Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugleliste

Også kaldet fuglelist, fuglegitter, fuglenet, fuglestop

En fugleliste er en liste eller et gitter, der sættes ved tagfoden under den nederste række tagsten eller tagplader, så fugle, smådyr og insekter ikke kan komme ind i hulrummet under tagdækningen. Ordet dækker to varer, der ligner hinanden, nemlig den rene spærring og den ventilerede udgave med en luftspalte under. Forskellen er afgørende, for tagdækningen skal kunne ventileres nedefra, og en spærring uden luftspalte tager luft fra taget.

Ordet kommer fra Norge

Fugleliste er ikke det ord, danske vejledninger bruger. Randers Tegl sælger nøjagtig den samme vare i to lande under to navne. I det norske varekatalog hedder den fuglelist og ventilasjonstekte med fuglelist, i det danske ventilationslægte med fuglegitter, og målene er de samme, længde 100 cm, højde uden gitter 30 mm og et ventilationsareal på 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter. Samme mønster ses hos BMI, der i Norge markedsfører Monier fuglelist og ventilert fuglelist, mens de danske vejledninger skriver fuglegitter. Både Swisspearl og Cembrit kalder varen fuglegitter i deres montagevejledninger for bølgeplader. Slots- og Kulturstyrelsen bruger hverken det ene eller det andet ord, men skriver om tagfodsløsningen og om, hvordan tagværket udluftes.

Dertil kommer, at ordet er optaget i dansk i en helt anden betydning. En fugleliste er hos Dansk Ornitologisk Forening en artsliste over fugle, og det er den betydning, der fylder næsten alt, hvad man kan finde på ordet. Hører du en håndværker sige fugleliste om noget på taget, er det derfor værd at spørge, om han mener spærringen ved tagfoden, den ventilerede udgave eller noget helt tredje.

Med og uden luftspalte

BMI knytter valget til tagstenens form og skriver, at der ved tagsten med flad profil bruges den ventilerede udgave, fordi luftspalten lukker den nødvendige luft ind mellem undertag og tagsten og hjælper med at tørre den fugt ud, der ellers kan give råd og svamp i tagkonstruktionen. En dobbeltkrum sten har naturlige åbninger i bølgen, en flad sten har ingen.

Ved bølgeplader er princippet det samme, men tallene er anderledes. Swisspearl og Cembrit oplyser, at fuglegitteret sømmes fast på den nederste lægte med papsøm, og at det bør monteres på en 8 mm tyk liste, eller at lægten klodses op, så den manglende pladetykkelse bliver udlignet. Ventilationsarealet knytter de ikke til ét tal, men til bølgeprofilet og bygningens bredde. B5 giver 120 kvadratcentimeter pr. meter og passer til bygningsbredder op til 24 m, B6-S og B7 giver 150 kvadratcentimeter pr. meter op til 30 m, og B9-S giver 200 kvadratcentimeter pr. meter op til 40 m. Ved tagfodsløsninger med gesims anbefaler Swisspearl vindstop mellem spærene, mens Cembrit anbefaler 6 mm Windstopper langs tagfoden mod fygesne.

Phønix Tag Materialer regner den anden vej og skriver, at der ved indlagt insektnet i ventilationsåbningerne mindst skal regnes med en fordobling af det nødvendige åbningsareal. Halvdelen af det samlede udluftningsareal placeres ved kippen og resten langs de to tagfødder.

Det skal du være opmærksom på

  • Tallene står ikke i bygningsreglementet. Der findes vejledninger på nettet, der opstiller lister over krav til ventilation ved tagfod i henhold til BR18. BR18 stiller i kapitel 14 om fugt et funktionskrav om, at der ikke må ske skadelig ophobning af fugt, og der står ingen kvadratcentimeter og ingen maskestørrelser. Tallene kommer fra producenternes vejledninger og fra anvisningerne. Vær særligt varsom med tabeller, der opererer med undertagsklasser som UT 1 og UT 2, for den danske klassifikation hos DUKO bruger bogstaverne H, MH, ML og L.
  • Eftermontering er ikke en løs liste, man skubber ind. Bolius' fagekspert, bygningsingeniør Morten Mathiasen, skriver, at man først skal finde ud af, hvilken tagsten og hvilken producent man har, og derefter finde et gitter, der passer til den type. Han skriver, at det kan være lettere sagt end gjort at få det eftermonteret, og at det afhænger af tagets udformning og af, hvordan tagfoden er lavet. Han nævner også, at nogle i stedet krøller et tyndt trådhegn sammen og former det selv, men den løsning bærer intet dokumenteret ventilationsareal.
  • Fuglene er ikke bare til gene. Samme kilde skriver, at fugle på undertaget kan slide og lave huller i dugen netop dér, hvor vandpåvirkningen er størst, og at redemateriale, jord og møg både kan nedbryde dugen og suge fugt, så der kan komme råd og svamp i de nederste lægter.

Se også

  • fuglegitter. Det danske ord for den samme vare og det, du skal søge på.
  • ventilationsliste. Den ventilerede udgave, hvor luftspalten er dokumenteret med et areal.
  • fugleklods. Klodsen, der lukker hulrummet under den enkelte sten i stedet for en gennemgående liste.
  • skumbølgeklods. Formstykket af skum, der gør det samme i bølgen på plade- og ståltage.
  • insektnet. Det finmaskede net, der halverer gennemstrømningen og derfor kræver dobbelt åbning.
  • tagfod. Stedet på taget, hvor det hele sidder, og hvor luften skal ind.

Kilder