Undertag og fugt
Laget under stenene, og luften der skal væk. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Undertag 49
- åben tagdækning● En tagdækning, der ikke er tæt i sig selv, fordi der er åbninger i samlingerne. Vand og fygesne kommer igennem, og undertaget skal lede det væk.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afvandingsliste● Afvandingslisten er en liste lagt oven på undertaget over en stor gennemføring, så vandet ledes uden om. Den inddækkes ved strimling med tagpap.
- anvendelsesklasse● Anvendelsesklasse betyder to ting om et tag. DUKO-klassen H, MH, ML eller L for undertaget, og Eurocode 5's klasse 1, 2 eller 3 for træet.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banevare på fast underlag● Banevare på fast underlag er en undertagsdug udlagt på brædder eller plader. Kombinationen kan bruges i DUKO's klasse H, selv om dugen alene er klasse MH.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- brandklassificeret undertag● Undertag der er dokumenteret som brandbeskyttende beklædning. Bygningsreglementet stiller ikke krav til undertaget selv, men til overfladen i tagrummet.
- brandsikring ved tagfod● Brandsikring ved tagfod er udformningen af ventilationsåbningen ved tagets nederste kant, så ilden ikke kan trækkes op i tagkonstruktionen.
- butylbånd● Dobbeltklæbende bånd af blød butylmasse, der tætner mellem undertag og afstandsliste og klæber undertaget til fodblikket.
- diffusionsåbent undertag● Undertag der lukker vanddamp ud, men holder vand ude. Det gør tagkonstruktionen uventileret og flytter kravet om tæthed ind på dampspærren.
- diffusionstæt undertag● Undertag som vanddamp ikke kan passere. Konstruktionen skal derfor altid ventileres på undersiden, og kilderne er uenige om spaltens højde.
- DUKO● DUKO er en frivillig, leverandørbetalt klassifikationsordning, der placerer undertagsprodukter i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flyvestød● Endesamling mellem to brædder, der ikke ligger over et spær. Tilladt i hvert tredje bræt, og koster spændvidde hvis enderne mangler fer og not.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodplade● Fodpladen er den skråstillede plade yderst ved tagfoden, som fodblikket monteres på, og som får undertaget til at aflevere vandet i tagrenden.
- fugebredde● Afstanden mellem brædder eller plader i et fast undertag. Bredden følger træets fugtindhold ved oplægningen, så underlaget ikke kvælder og buler.
- fygesne● Tør sne, som vinden presser ind gennem tagets åbninger og samlinger og lægger på loftet. Skaden opstår først, når sneen smelter.
- gennemføring● En gennemføring er et rør, en kanal eller et kabel, der bryder tagfladen. Den skal tætnes både i tagdækningen, på undertaget og i dampspærren.
- inddækkede afstandslister● Afstandslister på et fast tagpapundertag, der pakkes ind i en påsvejst tagpapstrimmel, så sømrækken under lægten ikke bliver en utæthed.
- interimsafdækning● Midlertidig vejrbeskyttelse af et åbent tag i byggeperioden, typisk presenninger, en byggepladsmembran eller undertaget selv.
- klasse H● Klasse H er DUKO's øverste anvendelsesklasse for undertage. Den er delt i H Ekstra og H Normal, og der skal altid være fast underlag under membranen.
- klasse H Ekstra● Klasse H Ekstra er DUKO's øverste undergruppe for undertage. Den vælges af bygherren, og der er i dag ingen produkter klassificeret i den.
- klasse H Normal● H Normal er den ene af to undergrupper i DUKO's klasse H og den eneste, der er besat. Alle produkter i klassen er godkendt på fast underlag.
- klasse L● Klasse L er den nederste af DUKO's anvendelsesklasser for undertag. Den hører til lukkede tagdækninger, og ingen produkter er klassificeret i den i dag.
- klasse MH● Klasse MH, middelhøj, er DUKO's næsthøjeste anvendelsesklasse for undertage. Den rummer flest produkter og dækker de fleste almindelige tegltage.
- klasse ML● Klasse ML er DUKO's næstlaveste anvendelsesklasse for undertag. Den hører til lukkede og mindre åbne tagdækninger, og alle produkter i den er banevarer.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvældning● Kvældning er træets udvidelse, når det optager fugt. I faste undertage styres den med fugebredden mellem brædder og plader.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- letundertag● Letundertag er dagligsprogets ord for et tyndt, bøjeligt undertag af dug, der fylder lidt i konstruktionen. Det er ikke en teknisk klasse.
- lukket tagdækning● En tagdækning, hvor falsen eller pladeoverlægget selv tætner samlingen. Falstagsten, bølgeplader og stålplader regnes for lukkede.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- NT Build 488● Nordisk prøvningsmetode fra 1998, der måler telteffekt i undertag ved seks timers vandpåsprøjtning og vejer det vand, der trænger igennem.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- pladeundertag● Pladeundertag er et undertag, hvor tynde træfiberplader selv er det vandafledende lag, i stedet for en dug eller tagpap på et fast underlag.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- telteffekt Vand trænger gennem undertaget, hvor det rører træ eller isolering. Navnet stammer fra telte, der lækker ved berøring af dugen.
- TRÆ 67 Undertage Dansk håndbog om projektering, valg og udførelse af alle typer undertage, herunder banevare, træfiberplader og faste undertage.
- trædesikkert undertag● Et trædesikkert undertag kan bære en håndværker under montagen uden at blive perforeret. Det er ikke det samme som et faldsikkert underlag.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- undertagets levetid Et korrekt udført fast undertag har erfaringsmæssigt en levetid på mindst 50 år og bør svare til tagdækningens levetid.
- undertagsklassifikation Frivillig dansk ordning, der indplacerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasser efter dokumenterede egenskaber og krav til leverandørens information.
- UV-bestandighed Materialets modstandsevne mod nedbrydning fra sollys. Vigtig hvor undertaget er blottet, for eksempel i skotrender og udhæng.
Fugt og ventilation 67
- 1/3-reglen● 1/3-reglen siger, at højst en tredjedel af isoleringen må ligge på dampspærrens varme side. Ellers bliver dampspærren kold nok til, at fugten kondenserer.
- 1/500-reglen● 1/500-reglen siger, at tagrummets ventilationsåbninger ved tagfod og kip tilsammen skal udgøre mindst 1/500 af det bebyggede areal.
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- BR18 kapitel 14● BR18 kapitel 14 hedder Fugt og vådrum og rummer § 334 til § 339. For taget er § 338 om klimaskærmens tæthed den centrale bestemmelse.
- byggefugt● Byggefugt er det vand, der kommer ind i konstruktionen under opførelsen, enten som regn og sne eller med materialer, der ikke er tørret nok.
- dampbremse● En dampbremse er en lufttæt membran med lavere dampmodstand end en dampspærre, så konstruktionen kan tørre ud indad.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærretape● Tape der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt. Den skal passe til folien, ligge på fast underlag og holde i hele husets levetid.
- diffusion● Diffusion er vanddampens vandring gennem materialer og luft, drevet af forskel i damptryk. Den flytter langt mindre fugt end konvektion.
- dugpunkt● Dugpunktet er den temperatur, luft skal køles ned til, før dens vanddamp kondenserer. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
- fisk● Lille ventilationshætte i tagpap tæt ved kip, som lufter hulrummet under undertaget ud. Kaldes også klipfisk og kræver hældning over 10 grader.
- fugleliste● Fugleliste er et andet navn for spærringen ved tagfoden, der holder fugle ude. Ordet er norsk, og danske vejledninger skriver fuglegitter.
- fugtadaptiv dampspærre● Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, mere åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre indad.
- fugtbufferende materiale● Materiale som træ, der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingningerne i tagrummets fugtforhold. Bufferen fjerner ikke fugt, den forsinker den.
- fugtophobning● Fugtophobning er fugt, der samler sig i tagkonstruktionen, fordi der over tid kommer mere fugt ind, end der tørrer ud igen.
- fugtrisikoklasse● Vejledende inddeling af et byggeri i klasse 1, 2 eller 3 efter fugtpåvirkning under udførelsen og konstruktionens sårbarhed over for fugt.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering● En beregning af fugtforholdene i en tagkonstruktion. Branchens anvisninger kræver den blandt andet ved husbredder over 16 meter.
- fugttransport● Fugttransport er fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, luftstrømning og kapillarsugning. Konvektionen flytter langt mest fugt.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- hætteventilation● Ventilation af et koldt tags hulrum gennem hætter i tagfladen. Metoden frarådes på tage under 10 grader, fordi hætterne suger fugtig rumluft op.
- hanebåndstag● Saddeltag båret af hanebåndsspær, så tagetagen kan udnyttes. Ventileres fra tagfod til kip i begge sider, forbi skunk, skråvæg og spidsloft.
- insektnet● Finmasket net foran tagets ventilationsåbninger. Det holder insekter, fugle og fygesne ude, men bremser luften, så åbningen skal være større.
- installationslag● Lag mellem dampspærren og loftbeklædningen, hvor el og rør kan føres, så dampspærren ikke skal perforeres.
- kapillarsugning● Kapillarsugning er vand, der suges gennem porerne i tegl, mørtel, beton og træ. Den tredje form for fugttransport ved siden af diffusion og konvektion.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kipventilation● Kipventilation er ventilationsåbningen øverst i taget, hvor fugtig luft slipper ud. Den udføres som spalte eller studse og frarådes ved flade tage.
- klemning● Klemning er mekanisk fastholdelse af en membran mod fast underlag med en liste. I dag regnes en klemt samling ikke for tæt i sig selv.
- kondens● Kondens er vanddamp, der fortættes til vand på overflader koldere end luftens dugpunkt. I tage ligner det ofte en utæthed, men kommer sjældent udefra.
- kondensdryp● Vand der drypper fra undersiden af et undertag eller en tagplade, fordi luftens fugt fortættes på den kolde flade. Ligner en utæthed, men er det ikke.
- konvektion● Fugttransport med luft, der strømmer gennem utætheder i loft eller dampspærre. Regnes som den hyppigste årsag til kondens i tagkonstruktioner.
- kritisk fugtindhold i træ● Den grænse hvor fugten i tagets træ giver risiko for skimmel og råd. Anvisningerne opgiver den både som vægtprocent i træet og som relativ fugtighed.
- kritisk fugtniveau● Det fugtniveau, hvor et byggemateriale begynder at være i fare. Grænsen sættes normalt ved 75 procent relativ luftfugtighed.
- lufttæthed● Klimaskærmens evne til at holde luft ude og inde. I taget skabes den af tæthedsplanet, og den måles ved trykprøvning ved 50 Pa.
- manchet● Formstykke af gummi eller folie med klæbeflange, der slutter tæt om rør og kabler, hvor de bryder dampspærren, undertaget eller vindspærren.
- my-værdi● My-værdien fortæller, hvor mange gange mere end luft et materiale bremser vanddamp. Ganget med tykkelsen i meter giver den sd-værdien.
- opfugtning● Opfugtning er, at et materiale optager fugt. En del af det er årstidsbestemt og normalt, mens vedvarende opfugtning giver skimmel og råd.
- paralleltag● Tag hvor loft og isolering følger tagfladen, så der ikke er noget tagrum. Fugten skal ud gennem en ventilationsspalte eller et diffusionsåbent undertag.
- perforeret rygningsbånd● Et rygningsbånd med hullet midterstykke, der lukker kippen for slagregn og fygesne, men lader luften mellem tagsten og undertag slippe ud.
- relativ luftfugtighed● Luftens indhold af vanddamp i forhold til det, luften kan rumme ved samme temperatur. Angives i procent og ændrer sig, når temperaturen ændrer sig.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
- SBi-anvisning 224● SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger er den anvisning, branchen henter sine tal om tagventilation fra. Den blev afløst af tre nye anvisninger i 2022.
- sd-værdi● Sd-værdien er tykkelsen af det luftlag, der bremser vanddamp lige så meget som materialet. Den angives i meter, og en lav værdi betyder diffusionsåben.
- skimmelvækst● Skimmelvækst er svampevækst på fugtige flader i tagrummet og på undertagets underside. Væksten er et symptom på fugt, ikke en materialefejl.
- skråvæg● Skråvæggen er den skrå flade i en tagetage, der følger tagfladen indvendigt. Bygningsreglementet regner den som tagkonstruktion, ikke som ydervæg.
- skunk● Skunk er det lave rum bag skunkvæggen i en udnyttet tagetage, mellem etagedæk og tagflade. Kold eller varm skunk afgør isolering og ventilation.
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationsbånd● Ventilationsbånd er handelsnavnet for det bånd, der lægges under rygnings- og gratsten, og som skal tætne og samtidig lade et bestemt luftareal passere.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
Isolering og energi 17
- blower door● Blower door er ventilatoren, der sætter huset under 50 Pa over- og undertryk, så utætheder i klimaskærmen kan måles og lokaliseres.
- efterisolering● Efterisolering er at lægge mere isolering i en konstruktion, der allerede står. På tage udløses kravet af ombygningen, og det afgøres af rentabilitet.
- energikrav ved renovering af tag● BR18 kræver, at taget efterisoleres til U-værdi 0,12 W/m²K, når tagbelægningen fornyes, men kun hvis det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt.
- forskudte samlinger● Isolering lagt i to eller flere lag, hvor samlingerne i lagene ikke ligger oven i hinanden, så der ikke opstår gennemgående spalter og kuldebroer.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- kileskåret isolering● Isoleringsplader skåret med voksende tykkelse, så et fladt tag får fald mod afløbene. Anvisningernes ord for det, producenterne kalder tagkiler.
- klimaskærm● De bygningsdele, der adskiller det opvarmede indeklima fra det fri. I et hus med uopvarmet tagrum er det loftet og ikke tagdækningen.
- kuldebro● En kuldebro er et sted i klimaskærmen, hvor varmetabet er væsentligt større end i konstruktionen omkring, og hvor overfladen indvendigt bliver kold.
- lambda-værdi● Lambda-værdien er et materiales varmeledningsevne i W/(m·K). Jo lavere tal, jo bedre isolerer materialet i sig selv.
- løsuld● Isolering i løs form, der blæses ud på loftet eller ind i hulrum. Densiteten afgør både isoleringsevnen og hvor meget laget sætter sig.
- loftisolering● Isoleringen der ligger vandret på loftbjælkerne i et uudnyttet tagrum og udgør tagrummets gulv. Skal lægges i mindst to lag med forskudte samlinger.
- mineraluld● Mineraluld er fællesnavnet for isolering af smeltet sten eller glas. Den er ubrændbar, diffusionsåben og reguleret særskilt i arbejdsmiljøreglerne.
- papiruld● Isolering af findelt genbrugspapir tilsat brandhæmmende salte. Densiteten afgør både isoleringsevne, brandklasse og hvor meget laget sætter sig.
- tæthedsprøvning● Måling af hvor meget luft der slipper gennem klimaskærmens utætheder ved 50 Pa. Kravet i nye bygninger er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal.
- termografering Fotografering med varmekamera, der viser kuldebroer og luftlækager i klimaskærmen. Bruges når en tæthedsprøvning falder ud negativt.
- u-værdi Varmetab gennem en bygningsdel i watt pr. kvadratmeter og kelvin. Lav værdi betyder god isolering.
- varmt tag● Tagkonstruktion uden ventileret hulrum, hvor isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion. Modstykket er koldt tag.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.