Undertag og fugt
Laget under stenene, og luften der skal væk. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Undertag 47
- åben tagdækning Tagdækning med åbninger i samlingerne, typisk vingetagsten og diagonalskifre. Stiller større krav til undertaget.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afvandingsliste Liste lagt på undertaget over en gennemføring, så vandet ledes uden om. Inddækkes ved strimling med tagpap.
- anvendelsesklasse Klasse der angiver, hvilke tagkonstruktioner et undertag må bruges til. Bestemmes af tagdækning, hældning, kompleksitet, tilgængelighed og klimapåvirkning.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banevare på fast underlag DUKO-produkttype, hvor en banevare lægges på et fast underlag. Kombinationen kan klassificeres højere end banevaren alene.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandklassificeret undertag Undertag udført, så det ikke leder ild videre op i tagkonstruktionen. Behandles i DBI vejledning 36 om sikring mod brandspredning.
- brandsikring ved tagfod I rækkehuse og etageejendomme skal ventilationsspalten ved tagfod være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj.
- butylbånd Selvklæbende bånd med butylklæb på begge sider, som tætner samlinger på taget. Det bruges mellem tagsløjfer og undertag og til at klæbe undertaget til fodblikket, og det tætner samtidig rundt om søm og skruer.
- diffusionsåbent undertag Undertag der lader vanddamp passere, men ikke vand i flydende form. Bruges i uventilerede konstruktioner med tæt dampspærre.
- diffusionstæt undertag Undertag der ikke lader vanddamp passere. Kræver ventileret hulrum på undersiden, i praksis mindst 50 mm i gennemsnit.
- DUKO● DUKO er en frivillig, leverandørbetalt klassifikationsordning, der placerer undertagsprodukter i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flyvestød Samling mellem to brædder eller plader uden understøtning. Kun tilladt i hvert tredje bræt og med reduceret spændvidde.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodplade Skråstillet plade yderst i tagfladen, der løfter undertaget, så det afvander til tagrenden.
- fugebredde Afstanden mellem brædder eller plader ved oplægning. Skal svare til materialets fugtindhold, så det ikke kvælder og bygger spænding op.
- gennemføring Gennembrydning af undertaget for rør, hætter eller ovenlys. Skal inddækkes med flange eller krave og mindst 100 mm opkant.
- inddækkede afstandslister Ved hældninger under 25 grader dækkes afstandslisterne med tagpapstrimler, så sømhullerne ikke bliver en utæthed.
- interimsafdækning Midlertidig vejrbeskyttelse i byggeperioden. Nogle undertage kan bruges som interimsafdækning, men risikoen for vandindtrængning skal vurderes konkret.
- klasse H Højeste DUKO-anvendelsesklasse. Bruges til komplekse, svært tilgængelige eller stærkt klimapåvirkede tage. Opdelt i H Ekstra og H Normal.
- klasse H Ekstra Faste undertage med ekstra robusthed og UV-bestandighed, tiltænkt lave hældninger. Der er i dag ingen materialer klassificeret i klassen.
- klasse H Normal Øvrige undertage der opfylder klassifikationskravene i klasse H. Bruges som erstatning for H Ekstra, der står tom.
- klasse L Laveste DUKO-klasse. Der er ikke klassificeret materialer i klassen, men materialer fra H, MH og ML kan bruges her.
- klasse MH Næsthøjeste DUKO-klasse. Dækker de fleste banevarer af bedre kvalitet, både ventilerede og uventilerede og på løst eller fast underlag.
- klasse ML DUKO-klasse til enkle tage med moderate krav. Typisk lettere banevarer.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvældning Træets udvidelse når det optager fugt. For små fuger får brædder eller plader til at bule og rejse sig i samlingerne.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lukket tagdækning Tagdækning uden åbninger i samlingerne, typisk falstagsten, bølgeplader og stålplader.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- NT Build 488 Nordisk prøvningsmetode for telteffekt. Højst 15 gram vand må trænge igennem på seks timers vandpåsprøjtning, også efter kunstig ældning.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- pladeundertag Undertag af tynde plader, typisk asfaltimprægnerede træfiberplader. Registreres hos DUKO som produkttypen pladevare.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- telteffekt Vand trænger gennem undertaget, hvor det rører træ eller isolering. Navnet stammer fra telte, der lækker ved berøring af dugen.
- TRÆ 67 Undertage Dansk håndbog om projektering, valg og udførelse af alle typer undertage, herunder banevare, træfiberplader og faste undertage.
- trædesikkert undertag Undertag der er så robust, at håndværkere kan færdes på det under montage. Faste undertage er trædesikre, banevarer er det ikke.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
- undertagets levetid Et korrekt udført fast undertag har erfaringsmæssigt en levetid på mindst 50 år og bør svare til tagdækningens levetid.
- undertagsklassifikation Frivillig dansk ordning, der indplacerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasser efter dokumenterede egenskaber og krav til leverandørens information.
- UV-bestandighed Materialets modstandsevne mod nedbrydning fra sollys. Vigtig hvor undertaget er blottet, for eksempel i skotrender og udhæng.
Fugt og ventilation 62
- 1/3-reglen Dampspærren må højst ligge en tredjedel inde i isoleringen målt fra den varme side, ellers kan der dannes kondens bag den.
- 1/500-reglen Tommelfingerreglen for hvor store ventilationsåbningerne i et tagrum skal være. Åbningerne ved tagfod og kip skal tilsammen udgøre 1/500 af det bebyggede areal og være jævnt fordelt.
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- BR18 kapitel 14 Bygningsreglementets bestemmelser om fugt. Kræver blandt andet tæthed mod regn og smeltevand og ingen skadelig fugtophobning.
- byggefugt Fugt der er bygget ind i materialerne under opførelsen. Skal tørre ud, før konstruktionen lukkes, ellers kan den lukkes inde.
- dampbremse Membran med mindre dampmodstand end en dampspærre. Lader en del af vanddampen passere, så konstruktionen kan tørre ud.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærretape Tape eller klæber, mindst 50 mm bred, der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt.
- diffusion Vanddamps vandring gennem et materiale drevet af forskel i damptryk. Sker også i stillestående luft.
- dugpunkt Den temperatur hvor luftens vanddamp begynder at kondensere. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
- fisk Ventil i undertaget nær kip. Må kun bruges ved hældninger over 10 grader, ellers løber vand ind gennem den.
- fugleliste Gitter ved tagfod eller kip der holder fugle ude, uden at lukke for luften.
- fugtadaptiv dampspærre Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre.
- fugtbufferende materiale Materiale der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingninger i tagrummets fugtforhold. Træ virker sådan.
- fugtophobning Fugt der samler sig i konstruktionen, fordi der kommer mere ind, end der kan slippe ud. Nævnes direkte i bygningsreglementet.
- fugtrisikoklasse Inddeling af byggeriets konstruktioner efter hvor stor risikoen for fugtskade er. Styrer kravene til dokumentation og kontrol.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering Beregning af fugtforholdene i en konstruktion. Kræves blandt andet ved husdybder over 16 meter og ved usædvanlige opbygninger.
- fugttransport Samlet betegnelse for fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, konvektion og kapillarsugning.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- hanebåndstag Tagkonstruktion med hanebånd, hvor loftrummet over hanebåndene ventileres fra tagfod til kip i begge sider.
- insektnet Net foran ventilationsåbninger mod insekter. Halverer gennemstrømningen, så åbningsarealet normalt skal fordobles.
- installationslag Isoleret lag inden for dampspærren, hvor el og rør kan føres, så dampspærren ikke perforeres.
- kapillarsugning Transport af flydende vand gennem et materiales porer. Medvirker blandt andet ved udtørring af beton og murværk.
- kipventilation Afkast af fugtig luft øverst i taget. Typisk en spalte på 10 mm eller studse med 100 kvadratcentimeter samlet åbning.
- klemning Mekanisk fastholdelse af dampspærrens samlinger mellem en liste og et fast underlag, så samlingen holder tæt over tid.
- kondens Vanddamp der bliver til flydende vand, når den rammer en overflade koldere end luftens dugpunkt.
- kondensdryp Kondensvand der drypper ned fra undersiden af undertag eller metaltag. Ligner en utæthed, men skyldes fugt indefra.
- konvektion Fugttransport med luft gennem utætheder. Flytter langt mere fugt end diffusion og er den hyppigste årsag til kondens i tagrum.
- kritisk fugtindhold i træ Træ til undertag må højst have 20 procent fugt ved oplægning. Inddækkede afstandslister højst 12 procent.
- kritisk fugtniveau Det fugtniveau hvor skimmelvækst kan begynde. Sættes normalt til 75 procent relativ luftfugtighed, når producenten ikke oplyser andet.
- lufttæthed Klimaskærmens evne til at holde luft ude og inde. Utætheder giver både varmetab og fugtskader.
- manchet Formstykke der tætner dampspærren omkring rør, kabler og andre gennemføringer.
- my-værdi Materialets dampmodstand i forhold til luft. Ganges med tykkelsen i meter og giver sd-værdien.
- opfugtning At et materiale optager mere fugt end normalt, for eksempel fordi det har ligget ubeskyttet i byggeperioden.
- paralleltag Tag hvor isolering og loft følger tagfladen. Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 45 mm.
- perforeret rygningsbånd Bånd under rygningsstenene, der lukker for slagregn og fugle, men lader luft slippe ud ved kip.
- relativ luftfugtighed Luftens indhold af vanddamp i forhold til det, den kan indeholde ved samme temperatur. Angives i procent.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- SBi-anvisning 224 Grundanvisningen om fugt i danske bygninger. Indeholder blandt andet vejledning om ventilationsåbningers størrelse afhængigt af husdybde og taghældning.
- sd-værdi Tykkelsen af det luftlag, der har samme dampmodstand som materialet. Angives i meter. Lav værdi betyder diffusionsåbent.
- skimmelvækst Svampevækst på fugtige overflader i tagrum og på undertagets underside. Kan give dårligt indeklima og skal fjernes.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
- z-værdi Mål for et materiales modstand mod vanddamp, angivet i GPa s kvadratmeter pr. kg. En dampspærre bør have mindst 50.
Isolering og energi 17
- blower door Ventilator monteret i en døråbning, som sætter huset under over- og undertryk, så utætheder kan måles og findes.
- efterisolering● Efterisolering er at lægge mere isolering i en konstruktion, der allerede står. På tage udløses kravet af ombygningen, og det afgøres af rentabilitet.
- energikrav ved renovering af tag Ved efterisolering af tag og loft er kravet en U-værdi på højst 0,12 watt pr. kvadratmeter kelvin, hvor det er rentabelt.
- forskudte samlinger Isolering udlagt i flere lag med samlingerne forskudt, så der ikke opstår gennemgående spalter og kuldebroer.
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- kileskåret isolering Isolering med varierende tykkelse, der skaber fald på et fladt tag, så vandet ledes til afløb.
- klimaskærm De bygningsdele der adskiller det opvarmede indeklima fra det fri, altså tag, ydervægge, vinduer og terrændæk.
- kuldebro Sted hvor varmen slipper lettere ud end i resten af konstruktionen. Må ikke give kondens eller skimmelvækst.
- lambda-værdi Materialets varmeledningsevne i watt pr. meter kelvin. Almindelig loftisolering ligger på 0,037 til 0,038.
- løsuld Isolering i løs form, der blæses ind med maskine eller lægges ud manuelt. Skal blæses med rigtig densitet, ellers sætter den sig.
- loftisolering● Isoleringen der ligger vandret på loftbjælkerne i et uudnyttet tagrum og udgør tagrummets gulv. Skal lægges i mindst to lag med forskudte samlinger.
- mineraluld Isoleringsmateriale af smeltede sten eller glas. Leveres som måtter, batts eller løsuld.
- papiruld Isolering af genbrugspapir tilsat borsalte mod brand og skadedyr. Kan optage og afgive fugt uden at miste isoleringsevne.
- tæthedsprøvning Måling af luftgennemgang i klimaskærmen ved 50 pascal. Kravet er højst 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal.
- termografering Fotografering med varmekamera, der viser kuldebroer og luftlækager i klimaskærmen. Bruges når en tæthedsprøvning falder ud negativt.
- u-værdi Varmetab gennem en bygningsdel i watt pr. kvadratmeter og kelvin. Lav værdi betyder god isolering.
- varmt tag Tag hvor isoleringen ligger direkte på den bærende del uden ventileret hulrum. Konstruktionen følger indeklimaet hele året.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.