Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

insektnet

Også kaldet myggenet

Insektnet er et finmasket net, der sættes foran ventilationsåbningerne i en tagkonstruktion, typisk i spalten ved tagfoden og ved kip. Nettet skal holde insekter, fugle og fygesne ude af tagrummet. Til gengæld bremser det luften, og derfor skal ventilationsåbningen gøres større, når der er net i den. Samme net kaldes også fygesnenet, alt efter hvad man vil holde ude.

Nettet koster luft, og det skal der regnes med

Anvisningerne behandler ikke nettet som tilbehør, men som en del af ventilationsregnestykket. PTM-anvisning nr. 11 om faste undertage skriver, at luftstrømningen gennem ventilationshulrummet ikke må hindres, og at man ved indlagt fugle- og insektnet mindst skal regne med en fordobling af det nødvendige åbningsareal. Alle arealer i anvisningens tabeller er angivet som effektive arealer, altså uden net.

Fordoblingen er et minimum og ikke et facit. Samme anvisning kræver, at leverandøren af studsen eller nettet oplyser, hvor meget nettet reducerer gennemstrømningen, hvis reduktionen er større end til det halve. Et net med små masker og tyk tråd kan altså kræve mere end det dobbelte areal, og den oplysning skal komme fra leverandøren, ikke fra et skøn på taget.

I praksis omsættes det til spaltemål. For rejste tage og hanebåndstage angiver PTM-anvisning nr. 11 en ventilationsspalte ved tagfoden på 15 mm, som øges til 30 mm, hvis der lægges insektnet i. Ved kip er tallet en spalte på 10 mm, som øges til 20 mm med net. De samme mål gælder tagfoden på paralleltage og skråtage over 10 graders hældning.

Hvor kilderne ikke siger det samme

Producenterne af banevareundertage regner med mindre spalter end anvisningen for faste undertage. DAFA angiver i montagevejledningen til AirVent System ventilationsspalter i tagfoden med et effektivt åbningsareal på mindst 10 mm og anbefaler net i åbningerne. Icopals arbejdsvejledning for undertage skriver ligeledes mindst 10 mm ventilationsspalte i udhænget og henviser til, at åbningen skal forøges, når der lægges net i. Der er altså forskel på, om man læser anvisningen for faste undertage eller vejledningen til det undertag, man rent faktisk har liggende, og forskellen forsvinder ikke, fordi begge tal er rigtige hver for sig.

BYG-ERFA går et skridt længere end producenterne i selve kravet. Ordbogsopslagene insektnet og fygesnenet har enslydende tekst om, at ventilationsåbninger i tagkonstruktioner altid skal forsynes med net. Bygningsreglementet siger derimod intet om net. BR18 stiller funktionskrav om, at bygninger ikke må tage skade af fugt, og at klimaskærmen skal være tæt mod regn og smeltevand. Målene i millimeter står i anvisningerne, ikke i reglementet.

Ordet bruges ikke ens

I fagkilderne er insektnet, fuglegitter og fugleliste tre ting. PTM-anvisningens tagfodsdetaljer viser insektnet og ventileret fuglegitter i samme snit, hvor gitteret sidder i tagfladen og nettet i spalten. I byggemarkedet er insektnet derimod en rullevare fra haveafdelingen. Bauhaus sælger for eksempel et net med maskestørrelse 1,9 x 1,9 mm under kategorien skadedyr, og det er samme vare som myggenet til vinduer. Den slags net kan udmærket bruges, men producentens datablad siger ikke noget om, hvor meget det bremser luften, og så mangler netop den oplysning, anvisningen forlanger.

Det skal du være opmærksom på

  • Nettet behøver ikke sidde i selve ventilationsåbningen. BYG-ERFA nævner, at det kan placeres over udhængsbrædderne i tagudhænget. Sidder nettet i en smal spalte, hvor det ikke kan ses eller renses, stopper det til med støv, insekter og spindelvæv, og så er den fordoblede åbning ikke fordoblet ret længe.
  • Et plastnet er ikke skadedyrssikkert. PTM anbefaler ventiler i rustfrit stål ved kip blandt andet for at undgå, at skadedyr gnaver sig gennem insektnettet.
  • Ved brandsikker tagfod i rækkehuse og etageboliger mødes to krav præcis. PTM-anvisningens figurer viser en ventilationsspalte, der af brandhensyn skal være mindst 300 mm lang og højst 30 mm høj, og samtidig mindst 30 mm i alt, når der er insektnet i. Der er altså ikke råderum til at kompensere for nettet ved at gøre spalten højere, og det ekstra areal skal findes ved at gøre spalten længere eller ved at ventilere andre steder.

Se også

  • fygesnenet. Samme net set fra den anden opgave, nemlig at holde fygesne ude af tagrummet.
  • udluftning ved tagfod. Åbningen, nettet sidder i, og som skal øges, når nettet kommer i.
  • kipventilation. Afkastet i toppen, hvor nettet giver samme forøgelse af spaltemålet.
  • fuglegitter. Det ventilerede gitter i tagfladen, som ofte sidder sammen med nettet, men ikke er det samme.
  • fugleliste. Det ord, der bruges om samme funktion ved tagfod og kip i en del af branchen.
  • brandsikring ved tagfod. Kravet til spaltens længde og højde, som begrænser, hvor meget der kan kompenseres.

Kilder