Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

kritisk fugtniveau

Også kaldet kritisk relativ luftfugtighed, kritisk fugtindhold

Kritisk fugtniveau er den grænse, hvor et materiale ikke længere kan regnes for sikkert. For organiske materialer som træ, træbaserede plader og gipskartonplader er grænsen sat der, hvor skimmelsvamp kan begynde at vokse. Niveauet angives som regel i relativ luftfugtighed i materialets overflade, ikke i rummets luft, og det er ikke det samme tal for alle materialer.

Hvor grænsen på 75 procent kommer fra

Den fælles danske reference er Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet fra 2010. Den skriver om organiske materialer, at det under byggeprocessen skal forhindres, at de opfugtes til et ligevægtsfugtindhold over 75 % RF, "som antages at være grænsen for, hvornår skimmelvækst vil opstå". For træ svarer det til 16 til 18 vægtprocent. Vejledningen er åben om, at tallet er sat med en margen, og at man med de 75 procent også ønsker at tage højde for måleusikkerhed på instrumenterne.

Det er værd at bemærke, at ordet kritisk fugtindhold i samme vejledning også bruges om noget helt andet end skimmel. I bilaget står orienterende maksimale fugtforhold ved tildækning af våde materialer, og her er tallene styret af, hvad den efterfølgende belægning tåler. Beton under linoleum eller vinyl er sat til 85 % RF, beton under limede trægulve uden fugtspærre til 65 % RF, og porebeton under væv og maling til 75 % RF. Når en rådgiver skriver et kritisk fugtniveau ind i en udbudskontrolplan, skal man derfor vide, om tallet handler om skimmel eller om vedhæftning og bevægelser.

Tagkonstruktionen er undtagelsen

Netop for tage holder de 75 procent ikke i praksis, og det siger vejledningen selv. Under vinterforhold er det i ventilerede tagkonstruktioner ikke muligt at holde træ og træbaserede plader på et fugtindhold svarende til 75 % RF, hverken under byggeriet eller bagefter. Erfaringen er ifølge vejledningen, at det er acceptabelt at indbygge træ i ventilerede tagkonstruktioner med op til 20 vægtprocent, hvilket svarer til ligevægt ved 85 % RF. Forklaringen er, at temperaturen er lav, netop når luftfugtigheden er høj, at perioderne er korte, og at sol på et ventileret tag giver lange perioder med lav fugtighed. Vejledningen viser et årsforløb, hvor træet i et velventileret, solpåvirket tag går fra omkring 10 vægtprocent om sommeren til godt 20 vægtprocent om vinteren.

Skimmel afhænger altså af tre ting på én gang. Materiale, fugt og temperatur, og dertil tid. Selv med de rette betingelser tager det dage til uger, før der dannes skimmelsporer.

Hvem bruger hvilket tal

Kilderne siger ikke det samme, og forskellen er reel. Fugtvejledningen bruger ét tal, 75 % RF, som en fælles administrativ grænse. Bolius deler i stedet op efter svampetype og skriver, at lagersvampe kræver 75 til 80 procent, phylloplansvampe 80 til 90 procent, og vandskadesvampe over 90 procent i materialets overflade. Træ.dk ser på nedbrydning frem for skimmel og skriver, at træ med et fugtindhold over 18 til 20 procent kan nedbrydes af svampe. Bygningsreglementet selv nævner slet ikke noget tal. BR18 § 336 kræver blot, at bygningskonstruktioner og materialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Tallet er en fortolkning af kravet, ikke kravet.

Det skal du være opmærksom på

  • Grænsen gælder fugten i materialets overflade, målt med indstiksmåler i træ eller i borede huller i beton. Det er ikke luftens fugtighed i tagrummet, og de to tal er sjældent ens under udtørring.
  • Et træfugttal over 75 % RF i et ventileret tagrum om vinteren er normalt og ikke i sig selv en skade. Bruges de 75 procent som facit på en tagbesigtigelse i januar, får man en fejlkonklusion.
  • Kritisk fugtniveau er materialespecifikt. Tapet og lignende er mere følsomt for skimmel end træ, og beton har helt andre grænser, der handler om gulvbelægning frem for om skimmel.

Se også

  • kritisk fugtindhold i træ. Det materialespecifikke tal for tagets træ, som den generelle grænse bliver oversat til.
  • relativ luftfugtighed. Den enhed, det kritiske niveau næsten altid angives i.
  • skimmelvækst. Det, grænsen skal forhindre, og som er styret af fugt, temperatur og tid.
  • byggefugt. Fugten, der skal ud, før konstruktionen lukkes, og som udtørringsmålene handler om.
  • fugtindhold i tømmer. Hvad konstruktionstræ må indeholde ved levering.
  • tagets fugtbalance. Regnestykket mellem tilført og bortventileret fugt over året.

Kilder