Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Tagtilbehør og sikkerhed

fuglegitter

Også kaldet ventileret fuglegitter, fugleliste, insektgitter

Et fuglegitter er en perforeret liste, der sættes ved tagfoden i den åbning, luften skal ind gennem, under den nederste række tagsten. Det holder fugle, mus, insekter og blade ude af hulrummet mellem undertag og tagsten. Fuglegitteret findes både som en ren spærring og som et ventileret fuglegitter med et indbygget ventilationselement, og forskellen mellem de to er hele pointen, for ventilationen ved tagfoden er det, der holder tagstenene tørre.

Åbningen skal både være åben og lukket

Et tegl- eller betontag skal kunne ventileres på undersiden af stenene, fordi risikoen for frostskader stiger med vandindholdet i stenen. Wienerbergers Tegl 36 kræver for alle tagstenstyper en ventilationsåbning på mindst 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og mindst 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter i spalten mellem undertag og tagsten. Ved kip og grater skal der være mindst 100 kvadratcentimeter på hver side ved husbredder op til 12 m. Phønix Tag Materialer angiver samme princip for selve tagrummet og skriver, at omkring halvdelen af det samlede ventilationsareal placeres ved kip og resten fordeles langs de to tagfødder.

Den åbning er også en invitation. Stære og spurve bygger rede i hulrummet, mus og insekter følger efter, og blade lægger sig i renden af undertaget. Fuglegitteret lukker åbningen af uden at lukke den helt.

Gitteret koster ventilation, og prisen skal dokumenteres

Her ligger den fejl, der koster mest. Tegl 36 skriver direkte, at ventilationsarealet ved tagfoden nedsættes ved anvendelse af fuglegitter, og at kravet om mindst 200 kvadratcentimeter fri spalte pr. løbende meter fortsat gælder. Derfor anbefaler anvisningen præfabrikerede ventilationslister med fuglegitter og beder projekterende om at rekvirere dokumentation hos tagstensproducenten, inden detaljen ved tagfoden tegnes.

Phønix Tag Materialer regner med samme logik, men i den anden ende. Anvisningens tabeller angiver nettoarealer uden net, og med indlagt fugle- og insektnet skal der mindst regnes med en fordobling af det nødvendige åbningsareal. Leverandøren af studsen eller nettet skal oplyse, hvor meget nettet reducerer gennemstrømningen, hvis den falder til mindre end det halve.

I praksis lægger montagevejledningerne endnu mere til. Komproment regner sig i et eksempel frem til 5 mm spalte ved tagfoden, skriver at kravet fordobles til 10 mm med insektnet, og anbefaler derefter typisk mindst 10 mm uden net og mindst 30 mm med net. KliiMA regner samme øvelse til 10 mm, fordobler til 20 mm med net og anbefaler typisk mindst 15 mm uden net og mindst 30 mm med net. Begge ender altså med tre gange mere end beregningen, ikke to.

Producenterne af de ventilerede gitre oplyser deres eget areal. Både Komproment og RAW angiver et udluftningsareal på 200 kvadratcentimeter pr. meter for deres fuglegitter med ventilationselement, altså netop det, Tegl 36 kræver.

To varer med næsten samme navn

Byggemarkedet sælger fuglegitter både med og uden ventilationselement, og navnene ligner hinanden til forveksling. RAWs eget datablad bærer overskriften fuglegitter uden ventilation, mens teksten på siden beskriver udgaven med ventilationselement og dens 200 kvadratcentimeter pr. meter. Det ventilerede gitter er desuden ikke en flad ting. RAW oplyser en gitterhøjde på 60 mm og en højde på ventilationselementet på 32 mm, og bemærker, at tagstenen dermed løftes 32 mm op over fodblikkets niveau, at det skal der tages højde for i opbygningen af tagfoden, og at den nederste lægte derfor ikke længere skal stå på højkant, men ligge på fladen. Komproment angiver, at gitteret placeres højst 20 mm fra fodblikkets forkant og fastgøres for hver 25 cm.

I øvrigt bruges flere ord om beslægtede ting. En fugleliste eller fugleklods lukker bølgen under selve tagstenen, insektnet sidder i ventilationsstudse og spalter, og fuglegitter er det gennemgående ord for listen ved tagfoden.

Det skal du være opmærksom på

  • Producent og anvisning er uenige om, hvordan gitteret sættes fast. Tegl 36 anbefaler, at undertag og fodblik efterlades uperforerede, og at det ventilerede fuglegitter i stedet holdes af bøjler, der fastgøres til den nederste lægte. Komproments datablad anviser omvendt, at gitteret placeres på undertag og fodblik og skrues fast med vejrbestandige skruer for hver 25 cm, og RAW skriver, at det skrues eller sømmes for hver 25 cm. Hver skrue er et hul i den flade, vandet løber på.
  • Tallene kommer ikke fra bygningsreglementet. BR18 stiller i kapitel 14 om fugt et funktionskrav om, at bygninger skal sikres mod skadelig ophobning af fugt, og reglementet indeholder ingen kvadratcentimeter pr. meter. De tal, der ofte præsenteres som krav i henhold til BR18, stammer fra Tegl 36, fra PTM-anvisningerne og fra SBi-anvisningerne. Det gør dem ikke mindre brugbare, men det er anvisninger og ikke lov.
  • På en fredet bygning er tagfoden det eneste sted, luften må komme ind. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage forbyder tudtagsten og anden ventilationssten og forbyder aftræk og udluftninger gennem tagfladen. Til gengæld skal der sendes en redegørelse for, hvordan tagværket udluftes, sammen med tagfodsløsningen til godkendelse. Løsningen ved tagfoden er der altså en myndighedssag.

Se også

  • fugleliste. Det beslægtede tilbehør, der lukker under den enkelte tagsten.
  • fugleklods. Klodsen, der lukker bølgen ved tagfod eller rygning.
  • insektnet. Nettet i studse og spalter, som reducerer luftmængden på samme måde.
  • ventilationsåbning. Selve arealet, som gitteret skal levere og ikke spærre.
  • fuglegitterbøjle. Bøjlen, der holder gitteret uden at perforere undertaget.
  • tagfod. Det sted på taget, hvor det hele sidder.

Kilder