Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Fugt og ventilation Tagkonstruktion Flade tage Vedligehold

dampspærre

Også kaldet dampmembran, dampspærrefolie, PE-folie

En dampspærre er en tæt membran, der monteres på den varme side af isoleringen, så den fugtige indeluft ikke trænger op i tagkonstruktionen og kondenserer inde i isoleringen. Den har to opgaver på én gang, nemlig at bremse vanddamp og at gøre konstruktionen lufttæt, og i praksis er lufttætheden den vigtigste. Dampspærren er billig at købe og dyr at komme til bagefter, fordi den ligger begravet mellem isolering og loftbeklædning. Det er derfor samlinger, gennemføringer og tilslutninger, ikke selve folien, der afgør, om den virker.

Fugten kommer med luften, ikke med diffusionen

PTM-anvisning 4 «Fugt» fra Phønix Tag Materialer udpeger diffusion og konvektion som de to væsentligste kilder til fugt indefra. Anvisningens figur 3.2.3.1 sætter tal på ved 0 grader og 100 procent relativ fugtighed ude og 20 grader og 50 procent inde. Diffusionen gennem den hele flade giver 0,0024 liter vand i døgnet, mens konvektionen gennem utætheder giver 1,8 liter. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver samme pointe som et spænd, nemlig at et enkelt hul eller en revne kan give en fugttilførsel, der er 100 til 1.000 gange kraftigere end gennem en intakt flade.

Ventilation kan ikke redde en utæt dampspærre. PTM regner med, at der skal ventileres med cirka 10 kubikmeter kold udeluft for at fjerne fugten fra 1 kubikmeter varm rumluft. Selve kriteriet har flyttet sig. Videncenter skriver, at kravet tidligere var, at der ikke måtte opstå kondens på dampspærren, mens det i dag er, at den relative fugtighed på membranen ikke må overstige 75 procent, som regnes for grænsen for skimmelvækst. BYG-ERFA bruger samme grænse.

Hvor den skal ligge

Hovedreglen er 1/3-reglen. I boliger med normal beboelsestæthed må højst en tredjedel af isoleringen ligge på dampspærrens indvendige side, så temperaturen ved membranen holdes høj nok. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger formulerer reglen både som en tredjedel af isoleringsmaterialet og som en tredjedel af isolansen, og anbefaler at trække membranen cirka 50 millimeter ind, så den beskyttes mod boringer og eldåser. I vådrum gælder reglen ikke. Her skal dampspærren sidde på isoleringens varme side, og der må ikke være to dampspærrer.

I flade, varme tage vender geometrien om. Der ligger dampspærren under hele isoleringen som en tagpapbane på betondækket, og den fungerer ofte samtidig som byggepladsmembran. På profilerede stålplader må den af brandmæssige årsager ikke ligge direkte på pladerne, men skal placeres 50 millimeter oppe i isoleringen eller på en ubrændbar pladebeklædning, og så skal lufttætheden sikres i det niveau.

Materialer og de ord, branchen bruger

Bolius beskriver den almindelige dampspærre som en polyethylenfolie på 0,15 til 0,20 millimeter og nævner desuden alu-kraft og bitumenbaserede membraner. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opgiver typiske diffusionsmodstande i GPa gange sekund gange kvadratmeter pr. kilogram, blandt andet 250 til 500 for PE-folie, 500 for tagpap og 1,5 til 200 for en fugtadaptiv membran, og sætter grænsen for en traditionel dampspærre ved en z-værdi over 50. En 13 millimeter gipsplade ligger på 0,3 til 0,5 og er altså ikke damptæt i sig selv. I det flade tag er valget snævrere. PTM anviser en bitumendampspærre med svejste samlinger og skriver, at PE-folie ikke er anvendelig, fordi tagpappen tætner bedre om skruer og søm.

Ordbrugen er ikke ensartet. PTM bruger dampspærre, men noterer, at dampbremse ses anvendt om produkter med lavere z-værdi. Videncenter kalder den også dampmembran og vælger dampspærre, fordi ordet er mest udbredt. Slots- og Kulturstyrelsen taler om membraner og om hygroskopiske materialer frem for om folietyper.

Hvad reglerne faktisk siger

Bygningsreglementets krav om fugt, §§ 334 til 338, nævner ikke ordet dampspærre. Kravet er funktionsbaseret, og § 335 siger blot, at bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt fra indeluften. Vejledningen henviser videre til SBi-anvisning 278 «Fugt. Projektering og udførelse» fra 2022. Det tal, der reelt styrer arbejdet, står i energikapitlet. Efter § 263 må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 grader eller mere ikke overstige 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal ved 50 Pa.

Videncenter daterer det første krav til BR66, hvor der skulle anbringes et dampstandsende lag mellem trætagkonstruktioner og opvarmede rum, og skriver, at huse fra før cirka 1960 normalt slet ikke har en dampspærre. I dem er tæthedsplanet noget andet, for eksempel et intakt pudset loft eller en fuldspartlet gipspladebeklædning.

Det skal du være opmærksom på

  • DUKOs navn lover mere, end ordningen leverer. Sitet præsenterer sig som Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning, men selskabet hedder efter vedtægterne Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS, formålet er klassificering af undertage, og hverken produktoversigten eller tidslinjen indeholder klassificerede dampspærresystemer. Du kan altså ikke slå en anvendelsesklasse op på en dampspærre, sådan som du kan på et undertag.
  • Kilderne er uenige om dampspærre i gamle tage. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det ofte er uhensigtsmæssigt at tilføje en dampspærre i bygninger, der ikke er født med en, fordi den er svær at slutte tæt til murværk og bjælker, og at en dampspærre i et understrøget tag spærrer for vedligehold af tagfladens underside. Styrelsen skriver også, at ubrudte pudsede overflader normalt regnes for fugtbremsende og ikke bør udløse krav om dampspærre. Bolius' bygningsingeniør anbefaler modsat, at en dampspærre fra 1965 skiftes ved nyt tag, fordi samlingerne fra den tid ikke er tætte, selv om folien er intakt. Ved dampbremse er faktorkravet også omstridt. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bruger tifoldsreglen, mens Bolius' ingeniør skriver, at klimaskærmen udefra skal være 50 gange mere diffusionsåben end dampbremsen indvendigt.
  • Der findes ikke et levetidstal, og en trykprøvning måler ikke damptæthed. BUILD på Aalborg Universitet skriver i «Værd at vide om dampspærre» fra 2021, at dampspærren skal holde hele bygningens levetid, fordi den er vanskelig og dyr at udskifte, men hverken den eller Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opgiver et antal år. Videncenter skriver desuden, at en trykprøvning alene afslører, om konstruktionen er lufttæt, hvilket ikke er det samme som damptæt, og at et pudset loft kan være lufttæt uden at være damptæt.

Se også

  • dampbremse. Den mindre tætte slægtning, som kilderne skelner fra dampspærren, og ikke bruger som synonym.
  • 1/3-reglen. Tommelfingerreglen for, hvor langt inde i isoleringen membranen må ligge.
  • dampspærretape. Samlingerne, hvor tætheden i praksis svigter først.
  • konvektion. Luftstrømningen, der flytter langt mere fugt end diffusionen.
  • z-værdi. Målet for diffusionsmodstand, som membranerne skelnes på.
  • dampspærre i varmt tag. Den omvendte opbygning i det flade tag, hvor membranen er af tagpap.

Kilder