfod og kip tilsammen skal udgøre mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.